Proffernes Hjørne Tolkning af ekkolods billeder. Af Luke Morris (Lowrance Electronics) Oversat til dansk af Jens Sahl. E-mail: j-sahl@get2net.dk Billeder og tekst er venligst udlånt af Lowrance Electronics, som har givet tilladelse til oversættelse og publikation. Dokumentet må ikke publiceres uden tilladelse fra Jens Sahl. Introduktion Denne guide er skrevet for at give basis viden om ekkolods principper og anvendelse af dem, baseret på anerkendt elektronisk teori og principper, der forklarer hvordan, hvad, og hvorfor dit ekkolod viser ekkoer. Det vil være umuligt at illustrere alle tænkelige eksempler på ekkolodsbilleder du måske tidligere har set. Til gengæld vil du med en basis viden om hvordan ekkolodder og transducere / svingere virker, og hvordan signaler bliver fortolket og vist på skærmen, hurtigt og præcist kunne fortolke alle mulige forskellig ekkolodsbilleder som du vil komme ud for. Denne vejledning er skrevet ud fra en ikke individets perspektiv og er ikke tænkt som en fuldkommen kilde. Ingenting kan erstatte lokal kendskab over farvandet og mange timer brugt på vandet hvor billederne er blevet analyseret på kryds og tværs. Jo mere tid der bruges med at undersøge funktioner for netop dit ekkolod jo bedre vil du blive til at læse billederne fra dit ekkolod. Ekkolods principper Ekko Det starter med at et elektriske signal fra en generator bliver konverteret til en lydbølge i transduceren / svingeren og sendt ud i vandet. Når denne lydbølge rammer et objekt reflekteres et ekko. Dette ekko rammer tilbage på transduceren, som nu konvertere ekkoet til et elektrisk signal, som forstærkes i modtageren, og omregnes til en eller flere pixels som vises på skærmen. Da lydens hastighed i vand er konstant (ca. 1600 m/s), kan tiden der går fra signalet udsendes til det modtages igen omregnes til en afstand til objektet. Denne procedure gentages mange gange hvert sekund. Ekkoloddet sender og modtager signal som vises på skærmen. Da dette sker mange gange pr. sekund, vil det danne en linie hen over skærme n der viser bundes kontur. Ekkoer fra andre objekter mellem overfladen og bunden vil også blive vist. Da man kender lydens hastighed i vand (1600 m/s) og tiden det tager for ekkoet at blive modtaget, kan ekkoloddet vise vanddybden (afstanden til bunden under transduceren) og afstanden til objekter i vandet. - 1 -
Udbredelse En lydbølge er ikke lige som lys eller radio bølger. Lydbølger betragtes som en mekanisk bølge som bedst beskrives ved et vandmolekyle skubber til det næste vandmolekyle, som igen skubber til det næste vandmolekyle osv.. Det er ligesom når en sten smides i en sø og en bølge udbredes indtil det rammer et objekt hvor den reflekteres og kommer tilbage som et ekko, eller også fortsætter i det uendelige. Måden lyden udbreder sig på er vigtig af flere årsager. Primært for at forstå hvorfor springlag, iltindhold i vandet, fisk og andre objekter giver et ekko. Når et molekyle skubber til det næste vil ændringer i tætheden af vandmolekyler give et lille konstant ekko. I koldt vand er molekylerne paket tættere. Når en lydbølge går fra en overgang af varmere vand til koldere vand vil det give et lille ekko. Det er kendt som springlaget som vises som en konstant linie i en bestemt dybde. Ilt-linier, eller linier der opstår pga. lag af vand med forskellig ilt indhold vil give lignende resultater. Det sammen vil andre typer af vandlag af vand med forskelligt indhold. Det gælder også for bl.a. mudder, sand, og fra vandudledninger fra damme, åer og floder. I alle disse situationer kan der opstå lagdeling af vandet pga. temperatur eller vandindhold. Alt det kan give ekkoer der vises på dit ekkolod. Kendskab til disse