Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes delvarmeplaner blev godkendt af Energiministeren i 80 erne, og der blev godkendt projektforslag, som implementerede delvarmeplanerne. Disse blev stort set kun baseret på naturgas, da Holbæk Kommune ikke havde adgang til overskudsvarme, og da det var en politisk målsætning at fortrænge olie og sikre økonomien i naturgasprojektet. Siden 1990 har Holbæk Kommune været ansvarlig for at arbejde med varmeplanlægning som en integreret del af kommuneplanlægningen i samarbejde med berørte forsyningsselskaber. En række projektforslag for primært naturgas er siden blevet behandlet og godkendt af Holbæk Kommune. Holbæk er den sidste større by i Danmark uden fjernvarme, og Holbæk Kommune har bidraget betydeligt til at sikre økonomien i naturgasprojektet. For at fremme kommunernes arbejde med varmeplanlægningen har Energiministeren i brev af 27. januar 2009 anmodet kommunerne om at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for at konvertere fra naturgas til fjernvarme. Baggrunden er bl.a., at økonomien i naturgasprojektet er sikret og, at der er et potentiale for at gennemføre samfundsøkonomisk fordelagtige projekter for fjernvarme. Disse fremmer tillige den energipolitiske målsætning om at mindske afhængigheden af fossile brændsler og at reducere CO 2 emissionen. På den baggrund startede Holbæk Kommune i 2010 med at udarbejde denne rapport for at gøre status for varmeplanlægningen og for at belyse mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme baseret på overskudsvarme og vedvarende energi. Analyserne tog udgangspunkt i de gældende forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser indenfor energiområdet. De tager desuden højde for, at kravet om samfundsøkonomisk forrentning er reduceret fra 6 % til 5 % Energiaftalen Energiaftalen fra den 22. marts 2012 har siden bekræftet ændringen i de energipolitiske forudsætninger. Med aftalen bekræftes, at et bredt flertal i Folketinget enige om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2035 indenfor el- og varmeforsyningen og senest inden 2050 for alle sektorer. Der er ligeledes bred enighed om, at dette mål skal nås på den mest samfundsøkonomisk fordelagtige måde og, at fjernvarmen derfor vil få en betydelig rolle. Energiaftalen udstikker rammerne for de tiltag, der skal foretages inden 2020, herunder: at der afsættes midler til arbejdet med strategisk energiplanlægning i kommunerne at der igangsættes analyser af fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem at det fra 2016 ikke længere skal være muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ at der fra 2013 indføres et stop for olie- og naturgasfyr i nye bygninger at Energiselskabernes besparelsesforpligtigelser øges i forhold til indsatsen i 2010-2012 med 75 % i perioden 2013-2014 og med 100 % i perioden 2015-2020 at tilskudsordningen til biogas forbedres at 35 fjernvarmeværker med de højeste varmepriser fra 2009-2011, heriblandt Mørkøv Varmeværk kan få dispensation til at etablere en biomassekedel op til 1 MW Energistyrelsen har igangsat arbejdet med at implementere energiforliget med bl.a.: at opdatere varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen, som er revideret den 12/7 2012 at udarbejde nye beregningsforudsætninger, som ventes at udkomme primo september
Der er en vis usikkerhed om, hvor hurtigt rammebetingelserne ændres, som følge af den nye energipolitiske prioritering. Derfor er tidsplanen for omlægningen fra fossile brændsler til vedvarende energi i Holbæk Kommune også usikker. Målet er således ikke, at enkelte bebyggelser eller bydele i Holbæk Kommune bliver CO 2 neutrale hurtigst muligt, men at den samlede omlægning i Danmark sker på den mest samfundsøkonomiske måde. På grundlag af de nuværende forudsætninger og forventninger til de langsigtede rammebetingelser har arbejdet med varmeplanlægningen resulteret i følgende overordnede konklusioner for varmeplanlægningen i kommunen: Holbæk by. Der bør etableres fjernvarme i Holbæk by ved at konvertere større eksisterende bebyggelser med et varmebehov på ca. 150 GWh fra naturgas til fjernvarme baseret på enten en ledning fra VEKS eller lokal varmeproduktion med biomasse, solvarme og større varmepumper. Den samfundsøkonomiske forrentning af fjernvarmeprojektet fra VEKS er anslået til 4 %, og gevinsten for lokalsamfundet er ca. 46 mio.kr. Den samfundsøkonomiske forrentning af projektet med lokal produktion er anslået