DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

Transkript

1 DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og politisk frihed og har udenrigspolitiske interesser, der overlapper hinanden. Både EU og Nordamerika arbejder på at komme ud af den økonomiske og finansielle krise fra for at skabe vækst og jobs til deres befolkninger. Med henblik på at udnytte mulighederne for kommercielle forbindelser fuldt ud gøres der fremskridt i forhandlingerne om omfattende frihandels- og investeringsaftaler. Forhandlingerne om den omfattende økonomi- og handelsaftale mellem EU og og den sideløbende strategiske partnerskabsaftale blev afsluttet i september Forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) blev indledt den 8. juli Ved midten af marts 2016 var der gennemført 12 forhandlingsrunder. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har deltaget aktivt i EU's dialog med USA og. DE UDENRIGSPOLITISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG USA USA er EU's nærmeste udenrigspolitiske allierede. Partnerne har et tæt samarbejde, konsulterer hinanden om deres internationale prioriteringer og arbejder ofte sammen om at fremme deres overlappende interesser i multilaterale fora. De samarbejder om udenrigspolitik i flere geografiske områder, for øjeblikket med fokus på Mellemøsten og Nordafrika (navnlig Irak og Syrien) og Europas østlige naboskabsområde (navnlig Rusland og Ukraine). USA har vist sig som en pålidelig sikkerhedspartner for en række EU-medlemsstater, hvilket fremgår af samarbejdet mellem de allierede i Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO). For eksempel er der blevet udviklet et effektivt praktisk samarbejde mellem NATO og de missioner, der er deployeret som led i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i indsatsområder som Afghanistan, Irak, Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Afrikas Horn. Selv om EU og USA ikke taler med én stemme i alle udenrigspolitiske spørgsmål, er de stadig hinandens vigtigste og mest pålidelige allierede. De tætte udenrigspolitiske forbindelser har strakt sig over mange årtier, på trods af skiftende politiske sammensætninger og geostrategiske ændringer på begge sider. FORBINDELSERNE MELLEM EU OG USA INDEN FOR RAMMERNE AF DEN TRANSATLANTISKE DIALOG MELLEM LOVGIVERE Kontakterne mellem Parlamentet og den amerikanske Kongres stammer tilbage fra I 1999 blev deres forbindelser udbygget og institutionaliseret med oprettelsen af den transatlantiske dialog mellem lovgivere (TLD). TLD bringer medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af det amerikanske Repræsentanternes Hus sammen, idet der afholdes interparlamentariske møder to gange årligt i skiftevis USA og Europa. Emneblade om Den Europæiske Union

2 Et af de vigtigste økonomiske spørgsmål til diskussion er forhandlingen om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP). Både Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres har tilkendegivet deres interesse i at uddybe det transatlantiske økonomiske engagement gennem en sådan aftale. De lovgivere, der deltager i disse halvårlige møder, udveksler også synspunkter om andre vigtige politiske spørgsmål af gensidig interesse, lige fra fremkomsten af den såkaldte Islamiske Stat Syrien og Levanten (ISIL) i Mellemøsten og Nordafrika til koordinering af internationale straffesanktioner. Mens de transatlantiske synspunkter konvergerer på en række områder, har lovgivernes drøftelser også afsløret uenighed om centrale politiske spørgsmål. Betydningen af denne transatlantiske politiske dialog bør ikke undervurderes, navnlig som følge af den magt, der udøves af den amerikanske Kongres, der for eksempel godkender amerikansk intervention i globale kriser og udformer den amerikanske deltagelse i institutionerne for global regeringsførelse. De globale finansielle udfordringer drøftes også regelmæssigt i TLD med udveksling af synspunkter om, hvordan man sikrer de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og hvordan man kan styrke koordinationen inden for finansiel regulering. Cybersikkerhed og internetfrihed er også vigtige problemstillinger, der diskuteres i forbindelse med drøftelser mellem EU og USA. DE ØKONOMISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG USA EU's og USA's økonomier tegner sig tilsammen for næsten 50 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP) og en tredjedel af verdenshandelen. I 2014 fastholdt EU sin position som USA's største varehandelspartner foran, som er USA' partner i den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), og Kina. USA var Unionens primære eksportmarked i 2014 og modtog 18,3 % af den samlede EUvareeksport (sammenlignet med eksporten til Kina på 9,7 %). USA var på en andenplads blandt EU's importpartnere og leverede fortsat 12,2 % af EU' importerede varer. I denne henseende haltede USA efter Kina, som leverede 17,9 %, men var foran Rusland, der leverede 10,8 % af EU's samlede import. EU's eksport til USA steg fra 2012 til 2014, ligesom det var tilfældet for dets import fra USA. I 2014 havde EU et handelsoverskud på tjenesteydelser på 11,6 mia. EUR i forhold til USA. År EU's vareimport fra USA Handel mellem EU og USA (mia. EUR) EU's vareeksport til USA (varer) EU's import fra USA EU's eksport til USA ,5 293,2 +86,7 148,9 163,0 +14, ,2 289,5 +93,3 159,9 180,7 +20, ,1 311,0 +104,9 182,1 193,6 +11,6 (tjenesteydelser) EU og USA er hinandens største investorer. I 2013 steg investeringsbeholdningerne yderligere for begge parter. Man kan hævde, at bilaterale direkte investeringer som af natur er et langsigtet engagement er drivkraften bag de transatlantiske handelsforbindelser. Dette Emneblade om Den Europæiske Union

