DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og politisk frihed og har udenrigspolitiske interesser, der overlapper hinanden. Både EU og Nordamerika arbejder på at komme ud af den økonomiske og finansielle krise fra 2007-2008 for at skabe vækst og jobs til deres befolkninger. Med henblik på at udnytte mulighederne for kommercielle forbindelser fuldt ud gøres der fremskridt i forhandlingerne om frihandels- og investeringsaftaler. Forhandlingerne om den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og og den sideløbende strategiske partnerskabsaftale blev afsluttet i september 2014. Forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA, det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) blev indledt den 8. juli 2013. Ved udgangen af februar 2015 var der gennemført otte forhandlingsrunder. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har deltaget aktivt i dialog med USA og. DE UDENRIGSPOLITISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG USA USA er nærmeste udenrigspolitiske allierede. Partnerne har et tæt samarbejde, konsulterer hinanden om deres internationale prioriteringer og arbejder ofte sammen om at fremme deres overlappende interesser i multilaterale fora. Partnerne samarbejder om udenrigspolitik i flere geografiske områder, for øjeblikket med fokus på Mellemøsten/Nordafrika (navnlig Irak og Syrien) og Europas østlige naboskabsområde (navnlig Rusland og Ukraine). USA har vist sig som en pålidelig sikkerhedspartner for en række EU-medlemsstater, hvilket er fremgået af samarbejdet mellem de allierede i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO). Der er udviklet udbytterige synergier med missionerne under fælles sikkerhedsog forsvarspolitik (FSFP) og navnlig mellem NATO og FSFP på skuepladser som Afghanistan, Irak, Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Afrikas Horn. Selv om EU og USA ikke taler med én stemme i alle udenrigspolitiske spørgsmål, er de stadig hinandens vigtigste og mest pålidelige allierede. De tætte udenrigspolitiske forbindelser har strakt sig over mange årtier, på trods af skiftende politiske sammensætninger og geostrategiske ændringer på begge sider. FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA INDEN FOR RAMMERNE AF DEN TRANSATLANTISKE DIALOG MELLEM LOVGIVERE Kontakterne mellem Parlamentet og den amerikanske Kongres stammer tilbage fra 1972. I 1999 blev deres forbindelser udbygget og institutionaliseret med oprettelsen af den transatlantiske dialog mellem lovgivere (TLD). TLD bringer medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus sammen, idet der afholdes interparlamentariske møder to gange årligt vekslende mellem USA og Europa. Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 1
Et af de vigtigste økonomiske spørgsmål til diskussion er forhandlingen om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP). Både Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres har udtrykt deres interesse i at uddybe det transatlantiske økonomiske engagement gennem en sådan aftale. De lovgivere, der deltager i disse halvårlige møder, udveksler også synspunkter om andre vigtige politiske spørgsmål af gensidig interesse, lige fra fremkomsten af Den Islamisks Stat Syrien og Levanten (ISIL) i Mellemøsten/Nordafrika til koordinering af internationale straffesanktioner. Mens de transatlantiske synspunkter konvergerer på en række områder, har lovgivernes drøftelser også afsløret uenighed om centrale politiske spørgsmål. Betydningen af denne transatlantiske politiske dialog bør ikke undervurderes, navnlig som følge af den magt, der udøves af den amerikanske Kongres, som for eksempel godkender amerikansk intervention i globale kriser og udformer den amerikanske deltagelse i institutionerne for global regeringsførelse. De globale finansielle udfordringer drøftes også regelmæssigt i TLD med udveksling af synspunkter om, hvordan man sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og hvordan man kan styrke koordinationen inden for finansiel regulering. Cybersikkerhed og