Grønt er godt for konkurrenceevnen / 6. TEMA Cirkulær økonomi #25/2015

#25/2015 TEMA Cirkulær økonomi Magasin for Regional Udvikling Region Midtjylland Grønt er godt for konkurrenceevnen / 6 Fremtidens produkter kan skilles ad /10 Svampe giver affald ny energi /14 Verdens fedeste genbrugsbutik / 16

4 6 8 10 12 14 16 18 Danmark i front med bæredygtig business Indhold Danmark får international pris for at fremme virksomheders grønne omstilling. Grønt er godt for konkurrenceevnen Region Midtjylland vil øge antallet af vækstvirksomheder og skabe arbejdspladser uden at belaste mennesker eller miljø. De vil se deres zink igen Rheinzink A/S udvikler branchens første take-back system på tagrender, facader og tagsystemer. Fremtidens produkter kan skilles ad Region Midtjylland støtter nu virksomheder i at tænke genanvendelse ind i designfasen. De vender bøtten Mød seks toneangivende danske virksomheder, der har sat kurs mod den cirkulære økonomi. Svampe giver affald ny energi To midtjyske iværksættere forvandler affald fra biogasanlæg til bæredygtige produkter, energi og supergødning. Verdens fedeste genbrugsbutik Værdicentralen i Skanderborg skaber med regional støtte fremtidens genbrugsbutik. Midtjyske løsninger kan inspirere FN Læs om arbejdet med at udvikle et globalt indeks for bæredygtige indkøb i sundhedsvæsenet. Kalender Kommende arrangementer i 2015 5. og 6. maj 2015 Stouby, Hotel Vejle Fjord 5. maj 08:30-6. maj 15:30 Virksomhedernes arbejde med ny teknologi, niveau A Arrangør: MEAmidt, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Tilmelding: www.meamidt.dk 7. maj 2015 Aarhus, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N 11:45-17:00 Speednetworking - For 6. år i træk inviterer Kromann Reumert og Agro Food Park til speednetworkning. Arrangementet er for forretningsudviklere i fødevareindustrien, producenter, detailhandlen og catering, forskere, investorer, banker, leverandører, rådgivere mv. Tilmelding: senest 4. maj 2015 kl. 16.00, på www.agrofoodpark.dk 12. maj 2015 Aarhus, Centralværkstedet NYT KLIMA NYE MULIGHEDER debat for politikere, ledere og medarbejdere i kommunerne. Emnet er klimatilpasning som afsæt for erhvervs- og byudvikling. Gennem oplæg og drøftelser stilles skarpt på såvel tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde som på effekter af ny tilgang til oversvømmelser fra hav, grundvand og regn. Info: rolf.johnsen@ru.rm.dk 27. maj 2015 Vejle, Vingsted Centret 9:00-16:00 Konference om Socialfondens muligheder for at medfinansiere projekter inden for socialøkonomi og social inklusion. For potentielle ansøgere og partnere i socialfondsprojekter: Private virksomheder, socialøkonomiske virksomheder, offentlige myndigheder (fx kommuner og jobcentre), NGO er, frivillige foreninger og selvejende institutioner. Arrangør: Erhvervsstyrelsen Info: markar@erst.dk 5. juni 2015 Auning, Gl. Estrup Herregårdsmuseet Grundlovsmøde og fejring af 100-året for den danske grundlov af 1915, der bl.a. gav kvinder og tyende stemmeret. Region Midtjylland støtter projektet, og regionsrådsformand Bent Hansen byder velkommen. I forbindelse med arrangementet nedgraves en tidskapsel, der først må åbnes om 100 år. Med til arrangementet hører også en facebookside, hvor borgere kan diskutere demokrati med politikere og fagfolk. Info: elinor.thomsen@ru.rm.dk 10. juni 2015 Aarhus, Agro Food Park 15 Mød en forsker starter med korte præsentationer fra virksomheder, der med succes har etableret samarbejde med videninstitutioner om udvikling og innovation. Derefter individuelle møder af 20 minutters varighed imellem forskere, GTS er og virksomheder. Arrangører: Future Food Innovation, Aarhus Universitet, AgroTech og Teknologisk Institut. Info: anja.rasmussen@ru.rm.dk 17. juni 2015 8:30-13:15 Stedet er endnu ikke afklaret Innovationsnetværk Arrangør: MEAmidt, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Tilmelding: www.meamidt.dk TEMA Cirkulær økonomi Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Vildbrad Redaktør: Marianne Harbo marianne.harbo@ru.rm.dk Juni 2015 Bustur til København Inspirationstur for inkubatorer Arrangør: MEAmidt, Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Tilmelding: www.meamidt.dk Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo, hvis ikke andet er angivet. #25

På vej mod positive fodaftryk Forord Vi ønsker både at tjene penge og at kunne se vores børn og børnebørn i øjnene. Og som region er vi faktisk i stand til at skubbe på den udvikling. Presset på klodens ressourcer er stort, og de miljømæssige konsekvenser af vores produktions- og forbrugsmønstre er alarmerende, viser utallige rapporter. Jeg ved godt, at det er en kæmpe ambition at ville sætte positive fodaftryk altså reparere fortidens synder, mens vi stadig skaber grundlag for vækst. Men det er den vej, vi skal. Vi ønsker både at tjene penge og at kunne se vores børn og børnebørn i øjnene. Og som region er vi faktisk i stand til at skubbe på den udvikling. Hvordan vi gør det, kan du læse om i dette nummer af Dialog. Vi kan tænke bæredygtighed, økonomi og sociale forhold sammen ved at understøtte nye handlemåder og nye partnerskaber. Med initiativer som Rethink Business har Region Midtjylland været en pioner, når det gælder om at se muligheder i cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi handler om at passe på ressourcerne og miljøet og undgå affald, og de 30 virksomheder og fem kommuner, som var med i første runde af Rethink Business, har tydeliggjort, at det kan lade sig gøre. Nu fortsætter vi videre ad den vej. Vi skal ikke bare forlænge vores måde at producere på med brædder. Vi skal turde skabe morgendagens forretningsområder i overensstemmelse med cirkulær økonomi. Det øger virksomhedernes innovationsevne og skaber optimisme og arbejdsglæde blandt de ansatte. Det betyder øget konkurrenceevne, og det har vi også brug for. Regionen samarbejder med store spillere som McKinsey Instituttet, World Economic Forum og Ellen MacArthur Foundation. Og vi glæder os over, at Regeringen har barslet med de to strategier, der sigter mod at gøre affald fra husholdningerne til ressourcer og produktionen affaldsfri. Også Erhvervsministeriet rykker på denne grønne dagsorden med blandt andet Grøn Omstillingsfond. At Danmark lige har vundet prisen The Circular Economy Award for at være verdensmester i at udnytte potentialerne i cirkulær økonomi, er et kæmpe skulderklap. Det skal vi bruge til at skynde os videre. Skal vi beholde førertrøjen, må vi lappe cyklen, mens vi spurter. Måske kan du her i bladet få inspiration til, hvordan din virksomhed eller institution stiller om til den cirkulære økonomi. God læselyst. Bent Hansen dialog tema: Cirkulær økonomi 3

