Danske idrætsforeningers sociale kapital Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde Oplæg ved lancering af bogen Samfundets idræt Onsdag den 29. januar 2014 på Syddansk Universitet (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat / Videnskabelig assistent Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Oplæggets to hovedpointer 1. Mange medlemmer er så lidt aktive i deres foreningers demokrati, sociale liv og frivillige arbejde, at man kan stille spørgsmålstegn ved, hvor stort et bidrag idrætsforeninger leverer til den sociale kapital. 2. Nogle idrætsgrene har langt flere aktive medlemmer end andre og ser derfor ud til at være mere befordrende for opbygningen af social kapital. Eksempelvis har fodbold- og håndboldklubber langt flere aktive medlemmer end tennisklubber og gymnastikforeninger. 2
Hvad er social kapital? Inspiration: Robert D. Putnam Bowling alone Essens: Social kapital handler om, at det har positiv værdi for individer og samfund, når vi omgås hinanden i sociale netværk For den enkelte: Emotionelt og instrumentelt For samfundet: Letter løsning af kollektive opgaver/problemer 3
Begrundelse for offentlig støtte Regeringsgrundlaget: Breddeidrætten bidrager til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Folkeoplysningsloven: Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. 4
Datagrundlaget Spørgeskemaundersøgelse i idrætsforeninger inden for fem idrætsgrene: 30 udvalgte foreninger Svar fra godt 2.000 medlemmer og frivillige (16+ år) Bl.a. forskellige mål medlemmernes deltagelse i og holdninger til foreningernes demokrati, sociale liv og frivillige arbejde 5
Generalforsamlingen er for de få Deltager du sædvanligvis i foreningens generalforsamling? 20 Ja Nej 80 6
Holdet vigtigere end foreningen Hvor ofte benytter du dig af følgende muligheder for at øve indflydelse på foreningen? 70 60 58 50 40 43 Medlemsmøder, hele foreningen 30 20 10 3 15 15 9 10 20 13 14 Medlemsmøder, hold/gruppe 0 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig 7
Et flertal tager del i det sociale liv Hvor ofte deltager du i foreningens sociale liv? 30 28 27 27 28 25 20 15 11 12 17 17 18 15 Sociale arrangementer Uformel snak 10 5 0 Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig 8
De fleste får nye venner Fået nye venner Ses privat med nye venner 21 Ja Nej 37 Ja Nej 63 79 9
De faste frivillige er en mindre skare Andel faste frivillige (frivillige som yder en kontinuerlig frivillig indsats mindst hver anden uge) 20 Faste frivillige Menige medlemmer 80 10
Få bruger meget tid Gennemsnitligt 18 timer om måneden i sæsonen Men der er store variationer mellem de faste frivillige 30 25 28 20 15 19 12 13 15 10 5 8 5 0 Mindre end 5 timer 5-10 timer 11-15 timer 16-20 timer 21-25 timer 26-30 timer Mere end 30 timer 11
Status for den sociale kapital Resultaterne både underbygger og nuancerer den generelle opfattelse af, at idrætsforeninger bidrager til social kapital Deltagelsen i foreningernes demokrati og frivillige arbejde er relativ beskeden, mens de fleste tager del i det sociale liv Der er ingen selvfølgelig sammenhæng mellem medlemskab og aktiv deltagelse i foreningslivet Der er derfor god grund til at undersøge de store forskelle i foreningslivet 12
En forsimplet social kapital-skala Højeste deltagelse mest social kapital Laveste deltagelse mindst social kapital 13
Implikationer for offentlig støtte Det er i høj grad begrundelser relateret til social kapital, der legitimerer foreningsidrættens offentlige støtte Mulige handlinger på baggrund af dette studie isoleret set: 1. Målrette støtten til de foreninger, som bidrager mest til den sociale kapital (mere til fodbold, mindre til gymnastik) 2. Omformulere begrundelserne for støtten så de bedre matcher foreningsidrættens reelle kvaliteter FORUDSAT naturligvis at der er tale om reelle mål og ikke blot legitimerende udsagn for en støtte, som reelt tjener et andet formål 14