internetfrihed er også vigtige problemstillinger. På dette område fokuserer drøftelserne mellem EU og USA ofte på tre aspekter: sikkerhedsorienteret cybersamarbejde, kommerciel harmonisering af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og øget global styring med henblik på at fremme en dagsorden for internetfrihed. Harmonisering af IKTstandarder vil sandsynligvis optage meget af drøftelserne om TTIP. DE ØKONOMISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG USA og USA's økonomier tegner sig tilsammen for næsten 50 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP) og en tredjedel af verdenshandelen. I 2013 fastholdt EU sin position som USA's største varehandelspartner foran, som er USA' partner i den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), og Kina. Trods et fald på 5 mia. EUR i eksport til USA var USA stadig Unionens primære eksportmarked i 2013 og modtog 16,6 % af den samlede EU-eksport (sammenlignet med eksporten til Kina på 8,5 %). USA var kun på en tredjeplads blandt importpartnere. Dets eksport til EU faldt med 10 mia. EUR, men det leverede stadig 11,7 % af importvarer. I denne henseende haltede USA efter Kina og Rusland, der leverede hhv. 16,6 % og 12,3 % af samlede import. eksport af tjenesteydelser til USA steg fra 2012 til 2013 ligesom dets import af tjenesteydelser fra USA. I 2013 havde EU et handelsoverskud på tjenesteydelser på 12,7 mia. EUR i forhold til USA. Handel mellem EU og USA 2011-2013 (mia. EUR) År vareimport fra USA vareeksport til USA eksport sal- import saldo af tjeneste-ydelseeste-ydelseeste-ydelser) af tjendo (tjen- (varer) fra USA til USA 2011 192.0 264.1 +72.1 141.1 148.1 +6.9 2012 206.5 293.2 +86.7 148.9 163.0 +14.1 Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 2
2013 196.1 288.3 +92.2 146.1 158.8 +12.7 EU og USA er hinandens største investorer. I 2012 blev beholdningen af investeringer forøget med mere end 200 mia. EUR på begge sider. Man kan hævde, at bilaterale direkte investeringer som af natur er et langsigtet engagement er drivkraften bag de transatlantiske handelsforbindelser. Dette forstærkes af den omstændighed, at handelen mellem moder- og datterselskaber i EU og USA tegner sig for mere end en tredjedel af den samlede transatlantiske handel. Det anslås, at og USA's virksomheder, der opererer på hinandens område, giver jobs til mere end 14 millioner mennesker. Bilaterale investeringsbeholdninger mellem EU og USA (mia. EUR) År USA's FDI i EU FDI i USA Saldo 2012 1 536.4 1 655.0 +118.6 DEN POLITISKE DIALOG MELLEM EU OG CANADA Rammeaftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem EU og fra 1976 var den første aftale af denne type, som EU undertegnede med et industriland. Forhandlingerne med om en udbygget rammeaftale en strategisk partnerskabsaftale (SPA) blev indledt i september 2011. SPA er en politisk aftale, der sigter mod at styrke det bilaterale samarbejde på en række udenrigspolitiske og sektormæssige områder, herunder international fred og sikkerhed, terrorbekæmpelse, krisestyring, sikkerhed til havs, global regeringsførelse, energi, transport, forskning og udvikling, sundhed, miljø og klimaforandringer. SPA har til formål at forbedre de typer af samarbejde, der direkte berører den enkelte borger, herunder ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, konsulær beskyttelse og forskellige former for mellemfolkelig udveksling. Forhandlingerne om SPA varede i tre år med start i september 2011, indtil aftalen blev paraferet den 8. september 2014. Den bliver i øjeblikket gennemgået af juridiske eksperter. Når den er klar til undertegnelse, fremsendes SPA til Europa-Parlamentet til godkendelse. Ud over dialogen mellem og s udøvende magt som omfatter årlige topmøder på præsident- og premierministerplan og forberedelserne til disse topmøder i EU--koordineringsgruppen [1] mødes partnernes udenrigsministre regelmæssigt i lighed med Europa-Parlamentets medlemmer og deres canadiske modparter. Der afholdes årligt interparlamentariske møder, som suppleres med andre interparlamentariske drøftelser i arbejdsgrupper og delegationer. Ud over drøftelser om igangværende forhandlinger giver disse møder mulighed for at lufte kontroversielle emner som f.eks. de miljømæssige konsekvenser af tjæresand og udvinding af skifergas, fiskeripolitikker, spørgsmål om dyrevelfærd (herunder sælfangst) og de visumkrav, som pålægger statsborgere fra visse EU-medlemsstater. Disse stridsspørgsmål forringer ikke den overordnet set fremragende kvalitet af forbindelserne mellem de to parter. