Mozarts symfoni nr. 34

Mozarts symfoni nr. 34

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Mozart Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et musikværk, der er skrevet til et symfoniorkester. En symfoni består som regel af flere forskellige musikstykker. Man kalder dem for satser, og de forskellige satser lyder tit forskelligt f.eks. med forskelligt tempo eller stemning. Tit er de også i forskellige tonearter. Symfonien er skrevet af en komponist, der hed Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791). Måske ved du allerede, hvem han var, eller du kender måske nogle af hans andre musikstykker? Wolfgang Amadeus Mozart blev født i den østrigske by Salzburg for lidt over 250 år siden. Tidligt opdagede Mozarts far, at sønnen var et musikalsk vidunderbarn. Mozart lærte meget hurtigt at spille flere instrumenter. Tit kunne han helt uden noder spille musikstykker, som han kun havde hørt en enkelt gang. Dette kalder man at have absolut gehør. Mozart begyndte også tidligt at komponere små musikstykker. Allerede som 6-årig rejste han sammen med sin far og søster rundt i Europa og optrådte ved de kongelige hoffer. Mozart ville arbejde som komponist. Derfor sørgede Mozarts far for, at hans søn allerede som 13-årig blev ansat hos ærkebiskoppen i Salzburg. Det gik godt for Mozart de første år i Salzburg, men efterhånden blev han mere og mere ulykkelig. Ærkebiskoppen mente, at Mozart først og fremmest skulle skrive musik til kirken, men det kedede den unge komponist.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 3 Komponist i Wien Mozart ville ud og prøve noget nyt. Derfor besluttede han sig for at rejse ud i verden. I flere år rejste han omkring i Europa, hvor han optrådte og komponerede. Men det var svært for ham at finde et sted, hvor han var lykkelig, og hvor han kunne finde et godt arbejde som komponist. Til sidst tog Mozart til Østrigs hovedstad Wien. For en ung mand var byen et spændende sted med mange nye muligheder og indtryk. I Wien fandt Mozart endelig et sted, hvor han kunne arbejde og leve som komponist. Mozart blev boende i Wien de næste 9 år, indtil han døde i 1791, kun 35 år gammel. I dag er Mozart nok den komponist, som kendes af flest mennesker. Selvom Mozart ikke blev særlig gammel, nåede han at skrive utrolig meget musik. Mange mener også, at den måde, som Mozart skrev sin musik på, fik stor betydning for, hvordan musikken siden hen kom til at lyde. Da Mozart selv levede, var hans musik også populær. Den blev spillet ved kejserens hof, i byens teatre og også i mange af de andre store byer i Europa. Dengang var Mozart dog ikke den eneste vigtige komponist i Wien. På Mozarts tid var byen Wien hjemsted for mange af tidens dygtigste og mest populære komponister. Mange af disse komponister er nu blevet helt glemt, og deres musik er gået tabt. Men Mozart og hans musik bliver stadig husket og spillet over store dele af verden. Når Mozart komponerede et nyt musikstykke, var det ofte, fordi nogen havde bestilt musikken. Hvis der skulle holdes fest, eller hvis en betydningsfuld person skulle fejres, var det dengang meget normalt blandt landets rige personer, at man bestilte et helt nyt musikværk hos en af tidens populære komponister. Mozart blev ofte kontaktet af velhavende personer, som bad ham om at skrive musikstykker til dem.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 4 Mozarts symfoni nr. 34 Da Mozart skrev sin symfoni nr. 34 opholdt han sig i Salzburg. På det tidspunkt var han 24 år og havde allerede skrevet en meget stor mængde musik og altså ikke mindst hele 33 symfonier. Hvis man sammenligner denne symfoni med de symfonier, som andre komponister skrev 100 år senere, så er denne symfoni ikke særlig lang. Den består kun af tre musikstykker, satser. Og satserne hver især er ikke særlig lange. Alligevel er symfonien spækket med sjove melodier og udtryk. Vi ved ikke præcis, hvorfor Mozart skrev denne symfoni. Måske skulle der holdes fest ved ærkebiskoppens hof. For det er i hvert fald en symfoni, der er fyldt med fest og glæde. Symfonien er ofte blevet kaldt for en fest-symfoni eller en trompetsymfoni, fordi den er fyldt med fanfarer. Ved du hvad en fanfare er? Lyt til musikken (1. sats) I skal nu lytte til symfoniens første sats. Prøv at forestille dig, at du er til fest. Pludselig begynder musikken og fortæller os, at nu kommer festens midtpunkt. Prøv at lytte til musikken hvilken slags person tror du, det er, der træder ind i festsalen? Du kan tegne en tegning af personen i kassen nedenfor. Fortæl derefter for klassen om den person, du har tegnet. Hvad var det i musikken, der fik dig til at tænke på netop denne person?

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 5 Lyt til musikken (2. sats) Det næste stykke musik fra Mozarts 34. symfoni er symfoniens 2. sats. Her er stemningen helt anderledes end i symfoniens 1. sats. Skriv de stemninger eller følelser, du oplever igennem musikstykket på linjen nedenfor. Du kan du bruge nogle af de ord, som står nedenunder, men du må også meget gerne finde på nogle selv. dyster vred nervøs sorgfuld glad ked af det hidsig spændt sur håbefuld trist munter kærlig ensom heroisk listende forsigtig voldsom voksende dansende Lyt til musikken (3. sats) I skal nu lytte til starten af symfoniens sidste sats (fra starten af satsen og til ca. 1:40. Musikken laver her en naturlig opbremsning). Musikken og melodierne i denne sats er fuld af bevægelser. Lyt i første omgang samlet til musikken. Inddel derefter klassen i mindre grupper. Hver gruppe skal finde nogle bevægelser, som de synes passer til musikken; det kan være at hoppe, snurre rundt, rulle, danse og meget mere. Måske bevæger alle i gruppen sig ens eller måske forskelligt efter de enkelte instrumenter? Hvornår skifter musikken karakter, og hvordan skal bevægelserne så forandre sig? Til sidst viser grupperne deres bevægelser frem for resten af klassen.

På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 6 DR Koncerthuset DR SymfoniOrkestret har fået et helt nyt koncerthus. Koncerthuset, som orkestret nu skal spille i, er et af de fineste og bedste koncerthuse i hele verden. Alt i Koncerthuset er indrettet, for at musikken skal lyde så godt som overhovedet muligt. Det nye Koncerthus er tegnet af en verdensberømt arkitekt, der hedder Jean Nouvel. Nouvel har arbejdet sammen med en mand, der hedder Yasuhisa Toyota, for at sørge for, at lyden bliver så god som overhovedet muligt. Toyota er akustiker. En akustiker ved en masse om, hvad man skal gøre, for at lyden (akustikken) i et rum eller en koncertsal bliver så god som muligt. Hvilke materialer skal man bruge? Hvilken form skal rummet have? Og meget meget mere. Koncerthuset indeholder i alt fire nye koncertsale, som alle er meget forskellige. DR SymfoniOrkestret skal spille i den største af koncertsalene. Når du skal ind og opleve symfoniorkestret, bliver det i denne nye, store koncertsal. 2009 Skoletjenesten Foto forside: Jacob Boserup Tekst og redaktion: Ulla Hahn Ranmar / Skoletjenesten