Vestre Landsrets dom afsagt den 16. juni 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S

Relaterede dokumenter
Vestre Landsrets dom afsagt den 6. april 2016 af 12. afdeling i ankesag V.L. S

Der er under sagen afgivet forklaring af direktør Vidne 1 og tilsynsførende Vidne 2.

Østre Landsrets dom afsagt den 12. december 2016 af 14. afdeling i ankesag nr. S

Vestre Landsrets dom afsagt den 19. maj 2016 af 11. afdeling i ankesag nr. V.L. S

Vestre Landsrets dom afsagt den 14. november 2016 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag nr. S

Vestre Landsrets dom afsagt den 26. april 2017 af 11. afdeling i ankesag V.L. S

Østre Landsrets dom afsagt den 27. marts 2017 af 14. afdeling i Ø.L S Udskrift af dombogen for retten i Odense

Vestre Landsrets dom afsagt den 12. juli 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S

Arbejdstilsynets vurdering af om en arbejdsmiljøovertrædelse skal føre

Vestre Landsrets dom afsagt den 30. september 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S

Arbejdsmiljø - Sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen-1

Vestre Landsrets dom afsagt den 13. juli 2017 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag nr. S

Anklagemyndigheden har påstået sagen fremmet og nedlagt påstand om bødestraf.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Landsrettens begrundelse og resultat. Forhold 1 bank A

D O M. Retten i Sønderborg har den 3. september 2015 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K /2015).

D O M. Sagen er i landsretten behandlet sammen med sagerne S , S og S

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 22. maj 2017

Afsagt den 28. August 2017 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, John Mosegaard og Peter Mortensen (kst.) med domsmænd).

Glostrup Rets dom af 31. maj 2017 ( /2017) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. februar 2018

Østre Landsrets dom afsagt den 3. marts 2017 af Østre Landsrets 6. afdeling i ankesag nr. S

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. oktober 2011

Østre Landsrets dom afsagt den 22. februar 2016 af Østre Landsrets 8. afdeling i ankesag nr. S

Med venlig hilsen. Lotte Henning Langberg Overassistent

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. februar 2019

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

D O M. afsagt den 25. februar 2016 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Lars E. Andersen, Hanne Kildal og Anne-Mette Schjerning (kst.

AM V Kilde: Emner: Stikord: Afgørelsestype: Trykt: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

D O M. afsagt den 31. oktober 2017 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Ida Skouvig, Kirsten Thorup og Joy Winter (kst.) med domsmænd) i ankesag

Vestre Landsrets dom afsagt den 8. februar 2017 af 12. afdeling i ankesag V.L. S

Sagen vedrører spørgsmålet om Hillerød Kommune har pådraget sit et erstatningsansvar

Vestre Landsrets dom afsagt den 26. februar 2016 af Vestre Landsrets 11. afdeling i ankesag nr. S

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. juni 2019

Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljølovgivningen og Arbejdstilsynets virksomhed.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. april 2012

Østre Landsrets dom afsagt den 8. marts 2016 af 19. afd. nr. S

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

Arbejdsgiverens ansvar. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 5. Marts 2015

UDSKRIFf ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. februar 2015

D O M. Retten i Holstebro har den 3. april 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr /2014).

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. februar 2018

Den 13. november 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS Anklagemyndigheden mod Tiltalte 9760 Vrå

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2019

Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M V.L. S Anklagemyndigheden mod T (advokat Amalie Starch, København)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. november 2018

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QEQQATA KREDSRET. Den 25. juni 2015 blev af Qeqqata Kredsret i sagen sagl.nr. QEQ-SIS-KS Anklagemyndigheden mod T

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. oktober 2016

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse.

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2011

LO s forslag til årlig redegørelse om retstilstanden på arbejdsmiljøområdet

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. Retten i Herning har den 5. april 2017 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans ( /2016).

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

Virksomhedsansvar - Valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar-1

Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?

DOM. Retten i Hillerød. Udskrift af dombogen. 1. (a) Hansen og Graversen Murermestre A/S

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

Vestre Landsrets dom afsagt den 30. august 2016 af 12. afdeling i ankesag nr. V.L. S

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

Manuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 23. august 2017

D O M. afsagt den 11. oktober 2017 af Vestre Landsrets 11. afdeling (dommerne Vogter, Hanne Aagaard og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. februar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. marts 2019

Østre Landsrets dom afsagt den 16. januar 2017 af Østre Landsrets 17. afdeling i ankesag nr. S

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 23. oktober 2018

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

Anklageskriftet er modtaget den 8. april 2009 og tillæg hertil den 25. november 2010.

