P PORTRÆT // LIVTAG #2 2012 34 LØSNINGEN ER EN MUND- MUS OG ET FOD-SPILLE- BRÆT AF Jakob Kehlet/journalist FOTO Thomas Søndergaard Mund-musen viste sig at være den ideelle løsning for Niels Sehested, der læser på Ingeniørhøjskolen, og Sebastian Rosenberg Lenda fik et særligt fod-spillebræt, så han kunne spille computerspil med vennerne. Begge fik hjælp af rådgivere fra Teknologi i Praksis. Egentlig opsøgte Sebastian Rosenberg Lenda rådgiverne på Teknologi i Praksis for at få hjælp til at finde ud af, hvordan han kunne bruge en computer i forbindelse med den HF-uddannelse, han skulle i gang med. Han havde brug for hjælp, fordi han i 2006 mistede det meste af førligheden i armene efter en trafikulykke. Men samtalen med eksperterne hos Teknologi i Praksis sporede sig ind på hans store passion for at spille World of Warcraft. Jeg fortalte dem tilfældigvis, at jeg ikke havde spillet sammen med mine venner siden ulykken med motorcyklen flere år forinden, fordi jeg ikke længere kunne bruge armene til at styre et spilletastatur. Tidligere mødtes jeg med vennerne en gang om ugen og spillede, og jeg savnede at være en del af det fællesskab, forklarer Sebastian. Teknologi i Praksis er en rådgivningsvirksomhed, der hjælper personer med funktionsnedsættelser med at finde frem til de rette hjælpemidler, og findes de ikke på markedet, går medarbejderne selv i gang med at fremstille en løsning, og det blev de nødt til i Sebastians tilfælde. En af de kreative medarbejdere gik straks i gang med at ridse en masse muligheder op. Jeg var faktisk slet ikke klar over, at der fandtes så mange løsninger. Derefter gik han i gang hjemme i værkstedsskuret med spånplader og skruer og konstruerede en prototype af et spillebræt, som jeg kunne betjene med fødderne, forklarer Sebastian. Den endelig model af fod-tastaturet blev fremstillet i plast og bestod af otte knapper, som gjorde Sebastian i stand til at udføre de samme manøvrer, som hans spille-venner foretog på et almindeligt tastatur.
Da Niels valgte byggelinjen på sidste år af HTX-uddannelsen, var det afgørende, at han kunne bruge en mus for at kunne følge studiekammeraternes tempo på AutoCAD. Han fik derfor med kommunens accept besøg af to medarbejdere fra Teknologi i Praksis.
P PORTRÆT // LIVTAG #2 2012 36 Mundstyret AutoCAD Niels Sehested mistede en del af førligheden i hænderne efter en gymnastikulykke i 2004. Han havde efterfølgende svært ved at styre en mus med hænderne, og det gjorde det svært for ham at pleje sin store interesse for at tegne bygninger i computerprogrammet AutoCAD. Mine hænder havde svært ved at styre en almindelig mus præcist, og det tog en evighed at udføre selv simple funktioner. Det passede slet ikke til mit temperament. Jeg havde også prøvet forskellige former for mus, hvor jeg styrede funktionen med en pind i munden. Det gik ganske vist meget hurtigere, men til gengæld skulle jeg bevæge hovedet meget, og det gav mig en masse spændinger og smerter i nakkemusklerne, forklarer Niels Sehested. Da Niels valgte byggelinjen på sid- afgørende, at han kunne bruge en mus for at kunne følge studiekammeraternes tempo på AutoCAD. Han fik derfor med kommunens accept besøg af to medarbejdere fra Teknologi i Praksis. Med sig havde de en kuffert med for- skellige former for udstyr, som de afprøvede sammen med Niels. Til sidst viste en særlige type mund-mus, som styres med læbernes tryk og ved at poste eller suge, at være den helt rette løsning for Niels. De to medarbejdere fra Teknologi i Praksis tog bestik af situationen, da de kom og hjalp mig med hurtigt at finde frem til den rigtige løsning. De accepterede ikke 70 procents løsninger og et det skal nok gå fra mig. Det var vigtigt for dem, at det var en perfekt løsning, vi fandt frem til, og det var mund-musen. Den er præcis, og jeg kan bruge den uden at flytte hovedet, og dermed undgår