Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen

Relaterede dokumenter
Det siger FOAs medlemmer om hverdagsrehabilitering

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende

Vejtid i hjemmeplejen

Forhold til kolleger og ledelse

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem.

Vold og trusler på arbejdspladsen

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Uniformer i ældreplejen

Temaer op til OK december 2014

Muligheder for pleje og omsorg

Løn og anerkendelse. 18. oktober 2016

Julegaver fra arbejdsgiveren

Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene

FOA-medlemmer har mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje

Kørelister og visitationer i hjemmeplejen

Retfærdig løn i faggruppen

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Rygning på arbejdspladserne

Bekymring for at miste arbejdet

Samarbejde med pårørende

Fratagelse af opgaver

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Helbred og sygefravær

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Arbejdsliv og privatliv

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

Vold og trusler på arbejdspladsen

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Normeringer og kommunalvalg

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Årsager til jobskifte

Førstehjælp og brandslukning

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Faglig udvikling og uddannelse

Ensomhed i ældreplejen

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Årsager til jobskifte

Arbejde i julen og nytåret

Skænderier og konflikter

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Syge børn i pasningstilbud

Ligestilling. 29. april 2015

Arbejdstid. 2. januar 2018

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Erfaring med selvmordstruede borgere

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger.

Brandsikkerheden er nogenlunde i orden

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Forhold til kolleger. 24. maj 2018

Mobning. 30. november 2017

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Krænkende adfærd overfor borgere

Mindre tidsregistrering i hjemmeplejen

Procedurer for arbejde i glatføre

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Middagslur i dagtilbud

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Stress og tabu. 5. november 2018

Vold og arbejdet med demente

Frivilligt arbejde. 27. april 2016

Nye sundhedsopgaver i kommunerne

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejde i weekender og på helligdage

Underretninger om børn, der mistrives

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Arbejdsmiljøet generelt

Overvågning. 18. juni 2018

Mange oplever færre magtanvendelser

Helbred og sygefravær

Tekniske hjælpemidler

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid

Sygefravær og sygenærvær

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen, socialpsykiatrien og på specialområdet om at arbejde med borgere, der ryger

Køretid og parkeringsmuligheder for ansatte i hjemmeplejen

Omtrent halvdelen af de medlemmer, der er blevet tilbudt gaver fra borgere fra deres arbejdsplads, tager også imod gaverne.

Faglig kritik og sparring

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

Børns vilde og farlige lege

Det siger FOAs medlemmer om tid til deres arbejdsopgaver

Hvert femte medlem (22 %) anvender ingen af velfærdsteknologierne i undersøgelsen

FOA-medlemmers ønsker til arbejdstid

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

4 procent af FOAs medlemmer er ledere med personaleansvar. Blandt lederne er 13 procent leder for andre ledere.

Demente i ældreplejen

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering

Transkript:

6. august 2015 Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 3 ud af 4 sosu er i ældreplejen arbejder med hverdagsrehabilitering. Halvdelen af medlemmerne oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering kun I nogen grad får den nødvendige pleje og praktiske hjælp, efter de er blevet trænet. Undersøgelsen blev udført i perioden fra den 8. til 18. maj 2015, og 921 medlemmer besvarede spørgsmålene om hverdagsrehabilitering. Hovedkonklusioner Blandt de sosu-medlemmer i undersøgelsen, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem, plejecenter eller aktivitetscenter, svarer 3 ud af 4, at de arbejder med hverdagsrehabilitering. Medlemmer, der arbejder i hjemmeplejen, arbejder oftere med hverdagsrehabilitering end medlemmer, der arbejder på et plejehjem, plejecenter eller et aktivitetscenter. 85 procent af de medvirkende fra hjemmeplejen arbejder således med hverdagsrehabilitering, mens det samme kun gælder 69 procent af de medlemmer, der arbejder på et plejehjem, plejecenter eller aktivitetscenter. Syddanmark er den region, hvor flest medlemmer arbejder med hverdagsrehabilitering, mens Region Hovedstaden er der, hvor færrest arbejder med hverdagsrehabilitering. Andelene er henholdsvis 82 og 73 procent. Halvdelen af de medlemmer, som arbejder med hverdagsrehabilitering, oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering kun I nogen grad får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet. Blandt de medlemmer, der arbejder med hverdagsrehabilitering, er det også halvdelen, der oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, kun I nogen grad får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet. KONTAKT Rapport udarbejdet af: FOA Kampagne og Analyse Inge Frölich Tlf. 46 97 2417 Helene Fog Tlf. 46 97 2316