Arbejdsmiljø Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Arbejdsmiljø-4 Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

D O M. afsagt den 23. april 2014

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

Landsrettens begrundelse og resultat

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. september 2017

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Arbejdsmiljø Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

RETTEN I HOLSTEBRO D O M. afsagt den 30. maj Rettens nr /2017 Politiets nr Anklagemyndigheden mod T

D O M. Retten i Herning har den 17. oktober 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr /2014).

(Begrænsning af arbejdsgiverens kriminalretlige ansvar og skærpelse af det kriminalretlige ansvar, indførelse af koordinatoruddannelse m.v.

Aktuel jura fra Arbejdstilsynet. v/ Lene Eisby

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. august 2015

UDSKRIFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET

Transkript:

Vestre Landsrets dom afsagt den 16. juni 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S-2036-16 Udskrift af dombogen for retten i Aarhus Dom afsagt den 28. september 2016 Anklagemyndigheden mod T ApS T ApS er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (dagældende stk. 4) jf. 86 jf. 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 9, stk.1, ved at anvendelsen af en dyksav af mærket Makita mandag den 21. juli 2014 på Byggepladsen A ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til, idet ansatte, Vidne 2, til arbejdet med at udskære et hul i en bordplade, benyttede den ene hånd til at betjene dyksaven, og den anden hånd til at holde på styreskinnen, hvilket medførte, at dyksavens klinge ramte hånden på styreskinnen, hvorved Vidne 2 kom alvorligt til skade. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltaltes direktør, Vidne 1 og af vidnerne Vidne 2 og Vidne 3. Vidne 1 har forklaret, at han er direktør og indehaver af selskabet T ApS. Selskabet var den 21. juli 2014 i gang med at bygge et hus på byggepladsen A. Vidne 2 monterede husets køkken. Han talte næste dagligt med Vidne 2. De talte ikke om sikkerhed. Vidne 2 har været ansat i virksomheden side 2011 som tømrersvend. Vidne 2 skulle selv stå for at køre byggepladsen. Vidnet havde selv været på byggepladsen inden for en uge. Værktøjet, der blev anvendt på byggepladsen, blev stillet til rådighed af virksomheden. Han har tit talt med Vidne 2 om, hvad der var nemmest at bruge. Han talte ikke med Vidne 2 om, hvordan hullet i bordpladen skulle skæres. De har tit brugt dyksav i virksomheden. Brugermanualen til saven lå i kassen. En tømrersvend ved, hvordan man bruger en dyksav. Han gik tit sammen med Vidne 2 og har set Vidne 2 bruge saven korrekt. De har dog ikke talt om, hvordan den skal bruges. Han er godt selv klar over, at man skal bruge begge hænder, når man saver med den. Han har ikke instrueret Vidne 2 om, hvordan man skal bruge styreskinnen. Den er lavet, så den kan ligge løst uden at glide og skal således ikke være spændt fast. Hvis han havde set Vidne 2 anvende saven med kun en hånd, havde han nok bedt ham bruge begge hænder. Han kan ikke kigge sine folk over skulderen hele tiden. Vidne 2 er uddannet tømrer og har brugt saven før, og han er ikke i tvivl om, at saven blev brugt sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han har ikke