vandlag og hvad de skyldes kan være afgørende for hvordan fødefisk og rovfisk forholder sig til disse vandlag, og det kan være en stor fordel for fiskere at kende til. Bemærk: De akustiske egenskaber i fisks kød er meget tæt på vands akustiske egenskaber. Det betyder at udbredelsen af lydbølger går gennem fisken i stedet for at reflektere et ekko. Det der får fisk til at returnere ekko er skæl, skind, skelettet / ben, men mest af alt er det svømmeblæren som er fyldt med luft. Både ferskvandsfisk og saltvandsfisk har svømmeblære fyldt med luft som de bruger til at tilpasse sig i en bestemt dybde. Fisk som hurtigt kan skifte dybde som tun og albacore har en meget lille svømmeblære hvilket gør dem svære at se på ekkoloddet. Andre fisk som aborre og gedde og selv fødefisk har denne blære som gør det muligt at se dem på ekkolodde ved hjælp af lydbølger. Transmission og modtagning af signalet Længden eller afstanden til bunden, eller til et hver andet objekt som returnere et ekko, er alle baseret på en tids måling. Vi ved at lydbølger gennem vand har hastigheden 1600m/s.. Ved at måle tiden til ekkoet kommer tilbage kan afstanden bestemmes. Bemærk: 1 meter på ekkolodsskærmen betyder at lydbølgen har bevæget sig 2 meter. Eksempel: der er 10 meter til bunden, det betyder at lydbølgen først bevæger sig 10 ned og herefter 10 meter op, i alt 20 meter.. Det modtagne signal måles i forhold til tid og signal styrke. Det afgør afstanden til objektet samt hvor kraftigt ekkoet er. Signalstyrken afgør hvilken farve intensitet eller gråskala / grålinie der vises på skærmen, som kan angive hvor hård bunden er. - 2 -
Dette billede viser et ekko der returnere som det ser ud efter modtageren med før den digitale signalbehandlingen. Signalstyrken kan variere mens tiden eller dybden er den samme Ændringer i signalstyrken afhænger af om bunden er hård eller blød. Ændringerne kan vises enten med gråskala eller farve spektre. Bemærk: Grålinien eller farve intensiteten afhænger altså af signalstyrken.. En blød mudret bund på 3 meter vand giver f.eks. samme signalstyrke som en hård bund på 10 meter vand. Det betyder at ekkoloddet vil tegne grålinie eller farvelinien på samme måde. Den primære grund til at vise grålinie eller favelinie er for at vise ændringer i signaler, og ikke til direkte genkendelse af objekter. Det kan bruges til at adskille bunden fra fisk eller andre materialer omkring bunden eller i samme afstand som der er til bunden. Frekvens overvejelser I industrien bruges generelt fra 175 khz til ca.250 khz. Jeg er sikker på at alle fabrikanter mener at netop deres specifikke frekvens er den rigtige. Vi mener at frekvenser mellem 190 khz og 200 khz giver de bedste resultater i vande med gængse dybdes hvor de fleste lystfiskere fisker. Ekkolodder med højere frekvenser er bedst egnet til lavere vand, ikke dybere end 200 meter. De giver en finere adskillelse af det returnerede ekko pga. den kortere bølgelængde. Lavere frekvenser, generelt omkring de 50 khz, er bedre egnet til dybere vand, som normalt kun opnås i saltvand. Høj effekt, lav frekvens, og større bølgelængde på det udsendte signal gør at signalet når dybere ned, uden at blive spredt af tryk forskelle eller vandets saltindhold, end signaler med højere frekvens. Anvendelse 200 khz kan anbefales til ferskvand for at give den bedste dækning og opløsning. 50 khz anbefales til saltvand i kystnære områder, i saltvand med store dybde (høj effekt transducer), og i store søer med dybt vand. In ferskvand kan 50 khz bruges til at måle vanddybden og afstanden til f.eks. downrigger lodder og dybe trolling agn når detaljer ikke er vigtigt. - 3 -