til 1 %, og gevinsten for lokalsamfundet er ca. 175 mio.kr. Ingen af projekterne opfylder således det øjeblikkelige krav om mindst 5 % samfundsøkonomisk forrentning. Et af projekterne bør formentlig igangsættes i perioden 2015-2020, alt afhængig af, hvor hurtigt den energipolitiske målsætning skal implementeres. Projekterne vil så småt kunne forberedes allerede fra 2013 ved mindre lokale løsninger. Et eventuelt projekt med forsyning fra VEKS bør baseres på et stærkt regionalt samarbejde og visse betingede aftaler om tilslutning og anlægspriser, inden det besluttes. De mindre bebyggelser i Holbæk by med et samlet varmebehov på ca. 130 GWh, som overvejende forsynes med naturgas, bør indtil videre forsynes med naturgas, og de resterende ejendomme med oliefyr og elvarme bør skifte til naturgas. Størstedelen af disse ejendomme vil formentlig med fordel kunne forsynes med fjernvarme inden 2030. Fjernvarmebyerne I de mindre bysamfund, Jyderup, Mørkøv og St. Merløse, er størstedelen af varmebehovet forsynet med fjernvarme og resten med naturgas. Fjernvarmen i Jyderup og Mørkøv er baseret på naturgasfyret kraftvarme, medens fjernvarmen i St. Merløse er baseret på en halmkedel. I Jyderup og Mørkøv bør fjernvarmen udbygges maksimalt, og forsyningen bør baseres på en kombination af naturgasfyret kraftvarme, storskala solvarme, varmeakkumulering, elkedler, biomasse samt på længere sigt en varmepumpe. I Mørkøv bør snarest udarbejdes et projektforslag for en 1 MW biomassekedel, som kommunen kan behandle iht. den reviderede projektbekendtgørelse af 12. juli 2012, som implementerer energiaftalens bestemmelse om dispensation for de 35 dyreste værker. I Jyderup kan kun udbygges med en mindre biomassekedel i kombination med en tilsvarende samfundsøkonomisk fordelagtig konvertering fra naturgas til fjernvarme. I St. Merløse bør fjernvarmen udbygges maksimalt, og forsyningen bør baseres på en kombination af halm, storskala solvarme, varmeakkumulering og elkedler. Mindre byer med naturgas I de mindre bysamfund med naturgasforsyning bør tilslutningen til naturgasnettet øges, og der bør på et senere tidspunkt tages stilling til, om naturgaskedlerne skal afløses af fjernvarme eller varmepumper eller, om man skal fortsætte med naturgas baseret på en stigende andel biogas. Ved større forbrugere og i større byer som Tølløse, bør etableres nabovarme eller fællesanlæg med varmepumper, solvarme,
varmeakkumulering og biomasse, så snart det er fordelagtigt. Sådanne anlæg kan udgøre starten på en fjernvarmeforsyning af de små bysamfund. Mindre byer uden fjernvarme og naturgas I de få mindre bysamfund, som ikke har kollektiv forsyning, bør snarest arbejdes med muligheden for at etablere nabovarme og fællesanlæg med varmepumper, solvarme, varmeakkumulering og biomasse. Det åbne land uden kollektiv forsyning Bebyggelser i det åbne land og i udkanten af byerne, hvor fjernvarme og nabovarme ikke er økonomisk fordelagtig, bør omlægges til individuelle varmepumper, eksempelvis i takt med, at oliefyr skal udskiftes. Det er vigtigt, at denne omlægning kombineres med den fornødne energirenovering, hvor varmeanlægget opdimensioneres til lavtemperaturdrift og klimaskærmen efterisoleres under hensyntagen til den samlede økonomiske optimering af opvarmningen. Byudvikling og ny bebyggelse I kommuneplanlægningen bør hensynet til den kollektive varmeforsyning indgå i udlægningen af områder til ny bebyggelse, helt analogt til hensynet til kollektiv trafik, kloakering og anden infrastruktur. I erhvervsområder med ejendomme, som har et kølebehov, kan ligeledes indgå hensynet til muligheden for fjernkøling baseret på fælles køleanlæg og adgang til grundvandskøling mv. Valget af opvarmningsform til ny bebyggelse, som står mellem fjernvarme, blokvarme med fælles varmepumper og individuelle varmepumper, skal ske i et projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og helst parallelt med lokalplanlægningen. Hvor fælles løsninger er fordelagtige, kan det være nødvendigt at koordinere brugen af styringsmidler indenfor både kommuneplanlægningen, varmeplanlægningen og byggesagsbehandlingen for at sikre, at de implementeres optimalt med maksimal tilslutning. Biogas Energiaftalen åbner for større tilskud til biogasproduktion baseret på gylle, og tilskuddet vil være uafhængigt af, hvordan biogassen udnyttes. Det betyder, at biogas i fremtiden primært skal benyttes til store gasforbrugende industrier, til nye biogasnet eller til