Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Relaterede dokumenter
Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

'REVE Grønt Regnskab 2006 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2006

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Kommunens grønne regnskab 2012

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Klimakommune Allerød 2012

'REVE Grønt Regnskab 2005 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2005 Grønt Regnskab 2005

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

GRØNT REGNSKAB VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Supplerende indikatorer

Odense Kommune CO 2 regnskab

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

1) Fjernvarmeforbrug MWH

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Kommunens grønne regnskab 2011

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Greve Kommune. Grønt Budget 2013

Klimakommunerapporten 2014

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Kommunens grønne regnskab

Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

MinEnergi. fsb s energistyringsprogram

Københavns Miljøregnskab

Brønderslev Kommune Klimarapport

Klimakommunerapporten 2015

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelsen

Klimakommunerapporten 2016

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Transkript:

Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012

Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug s. 7 -udledning s. 8 Klimakommuneopgørelse s. 10 Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse 2012 er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd den 28. maj 2013 For henvendelse vedrørende regnskabet: Center for Teknik & Miljø E-mail: teknik@greve.dk www.greve.dk/klima 2

Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 Grønt Regnskab 2012 præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres af Greve Kommune, såsom skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg. Der er i Grønt Regnskab 2012 ikke medregnet energiforbrug i forbindelse med brug af transport med biler og busser tilknyttet rådhuset, institutioner m.m. Formålet med regnskabet er at illustrere udviklingen i forbruget for kommunens ejendomme og samtidig motivere til en fremtid med et lavere forbrug og større bevidsthed om at spare på ressourcerne. I Grønt Regnskab 2012 beskrives udviklingen i energiforbruget og -udledningen i perioden 2008-2012. Alle data er taget fra kommunens energistyringssystem Keepfocus/ Agenda2100. Regnskabet er ligesom de tidligere år baseret på data fra ca. 80 institutioner. Greve Kommune har indgået en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening for 2009-12. Kommunen er forpligtet til at reducere -udledningen med 2 % pr. år i perioden 2009-2012 i forhold til 2008 i kommunens bygninger. Ved at måle energiforbruget og beregne -udledningen og holde dette op imod basisåret 2008 kan det afgøres, hvorvidt kommunen lever op til målsætningen. Se mere i afsnittet Klimakommuneopgørelse. Både el-, vand- og varmeforbruget samt -udledningen faldt i 2012 i forhold til 2011 og 2008. Elforbruget i 2012 er på 8.801 MWh, hvilket er 5,7 % lavere end i 2011. I forhold til 2008 er der sket et fald på 7,5 %. Varmeforbruget faldt i 2012 til 27.119 MWh, hvilket svarer til et fald på 4,3 % i forhold til 2011 og 3,1 % i forhold til 2008. Når der korrigeres for graddage, faldt varmeforbruget i 2012 med 8,1 % i forhold til 2011 og med 11,5 % i forhold til 2008. I 2012 blev der udledt ca. 7.353 tons, hvilket svarer til et fald i forhold til 2011 på ca. 12,1 % og 18,6 % i forhold til 2008. Korrigeres der for graddage, er der tale om en reduktion i udledningen på 13,7 % i forhold til 2011 og 26,3 % i forhold til 2008. Se mere i afsnittet om -udledning. I 2012 var vandforbruget 86.147 m 3, hvilket svarer til et fald på 1,1 % i forhold til 2011 og et fald på 3,7 % i forhold til 2008. Data fra enkelte institutioner mangler, da der ikke er et fyldestgørende datagrundlag. 3