undervist i brugen. En dyksav er et sædvanligt værktøj. Efter ulykken har de gennemgået alt nyt værktøj. Arbejdstilsynets rapport af 12. maj 2014 er gennemgået med medarbejderne og virksomheden er gennemgået som beskrevet. I forbindelse med ulykken fik virksomheden et påbud. Vidne 2 fik skåret 1½ cm af sin tommeltot og var sygemeldt i ca. ½ år. Vidne 2 er stadig ansat i firmaet. Han har sammen med Arbejdstilsynet lavet en rekonstruktion af ulykken. Rekonstruktionen er således alene udtryk for hans tanker om, hvordan ulykken opstod. Han havde ikke talt med Vidne 2 om ulykken inden rekonstruktionen. Dette har han efterfølgende oplyst under en telefon- samtale med Arbejdstilsynet. Vidne 2 har forklaret, at han arbejdede som tømrersvend for tiltalte, da ulykken skete. De var fire mænd på pladsen. 1-2 lærlinge, en elektriker og ham selv. Han skulle montere et køkken og skulle skære hul i en bordplade. Han skulle selv tilrettelægge arbejdet. Han vidste godt, hvad han skulle, og han kendte en dyksav fra teknisk skole. Han gik på skole under sin lærlingetid for 5 år siden, og han stiftede der bekendtskab med en dyksav og fik instruktion i brugen. Han har gennem længere tid gået sammen med Vidne 1, hvor dyksaven har været brugt hele tiden. Han husker ikke, at han har fået instruktion af Vidne 1 vedrørende brugen af saven. Han blev ikke instrueret i brugen i forhold til den opgave, han udførte, da ulykken skete. Han vil mene, at Vidne 1 tidligere har instrueret ham i brugen af saven. Han mener ikke, at han har forklaret til politiet, at han ikke har fået instruktion i brugen af saven siden teknisk skole. De har ikke drøftet, hvor manualen til saven var, men den lå i savens kasse. Han var ikke i tvivl om, hvordan saven skulle bruges, da han havde brugt den mange gange tidligere, og han var klar over, at han skulle have begge hænder på saven. Da ulykken skete, holdt han kun saven med venstre hånd. Saven klemte sig fast og sprang op og ramte hans tommelfinger. Han ved ikke, om han havde sin højre hånd på skinnen eller frit i luften. Normalt ville han holde højre hånd som den styrende hånd på saven. Han har helt sikkert ikke holdt som vist på sagens bilag 5. Det kan ikke lade sig gøre. Han ved ikke, hvordan ulykken skete. Han har aldrig klemt om styreskinnen som vist på bilag 5 med en finger foran skærelinjen. Han fik ved ulykken savet yderste led af sin højre tommelfinger og var syg i mere end 3 måneder. Det går godt med fingeren i dag, og han har god gribefunktion. Dog har han nedsat følsomhed og forringet finmotorik. Vidne 3 har forklaret, at hun er ansat ved Arbejdstilsynet. En dyksav skal anvendes med begge hænder, og styreskinnen skal ligge fast. Skinnen skal ikke nødvendigvis spændes fast. Vidne 1 har på hendes anmodning forklaret, hvordan saven og styreskinnen blev anvendt i forbindelse med ulykken. Hun tog i den forbindelse billederne i sagens bilag 5. Hun husker ikke, at Vidne 1 skulle have kontaktet hende efterfølgende vedrørende rigtigheden af rekonstruktionen. Det værktøj, Vidne 2 anvendte til opgaven, var egnet til formålet. Anledningen til, at virksomheden fik et påbud var, at Vidne 2 ikke havde haft begge hænder på saven, da ulykken skete. Et påbud udløser en gul eller rød smiley. En grøn smiley er ikke forenelig med et påbud. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Det fremgår af anklageskriftet, at tiltalte er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer, 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6

(dagældende stk. 4), jf. 86, jf. 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 9, stk.1, ved at anvendelsen af en dyksav af mærket Makita mandag den 21. juli 2014 på Byggepladsen A ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til, idet ansatte, Vidne 2, til arbejdet med at udskære et hul i en bordplade, benyttede den ene hånd til at betjene dyksaven, og den anden hånd til at holde på styreskinnen, hvilket medførte, at dyksavens klinge ramte hånden på styreskinnen, hvorved Vidne 2 kom alvorligt til skade. Anklageskriftet må forstås således, at tiltalte bebrejdes forsætligt eller uagtsomt at have forsømt sin forpligtelse til at instruere Vidne 2 om udførelsen af den anførte arbejdsopgave eller sin forpligtelse til at føre tilsyn hermed. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Vidne 2 alene benyttede sin venstre hånd til at betjene dyksaven, hvilket stred mod dyksavens brugervejledning og en forsvarlig brug af saven, idet denne skulle betjenes med begge hænder. Efter forklaringen fra direktør Vidne 1 har Vidne 2 ikke af ham eller af tiltalte i øvrigt modtaget nogen instruktion i brugen af saven eller af styreskinnen. Vidne 1 har blot via sit samarbejde med Vidne 2 konstateret, at denne brugte udstyret korrekt. Forklaringen støttes til dels af den noget vekslende forklaring fra Vidne 2. Uanset, at Vidne 2 forud for ulykken ofte havde anvendt dyksaven korrekt, findes den forkerte brug af dyksaven og styreskinnen, der var årsag til den skete ulykke, som følge af den manglende udtrykkelige instruktion fra tiltalte vedrørende brugen af udstyret at kunne tilregnes tiltalte som uagtsom. Tiltalte er herefter skyldig i tiltalen, idet det dog bemærkes, at det ikke er bevist, at Vidne 2 benyttede en af sine hænder til at holde på styreskinnen. Strafudmålingen En sædvanlig straf for en lovovertrædelse af den omhandlede karakter vil taget udgangspunkt i en grundbøde på 20.000 kr., der efter arbejdsmiljølovens 82, stk. 2, bør forøges til det dobbelte som følge af Vidne 2s alvorlige personskade. Forholdet er imidlertid begået den 21. juli 2014, og anklageskriftet er først modtaget af retten den 14. juni 2016. Der er ikke af anklagemyndigheden redegjort nærmere for nogen rimelig baggrund for sagsbehandlingstiden. Der er endvidere tale om en ukompliceret straffesag, og sagsbehandlingstiden forud for sagens fremsendelse til retten har - uden at dette beror på tiltaltes forhold - så væsentligt overskredet det rimelige, at tiltalte bør kompenseres herfor i medfør af straffelovens 82, nr. 13. Kompensationen sker ved, at bøden til tiltalte nedsættes fra udgangspunktet på 40.000 kr. med først 5.000 kr. og derefter med halvdelen af det resterende beløb, således at den i alt er nedsat med 22.500 kr. Tiltalte