at blive opgraderet til naturgas. Der er et mindre potentiale for at etablere et biogasanlæg ved St. Merløse, og der bliver behov for at supplere gyllen med egnet biomasse, som kunne være overskydende våd biomasse fra affaldssektoren. Biogasreaktorerne kunne opvarmes med fjernvarme fra St. Merløse og fjernvarmen vil kunne udnytte overskudsvarmen fra en eventuel biogasmotor. Holbæk Kommune indarbejder i kommuneplanen muligheder for at lokalisere anlægget gunstigt i forhold til transporten af gyllen samt så vidt muligt også i forhold til naturgasnettet og fjernvarmen i St. Merløse. Lokale energiressourcer til opvarmning Der er enkelte lokale energiressourcer i kommunen, som kun kan udnyttes lokalt og i fællesskab. Det drejer sig især om: Dele af produktionen af halm samt affaldsflis og have/park affald Lavtemperaturvarme fra renset spildevand og evt. industrier Geotermi, som måske på længere sigt kan være et supplement i fjernvarmeforsyningen. Energiafgrøder på egnede arealer, hvor det ikke forringer fødevareproduktionen. Storskala solvarme på egnede arealer i kombination med fåreavl. Storskala solvarmen er den mest effektive måde til at udnytte solens energi. Den kan yderligere kombineres med store underjordiske sæsonlagre, så solvarmen vil kunne producere over 50 % af varmen i fjernvarmebyerne. Holbæk Kommune vil i kommuneplanlægningen se på egnede arealer til store solvarmeanlæg og varmelagre. Lokale ressourcer til elproduktion og integrering af el i opvarmningen
Den lokale elproduktion fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværker fødes ind i elnettet, og værdien bestemmes af prisen på det nordiske elmarked. Denne elproduktion vil således ud fra en samfundsøkonomisk betragtning være uafhængig af elforbruget til opvarmning i kommunen. I fremtiden vil der være et stigende behov for at integrere fluktuerende elproduktion fra primært havvindmøller i energisystemet. I den forbindelse spiller varmeforsyningen en vigtig rolle. Den skal bidrage med at regulere elsystemets fluktuerende produktion og aftage store mængder el i perioder med lave elpriser samt undlade at aftage el i timer og uger med høje elpriser. Der er således vigtigt, at fjernvarmen kan installere elkedler på kort sigt og supplere med eldrevne varmepumper samt udbygge med større varmelagre på længere sigt. Det er ligeledes vigtigt, at fremtidens individuelle varmepumper installeres som jordvarme eller grundvandsvarme med en vis evne til at akkumulere varmen. Energibesparelser Forsyningsselskaberne i kommunen for el, gas og fjernvarme vil få en vigtig rolle med at fremme energiaftalens målsætning om energibesparelser. Der er en meget bred vifte af muligheder for at fremme samfundsøkonomisk fordelagtige energibesparelser, eksempelvis fjernvarme, store solvarmeanlæg, nye kondenserende gaskedler, effektive varmepumper, lavere returtemperatur i varmeanlæg, nye vinduer, efterisolering, elbesparelser, kølebesparelser mv. De kommunale og forbrugerejede fjernvarmeselskaber har en naturlig interesse i at hjælpe forbrugerne med at opnå den laveste samlede varmeregning, som inkluderer både besparelserne og kapitalomkostningerne til de energibesparende foranstaltninger. Holbæk Kommune arbejder aktivt med at fremme de mest samfunds- og brugerøkonomiske tiltag for forsyning og energibesparelser i kommunens egne bygninger, ligesom kommunen i en vis udstrækning kan henvise kommunens borgere og virksomheder til uvildig rådgivning. Regionale muligheder Set i lyset af erfaringerne med langtransport af fjernvarme, har muligheden for at forsyne et nyt fjernvarmenet i Holbæk fra VEKS og eventuelt sammen med Kalundborg været undersøgt. Analyser i denne rapport, som er suppleret med analyser fra VEKS viser dog, at en sådan løsning kan være økonomisk risikabel på grund af de lange afstande og usikkerheden ved et marked under opbygning. Eventuel forsyning af mindre bysamfund i Lejre Kommune vil kunne forbedre økonomien en smule. Selv om der er mange eksempler på, at fjernvarmen kan udbygges hurtigt og, at lange ledninger over åbent land kan udføres til en meget favorabel pris, vil der være en vis risiko for budgetoverskridelser og svigtende tilslutning. En eventuel beslutning om en transmissionsledning bør derfor baseres på et regionalt samarbejde mellem VEKS, Lejre Kommune og Holbæk Kommune, og der bør indgås betingede forhåndsaftaler om tilslutning og priser på væsentlige anlægsarbejder, inden et eventuelt projekt godkendes.