Danmark i front med bæredygtig business Som det første land i verden har Danmark modtaget en international pris for at fremme virksomheders grønne omstilling. Den britiske non-profit organisation, Ellen MacArthur Foundation, ser Danmark som en aktiv medspiller. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Danmark er blandt de revolutionære, der forsøger at gøre verden fri for affald ved at genanvende ressourcer i en cirkulær økonomi. På World Economic Forums årlige møde i Davos i Schweiz i januar fik Danmark overrakt den nystiftede pris Circular Economy Award. Et internationalt skulderklap for at tænke grøn omstilling af virksomheder sammen med forbedret konkurrenceevne og nye forretningsmuligheder. Danmark viser et stort engagement med bred opbakning fra virksomheder, politikere, regionale myndigheder og borgere. Som prismodtager har Danmark fået anerkendelse for at være en drivkraft på den internationale scene, siger Stephanie Hubold. Hun er ansat i den britiske non-profit organisation Ellen MacArthur Foundation som Regions Programme and Knowledge Lead. Bæredygtig er sund business Ellen MacArthur Foundation har en stor del af fortjenesten for, at World Economic Forum og dermed hele verden - har fået cirkulær økonomi på sin dagsorden. Sammen med konsulentfirmaet McKinsey har fonden offentliggjort analyser, der viser, at det ikke faktam Cirkulær økonomi: En ny måde at tænke produktion og forbrug på, som er miljømæssigt og kommercielt bæredygtig. Inspirationen kommer fra naturens cyklus, hvor intet går til spilde. Potentialet: McKinsey rapporterne viser, at man ved at cirkulere 23 pct. af alle materialer i EU kan spare 3,4 mia. kroner årligt. Og at det vil skabe job med forarbejdning, sortering, indhentning og genfabrikering. Den danske ressourcestrategi: Den danske regering har sat som mål, at mindst 50 pct. af husholdningsaffald, 70 pct. af elektronikaffald og 60 pct. af plastemballage, pap, glas er genanvendt i 2020. EU har samme ambition. Regeringen støtter virksomheders omstilling til mere ressourceeffektiv produktion gennem fonde, puljer og programmer for mere end 700 mio. kroner i 2015. 4 dialog tema: Cirkulær økonomi

længere er arbejdsløn, men råvarer, der udgør den væsentligste udfordring for virksomhederne. Vi er ved at tømme klodens råstoflagre ved at udvinde, producere og kassere. Analyserne taler et sprog, der er til at forstå på direktionsgangene, og de har gjort bæredygtighed til kernen i sund forretningsudvikling. Nogle af verdens største globale virksomheder bl.a. Coca Cola, Nike, Philips og danske Vestas - har meldt sig under Ellen MacArthur Foundations faner i sammenslutningen CE100 og arbejder nu på at genopfinde produkter, hvis komponenter kan genopstå som råvarer for nye produkter. Også Erhvervsstyrelsen i Danmark er medlem af Ellen MacArthur Foundation og var vært for CE100 konferencen 2015 i København i april. Danske initiativer Danmark har mange års solid erfaring i at fremme ressourceeffektivitet og vedvarende energi og har derfor et rigtig godt udgangspunkt for at skabe de rette betingelser for en blomstrende cirkulær økonomi, siger Stephanie Hubold. Hun glæder sig over interessante initiativer i Danmark. Bl.a. har Regeringen nedsat en taskforce i Miljøstyrelsen. Den skal undersøge, om regler kan forenkles, så virksomheder bedre kan udnytte affald som en ressource. Og Danmark er blevet pilotland i udviklingen af et internationalt værktøj et policy toolkit - som kan sætte tal på potentialet i at omstille til cirkulær økonomi. Ellen MacArthur Foundation, McKinsey og en stribe internationale eksperter udvikler værktøjet i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Det offentlige kan skubbe på Offentlige myndigheder kan spille en vigtig rolle ved at sende positive signaler til erhvervslivet om de økonomiske fordele i cirkulære forretningsmodeller og hjælpe med at identificere muligheder, der kan skabe vækst. Det er langt bedre end at forsøge at styre udviklingen via regler, siger Stephanie Hubold. Ved at øge offentlige indkøberes efterspørgsel på produkter, der kan genanvendes eller er produceret af andengangsråvarer, kan en udvikling mod mere cirkulær økonomi også hjælpes på vej. Fremme af offentlig-private partnerskaber er en anden god måde at understøtte en udvikling på - især udviklingen af en infrastruktur, der kan håndtere indsamling og bearbejdning af affald med det mål at genbruge materialer, siger Stephanie Hubold. Virksomheder skal løfte udvikling Men uanset mængden af offentlige tiltag skal udviklingen mod en cirkulær økonomi først og fremmest bæres af erhvervslivet selv. Det burde heller ikke være et problem. I følge Stephanie Hubold er de økonomiske incitamenter i den grønne omstilling så store for virksomheder, at skridtet er det eneste rigtige. Hun fremhæver Region Midtjyllands projekt Rethink Business som et godt initiativ, der gør vækstpotentialet i cirkulær økonomi direkte synligt. Rethink Business-projektet har vist sit værd, siger hun med reference til de mange positive businesscases, der nu kan inspirere flere virksomheder til at gentænke deres produkter og services. dialog tema: Cirkulær økonomi 5

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS AAGE SKOVBO Grønt er godt for konkurrenceevnen Cirkulær økonomi øger virksomhedernes evne til innovation og energi- og ressourceoptimering, viser projektet Rethink Business. Cirkulær økonomi handler ikke kun om styrket konkurrenceevne og produktivitet, siger Hanne Juel. Det er også vigtigt, at virksomhederne bidrager til at begrænse forurening, klimaændringer og ressourcespild. I baggrunden ses en række isolerings-/lyddæmpningsbatts, som Rønde-virksomheden Advance Nonwoven har produceret på baggrund af følgende materialer: (set nedefra) Jeans, duge & kitler, aviser, rockwool samt MDF-plader. 6 dialog tema: Cirkulær økonomi