3 forstærkes af, at handelen mellem moder- og datterselskaber i EU og USA tegner sig for mere end en tredjedel af den samlede transatlantiske handel. Det anslås, at EU's og USA's virksomheder, der opererer på hinandens område, giver jobs til mere end 14 millioner mennesker. Bilaterale investeringsbeholdninger mellem EU og USA (mia. EUR) År USA's FDI i EU EU's FDI i USA Saldo , ,5 +35,0 DEN POLITISKE DIALOG MELLEM EU OG CANADA er en af EU's ældste og nærmeste partnere. De bilaterale forbindelser blev etableret i 1950'erne på et rent økonomisk grundlag og har siden udviklet sig i årenes løb til et tæt strategisk partnerskab. EU og arbejder tæt sammen om globale udfordringer som miljø, klimaændringer, energisikkerhed og regional stabilitet. er en regelmæssig bidragyder til EU's FSFP-missioner (som f.eks. EU's politimissioner i Afghanistan og i de palæstinensiske områder) og deltager også i EU-valgobservationsmissioner. Rammeaftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem EU og fra 1976 var den første formelle aftale af denne type, som EU undertegnede med et industriland. Rammeaftalen blev efterfulgt af en erklæring om transatlantiske forbindelser, der blev vedtaget i 1990, og som udvidede kontakterne mellem parterne og etablerede regelmæssige møder på topplan og på ministerplan. Efterfølgende har europæiske og canadiske repræsentanter afholdt regelmæssige møder med drøftelser på alle planer fra bilaterale topmøder på lederplan til møder mellem embedsmænd om konkrete spørgsmål, bl.a. i forskellige multilaterale fora. I blev der gennemført forhandlinger med sigte på at udbygge forbindelserne mellem EU og med en omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) og en strategisk partnerskabsaftale (SPA). Forhandlingerne med om en udbygget rammeaftale en strategisk partnerskabsaftale (SPA) blev indledt i 2011 og afsluttet i september SPA er en politisk aftale, der har til formål at styrke det bilaterale samarbejde på en række udenrigspolitiske og sektormæssige områder, herunder international fred og sikkerhed, terrorbekæmpelse, krisestyring, maritim sikkerhed, global regeringsførelse, energi, transport, forskning og udvikling, sundhed, miljø og klimaforandringer. SPA har til formål at forbedre de typer af samarbejde, der har direkte konsekvenser for den enkelte borger, herunder ungdoms-, uddannelses- og kulturprogrammer, konsulær beskyttelse og forskellige former for mellemfolkelig udveksling. Afgørelsen om undertegnelse og midlertidig anvendelse af SPA blev vedtaget af Kommissionen i februar Den blev forelagt Rådet den 14. april 2015 og har været under drøftelse af medlemsstaterne siden da. Når Rådet har godkendt undertegnelsen af aftalen, fremsendes SPA til Europa-Parlamentet til godkendelse. Ud over dialogen mellem de udøvende myndigheder i EU og, bliver der afholdt regelmæssige møder mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og deres canadiske kolleger. Der afholdes årligt interparlamentariske møder, som suppleres med andre interparlamentariske drøftelser i arbejdsgrupper og delegationer. Ud over at være et forum for drøftelser om igangværende forhandlinger giver disse møder mulighed for at lufte kontroversielle emner som f.eks. de miljømæssige konsekvenser af tjæresand og udvinding af skifergas, fiskeripolitikker, spørgsmål om dyrevelfærd (herunder sælfangst) og de visumkrav, som Emneblade om Den Europæiske Union