Transducer / svingere Generelle specifikationer Ekkolods transduceren er øret i dit instrument, som hvad er en transducer egentlig og hvad er det den gør? I elektronikkens verden er den kendt som et krystal. Den har nogle meget specielle egenskaber. Nå den udsættes for et elektrisk felt begynder den at svinge eller vibrere med en specifik frekvens, som bl.a. afhænger af materialets egenskaber. Hvis transduceren i stedet udsættes for mekaniske svingninger så den vibrerer, vil det generere et elektrisk felt eller en spænding. Ekkolods transduceren er altså et krystal der består af sammensatte materialer med netop de egenskaber. Når den påtrykkes en spænding (der udsendes en effekt), begynder den at vibrere ved den ønskede frekvens. Denne vibration sker mens transduceren er i vandet, og det sender lydbølger ud gennem vandet.. Når lydbølgernes ekko rammer transduceren igen, genereres en spænding som kan måles og behandles i ekkoloddet. Transducerens funktion er kort sagt at omsætte lydbølger til et elektrisk signal og omvendt. Det lyder enkelt men jeg garantere at det nok skal blive kompliceret senere hen. Transducer vinkel kontra dækningsområde Transducer vinkel og dækningsområde er nok det der debatteres mest, men er den mindst forståede specifikation. Lad os prøve at kaste noget lys over området. Først støder vi på udtrykket Decibel forkortet db. Vi har hverken tiden eller den matematiske ekspertise til at forklare det her. Vi skal blot vide, at det fortæller noget om forholdet mellem to effekt niveauer. Det bruges til at forklare hvordan transduceren måler. Hver transducer type har specielle egenskaber der gør at den virker på en bestemt måde, der afgøres af materiale valg, diameter, tykkelse, and resonans frekvens. Transduceren parametre kan måles, og det bruges til at adskille transducer typer fra hinanden. Den vigtigste parameter der afgør hvordan en transducer opførere sig er transducer vinklen. Transducer vinklen har ikke direkte indflydelse på hvor godt ekkoloddet tegner. Den fortæller derimod noget om hvor stort område der dækkes. Det bruges generelt til at identificere forskellige typer af transducere. Det gøres på følgende måde: - 4 -
Figuren viser forholdet mellem transducer vinklen (cone angle) og dækningsområdet (coverage area) og hvordan det måles. For at måle vinklen ar man nød til at måle den maksimale effekt. Det er lige under centeret af transduceren. Nu måles udad indtil der kun er den halve effekt tilbage. (Det kaldes også 3 db punktet). Transducervinklen opgives fra 3 db punktet i den ene side til 3 db punktet i den modsatte side. Uden for 3 db området er der stadig effekt nok til at der kan komme ekkoer, men effekten aftager eksponentielt, men der kan stadig komme brugbare ekkoer ud til 60º på en standard 20º vinkel transducer. Det er derfor transducervinklen kun et mål der siger no get om transduceren. Det betyder ikke at der ikke kommer signaler uden for denne vinkel. Bemærk: Alle objekter der befinder sig i dækningsområdet vil blive tegnet, selv objekter uden for dækningsområdet kan blive tegnet hvis de et tæt på transduceren. Det er lidt ligesom lyset på din bil. På en mørk vej kan man tydelig se omridset af lyskeglen. Alligevel er det muligt at se vejskilte i 10 meters højde selvom lygterne peger nedad. - 5 -
Ekkolods billeder Hvad er der i villigheden Ok nu er det på tide at omsætte de ting vi har lært i teorien til den virkelige verden.. Lad os starte med at se på noget af det ekkolodsbillederne viser. Hvad og hvordan kan transduceren egentlig se i denne undervands verden? Først og fremmest må vi slå fast at denne undervands verden ikke er i 2D! Man bliver nemt fanget i at tro at det ekkolodsbilledet viser er et 2D billede at en 3D verden lige under vores båd. Det er en vigtig evne at ha, at kunne omsætte ekkoloddets 2D billede til en rigtig 3D verden inde i dit hoved, og det er en stor gevinst for en lystfisker at kunne dette. Denne evne er baseret på adskillige kritiske koncepter, som når man forstår dem og mestre dem, vil ændre den måde du måde du ser på dit ekkolod, og den måde du fortolker de informationer det gir. - 6 -