Der er god forretning i cirkulær økonomi, og Region Midtjylland er i front med at samarbejde med virksomhederne om nye bæredygtige forretningsmodeller. Regionens projekt Rethink Business viser, at i de 40 deltagende virksomheder er evnen til innovation styrket, og det samme er konkurrencekraften. Når vi interesserer os brændende for cirkulær økonomi, er det fordi, det giver rigtig god mening at få bæredygtighed helt ind i hjertet af strategi og forretningsudvikling, siger Hanne Juel, leder af cirkulær økonomi team i Region Midtjylland. Vækstrådets anbefalinger Ifølge Hanne Juel har Region Midtjylland pligt til at hæve sig helt op på tåspidserne og gøde jorden for morgendagens virksomheder. Vi skal sikre, at de erhverv, vi har i dag, er konkurrencedygtige i morgen og medvirke til at skabe nye virksomheder og partnerskaber. Her spiller cirkulær økonomi en vigtig rolle, for det styrker innovation, ressourceeffektivitet og dermed konkurrenceevne. Præcis som Vækstrådet peger på i sine anbefalinger, siger Hanne Juel. Et af Region Midtjyllands mål er at øge antallet af vækstvirksomheder for at skabe arbejdspladser til gavn for alle borgere. Hvorfor ikke gøre det på en måde, som hverken belaster mennesker eller miljø, men hvor produkter designes, så alt kan nedbrydes og genanvendes. Det handler om en anden måde at tænke på. Om at se forretningsmuligheder i samfundets udfordringer i stedet for at lade sig begrænse af business as usual, nye lovkrav og svingende råstofpriser. Og virksomhederne i Rethink Business har fået en mere innovativ tankegang, siger Hanne Juel. Mere produktive Hun fremhæver, at innovative virksomheder også er mere produktive. Men at cirkulær økonomi ikke kun handler om styrket konkurrenceevne og produktivitet. Det er også vigtigt, at virksomhederne bidrager til at begrænse forurening, klimaændringer og ressourcespild, understreger Hanne Juel. Hun glæder sig over, at Region Midtjylland ikke er ene om at mene, at cirkulær økonomi er vejen frem. DI har netop etableret en afdeling med fokus på cirkulær økonomi. Og Region Midtjylland har inspireret til de landsdækkende projekter Grønne Industrisymbioser og Grøn Forretningsudvikling. Herudover pointerer regeringens strategier Danmark uden affald I og II, at affald ikke længere skal bruges til energiproduktion, men opfattes som en råvare og basis for nye materialer. Og nye produkter skal designes, så affald helt undgås. Regionen var frontløber I en globaliseret verden er det vigtigt at tænke langt ud over Region Midtjylland, for verden har brug for et paradigmeskift i en situation med truende mangel på ressourcer, fremhæver Hanne Juel. Det er en offentlig opgave at være i front, selvom det kan give tørre tæsk. Vækstforum har i sin innovationsstrategi fra 2009 fastslået, at vi skulle beskæftige os med de samfundsmæssige udfordringer og valgte at fokusere på vand og affald. Dengang vandt satsningen ikke stor genklang. Men her i 2015 er det præcis, hvad analytikere på den globale scene som World Economic Forum og Global Risk peger på, siger hun. I dag er ressourcemanglen betydelig, og verden står over for kolossale udfordringer. F.eks. mangler millionbyer som Mexico City rent drikkevand. Kommuner i vital rolle Som et af de næste skridt arbejder Region Midtjylland sammen med partnere på en skabelon for et City Charter. Ideen er at bruge de positive erfaringer fra kommunepuljen i Rethink Business og få flere kommuner til at efterspørge løsninger, der sætter positive fodaftryk. F.eks. ved kun at bruge rene materialer i byggerier, at skabe krydsfelter mellem energiproduktion og spildevand og mindske affaldsproduktion. Men det fordrer samarbejde på tværs, og her spiller kommunerne en vital rolle, mener Hanne Juel. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, hvor det giver mest mening at satse. Om det skal være inden for husholdningsaffald, vandforsyning eller byplanlægning. Eller det hele på en gang. De kommuner, der allerede har været i gang, har blandt andet udviklet nye indkøbspolitikker, taget fat på genanvendelse af gamle bygninger eller etableret værdicentraler på genbrugsstationer. Mønsterbyggeri Et ny skud på stammen er Region Midtjyllands samarbejde med Aarhus Kommune om at trække læring og erfaringer ud af et helt specielt byggeri. Nemlig 45 boliger, som designes til at påvirke miljø og mennesker positivt frem for negativt. De bygges i en ny bydel i Lisbjerg af Boligforeningen Ringgaarden. Et showroom for verden Håbet er, at alle regionens kommuner vil indgå i aftaler om at stille om til cirkulær økonomi og bidrage med netop de løsninger, der kan fungere for dem i praksis.»for os er det afgørende at bygge videre på det gode samarbejde med kommuner, virksomheder, ministerier og videninstitutioner«, siger Hanne Juel. dialog tema: Cirkulær økonomi 7

De vil se deres zink igen Rheinzink A/S er klar til at kapre kunder fra konkurrenterne efter en proces med skræddersyet innovation. Selvfølgelig er der zink på facaden på Sintrupvej 50 i Aarhusforstaden Brabrand domicilet for det tyske firma Rheinzinks danske datterselskab. Når zinken engang skal skiftes ud, bliver den ikke kasseret, men brugt til fremstilling af nye zinkprodukter. For Rheinzink har en plan: at udvikle branchens første take-back system på brugte tagrender, facader og tagsystemer. Planen er det konkrete resultat af, at Rheinzink som en af 30 virksomheder har deltaget i Region Midtjyllands projekt Rethink Business. Direktør Alexander Laning regner med, at det nye system bliver køreklar i løbet af 2016. Konkurrencefordel faktam Region Midtjylland har i 2012 igangsat udviklingsprojektet Rethink Business for at fremme grøn innovation og vækst i regionen via tankegangen i cirkulær økonomi. Frem til udgangen af 2014, hvor projektet udløb, bestod det af et virksomhedsspor, som mere end 30 virksomheder har deltaget i, og et kommunespor med fem kommuner. Development Center UMT er operatør på projektet på vegne af Region Midtjylland og har lagt det konkrete samarbejde med virksomheder og kommuner i hænderne på Cowi A/S og underleverandøren Vugge til Vugge ApS. De har vejledt virksomhederne og hjulpet dem med at skræddersy projekter. Læs mere på www.rethinkbusiness.dk Vi får en klar konkurrencefordel, når vi kan sige til kunderne, at vi gerne vil tage brugt zink tilbage for halvdelen af den pris, de skal betale for noget nyt. Det svarer til en halvering af vores priser, og det vil betyde, at vi kaprer kunder fra vores konkurrenter, siger direktøren. Zink er et naturmateriale, og derfor kan 100 procent genanvendes i nye produkter. Når zinken er kommet op af jorden i Finland, Sydamerika eller Australien, bliver den sejlet over verdenshavene. Men det vil være langt mere ressourceeffektivt og bæredygtigt at genanvende den. Til første møde i Rethink Business-regi havde virksomheden et idékatalog med, og her var en take-back-ordning kun nummer tre på listen. Forud for Rethink Business havde virksomheden gennem et stykke tid overvejet at lease sine produkter ud, ligesom andre virksomheder i Europa gør. Sparring gav nye perspektiver Men efter sparring og telefonmøder med de specialister, som Region Midtjylland har hyret til at vejlede projektdeltagerne, kom Rheinzink frem til, at det er svært at lease et produkt som zink, der kan holde i 100 år, ud. Vi har også overvejet at give vores kunder en tilbagekøbsgaranti. Men en bygherre har typisk en tidshorisont på 30 år, så det er heller ikke optimalt, fortæller Alexander Laning om overvejelserne. Umiddelbart var det hans vurdering, at et take-back system var for omstændeligt. Men efter en grundig analyse fra Cowi viste det sig, at det var bedre end de to andre muligheder, som stod øverst på virksomhedens ønskeseddel. Rheinzink har fået hjælp til at kortlægge hele processen og planlægge, hvordan virksomheden kan skrue et system sammen, så den får fat i den brugte zink. Når udfordringer med teknologi og logistik er løst. 8 dialog tema: Cirkulær økonomi TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO

Forretningsmodel klar En forretningsmodel er klar. Og når den er finpudset, vil direktøren præsentere den nyskabende idé for kollegerne i det hollandske søsterselskab i håb om, at de vil være med til at afprøve den. Og han forventer, at bundlinjen og salgskurverne bliver så imponerende, at moderselskabet i Tyskland følger efter. For dem handler det selvfølgelig om penge. Det gør det også for os, men vi er samtidig meget optaget af miljø-perspektivet. Og jeg er sikker på, at vi kan bevise, at det ikke er en belastning for bundlinjen, men en gevinst, siger Alexander Laning. Rheinzinks fokus på bæredygtighed er ikke ny. For fem år siden blev virksomheden certificeret efter Cradle to Cradle principperne, og Rheinzink er stadig en af de få producenter i branchen med det bæredygtighedsstempel. Én ting er dog at være en virksomhed, som brænder for bæredygtighed. Noget andet er at få tid til at fokusere på innovation. Det har Rethink Businessprojektet ændret på. Projektet er genialt Rethink Business er genialt, for når vi har underskrevet en aftale om at indgå i regionens projekt og fået økonomisk støtte, så forpligter det os til at handle. Det har givet rigtig meget til organisationen, at vi sagde ja til at deltage, fremhæver Alexander Laning. Det er salgschef Pia Nørgaard helt enig i. Hun er lige så begejstret som direktøren og fremhæver, at projektet har givet et boost til de 10 danske medarbejdere, som sælger den zink, moderselskabet producerer i Tyskland. Det har været en berigende proces. Medarbejderne nyder at få lov at arbejde med en ny forretningsidé, der kan skærpe Rheinzinks miljøprofil, siger Pia Nørgaard. Processen blev skubbet fremad Både salgschefen og direktøren er yderst tilfredse med samarbejdet med Cowi og Vugge til Vugge. Det har været givtigt at have nogle til at styre projektet og svinge pisken og sætte nogle deadlines. Vi har holdt telefonmøde cirka hver anden uge, og det har betydet, at vi er kommet videre i processen, fortæller Alexander Laning. Hvis Rheinzink når i mål med take-back systemet, kan virksomheden ifølge direktøren sætte prisen på zinkprodukter ned til det halve. Det vil betyde, at zink bliver mere attraktivt som byggemateriale, og andelen af zink i byggerier stiger. Vi håber at kunne tredoble vores omsætning og skabe nye arbejdspladser. Dertil kommer, at det vil give os et bedre miljø-image. Så vi vinder reelt på to fronter, forudser Alexander Lading. Direktør Alexander Laning er i fuld gang med at skabe ny forretning ved at drage nytte af brugt zink. Han tror, at det allerede har pyntet på bundlinjen i 2017, hvis takeback systemet kommer op at flyve i 2016. dialog tema: Cirkulær økonomi 9

Virksomheder kan spare på dyre råvarer ved at tænke genanvendelse ind allerede i designfasen. Region Midtjylland forsøger at kickstarte en omstilling, og Miljøministeriet holder øje med udviklingen i det midtjyske. Fremtidens produkter kan skilles ad TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Umiddelbart ligner Think en almindelig kontorstol, men den er meget mere end det. Op til 99 procent af stolens vægt kan genanvendes direkte. Delene kan nemt skilles ad, de indeholder ikke skadelige stoffer og kan genbruges i nye produkter. Med andre ord er stolen designet til at genopstå som råvarer i det øjeblik, den bliver kasseret af sin ejer. Bag Think står amerikanske Steelcase, og stolen bliver solgt med succes i både Nordamerika, Europa og Asien. Lignende ressourceeffektive forretningsmodeller, der både kan skabe vækst, flere arbejdspladser og samtidig skåne miljøet, vil Region Midtjylland gerne se blomstre lokalt. Projekt med tvist Derfor har regionen ved årets start søsat projektet Rethink Business Design for Disassembly. Projektet står på skulderne af det vellykkede Rethink Businessprojekt, der fra 2012-2014 involverede 30 midtjyske virksomheder og fem kommuner i at tænke grøn omstilling. Det nye projekt har et ekstra tvist, for ud over at tænke i bæredygtig produktion skal de deltagende små og mellemstore virksomheder designe deres forretningsideer, så flest mulige dele kan genanvendes. Mantraet er end of waste - produkterne skal kunne skilles ad og bruges igen i ny produktion. Projektet er et tilbud om trygge rammer, hvor virksomheder kan afprøve nye forretningsmodeller for produkter eller services, der kan sælges på det nationale eller globale marked, siger projektleder Svend Erik Nissen, Development Centre UMT i Herning. 30 midtjyske virksomheder Development Centre UMT er operatør og leder af det nye projekt og screener op til 30 virksomheder som deltagere. Målet er at få mange brancher og geografiske områder i regionen repræsenteret. Ud af de 30 virksomheder bliver ca. 15 virksomheder valgt til at gå videre efter et grundigt interview og 10 dialog tema: Cirkulær økonomi