4 pålægger statsborgere fra visse EU-medlemsstater. Disse stridspunkter forringer ikke den overordnet set fremragende kvalitet af forbindelserne mellem de to parter. Parlamentets Delegation for Forbindelserne med mødes regelmæssigt i løbet af året for at forberede de interparlamentariske møder. Dette arbejde omfatter detaljerede drøftelser med andre EU-institutioner, herunder Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), såvel som med s repræsentation ved EU og det canadiske ministerium for udenrigsanliggender og international handel. DE ØKONOMISKE FORBINDELSER MELLEM EU OG CANADA A. Den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA) Forhandlingerne mellem EU og om den omfattende økonomi- og handelsaftale (CETA), som blev indledt den 6. maj 2009, blev afsluttet den 26. september Dette bliver EU's første omfattende økonomiske aftale med et højt industrialiseret land. EU og åbner deres markeder for hinandens varer, tjenesteydelser og investeringer, herunder i forbindelse med offentlige indkøb. I en forudgående konsekvensanalyse, der blev gennemført i 2008, blev det anslået, at der inden for syv år efter aftalens gennemførelse ville være realindkomstgevinster på omkring 11,6 mia. EUR for EU og 8,2 mia. EUR for. Liberalisering af handelen med tjenesteydelser forventedes at bidrage betydeligt til BNP-gevinsterne (EU ville opnå 50 % og 45,5 % af de samlede gevinster). CETA er desuden den første af EU's bilaterale økonomiske aftaler, der indeholder et særligt investeringsdomstolssystem, et såkaldt tribunal, til bilæggelse af investeringstvister mellem investorer og stater. CETA indeholder desuden en klar erklæring om regeringens ret til at lovgive i almenvellets interesse for så vidt angår folkesundhed, sikkerhed, miljø, offentlig sædelighed og socialsikring og forbrugerbeskyttelse. Den juridiske finpudsningsprocedure blev afsluttet i februar Så snart oversættelsen til alle EU's officielle sprog er fuldendt, vil CETA blive forelagt for Rådet til godkendelse før den videresendes til Europa-Parlamentet med henblik på godkendelse. Dette forventes senere i B. Bilaterale handels- og investeringsforbindelser I 2014 var EU s andenstørste handelspartner efter USA med omkring 9,4 % af s samlede vareeksport- og import. I 2014 eksporterede EU varer til en værdi af 31,7 mia. EUR til og købte canadiske varer til en værdi af 27,4 mia. EUR. I 2014 var på en 12. plads blandt EU's internationale handelspartere. Maskineri, transportudstyr og kemikalier er blandt de vigtigste varer, som handles mellem de to partnere. Handel med tjenester udgør en vigtig del af handelsforbindelserne mellem EU og. I 2014 faldt værdien af EU's eksport af tjenester til i forhold til 2013 til 15,9 mia. EUR, og EU's import af tjenester fra forblev på 11,3 mia. EUR. Transport, rejser, forsikring og kommunikation er eksempler på tjenester, der ofte handles mellem EU og. År EU's vareimport fra Handel mellem EU og (mia. EUR) EU's vareeksport til (varer) EU's import fra EU's eksport af tjenesteydelser til ,3 31,4 +1,1 11,1 17,4 +6, ,2 31,6 +4,4 11,4 17,4 +6,1 (tjenesteydelser) Emneblade om Den Europæiske Union

5 ,4 31,7 +4,3 11,3 15,9 +4,5 Med hensyn til direkte udenlandske investeringer (FDI) har EU investeret mere i, end har investeret i EU. I 2013 udgjorde omfanget af EU's FDI i 225,2 mia. EUR. s FDI i EU havde en værdi på 117 mia. EUR. Bilaterale investeringsbeholdninger mellem EU og (mia. EUR) År s FDI i EU EU's FDI i Saldo ,0 225,2 +108,1, Eurostat Elfriede Bierbrauer / Aydan Bahadir 06/2016 Emneblade om Den Europæiske Union