Kritisk koncept # 1 : Transduceren er øjet i ekkoloddet. Dette er mere sandt en de fleste mennesker er klar over. Transduceren er et øje der ser ivandet under båden i fulde 360º. Foran, til højre, til venstre, bagved, hele vejen rundt. Transduceren ser tingene som gennem et fiskeøje hvor det nærmeste punkt er lige under transduceren. Hvis man ser på en søbund, hvad er så fremad, bagved, og hvad er til siden? I alle tilfælde vil afstanden være længere i yderkanten end der er til centerpunktet lige under. Hvis et ekkolod faktisk viser hele det signal som der bliver sendt ud og modtaget kan det svare til den følgende illustration. Her er det mere let læseligt hvad der er tættest på transduceren, hvad som er længst væk. Det sted hvor der er kortest til transduceren bliver angivet som den aktuelle dybde. Så selvom ekkoloddet egentlig modtager ekkoer fra objekter ude til siden, foran eller bag båden vil de ført blive tegne når de kommer tættere på transduceren end afstanden til bunden lige under transduceren. Det vil altså sige. Selvom ekkoloddet modtager små ekkoer af objekter frit i vandet, skal de være tættere på transduceren end afstanden til bunden for de bliver tegnet på skærmen. Formen og signalstyrken på bananerne kan indikere hvor i forhold til centeret eller det nærmeste punkt ekkoet befinder sig. Der hvor bananen er kraftigst indikere ikke hvor dybt objektet befinder sig. Det siger kun hvor langt fra transduceren det befinder sig. - 7 -
Kritisk koncept # 2 : Afstand er ikke dybde og dybde er ikke afstand. Skalaen i højre side af ekkolodsskærmen kaldes for AFSTANDS SKALAEN og det er der en grund til. Denne skala referere til afstanden fra transduceren til det objekt der giver et ekko. Det eneste tidspunkt hvor distancen fra transduceren til noget der returnere et ekko, er lig dybden er når man ser på vanddybden lige under transduceren. I alle andre tilfælde vil ekkoer der vises på ekkoloddet kun kunne refereres til som afstand fra transduceren. Lad os nu se nærmere på ekkoer i vandsøjlen eller bananer som vi kalder dem. Hvad er egentlig en banan og hvad fortæller formen af bananen os egentlig? I dette ekkolodsbillede ser vi begyndelsen på en banan, toppunktet og bagsiden. En typisk banan som du muligvis har set på dit ekkolod. Da der var 31 fod vand fra transduceren til bunden, blev der detekteret et objekt der returnerede et ekko. Det begyndte at returnere ekko da det var 30 fod fra transduceren. Da vi begynde at komme tættere på objektet flyttede ekkoet sig op på afstandsskalaen. Da ekkoet var nærmest transduceren var det 16 fod væk, før det flyttede sig længe ud igen indtil det til sidst forsvinder hvor bunden bliver tegnet. Det betyder ikke at denne fisk var i 16 fods dybde. Det betyder kun at der var 16 fod fra fisken til transduceren da den var tættest på. På det tidspunkt var der 31 fod dybt. Kritisk koncept 3: Hvor dybt nede var fisken så??? - 8 -