Svend Erik Nissen fra Development Centre UMT i Birk ved Herning er leder af et nyt, regionalt projekt, der skal få midtjyske virksomheder til at tænke genanvendelse ind i designet af nye produkter og services. Det har designerne bag kontorstolen Think gjort - 99 procent af dens vægt kan genanvendes. en workshop. Og ved årets udgang vil sandsynligvis 10-12 af virksomhederne have udviklet en forretningsidé med fokus på lukkede ressourcekredsløb via gennemtænkt design. Det er i hvert fald målet. Men ikke alle virksomheder vil nå lige langt, forudser Svend Erik Nissen. Vi har kun et år, og derfor bliver vi nødt til være meget strikse i udvælgelsen af virksomheder. De skal virkelig være omstillingsparate og have fuld ledelsesopbakning, ressourcer og engagement for at komme i mål på så kort tid, siger han. Resultatet bliver konkrete eksempler på cirkulære økonomiske produkter og services, der er udviklet med design som innovationsdriver. Forhåbentlig kan det inspirere endnu flere virksomheder til en omstilling. Kunsten er at få virksomhederne til at se, at de både kan have plus på bundlinjen og skabe værdi for samfundet ved at omstille til cirkulær økonomi. Det her projekt er et forsøg på at skubbe udviklingen i gang, siger Svend Erik Nissen. Vanetænkning bliver udfordret Undervejs vil de deltagende virksomheder bliver udfordret på deres vanetænkning. Hvem siger for eksempel, at kunder altid skal købe og eje? Måske giver det mere miljø-mening at lease eller leje produkter ud. For os som forbrugere ligger produktets værdi ofte i selve funktionen. At vi f.eks. kan vaske vores tøj eller blive transporteret fra et sted til et andet. Det betyder ikke nødvendigvis noget for os, om vi selv ejer vaskemaskinen eller bilen, forklarer Svend Erik Nissen. Leje- eller leasingaftaler kan sikre, at producenten får sine produkter retur, når de enten skal kasseres, eller forbrugeren ikke ønsker funktionen mere. Og det giver adgang til at genbruge materialerne. Forbrugeren får den ønskede funktion, og producenten får let adgang til ressourcer eller råvarer. Det er ren win-win, siger Svend Erik Nissen, der håber på, at midtjyske virksomheder vil spille med på ideen. Udfordringen er at komme i gang. At få tankesæt og produktion i virksomhederne sporet ind på de nye forretningsmuligheder, så ressourceeffektive ideer kan opstå. Og det er her, Region Midtjylland og vi som operatør kommer ind. Vi kan understøtte og facilitere et samarbejde mellem virksomheder, så gode ideer kan opstå. Med Rethink Business lykkedes det os at spotte og skabe alliancer, virksomhederne aldrig selv ville have tænkt på. Det skal vi gøre igen, siger Svend Erik Nissen. National sammenhæng I Miljøstyrelsen følger cand.agro. Birgitte Kjær, der blandt andet arbejder med ressourceeffektivitet, Region Midtjyllands nye projekt med et vågent øje. For alt efter resultater og udfald kan de midtjyske erfaringer måske anvendes i en national sammenhæng. Rethink Business - Design for Disassembly er et spændende projekt, som i praksis kan være med til at fremme ressourceeffektiviteten i danske virksomheder. Projektet kan sammen med andre tilsvarende projekter være med til at skabe viden om, hvordan danske virksomheder kan arbejde hen mod mere cirkulære forretningsmodeller, siger hun. faktam Rethink Business Design for Disassembly løber i hele 2015. Projektet har et budget på 1,2 mio. kroner og er finansieret af midler fra Erhvervsstyrelsen/EUs Regionalfond og Vækstforum i Region Midtjylland. dialog tema: Cirkulær økonomi 11

TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: DESSO LUMINOUS CARPET De vender bøtten En stribe toneangivende danske virksomheder har for længst sat kurs mod den cirkulære økonomi. De bruger kræfter på at designe produkter, der kan skilles ad igen, så komponenterne kan indgå i nye kredsløb i stedet for at hobe sig op som affald. Samtidig lettes presset på naturens ressourcer. Mød seks af frontløberne. Dem, der tror på, at fremtidens vindere allerede i dag tager skridt til en verden uden affald, uanset om det handler om cirkulationspumper, flasker, gulvtæpper, plastikbakker eller skibe.»»kort nyt Regionen støtter fire store kulturprojekter Fire store midtjyske kulturprojekter får nu regional opbakning på i alt 4,7 mio. kroner. De udspringer alle af regionale netværk og er flerårige udviklingsprojekter med fokus på kompetenceudvikling og ny viden. Holstebro Musikskole står bag projektet Strygere i midten, teatrene Refleksion, Katapult 12 dialog tema: Cirkulær økonomi samt Black Box Dance Company står bag Scenekunst på tværs, fire teatre og 17 partnerskoler vil bringe teatrenes kreativitet ind i folkeskolernes hverdag, og endelig vil Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup Herregårdsmuseet synliggøre de 230 midtjyske herregårdes historie. Info: mikkel.ottow@ru.rm.dk

Den grønne flaske Carlsberg har skabt et Carlsberg Circular Community med udvalgte leverandører for at minimere affald. Samtidig samarbejder Carlsberg med DTU og Innovationsfonden om at udvikle en green fiber bottle af træfibre. Den skal være 100 procent nedbrydelig også kapslen. Carlsbergs Somersby-dåser på det engelske marked fik Cradle to Cradle-certifikat i 2014. Hos Carlsberg arbejder vi seriøst med cirkulær økonomi, da vi mener, at fremtidens vindervirksomheder vil være at finde blandt dem, der formår at fastholde værdien af deres produkter og materialer i en uendelig cyklus. Vores ultimative mål er at designe og udvikle vores emballage på en måde, så vi eliminerer affald som koncept. Simon Boas Hoffmeyer, Corporate Communications & CSR, Carlsberg Group. Tæpperne går igen Egetæpper samarbejder med DONG Energy som klimapartner om at nedsætte energiforbrug og CO 2 -udledning. Det sker bl.a. ved en højere grad af genvinding i produktionen, større fokus på genbrug via Cradle to Cradle certificering og mere brug af vedvarende energi. På egetæpper har vi arbejdet med Cradle to Cradle og cirkulær økonomi siden 2010. I 2013 opnåede vi det første Cradle to Cradle SILVER certifikat på en af vores tæppefliser, og det var første store skridt på vejen mod at indfri vores forretningsstrategi Sustainable Carpet Design 2020. Målet er bl.a. at designe et 100 pct. bæredygtigt tæppe, hvor alle komponenter senere kan genbruges i nye tæppeprodukter. John Vestergaard, finansdirektør, egetæpper. Det rensende tæppe Det kemikaliefri tæppe AirMaster begrænser støvpartikler til gavn for indeklimaet. Tæppet er udviklet af hollandske Desso, som også indsamler og genbruger kasserede tæpper. Den skandinaviske tænketank Sustania har kåret tæppet som en af verdens 100 førende bæredygtige løsninger, og AirMaster er blevet et af Dessos bedst sælgende tæpper. En verden med begrænsede ressourcer og store miljøudfordringer kræver nytænkning. Derfor har vi i Desso siden 2007 arbejdet med cirkulær økonomi og Cradle to Cradle. Det handler om at sikre, at alt hvad vi gør, har en positiv effekt på menneskers helbred samt inkluderer de fem kriterier: Materialers sundhedsgrad, genanvendelse af materialer, vedvarende energi, vandforbrug og socialt ansvar. Michael Aastrup, adm. dir., Desso Norden. Passet til skibe Maersk bygger nye containerskibe, der hvert får et Cradle-to- Cradle-pas. Passet dokumenterer cirka 95 procent af skibets materialer målt i vægt, hvilket skal fremme mulighederne for genanvendelse, når skibene en dag skal ophugges. Omkring 75 leverandører er involveret i pas-ordningen. Genanvendelse er vigtig for skibsindustrien, som er afhængig af mange ressourcer. Især stål, som bruges til at bygge skibe, og olie, som bruges til at fremstille brændstof. Begge disse råvarer er begrænsede. For at sikre vores virke på lang sigt, bliver vi nødt til at finde måder at forbedre vores ressourceeffektivitet, samtidig med at vi ser på alternativer, skriver Maersk på sin hjemmeside. Plastbakker skal retur Færch Plast producerer emballage til fødevarer bl.a. af genanvendte sodavandsflasker. Materialet renses grundigt, kværnes og bliver til nyt råmateriale. Færch har også fokus på fremadrettet genanvendelse ved at satse på monomaterialer, som gør plastaffald lettere at sortere. Virksomheden mærker en øget interesse fra interessenter i fødevarebranchen for genanvendelse af plastik. I dag bruger vi allerede en stor mængde af genbrugsplast fra vandflasker i vores bakker. Vi arbejder dog også aktivt mod at kunne genanvende materialet fra vores egne bakker, efter de har været i hænderne på forbrugerne. Teknisk har vi påvist gennem et pilotprojekt, at det kan lade sig gøre, men det stiller store krav til sortering og dekontaminering. Der er derfor mange udfordringer, som skal løses, før vi kan skabe et lukket system, men vi samarbejder med aktører fra hele værdikæden for at drive udviklingen proaktivt. Joel A. Madsen, Senior Manager Group Commercial Affairs, Færch Plast. Dyre stoffer i pumper Grundfos har oprettet et take-back-system af brugte pumper for at genanvende materialerne. Især sjældne jordarter som neodymium og dysprosium kan det betale sig at indsamle pga. stigende råvarepriser. Ordningen gælder kun på business-tobusiness markedet, men Grundfos er i dialog med Samsø Energiakademi om også at modtage brugte pumper fra private gennem en slags leasingmodel for grossister og montører. På Grundfos opfatter vi cirkulær økonomi som en værktøjskasse med forskellige værktøjer i. Nogle vil kunne bruges i vores salgsarbejde, andre i produktionen, og nogle vil være anvendelige i produktudviklingen. Hvis tingene skal lykkes, skal det ske i samarbejde med kunder, leverandører, forretningspartnere, myndigheder med flere. Jeg er overbevist om, at når verden begynder at tænke mere cirkulært, vil der opstå helt nye forretningsområder også for en virksomhed som Grundfos. Pernille Blach Hansen, Group Vice President, Grundfos. Nyt klima nye muligheder 12. maj inviterer Region Midtjylland til debatmøde for politikere og embedsmænd på Centralværkstedet i Aarhus. Vi skal drøfte, hvordan vi sammen arbejder med klimatilpasning fremover for at opnå bedre sikring af vore værdier og for at understøtte at investeringer i klimatilpasning også giver attraktive byer og natur. Der er store eksportpotentialer for dansk erhvervsliv. Vi er mange parter i Region Midtjylland, som har en rolle at spille. Info: dorsel@rm.dk dialog tema: Cirkulær økonomi 13