I de fleste kommunale bygninger aflæses og indberettes ressourceforbruget hver måned og kan med det samme sammenholdes med det budgetterede forbrug og tidligere års forbrug. Et vigtigt redskab i arbejdet med at reducere ressourceforbruget i kommunen er øget brug af elektronisk overvågning i de enkelte institutioner. Med elektronisk overvågning kan den enkelte institution følge med i sit eget forbrug, og den kan afsløre spild, f.eks. i form af løbende toiletter, ødelagte vandrør o.lign. Det gør resultatet af at spare mere åbenlyst og kan dermed øge motivationen. På de større institutioner - bl.a. skolerne sker fjernaflæsning af målerne automatisk for hver time. På energiportalen, www.keepfocus.dk, er det muligt for alle borgere at følge forbruget i kommunen eller på en enkelt institution. Det kræver blot, at du har adgang til computer og internet. Se, hvordan du kommer ind på energiportalen, i boksen nedenfor. Følg forbruget på Internettet også for de enkelte ejendomme Vil du følge udviklingen i kommunens forbrug af el, vand og varme, så klik ind på energiportalen: www.keepfocus.dk 1. Vælg Log ind i øverste højre hjørne. 2. Markér i Agenda 2100 (ikke EnergyGuard Web ). 3. Tast brugernavn: gæst og password: 1234 ind i felterne og klik på knappen Login. For yderligere information kontakt Energileder Anette Velk telefon 4397 9382, e-mail anv@greve.dk 4

Elforbrug Elforbruget er i 2012 faldet med 5,7 % i forhold til 2011, og samlet set er faldet i perioden 2008-2012 på 7,5 %. Elforbruget er faldet på næsten alle institutioner i 2012 i forhold til 2011. Der er kun enkelte institutioner, fordelt på alle institutionsgrupper, der har haft et stigende elforbrug. Nogle af disse institutioner har været ramt af vandskader i 2012. En årsag til det generelle fald i energi- og specielt elforbruget er, at Greve Kommune har foretaget en stor indsats med igangsætning af energirenoveringsprojektet EPC (Energy Performance Contracting). I 2011 blev skolerne energirenoveret, og i 2012 blev renovering af daginstitutioner og udvalgte kultur- og fritidsinstitutioner påbegyndt. I 2012 blev Grønt Budget udsendt til alle institutioner for første gang. Budgettet er ledsaget af en økonomisk tilskyndelse, da Byrådet har oprettet en belønningspulje. Overholder institutionen Grønt Budget, får institutionen et beløb svarende til halvdelen af den økonomiske besparelse. Overskrider en institution derimod budgettet, skal institutionen selv betale for overskridelsen og får ikke del i belønningspuljen. Dette tiltag har formentlig også haft en effekt på elforbruget. Nedenfor ses udviklingen i elforbruget fra 2008-2012, totalt set og fordelt på grupper. kwh 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 Elforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 1: Elforbrug 2008-2012 i Greve Kommunes ejendomme (i kwh) Effekten af disse tiltag begynder for alvor at kunne ses i Grønt Regnskab 2012. 4.000.000 3.500.000 Elforbrug Idrætsanlæg 3.000.000 2.500.000 Kultur inst. Skoler Daginstitutioner kwh 2.000.000 1.500.000 Plejecentre Fritidsklubber Materialegård 1.000.000 500.000 Sociale tilbud Tandklinikker Rådhus 0 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2: Elforbrug 2008-2012, fordelt på grupper (i kwh) 5

Varmeforbrug Varmeforbruget er faldet med 4,3 % i 2012 i forhold til 2011 og med 3,1 % i forhold til 2008, på trods af at 2012 var et koldere år end 2011. For at tage højde for at nogle år er særligt kolde, og andre er særligt varme i forhold til gennemsnitstemperaturen, har Greve Kommune graddagekorrigeret varmeforbruget. I perioden 2008-2012 har følgende grupper haft mindre stigninger i deres graddagekorrigerede varmeforbrug: ældreboliger, tandklinikker og vuggestuer. De resterende grupper har reduceret deres varmeforbrug. Især skoler, idrætsanlæg, daginstitutioner, materialegårde og de sociale tilbud står for større reduktioner i varmeforbruget fra 2011-2012. Det giver mulighed for bedre at kunne vurdere forbrugsafvigelserne fra år til år. Det betyder, at hvis en stigning i det graddagekorrigerede varmeforbrug ikke kan forklares ved øget aktivitet i bygninger eller lignende, er der grund til at se nærmere på institutionen. Figur 3: Graddagekorrigeret varmeforbrug i Greve Kommunes ejendomme 2008-2012 (i kwh) Sammenlignes de graddagekorrigerede varmeforbrug, ses et fald på 8,1 % i forhold til 2011 og på 11,5 % i forhold til 2008. Udviklingen inden for de enkelte områder kan ses i figur 4. Figur 4: Graddagekorrigeret varmeforbrug i Greve Kommunes ejendomme 2008-2012, fordelt på grupper (i kwh) 6