Fiskens dybde kan ikke fastslås med et ekkolod. Udtrykket SONAR står for SOund Navigation & Ranging. (Lyd navigation & afstand). Det er kun i stand til at markere at der kom et ekko og hvor langt væk objektet var fra transduceren. Nu kan vi lave kvalificerede gæt der bygger på vores viden om dækningsvinkel, signalstyrke, springlag osv. Men at udtale sig om dybden alene på et frit ekko er umuligt. Lad os illustrere det nu: Der hvor banen er højest oppe angiver afstanden til transduceren, og ikke dybden af fisken. Som billedet viser vil kun en fisk lige under transduceren være i den dybde afstanden angiver. Hvis fisken står i en anden vinkel, i forhold til transduceren, vil den være højere oppe i vandet. Afstanden fra transducer til fisk er dog den samme i begge tilfælde. Tolkning af ekkolodssignaler til den virkelige verden I det følgende afsnit vil vi se på virkelige ekkolodsbilleder og se på nogen af de signaler vi kan komme ud for. Der er dog kun tale om et lille udsnit af de ting du kan komme ud for ude på vandet. - 9 -
A: Dette er et glimrende eksempel på udstukne signaler. De viser starten af en banan (en fisk) men fisken opdager måske bådens skygge, motor larm, eller andre ting der får den til at bevæge sig hurtigt væk fra transduceren. Husk på, at selvom stregen går nedad er det ikke sikkert at fisk er på vej ned, den er bare på vej væk. Måske er den blevet i samme dybde men er svømmet væk fra båden. B: På dette kort kan man også se tegn på springlag omkring 22 fods dybde. Selvom det måske kun kan anes på skærmen er det vigtigt at iagttage hvordan rovfisk og fødefisk står i forhold til disse temperatur forskelle. - 10 -
A: Her ser vi begyndelsen på et spor lavet af en aktiv fisk i bevægelse. Bananen, hvis vi kan kalde den det, viser at selvom den starter med at bevæge sig væk fra transduceren, begynder at flytte sig parallelt med båden. Måske har den været på udkig efter vores levende agn som vi trollede efter båden. B: Der findes også mindre aktive fisk i vandet, som ikke væger sig meget rundt. Det viser sig ved en fin rund banan. Den flade runding er tegn på at fisken er tæt på centrum af transduceren. Uden at komme nærmere ind på matematikken i dette vil vi i stedet give en tommefingerregel: Jo længere væk fra centrum af transduceren fisken / bananen befinder sig, jo skarpere vil rundingen på bananen være. Hvis bananen har en fladere runding er fisken tæt på centrum af transduceren. C: Små stimer af fødefisk kan også blive vist i banan lignende former. Men som vist er toppen af banan farvede, der fortæller at der er tale om et kraftigere ekko, selvom de også går i opløsning. I nogle tilfælde vil det være muligt at selv en enkelt fødefisk tegnes som en banan. - 11 -
A & B: Dette billede viser fint forskellen me llem fisk lige under transduceren og fisk i kanten af dækningsområdet. A bananen er farvet hvilet betyder kraftigt ekko, og den har en blød runding og lige lange streger til og fra bananen. B bananen har en kraftigere runding, signalet er ikke lige så kraftigt. Det tyder på at den banan kommer fra en fisk i yderkanten af dækningsområdet, modsat A der var nærmere centrum. C: Dette indikere fødefisk i vandet. Stimerne er ca. lige store og vi må gå ud fra at fødefiskenes størrelse også er den samme. Den første stime er mere farvet i centrum af stimen, end den næste der er lidt svagere. Den anden stime er også lidt længere væk fra transduceren. Det er tegn på at stimen er længere væk fra centrum end den første stime. - 12 -
A: Sådan tegnes springlaget. I dette tilfælde er det nemt at se i andre tilfælde er det svært. Du har måske bemærket det aktivitet sker omkring springlaget. Dette billede viser også aktive fisk (B:) tættere på overfladen hvor signalet bliver udstukket når de forsvinder igen efter de har været omkring 10 fod fra transduceren. Dybere nede ses også andre inaktive fisk (C:) som ikke ser ud til at blive påvirket af at vi troller forbi dem. - 13 -