Svampe giver affald ny energi To midtjyske iværksættere forvandler affald fra biogasanlæg til bæredygtige produkter, energi og supergødning. Nu er den nye virksomhed klar til at indtage eksportmarkederne. TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Svampe kan være nøglen til et spændende erhvervseventyr for de to midtjyder Svend Hoff og Hans Krog Nielsen og firmaet AST Advanced Substrate Technologies A/S. Iværksætterne er gået sammen om at udvikle og kommercialisere en teknologisk og bæredygtig løsning, som kan gå sin sejrsgang i blandt andet Holland og Tyskland. I samarbejde med AU-Foulum Biogas, hvor verdens største biogas-reaktor til forsøg er opstillet, har de to iværksættere efterhånden gennemført næsten 200 forsøg, og nu er de sikre på, at ideen holder. Vi tror så meget på det her, at vi er parate til at lægge navn til og fortælle verden om det, siger Hans Krog Nielsen. Mere energi med svampe Ideen går ud på at plante svampe i det afgassede restprodukt fra biogas-reaktorer. I det sorte, muldagtige substrat er stadig en del fibre, som biogas-processen ikke kan nedbryde. Men det kan svampene. Mens svampene vokser sig flotte, nedbryder rødderne de resterende fibre, og efter svampehøsten kan hele molevitten tage turen i biogasreaktoren igen. I en almindelig biogas-produktion udnytter man kun ca. 55-60 procent af energipotentialet. Ved at lade svampene åbne cellulosen i fibrene, kan vi frigøre endnu mere energi, når vi sender biomassen ind i biogasanlægget igen, fortæller Svend Hoff. Desuden tilfører svampenes rodnet ekstra krudt til biomassen. Vi gør egentlig ikke andet end at kombinere kendt teknologi på en ny måde og få energi ud af det, der før var et affaldsprodukt for biogasanlægget. Og så får vi et bonusprodukt i form af svampe, der er en proteinholdig og sund spise, forklarer Svend Hoff. faktam AST Advanced Substrate Technologies A/S har fået udviklingsstøtte via Region Midtjylland og Miljøstyrelsen. Også EUs Horizon 2020-pulje for små og mellemstore virksomheder har bidraget til ASTs startfase. Desuden har virksomheden modtaget risikovillig investeringskapital fra Borean Innovation, der er et innovationsmiljø skabt og finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.»»kort nyt Hver tredje joule er grøn Andelen af vedvarende energi er knap 34 procent i Region Midtjylland og dermed langt over landsgennemsnittet. Det viser de energiregnskaber, som Region Midtjylland sammen med kommunerne nu udgiver for fjerde gang. De 19 kommuner præsterer dog meget forskelligt. 14 dialog tema: Cirkulær økonomi Således har Lemvig, Struer, Syddjurs og Samsø kommuner for længst passeret 50%-målet og er på vej videre opad på den grønne skala Samsø med hele 82 pct. I bunden ligger Horsens, Silkeborg og Aarhus med en VE-andel på under 20. Info: louise.langbak@ru.rm.dk