jeg smerterne i nakken, forklarer Niels Sehested. Løsninger man ikke finder andre steder Teknologi i Praksis hører under MarselisborgCentret i Aarhus, der rummer 20 private og offentlige virksomheder, der alle har fokus på rehabilitering. Teknologi i Praksis hørte indtil for nylig under Region Midtjylland, men er i dag et selvstændigt tilbud til hele landet. Det er især kommuner og regioner, der benytter sig af Teknologi i Praksis, men privatpersoner henvender sig også i stigende omfang. Medarbejderne i Teknologi i Praksis er terapeuter og teknikere, hvoraf flere har mere end 20 års erfaring med at specialtilpasse og udvikle teknologi til personer med funktionsnedsættelse, og det fører ofte til finurlige løsninger, som man ikke kan finde andre steder. For eksempel er det stativ, der holder Niels mund-mus egentlig beregnet til at holde et professionelt filmkamera. Stativet blev valgt, fordi det havde lige præcis den De accepterede ikke 70 procents løsninger og et det skal nok gå fra mig. Det var vigtigt for dem, at det var en perfekt løsning, vi fandt frem til, og det var mund-musen. NIELS SEHESTEDS // En halv salto for meget Niels var 18 år gammel og elitegymnast, da han under træning af dobbelt salto med skrue i 2004 tog en halv salto for meget. Han landede med hovedet først og tog fra med panden. Niels beskadigede 4. og 5. nakkehvirvel, og han kan i dag ikke bruge benene, og armene har også en væsentlig funktionsnedsættelse. Hans mor har beskrevet Niels situation med ordene en hvirvelvind gik i stå. Men det er kun en delvis sandhed. Trods voldsomme neurogene smerter gang med, da ulykken skete. I dag er han gift og læser til bygningsingeniør på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet. Niels har lært at tilpasse sit liv til en tilværelse med konstante neurogene smerter. Han forventer ikke at skulle gøre stjernekarriere som topingeniør, men vil være tilfreds med et job, der indebærer 3-4 timers dagligt arbejde, når han engang er færdig med studiet.
LIVTAG #2 2012 37 Flere af mine venner blev næsten lidt misundelige på mig, fordi jeg var så hurtig med det nye spille-bræt, så de snakkede faktisk om, at de også ville have et, siger Sebastian med et grin. Det er især kommuner og regioner, der benytter sig af Teknologi i Praksis, men privatpersoner henvender sig også i stigende omfang. fleksibilitet, der var nødvendig for at passe til Niels behov. Teknologi i Praksis bruger også dele fra styrepanelerne i fly, der i særlige sammenhænge kan anvendes til personer med funktionsnedsættelse. Et tredje eksempel på Teknologi i Praksis frembringelser er en ombygget Segway, der er et opretstående køretøj på to hjul, som man ofte ser turister på sightseeing drøne rundt på i storbyer. En af teknikerne hos Teknologi i Praksis tilpassede køretøjet, så det også kunne bruges af personer med svært nedsat armfunktion samt personer med gangbesvær. Segway-styringsmekanismen blev bygget om, så maskinen kunne styres med knæene, og køretøjet blev desuden forsynet med et lille sæde. Vennerne er misundelige For Sebastian Rosenberg Lenda og Niels Sehested betød mødet med Teknologi i Praksis, at de på hver sin måde har kunnet gøre fremskridt i tilværelsen. Sebastian var så heldig, at en af hans venner havde holdt liv i Sebastians character i World of Warcraft, i de år han ikke selv var i stand til at deltage i spillet. Og da han med fod-spillebrættet igen var kampdygtig, fik vennerne fornyet modstand. Flere af mine venner blev næsten lidt misundelige på mig, fordi jeg var så hurtig med det nye spille-bræt, så de snakkede faktisk om, at de også ville have et, siger Sebastian med et grin. Han har allerede slidt et fod-spillebræt op. Da jeg begyndte at få problemer med det gamle, gik jeg ned til Teknologi i Praksis og så lavede de et nyt til mig, siger Sebastian, og tilføjer at det har betydet meget for hans livskvalitet at kunne spille med vennerne igen. Det har stor betydning for mig at kunne mødes med vennerne en gang imellem til noget god mad og computer-