A:, B:, og C: tyder alle på en aktiv fisk i bevægelse som formentlig er på jagt efter fødefisk. A: Her er hvor vi første gang ser et ekko fra fisken. På dette tidspunkt er fisken ca. 26 fod fra transduceren. Omkring B: er det punkt hvor fisken er tættest på transduceren, ca. 18 til 20 fod væk. Man kan se at den bevæger sig parallelt med båden mens den er ca.20 fod fra båden i ca. 15 til 30 sekunder før den forsvinder væk igen. D: Bemærk de små stimer af fødefisk har en banan lignende facon. Vær særlig opmærksom på at stimerne befinder sig omkring springlaget. - 14 -
A: & B: Her ses tydeligt forskellen på to stimer af fødefisk. A: Denne stime vises ikke helt, og der er ingen farve. Denne stime findes i udkanten af dækningsområdet. B: Denne stime er tæt pakket og der returnerer et kraftigt ekko der giver en kraftig farve. Vi kan nu se at stimen placere sig lige over eller midt i springlags linien. Vi kan kun gætte på om fødefiskene er jaget der op eller om de jages ned i springlaget, men det er her de er. - 15 -
Dette billede må betragtes som JACKPOT. Ude over åbent vand bliver fiskeri med agn sjældent bedre end dette. A: Her ses store mænger af fødefisk oppe i vandet. B: Her ses springlaget hvor fødefiskene er samlet. C: Her ses aktive fisk i bevægelse som formentlig er ved at jage hvilket kan ses på bananernes form. D: Her ses fisk der er mindre aktive. Disse fisk har muligvise spist hovedretten og sunder sig lidt inden det er tid til desserten. - 16 -
A: her ses aktive fisk på jagt efter fødefisk. B: Transduceren kommer faktisk inden for 7 til 8 fod fra denne fisk, og bananen tyder på at denne fisk var fed, dum og glad for den gad ikke flytte sig efter dens næste måltid. C: Her ses fødefiskene og springl aget som de befinder sig omkring. Special thanks and consideration go to our friend Mr. Hugh Hamilton, Hamilton Guide Service, Garfield Ark. Covering Beaver lake and the White river. - 17 -
Flere ekkolodsbilleder fra den virkelige verden Forskellige ekkolodsbilleder alt efter opsætning og farver. Ekkolodsbilleder vil afhænge af bådens fart, hvor ofte der måles og farve opsætningen i loddet. Ikke alt fiskeri forgår ved at trolle med en given hastighed over stimer af fødefisk og rovfisk. I de tidligere billeder er du blevet præcenteret for principper til at tyde billeder i praksis. Nu hvor omstændighederne ændre sig, betyder ikke noget ved disse principper. De samme regler gælder, så lad se nærmere på nogle anderledes billeder. I dette eksempel står ekkoloddet stille. Det vil ofte ske når båden bare driver langsom af sted, eller hvis der fiskes fra en mole eller lignende med et transportabelt ekkolod. I det næste eksempel blev der fisket fra en mole ovenfor et af forfatteren favorit huller. Det første du lægger mærke til er at det hele består af flade lige linier. Når ekkoloddet ikke bevæger sig er det de samme ekkoer der tegnes igen og igen. Det betyder at det er de samme informationer der vises hele vejen hen over billedet, så linierne opstår. A: Her ses bunden under transduceren. B: Her ses små ekkoer fra tang eller lignende lige under transduceren. C: Her ses forskellig lag i vandet som skyldes forskellige temperaturer eller forskellig ilt indhold i vandet. Sporet som går gennem billedet er fra en jig / pirk som bevæger sig henholdsvis tættere på og længere væk fra transduceren. - 18 -