Substrat i pilleform Men her slutter den gode idé ikke. De to iværksættere kan se endnu flere forretningsmuligheder i affaldet. Eller loops, som det hedder i cirkulær økonomi. Ved hjælp af varm luft kan restproduktet fra biogasreaktoren tørres og presses i piller. Pillerne er lette at transportere og kan opbevares på lager, så længe det er ønsket. Først når pillerne tilsættes vand, svulmer de op og bliver til et næringsrigt substrat, der kan plantes i. Dermed har Svend Hoff og Hans Krog Nielsen et oplagt salgsemne til f.eks. de mange svampegartnerier i Holland. Normalt dyrker man svampe i hestemøg. Men hestemøg er i en levende komposteringsproces, og derfor er det vigtigt at plante svampene på det rigtige tidspunkt. Tid spiller ingen rolle med vores substratpiller. De kan ligge på lager, lige indtil de skal bruges, forklarer Hans Krog Nielsen. Og så kan vi deklarere, hvad substratet indeholder i modsætning til f.eks. hestemøg. Det er en fordel for producenter af svampe med særlige næringsbehov, tilføjer Svend Hoff. Add-on løsning til biogasanlæg De to iværksættere vil ikke selv dyrke svampe eller sælge substratpiller. I stedet vil de gennem det fælles firma AST sælge den teknologiske løsning som et add-on produkt til biogasanlæg. Især i Tyskland findes mange biogasanlæg, som er oplagte kunder. Vi giver biogasanlæg mulighed for at omdanne deres affald den afgassede biomasse til et produkt af værdi i form af substratpiller. De får med andre ord en supplerende indtægtskilde og ingen affald, forklarer Hans Krog Nielsen. AST har i udviklingsfasen arbejdet sammen med en hollandsk virksomhed med speciale i teknologi og konstruktion af produktionsanlæg til svampedyrkning. Måske kan den hollandske kontakt også bane vejen til større svampeproducenter, der kan se en fordel i selv at have et anlæg. Værdifuld gødning Hans Krog Nielsen (tv) har mange års kommerciel erfaring, og Svend Hoff er ingeniør med baggrund i biogas-branchen. Sammen er de klar til at opdyrke store kunder i bl.a. Tyskland og Holland med deres add-on løsning til biogasanlæg. Substratpillerne produceres af tørstoffet i affaldet. Men biogasanlæg har også et flydende restprodukt, som ifølge Svend Hoff får tilført merværdi af opfindelsen. For efter svampedyrkningen bliver næringsstofferne i væsken lettere at optage for andre planter. Dermed bliver det flydende restprodukt til en værdifuld gødning. Og bedre gødning giver mere biomasse til biogasanlægget igen et loop. Vores anlæg er en symbiose. Den ene del kan ikke fungere uden den anden del. Det er ligesom tandhjul, der griber ind i hinanden. Den røde tråd er bæredygtighed og at der kan tjenes penge på den, siger Svend Hoff. Efter at have lejet sig ind på biogasanlægget i Foulum i forsøgsperioden, planlægger AST nu at bygge et test- og demoanlæg i Danmark, så virksomheden kan demonstrere for kunder, hvordan teknologien fungerer. Hvor og hvornår er endnu ikke afklaret. Det bliver næste skridt, siger Hans Krog Nielsen. Ny portal forbinder tidlige ideer og penge I august 2015 lanceres CrowdsWhoCare.com en national, online crowdfunding og crowdsourcingportal. Den skal skabe forbindelse mellem mennesker med tidlige projekter i sundhedsvæsenet og mennesker, der ønsker at støtte med penge og/eller kompetencer. En ny og anderledes måde at søge efter penge og kompetencer hos virksomheder, kommuner, hospitaler, organisationer og privatpersoner. Parterne bag CrowdsWhoCare.com er MedTech Innovation Consortium og INNO-X Healthcare og finansieres i pilotfasen af Region Midtjylland. Info: tenna.andreasen@ru.rm.dk dialog tema: Cirkulær økonomi 15

Verdens fedeste genbrugsbutik Værdicentralen i Skanderborg er med støtte fra Rethink Business i gang med at skabe fremtidens genbrugsbutik. Ud over tøj og ting giver den affald som byggematerialer og gamle fliser nyt liv.»»kort nyt Uddannelser flytter ud faktam Affaldsselskabet Renosyd, der drives af Odder og Skanderborg kommuner, betjener 33.000 borgere og driver fem genbrugspladser samt kraftvarmeanlægget i Skanderborg, som producerer el og varme. Affald fra værdiparken i Skanderborg og genbrugspladsen i Galten samles ind og køres til den nye genbrugsbutik. Overskud fra salget af produkterne skaber beskæftigelse i kommunen til borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 16 dialog tema: Cirkulær økonomi Til sommer bliver det nemmere for de unge i Ringkøbing at tage SOSU-uddannelsen. Og om et par år forhåbentlig også nemmere for Ringkøbing-Skjern Kommune at rekruttere SOSUmedarbejdere. Regionsrådet for Region Midtjylland har sagt ja til at forlægge grundforløbet af social- og sundhedshjælperuddannelsen til Ringkøbing. Regionen har tidligere støttet et SOSU-grundforløb i Rønde, grundforløbet Mad og mennesker i Grenaa og grundforløbet Transport, Logistik og It samt Bygge og Anlæg i Pederstrup. Info: henning.tjoernelund@ru.rm.dk

TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Tidligere fik biler et længere liv i lokalerne på Danmarksvej 11 i Skanderborg. Nu bliver der solgt både bamser, boligudstyr og meget andet, der er kasseret som affald. I stedet for at blive sendt til forbrænding eller genanvendelse venter tingene på at få nyt liv i andres hjem. Alt det, du kan se, har ligget i en container. Kasseret som affald. Det er tankevækkende, siger kundechef i Renosyd Sune Dowler Nygaard og peger rundt på de mange ting, der hober sig op i Renosyds store hal. Han stopper ved en stak kasser med solcellelamper, som aldrig har været brugt. De ligger stadig i emballagen. Jeg er vestjyde og kan få helt ondt i maven af at gå på genbrugspladsen og se alle de gode ting, der bliver smidt ud. Derfor er vores strategi i Renosyd, at det skal være nemt at gøre det rigtige, siger Sune Dowler Nygaard. For meget i småt brandbart En stor del af de borgere, der kommer for at aflevere haveaffald, smider også kasserede ejendele i containeren til småt brandbart. Som stolen fra en gammel tante. Men det er spild af ressourcer at sende en stol til forbrænding, hvis andre kan få glæde af den, mener Renosyd. For at styrke genanvendelse og genbrug har affaldsselskabet, som ejes af Skanderborg og Odder kommuner, gennem et års tid arbejdet med projekt Værdicentralen. Ambitionen er at skabe verdens fedeste genbrugsbutik. Skanderborg er en af fem kommuner i Region Midtjylland, der har fået støtte fra regionens projekt Rethink Business. Og Renosyd har ifølge Sune Dowler Nygaard haft stor gavn af at deltage i projektet. Hvis vi ikke var kommet med i projektet og havde fået penge til at udvikle vores genbrugsbutik, var vi ikke kommet så godt fra start. Region Midtjyllands risikovillighed har været en vigtig saltvandsindsprøjtning, for som driftsvirksomhed kan vi ikke bruge penge på at skabe verdens fedeste genbrugsbutik, siger han. Kunderne vil røre og lugte Oprindeligt var Renosyds plan at åbne en webshop. Men en grundig interessentanalyse viste, at kunderne vil have fingre i tingene og lugte til dem. Derfor er webshoppen suppleret med en fysisk butik. Når man begiver sig ud i sådan et projekt, dukker der andre ideer op end den oprindelige. Processen har betydet, at vi er blevet mere innovative, siger Sune Dowler Nygaard. Webshoppen blev overhalen indenom af fremtidens genbrugsbutik, men går i luften inden udgangen af 2015. En medarbejder med kunstner- og designerbaggrund er ansat i Værdicentralen. Foreløbig for tre år. Og endnu en medarbejder er ansat 20 timer om ugen. Forventningen er, at Værdicentralen bliver så god en forretning, at der er råd til at lønne to medarbejdere og skabe job til mennesker, som ellers har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi tror på ideen om at skabe verdens fedeste genbrugsbutik ved at kombinere det bedste fra nethandel med den store interesse for gode loppefund, siger Sune Dowler Nygaard. Iværksættere inviteres indenfor De knap 700 kvadratmeter på Danmarksgade skal være et hus fuld af liv og med et arbejdende værksted. Selvom butikken er åbnet 21. marts, er den ikke fiks og færdig, og det er heller ikke målet. Den skal være under stadig udvikling. En del af Værdicentralen har gamle Europa-paller på væggene og rustikke og unikke reoler skabt af slidte gulvbrædder. Lokalerne er tænkt som et værksted for iværksættere, som kan købe særlige slags affald som eksempelvis læder fra udtjente sofaer eller gulvplanker og upcycle det til f.eks. skamler. Vi vil meget gerne samarbejde med iværksættere, som kan se en værdi i det, som andre opfatter som affald, og give dem mulighed for at sælge specielle produkter. Det er spændende med virksomheder, som kan forvandle gammelt affald til en god historie, siger Sune Dowler Nygaard. Byggematerialer får et længere liv Værdicentralen får også et særligt område for brugte byggematerialer som f.eks. fliser. Frem for at blive knust og genbrugt som vejfyld kan havefliser sælges billigt. Samtidig mindskes CO2-udslippet ved, at der ikke skal fremstilles nye havefliser. Når hr. Jensen river de gamle fliser ud af parcelhuset fra 70erne og afleverer dem hos os, giver det god mening, hvis de kan sælges videre til andre. Hvis vi kan sælge dem for 5 kr. stykket, tjener vi penge i stedet for at få en udgift til at knuse dem, siger Sune Dowler Nygaard. Han håber, at de kunder, som besøger Værdicentralen, fortsætter jagten efter genbrugsguld i andre genbrugsbutikker i lokalområdet. Vi tror på synergi og samarbejde med andre genbrugsbutikker. Vi vil gerne bidrage med nye tanker og medvirke til at skabe en fælles platform for genbrugsbutikker i lokalområdet kaldet Secondhand Østjylland. Og vi er overbevist om, at genbrugsmarkedet er så stort, at der er plads til os alle, siger Sune Dowler Nygaard. Der er fornuft i at give værdierne videre og sikre, at affald, der afleveres på genbrugspladserne, får nyt liv og bliver til varer i den nye genbrugsbutik og senere en webshop, mener kundechef i Renosyd Sune Dowler Nygaard. Events skal kaste mere af sig Der skal flere store events til Midtjylland, og de skal give større erhvervsmæssigt afkast. Det mener Vækstforum Midtjylland, der har afsat 40 mio. kroner til eventudvikling. De første fem mio. af den nye eventpulje går til at gennemføre VM i ishockey i Herning. Det gennemføres i maj 2018 og ventes at få 126.000 gæster. Der er således mulighed for at markedsføre Region Midtjylland som turistmål og bl.a. slå på tromme for regionens fødevarevirksomheder. Info: vivian.grauting@ru.rm.dk dialog tema: Cirkulær økonomi 17

Midtjyske løsninger kan inspirere FN Miljøkoordinator Thomas Møller på Aarhus Universitetshospital deltager i arbejdet med at udvikle et globalt indeks for bæredygtige indkøb i sundhedsvæsenet i samarbejde med FN. Det kan give leverandører et forspring. dagrenovation. Så store mængder affald sender Aarhus Univer- 2.300 ton sitetshospital hvert år til forbrænding. 25-50 procent anslås at være emballage. Og det affaldsbjerg af emballage arbejder hospitalets miljøkoordinator Thomas Møller på at mindske. Det hører fortiden til at brænde så meget affald af. Ellers graver vi vores egen grav. For mig er bæredygtighed bare sund fornuft, siger Thomas Møller. Han skyder på, at hospitalets mængde af genanvendt emballageaffald årligt kan øges med hele 500 ton ved at flytte emballage fra forbrænding til genanvendelse. Vi vil gerne etablere et loop, hvor den kasserede emballage indgår som råstof i ny emballage. Det kræver, at vi tænker på nye måder, når vi som offentlig indkøber indgår kontrakter med leverandører, påpeger Thomas Møller. Miljøkoordinator på Aarhus Universitetshospital Thomas Møller ønsker at sætte en stopper for, at bjerge af emballage bliver til bjerge af affald. Vi får et forspring i vores region, hvis vi kan påvirke leverandører til at mindske mængden af affald fra f.eks. emballage. TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Krav til leverandører Han arbejder sammen med Region Midtjyllands indkøbsafdeling om at udarbejde kravspecifikationer til emballage, som leverandører af eksempelvis operationshandsker, kanyler og sprøjter først kan vælge at leve op til og senere skal leve op til. Udfordringen er, at de mange forskellige typer plast, der findes, ikke må blandes, hvis de skal genanvendes. Og for at sundhedspersonalet ikke skal bruge deres kostbare tid på at sortere emballagen, når de f.eks. åbner en pakke med en sprøjte, er det nødvendigt at ændre designet af emballagen. Ca. 20 procent af hospitalets affald genanvendes, og den andel vil Thomas Møller gerne hæve betragteligt. I øjeblikket er han i dialog med en virksomhed, som modtager plastaffald til oparbejdning, for at udarbejde kravspecifikationer for den kvalitet og sammensætning, plastaffald skal have for at kunne genanvendes. Så kan vi gå til leverandørerne og sige: Det er den her emballage, vi vil have, for den kan genanvendes, siger han. Besparelse på en million kr. EU har varslet mål om, at 70 procent af alt affald skal genanvendes i 2030. Og da offentlige udbud ofte består af kontrakter på tre-fire års varighed, er der kun få udbud tilbage inden 2030 med mulighed for at ændre på kravene til emballage. Så det er ikke for tidligt at komme i gang. Kan vi forhindre, at 500 ton emballage ryger til forbrænding årligt, vil det spare AUH for ca. en million kroner. Og»»kort nyt Erhvervsudviklingsdøgn 2015 afholdt i Viborg 220 konsulenter fra uddannelses-, beskæftigelsesog erhvervsfremmesystemet deltog i årets Erhvervsudviklingsdøgn den 19.-20. marts. Årets tema Virksomheder, viden og vækst blev belyst via ture til en række af Viborgegnens store arbejdspladser Grundfos, JP 18 dialog tema: Cirkulær økonomi Group, Samson Agro, Flyvestation Karup m.fl. - samt besøg på Arsenalet og The Animation Workshop. Derudover kunne deltagerne hente viden om innovation i fødevaresektoren og underleverandørers betydning for væksten. En ny rapport om det midtjyske vækstlag, fremtidens kompetencebehov samt industrielle væksthistorier var der ligeledes mulighed for at få indsigt i. Info: mette.vilsboell@ru.rm.dk