Vandforbrug Det samlede vandforbrug er faldet med 1,1 % fra 2011 til 2012 og med 3,7 % i forhold til 2008. Generelt er der store variationer i vandforbruget. Nogle institutioner har sparet meget, mens andre har haft store merforbrug. Inden for grupperne daginstitutioner, fritidsklubber, idrætsanlæg, plejecentre, skoler, tandklinikker og sociale tilbud er der en eller flere institutioner, der har haft en stigning i vandforbruget på mere end 10 % fra 2011 til 2012. Tilsvarende er der mange institutioner, der har sparet mere end 10 %. Greve Rådhus og Greve Videncenter har haft en stigning i vandforbruget på henholdsvis 7,7 % og 5,1 % fra 2011 til 2012. Nedenfor ses den samlede udvikling i vandforbruget og udviklingen fordelt på grupper. m3 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 5: Vandforbrug i Greve Kommunes ejendomme 2008-2012 (i m 3 ) Samlet set har fritidsklubber og skoler haft de største fald i vandforbruget. 30.000 Vandforbrug Idrætsanlæg 25.000 Kultur inst. Idrætsanlæggenes vandforbrug er steget for fjerde år i træk. Både Greve Idrætscenter, Greve Svømmehal og Karlslunde og Tune hallerne har haft et stigende vandforbrug fra 2011 til 2012. Dette skyldes et stigende aktivitetsniveau. m3 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 Skoler Daginstitutioner Ældrepleje Fritidsklubber Materialegård Sociale tilbud Tandklinikker Rådhus Figur 6: Vandforbrug i Greve Kommunes ejendomme 2008-2012, fordelt på grupper (i m 3 ) 7

CO2- udledning dannes, når der afbrændes fossile brændstoffer som gas, olie og kul. -udledningen forårsaget af varme- og elforbrug sker ved produktionen af el og varme. Elproduktionen har Greve Kommune ingen eller meget begrænset indflydelse på, da den foregår uden for kommunen. Fjernvarmeproduktionen har kommunen også kun ringe indflydelse på, da produktionen foregår på selvstændige varmeværker. -udledningen pr. kwh el og fjernvarme svinger fra år til år. -emissionen afhænger af, hvilket brændsel der bliver brugt til energiproduktionen. Bruges mere kul og olie, og skal der dermed produceres mere energi på kul og olie, er emissionen større, end hvis produktionen kommer fra vind eller biobrændsler som for eksempel træpiller eller affald. Produktionen af el fra vindmøller steg med 10,6 % fra 2011 til 2012. Vindens energiindhold var i 2012 lidt under gennemsnittet, mens 2011 var et vindmæssigt gennemsnitligt år. 2012 var også præget af en øget import fra Norge og Sverige i forhold til 2011. Brændselssammensætningen af en kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 2012 af 27 % kul, 12 % naturgas, 41 % vind, sol og vand, 14 % affald, biomasse og naturgas, 1 % olie og 5 % atomkraft. Især pga. den høje andel vind var -udledningen pr. kwh el lavere i 2012, end den var i 2011. I 2012 var -udledningen fra el på 353 gram pr. kwh, mens den i 2011 var på 426 gram pr. kwh. VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab - oplyser, at de i Miljødeklarationen for fjernvarme for 2012 med tilbagevirkende kraft har foretaget mindre korrektioner af -emissionen pr. kwh fjernvarme for perioden fra 2008-2012. Der er taget højde for dette i nedenstående. -udledningen pr. kwh fjernvarme var lidt højere i 2012 end i 2011. I 2011 var -udledningen 100 gram pr. kwh, mens den i 2012 var 104 gram pr. kwh. -udledningen var i 2012 på 7.535 tons, hvilket er et fald på 12,1 % i forhold til 2011 og et fald på 18 % i forhold til 2008. 8