fritages desuden for at betale sagens omkostninger. Straffen fastsættes herefter til en bøde på 17.500 kr. jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer, 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6 (dagældende stk. 4) jf. 86 jf. 45, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 9, stk.1. Thi kendes for ret: T ApS skal betale en bøde på 17.500 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog DOM afsagt den 16. juni 2017 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag V.L. S- 2036-16 Anklagemyndigheden mod T ApS Retten i Aarhus har den 28. september 2016 afsagt dom i 1. instans Påstande Tiltalte, T ApS, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger I en epikrise af 21. juli 2014 fra skadestuen anføres det blandt andet: "23-årig ung mand har under arbejde med motorsav pådraget sig en skarp læsion af hø. 1. fgr.. Pt. har traumatisk amputeret de ydre knap 2 cm af fgr. med lige snit. Knogle samt hud overskåret i lige plan, ca. 1 cm distalt for tommelens yderled. Ekstremiteter: Der ses en skarp læsion beskrevet som ovenfor. Denne er tværgående ca. 1 cm fra tommelens yderled. Knogle samt hud og muskulatur skåret over i samme niveau transverselt. Er informeret om at det vil blive et længere forløb med opheling fra bunden og evt. ergoterapi efterflg.." Forklaringer Vidne 1 og vidnerne Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Vidne 1 har supplerende forklaret, at han i byretten blev spurgt, om der for nylig var givet instruktion i brugen af dyksaven. Han havde været på byggepladsen, hvor Vidne 2 arbejdede, men var der ikke den pågældende dag. Han arbejdede selv et andet sted, men havde dog udført arbejde i det pågældende hus. Konkret sikkerhed tager man efterhånden i firmaet, og hvis der er noget, snakker man om det. Han husker ikke, hvornår de havde talt om dyksaven. Han havde set Vidne 2 bruge dyksaven, der er et meget anvendt stykke værktøj. Han har selv introduceret dyksaven for Vidne 2, så han kan ikke forstå, hvis han ikke har instrueret Vidne 2 om den. Det vil han mene, at han har gjort. Vidne 2 havde anvendt dyksaven på skolen, og på skolen må de ikke anvende den uden at have fået instruktion. Han har vist Vidne 2, hvordan man anvender dyksaven. Han overtog firmaet sidst på året i 2011, og dyksaven kom ind i firmaet kort efter det tidspunkt. De snakker tit om deres værktøj. Han har tit stået ved siden af Vidne 2, hvor Vidne 2 har brugt begge hænder på saven. De er kun tre mand i firmaet, og han skal selv lave noget for at tjene penge. Derfor kan han ikke stå og kigge på, hvad de ansatte laver hele tiden. Han regner med, at de kan finde ud af at gøre det rigtigt. Efter ulykken har de skrevet noget ind i deres APV om dyksaven. Han var ikke i tvivl om, at Vidne 2 kunne finde ud af at bruge dyksaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Da han overtog firmaet, var