Så i det forrige billede stod transduceren stille og ekkoerne skyldes de samme objekter gennem hele billedet. Den eneste ting der ændre sig er en jig som skiftevis kommer tættere på og bevæger sig væk fra transduceren. Det er essensen. Kritisk koncept # 4 : Hvor er fisken? Når ekkoloddet ikke bevæger sig vil en fisk være repræsenteret af en streg der bevæger sig. Det kan være en linie der kommer og forsvinder igen, skifter dybde, eller en anden form for bevægelse, der viser at der er fisk der flytter sig. Så lad os skrue lidt op for følsomheden. Dette billede viser en jig der bevæger sig op og ned. Det viser også tre ekkoer som kan være fisk der bevæger sig. Den første viser sig i 18 til 20 fod. De andre ses lige under springlaget og lige over hvor jigen bevæger sig. Der er tale om små ekkoer hvilet kan indikere at fiskene er i udkanten af dækningsområdet. Bemærk også flådet som var sat mellem 25 og 30 fod og som følger jigens bevægelser. Du kan også se spor af luft / gasser som ofte ses som en jævn opad gående linie. Et objekt der tabes i nærheden af transduceren vil det give en lignende nedadgående linie. - 19 -
Har jeg brug for farve? LCX Farve skala. Farven på et Lowrance farve ekkolod fortæller hvor kraftigt retur ekkoet er. På denne farve skala bliver de kraftigste signaler tegnet med en klar gul farve, signaler af mellem niveau bliver tegnet røde, mens svage signaler bliver blå. Den sorte linie indikere hvor bunden er. (Som vist oven over) Farven under den sorte linie Farvelinien virker på samme måde som Grålinien på sort/hvid lodder. Fa rven angiver signal styrken på ekkoet og bliver primært brugt til at skelne mellem hvad der er bund, og hvad der er objekter på bunden. På billedet oven over bemærkes en gul farve som angiver bunden mens f.eks. vegetationen, sten, klipper eller vrag i dette tilfælde tegnes med en rød farve. Der kommer altså mindre ekko fra objekterne end fra bunden, så det er muligt at adskille objekter fra bunden. Ved at anvende Bottom Tracking Color Mode ændre bunden til en helt anden farve som ikke anvendes i farve skalaen. Det gør det muligt at se frie fisk der er gemt i vegetationen, på den mest detaljerede måde. - 20 -
Her ses det samme billede med samme opløsning, følsomhed og ens indstillinger. A: Her ses fødefisk og rovfisk som står inden i eller i forbindelse med en eller anden form for bund vegetation. B: her ses vegetation som er i direkte kontakt med bunden. C: Her ses hård bund hvor bunden klart kan adskilles fra vegetationen oven over. Med farve bliver tingene mere raffineret, og forskellene i ekkoerne bliver nemmere at se. Farve skalaen gør det nemmere at adskille de gule områder fra røde områder, og de røde områder fra de blå områder. Der er sværere at adskille de grå nuancer fra hinanden. Det gør os altså i stand til bedre at tolke og se forskelle i ekkoer fra objekter, end det er muligt med gråskala. Med Bund separations funktion slået til (Bottom Tracking Color Mode) bliver bunden og bund objekter tegnet meden helt tredje farve. Det gør os i stand til at se alt det er ikke er bund eller i forbindelse med bunden. Dette adskiller hvad der er bund og bund objekter fra andre frie ekkoer. Det sikre altså at frie ekkoer ikke forveksles med bunden eller bund objekter. I området omkring C: kan vi se at der er objekter næsten lige under transduceren, men ikke lige under der giver en hård bund og et billede af bund objekterne. - 21 -
Dette billede ser ud som et ujævnt bund forhold. Det er som om bunden er en skrænt. Billedet er faktisk taget på en ren hård sandbund. Det er taget med en meget smal transducervinkel, i en aluminiumbåd med V-bund. Den båd var udsat for en masse bevægelse, og resultatet blev altså dette billede. Da båden er meget smal og kun ca.14 fod lang, bevæger den sig meget fra side til side når båden ikke er i bevægelse, og langsom frem og tilbage når den er i bevægelse. Det giver en stor vertikal bevægelse på transduceren som er sat på hækken, og det ændre afstanden til bunden, og får bundforholdene til at se ujævne ud. Denne ændring er måske kun på 7 til 12 cm på transduceren men det får stor indflydelse på den målte afstand. - 22 -