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med mødes regelmæssigt i løbet af året for at forberede de interparlamentariske møder. Dette omfatter detaljerede drøftelser med andre EU-institutioner, herunder Kommissionen og Tjenesten for Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), såvel som med s repræsentation ved EU og det canadiske [1]Se EU-Udenrigstjenestens dokumentation om forbindelserne mellem EU og (den udøvende magt): http://eeas.europa.eu/canada/docs/index_en.pdf Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 3
ministerium for udenrigsanliggender og international handel. Delegationen har for nylig været vært for drøftelser med canadiske ministre og andre højtstående føderale myndigheder og provinsmyndigheder. DE ØKONOMISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG CANADA A. Den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) Forhandlingerne mellem EU og om den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA), som blev indledt den 6. maj 2009, blev afsluttet den 26. september 2014. Dette bliver første omfattende økonomiske aftale med et højt industrialiseret land. EU og åbner deres markeder for hinandens varer, tjenesteydelser og investeringer, herunder offentlige indkøb. I en forudgående konsekvensanalyse, der blev gennemført i 2008, blev det anslået, at der inden for syv år efter aftalens gennemførelse ville være realindkomstgevinster på omkring 11,6 mia. EUR for EU og 8,2 mia. EUR for. Liberalisering af handelen med tjenesteydelser forventedes at bidrage betydeligt til BNP-gevinsterne (EU ville opnå 50 % og 45,5 % af de samlede gevinster). CETA er desuden den første af bilaterale økonomiske aftaler, der indeholder en detaljeret og moderne bestemmelse om tvistbilæggelse mellem investorer og stater (ISDS). ISDSbestemmelser gør det generelt muligt for udenlandske investorer at lægge sag an mod regeringer ved internationale tribunaler. I CETA fastholder ISDS-bestemmelserne desuden regeringernes ret til at regulere for at beskytte forbrugernes interesser. Siden forhandlingerne afsluttedes, har CETA gennemgået de normale EU-procedurer:»juridisk finpudsning«og derefter oversættelse til alle officielle EU-sprog, således at den kan forelægges Rådet og Parlamentet til godkendelse. B. Bilaterale handels- og investeringsforbindelser EU er s næststørste handelspartner efter USA. I 2013 eksporterede EU varer til en værdi af 31,6 mia. EUR til og købte canadiske varer til en værdi af 27,3 mia. EUR. I 2013 var på en 12. plads blandt internationale handelspartnere. Handelen med tjenesteydelser mellem EU og faldt en smule i 2013 i forhold til 2012. I 2013 nåede eksport af tjenesteydelser til op på 16,3 mia. EUR, og Unionens import af tjenesteydelser fra havde en værdi af 9,9 mia. EUR. Handel mellem EU og 2011-2013 (mia. EUR) År vare-import fra vare-eksport til saldo (varer) import af tjeneste-ydelser fra saldo (tjen- vare-eksport til este-ydelser) 2011 30.7 29.9-0.8 9.6 16.0 +6.4 2012 30.3 31.4 +1.1 10.1 16.8 +6.7 2013 27.3 31.6 +4.3 9.9 16.3 +6.4 Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 4
Med hensyn til direkte udenlandske investeringer (FDI) har EU investeret mere i, end har investeret i EU. I 2012 nåede beholdningen af udgående FDI i op på 258,0 mia. EUR. s beholdning af FDI i EU havde en værdi af 142,6 mia. EUR. Bilaterale investeringsbeholdninger mellem EU og (mia. EUR) År s FDI i EU FDI i Saldo 2012 142.6 258.0 +115.3, Eurostat Elfriede Bierbrauer / Wanda Troszczynska-van Genderen 02/2015 Emneblade om Den Europæiske Union - 2015 5