Vidne 2 færdiguddannet. Vidne 2 var der i kort tid, inden han skulle ind til militæret. Efter at han havde været ved militæret, kom Vidne 2 tilbage til firmaet. Da Vidne 2 kom tilbage, var de kun de to i firmaet i en periode. Da han indkøbte dyksaven, var der kun ham og Vidne 2 i firmaet, og de arbejdede sammen hver dag, indtil de fik en lærling nogen tid efter. Vidne 2 blev glad, da dyksaven blev indkøbt, idet han havde brugt den på skolen. Lærerne må ikke sætte eleverne til at bruge noget på skolen, uden at der er givet instruktion. Han husker ikke, hvad han nøjagtig sagde til Vidne 2, da han introducerede dyksaven. Han viste Vidne 2, hvordan saven skal anvendes med styreskinne. Saven kan nærmest ikke anvendes uden styreskinne. Han har masser af gange set Vidne 2 bruge dyksaven efter forskrifterne. Han har også selv brugt dyksaven, mens Vidne 2 stod ved siden af. I 2014 brugte man måske dyksaven to gange om ugen i de perioder, hvor man brugte saven mindst, og nogle gange brugte man saven hver dag. Det er et af de stykker værktøj, de bruger allermest. Han kom nogle gange på byggepladsen for at se, hvordan det gik. Han kigger automatisk efter, om de arbejder sikkerhedsmæssigt forsvarligt, når han kommer forbi. Da de lavede APV'en, talte de om sikkerheden. De var på det tidspunkt fire i firmaet. Han gennemgik APV'en med medarbejderne, og de talte i den forbindelse om, at sikkerhed er vigtig. Det er en hverdagsting, at de taler om sikkerhed. Han havde ikke forinden talt med Vidne 2, da han talte med Arbejdstilsynet om, hvordan han mente, ulykken kunne være sket. Han opfattede den grønne smiley som udtryk for, at tingene var i orden. Vidne 2 har supplerende forklaret, at han stadig er ansat hos Vidne 1. Han var i lære i det firma, som Vidne 1 overtog. Han var 4 måneder i militæret fra februar 2012. Han var ansat i firmaet før og efter, at han var ved militæret. Han kendte en dyksav fra dengang, han var på teknisk skole, hvor andre elever havde en med. Man må ikke bruge værktøj på skolen uden at være instrueret i det. Det var læreren, som tog det op. Da saven kom ind i firmaet, var han enig med Vidne 1 i, at det var en god ide. Saven kan save et lige snit, og den er nem at anvende. Han mener, at de havde saven i firmaet, før han kom i militæret. Vidne 1 havde også haft en sådan sav i det firma, hvor han var før. Dengang gik han og Vidne 1 sammen hver dag. Han mener, at han fik noget instruktion i brugen af saven. Vidne 1 startede med at anvende den og viste, hvordan den fungerede. Han husker ikke helt konkret, hvordan Vidne 1 har vist ham det. Da han kom tilbage fra militæret, talte de om, at de skulle instruere lærlingen. Han og Vidne 1 kender hinanden godt og arbejder sammen, og Vidne 1 ved, hvad vidnet gør, og hvad han kan. Det var vidnet, som satte køkkenet op i huset og styrede arbejdet. Det var forskelligt, om Vidne 1 kom en gang om ugen eller hver fjortende dag. De snakkede meget sammen over telefonen. De planlagde sikkerhedsmæssigt i forhold til de opgaver, de skulle lave. Det gik rimeligt hurtigt, da ulykken skete, og han løb lidt forvirret frem og tilbage. Han var noget rundt på gulvet. Hans lillebror ringede 112. Han havde ikke begge hænder på saven, da ulykken skete. Han ved ikke helt, hvor han havde den anden hånd, men han tror, at han havde den i luften. Han skulle skære hul i bordpladen, og så klemte klingen. Den roterede hurtigt, og han kunne ikke holde den, så den sprang op, nærmest som et projektil. Dengang var han ikke i tvivl om, at han skulle holde fast i saven med begge hænder. Det gjorde han normalt altid. Tingene skulle gå lidt hurtigt sidst på dagen, og han dummede sig. Han husker ikke, om de fik saven i firmaet med det samme, Vidne 1 overtog firmaet. Han og Vidne 1 gik sammen 8 timer om dagen og snakkede om stort og småt. Han har overværet Vidne 1 at bruge saven "1000 gange" måske, og det er der også en instruktion i. Alt efter arbejdsopgaverne kan man stå og bruge saven en hel dag. Deres egen lærling var også på byggepladsen. Lærlingen må også benytte dyksaven. Vidnet instruerer lærlingen i brugen af værktøj. Han vil mene, at han kunne instruere lærlingen i brugen af dyksaven. Det ville være naturligt for ham at instruere lærlingen om det. Vidne 3 har supplerende forklaret, at virksomheden havde anmeldt ulykken, og den blev så undersøgt, da det passede ind i tilsynsforløbet. Det var også et almindeligt tilsyn, hun var ude på i firmaet. Det var faktisk to tilsynsbesøg, der blev foretaget på samme tid. Brevet med den grønne smiley dannes automatisk, når man