Kommunens muligheder for at begrænse -udledningen består først og fremmest i at begrænse el- og varmeforbruget i kommunale bygninger. Med henblik på at kunne isolere den del af udledningen, som Greve Kommune har direkte indflydelse på via regulering af el- og varmeforbruget i kommunale bygninger, er udviklingen graddagekorrigeret, dvs. korrigeret for udsving i temperaturen. 2012 har været et koldere år end 2011, og det tages der højde for ved graddagekorrektionen. Figur 7: -udledning fra el- og varmeforbrug (graddagekorrigeret) 2008-2012. Figur 7 viser udviklingen i -udledningen forårsaget af det graddagekorrigerede varme- og elforbrug i kommunale bygninger i perioden 2008-2012. Den graddagekorrigerede -udledning var på 7.358 tons i 2012. -udledningen faldt med 13,7 % fra 2011 til 2012, og et fald på 26,3 % i forhold til 2008. Figur 8 viser den graddagekorrigerede udvikling i varmeforbruget, fordelt på de forskellige institutionsgrupper. Figur 8: -udledning fra el- og varmeforbrug (graddagekorrigeret) 2008-2012, fordelt på grupper. Skolernes -udledning er i 2012 faldet med 12,9 % i forhold til 2011, mens den i perioden 2008-2012 er faldet med 33,8 %. 9

Klimakommuneopgørelse Greve Kommune er Klimakommune og skal derfor nedsætte -udledningen fra kommunen som virksomhed med 8 % i perioden 2008-2012. Klimakommuneaftalen er en aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Tidligere blev -opgørelsen udarbejdet separat. Fra og med 2011 indgår opgørelsen som en del af Grønt Regnskab. Nedenfor vises derfor i figur 9 udviklingen i Greve Kommunes el-, varme- og transportrelaterede -udledning, renset for udsving i graddage og for udsving i -emissioner pr. kwh. Det ses af figur 9, at -udledningen grundet el, varme og transport i Greve Kommune faldt fra 2008 til 2009, hvorefter den steg i perioden frem til 2011, mens den i 2012 er faldet. Samlet set er -udledningen faldet med 8,7 % i perioden 2008-2012. Greve Kommune har dermed overholdt Klimakommuneaftalen i 2012. Til Klimakommuneopgørelsen skal -udledningen fra Greve Kommunes forbrug af el, vand og varme i de kommunale bygninger samt udledningen grundet den interne transport opgøres. Klimakommuneopgørelsen må kun afspejle de ting, som Greve Kommune har mulighed for at påvirke. Ligesom i Grønt Regnskab 2012 skal kun -udledningen grundet det graddagekorrigerede varmeforbrug opgives. Men modsat Grønt Regnskab må ændringerne i -udledningen pr. kwh el og varme heller ikke forstyrre billedet. Derfor skal der bruges samme -emissionsfaktorer i alle årene. Da 2008 er basisår, er emissionerne fra dette år anvendt i indekseringen. Figur 9: Klimakommuneopgørelse. -udledningen fra transport, el- og varmeforbrug (Varmeforbruget er graddagekorrigeret, 2008 emissionsfaktorer er anvendt for alle år). Figur 10: Klimakommuneopgørelse. -udledning fordelt på energigrupper (Varmeforbruget er graddagekorrigeret, 2008 emissionsfaktorer er anvendt for alle år). 10