P PORTRÆT // LIVTAG #2 2012 38 SEBASTIAN ROSENBERG // En flyvetur på 18 meter Sebastian var 23 år, da han i efteråret 2006 var på vej fra Holstebro til Herning. Han havde lige accelereret sin motorcykel op i fart efter et sving, da en venstresvingende bil kørte ud foran ham og sendte ham ud på en 18 meter lang flyvetur. Han landede i grøften og pådrog sig en række alvorlige skader især i højre arm. Under den efterfølgende operation blev han placeret, så blodtilførslen til venstre arm blev blokeret i 20 timer, hvorved også denne arm blev beskadiget. For to år siden lod han sin højre arm amputere tæt ved albueleddet, fordi vægten fra den visne arm gav ham stærk spændingshovedpine. Sebastian er i dag gift og har to sønner på henholdsvis 1 og 3 år. Han overvejer at søge ind på informationsvidenskab på Aarhus Universitet. spil. Lige i øjeblikket sker det ganske vist ikke så ofte før, men det skyldes, at job, familie og børn også skal passes, siger Sebastian. Selv har han også sit at se til. I lejligheden i Aarhus render to små drenge rundt, og meget tyder på, at Sebastian fremover skal dele sin kærlighed til computerspil med sin lille søn Emil på tre år, der tilsyneladende har arvet interessen. Han sidder på stolen ved siden af og har gang i ipad en, mens Sebastian viser rundt i det nye spilleunivers, Star Wars. I øjeblikket er Sebastian på revalidering, men han overvejer at begynde at læse informationsvidenskab, og han har allerede været forbi Teknologi i Praksis for at høre, hvad de har på hylden, som han vil kunne få glæde af i den sammenhæng. Vi har blandt andet drøftet et taletil-tekstprogram, som ser lovende ud, siger Sebastian Rosenberg Lenda. Det er svært at finde den rigtige løsning For Niels Sehested har mødet med Teknologi i Praksis også til en vis grad haft indflydelse på, hvilken drejning hans liv har taget. Niels er i dag studerende på bygningsingeniøruddannelsen på Inge- Jeg har været rigtig glad for den hjælp jeg fik af folkene på Teknologi i Praksis, fordi de er fuldstændig opdaterede på de løsningsmuligheder, der er til rådighed og kan rådgive mig om dem. niørhøjskolen i Aarhus. Her har han også fået installeret den uundværlige mundmus. Der er rigtig mange it-løsninger i dag, der henvender sig til folk med funktionsnedsættelser, men hvad skal man vælge? Jeg har været rigtig glad for den hjælp, jeg fik af folkene på Teknologi i Praksis, fordi de er fuldstændig opdaterede på de løsningsmuligheder, der er til rådighed og kan rådgive mig om dem. På Ingeniørhøjskolen er der en vejleder ansat til at hjælpe studerende med handicap, men jeg er selv nødt til at finde og præsentere vejlederen for det produkt, jeg har brug for, for at få hjælp. I den sammenhæng støtter jeg mig til Teknologi i Praksis, siger Niels Sehested, der senest har været forbi rådgiverne i MarselisborgCentret for at finde ud af, hvordan scroll-funktionen på mund-musen kan forbedres. Skift kanal! Yes, sir For Niels har det stor betydning for hans livskvalitet, at han ikke behøver at skulle have hjælp til alt i dagligdagen, og her har Teknologi i Praksis også fundet frem til løsninger, der tager den udfordring op. Jeg kan ikke betjene en almindelig tv-fjernbetjening med mine hænder, så derfor har de hjulpet mig med at finde frem til en fjernbetjening, som kan stemmestyres. Det lyder måske som en lille ting for andre, men det har stor værdi for mig, at jeg selv kan skrue op og ned for lyde eller skifte program. Det eneste problem med den stemmestyrende fjernbetjening er, at den svarer Yes sir! hver gang den har forstået en ordre. Det er ved at drive min kone til vanvid, siger Niels Sehested med et grin. Læs mere om Teknologi i Praksis s. 40