afrapporterer et rutinebesøg i it-systemet. Brevet burde ikke være sendt ud. Der blev givet to strakspåbud, og de udløser ikke en grøn smiley. En instruktion er en besked eller ordre om, hvordan den ansatte skal udføre bestemte faser i sit arbejde. Den er typisk kortfattet og målrettet og giver klar besked om, hvordan den ansatte skal håndtere situationen. Man kan f.eks. gennemgå helt konkret, hvordan man holder ved saven, og man kan gennemgå instruktionsmanualen. Man kan ikke sige, hvor ofte det skal gøres. Man skal være sikker på, at dem, der skal udføre et arbejde, kan gøre det på forsvarlig vis. Arbejdsgiveren skal være sikker på, at medarbejderen ved, hvordan det skal gøres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvis der ikke havde været nogen ulykke, vil hun gå ud fra, at firmaet med rette ville have fået en grøn smiley. Der var ikke andet end ulykken, som gav anledning til, at der ikke skulle gives en grøn smiley. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten finder ikke, at anklageskriftet lider af mangler, som kan begrunde, at sagen afvises, eller at tiltalte frifindes. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at Vidne 2 den 21. juli 2014 på Byggepladsen A benyttede en dyksav af mærket Makita, der skal betjenes med begge hænder på saven, til arbejdet med at udskære et hul i en bordplade. Det lægges endvidere til grund, at Vidne 2 kun benyttede den ene hånd til at betjene dyksaven, hvilket medførte, at klingen ramte den anden hånd, hvorved han kom alvorligt til skade. Der forelå derfor en overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i tiltalen, idet anvendelsen af dyksaven ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under de betingelser, den var egnet til. Overtrædelsen kan tilregnes Vidne 2 som i hvert fald uagtsom. Der er rejst tiltalte efter arbejdsmiljølovens 86, hvoraf det fremgår, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, herunder bestemmelsen i straffelovens 27, stk. 1. Arbejdsmiljølovens 86 finder også anvendelse i tilfælde, hvor en overtrædelse er foretaget af den, arbejdsmiljøreglerne skal beskytte. Det fremgår af arbejdsmiljølovens 83, stk. 3, at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis den ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder. Arbejdsmiljølovens 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse i sager omfattet af arbejdsmiljølovens 86, jf. 86, 2. pkt. Bestemmelsen i 83, stk. 3, blev indsat i arbejdsmiljøloven ved lov nr. 300 af 19. april 2006. I bemærkningerne til bestemmelsen anføres det blandt andet i lovforslaget: "Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverens strafansvar efter arbejdsmiljølovens 83, stk. 1, ikke anvendes for særligt opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, begået af virksomhedens ansatte. Det er et krav, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdet i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen forudsætter, at arbejdet på overtrædelsestidspunktet kunne have været udført lovligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne. Derudover skal arbejdsgiveren fyldestgørende have instrueret den ansatte, herunder om anvendelse af en eventuel sikkerhedsforanstaltning. Endvidere skal arbejdsgiveren have ført effektivt tilsyn med arbejdet. l bilag 2 til betænkning nr. 14 af 15. marts 2006 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

fremgår det af beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål 11 fra Arbejdsmarkedsudvalget blandt andet: "En betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. I overensstemmelse med gældende strafferetlige principper påhviler det anklagemyndigheden at oplyse sagen. Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation m.v. for, at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt. Vurderer anklagemyndigheden - på baggrund heraf og på baggrund af politiets efterforskning i øvrigt - at dette ikke er tilfældet, vil anklagemyndigheden fremsende sagen til retten. I retten vil anklagemyndigheden skulle bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, før arbejdsgiveren kan dømmes." Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at dyksaven er et almindeligt anvendt værktøj, og at Vidne 2 som erfaren tømrersvend var bekendt med, hvordan den skulle anvendes korrekt, men at han på trods heraf under arbejdet med bordpladen betjente den med en hånd. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt. herunder de forklaringer, der er afgivet for landsretten af Vidne 1 og Vidne 2, kan det ikke anses for bevist, at tiltalte ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. Landsretten frifinder derfor tiltalte, jf. arbejdsmiljølovens 86, jf. 83, stk. 3. Thi kendes for ret: Tiltalte, T ApS, frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.