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 2 3 ud af 4 medlemmer, der arbejder i ældreplejen, arbejder med hverdagsrehabilitering Figur 1 viser, at 3 ud af 4 FOA-medlemmer (75 %), der arbejder i ældreplejen i Social- og Sundhedssektoren, arbejder med hverdagsrehabilitering. 5 ud af 6 medlemmer (85 %), der arbejder i hjemmeplejen, arbejder med hverdagsrehabilitering, 1 ud af 7 (14 %) arbejder ikke med hverdagsrehabilitering, mens 1 procent svarer Ved ikke. 7 ud af 10 af de medlemmer (69 %), som arbejder på et plejehjem, plejecenter eller et aktivitetscenter, arbejder med hverdagsrehabilitering. 3 ud af 10 (28 %) arbejder ikke med hverdagsrehabilitering, mens 4 procent svarer, at de ikke ved det. En lignende undersøgelse fra efteråret 2013 viste, at 3 ud af 4 (75 %) arbejdede med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Fra efteråret 2013 til foråret 2015 har der således været en lille signifikant stigning blandt medlemmer, der arbejder med hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Blandt de medlemmer, som arbejder på et plejehjem, plejecenter eller aktivitetscenter, har der ikke været en signifikant stigning fra efteråret 2013 til foråret 2015. Figur 1: Mange kommuner har indført hverdagsrehabilitering og forsøger derigennem at sætte en række borgere i stand til at klare flere gøremål selv fx gennem træning. Arbejder du med hverdagsrehabilitering? I hjemmeplejen 85% 14% 1% På et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter 69% 28% 4% I alt 75% 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Antal svar: 921 (357 ansat i hjemmeplejen, 564 ansat på et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter). Tallene i tabellen er forbundet med usikkerheder mellem 3,1 og 5,9 procent. På grund af afrundinger summer procenterne for ansatte på et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter samt I alt ikke til 100 procent.

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 3 Syddanmark er den region, hvor flest medlemmer, ansat i Social- og Sundhedssektoren, arbejder med hverdagsrehabilitering, mens Region Hovedstaden er der, hvor færrest arbejder med hverdagsrehabilitering, Figur 2 viser, at 3 ud af 4 FOA-medlemmer (75 %), der arbejder i ældreplejen, arbejder med hverdagsrehabilitering, 1 ud af 5 (22 %) arbejder ikke med hverdagsrehabilitering, mens 2 procent svarer Ved ikke. I Region Syddanmark arbejder 4 ud af 5 (82 %), der arbejder i ældreplejen, med hverdagsrehabilitering. Forskellene mellem de andre regioner er ikke statistisk sikre. Figur 2: Mange kommuner har indført hverdagsrehabilitering og forsøger derigennem at sætte en række borgere i stand til at klare flere gøremål selv fx gennem træning. Arbejder du med hverdagsrehabilitering? Region Nordjylland 75% 25% Region Midtjylland 79% 21% 4% Region Syddanmark 8 18% Region Hovedstaden 73% 27% Region Sjælland 80% 20% 4% I alt 75% 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Antal svar: 921. Tallene i tabellen er forbundet med usikkerheder mellem 2,1 og 6,3 procent. På grund af afrundinger summer procenterne ikke til 100%.

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 4 Halvdelen af de FOA-medlemmer, der arbejder med hverdagsrehabilitering i ældreplejen, oplever, at borgere kun i nogen grad får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet Blandt de medlemmer, som arbejder med hverdagsrehabilitering, oplever 1 ud af 4 medlemmer (24 %) oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, I høj grad får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet. Det viser figur 3 nedenfor. Knapt halvdelen (49 %) af de medlemmer, som arbejder med hverdagsrehabilitering, oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, I nogen grad får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet. 1 ud af 5 (19 %) mener, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, kun i ringe grad får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet. 1 procent svarer, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, slet ikke får den nødvendige praktiske hjælp, efter de er blevet trænet, mens 6 procent svarer Ved ikke. FOA foretog en lignende undersøgelse i efteråret 2013, og resultatet af undersøgelsen viste, at lidt over halvdelen (56 %) I nogen grad oplevede, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering, fik den nødvendige praktiske hjælp, mens 1 ud af 6 (15 %) kun mente, at de I ringe grad fik den nødvendige praktiske hjælp, efter de blev trænet. Der er ikke statistisk forskel mellem undersøgelsen fra efteråret 2013 og foråret 2015. Figur 3: I hvilken grad får borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, den nødvendige praktiske hjælp efter de er blevet trænet eller lignende? I høj grad 24% I nogen grad 49% I ringe grad 19% Slet ikke 1% Ved ikke 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Antal svar: 692. Spørgsmålet er kun blevet stillet til medlemmer, der har svaret Ja til at arbejde med hverdagsrehabilitering (se figur 1). Tallene i tabellen er forbundet med usikkerheder mellem 0,7 og 3,7 procent.

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 5 Halvdelen af FOAs medlemmer, der arbejder i ældreplejen, oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, kun i nogen grad får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet. Figur 4 viser, at 3 ud af 10 (30 %) oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, i høj grad får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet. Knapt halvdelen af de medlemmer (49 %), der arbejder med hverdagsrehablitering, oplever, at borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, i nogen grad får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet. 1 ud af 10 medlemmer mener, at borgere, der er omfattet af rehabilitering, kun i ringe grad får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet. 1 procent svarer, at de slet ikke oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering får den nødvendige pleje, efter de er blevet trænet, mens 7 procent svarer Ved ikke. I efteråret 2013 foretog FOA en lignende undersøgelse, og resultatet viste, at 1 ud af 3 medlemmer, der arbejdede med hverdagsrehabilitering, oplevede, at borgere i høj grad fik den nødvendige pleje, efter de havde trænet, mens halvdelen (51 %) oplevede, at borgere i nogen grad fik den nødvendige pleje, efter de blev trænet. Der er ikke statistisk forskel mellem undersøgelsen fra efteråret 2013 og foråret 2015. Figur 4: I hvilken grad får borgere, der er omfattet af hverdagsrehabilitering, den nødvendige pleje efter de er blevet trænet eller lignende? I høj grad 30% I nogen grad 49% I ringe grad 1 Slet ikke 1% Ved ikke 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Antal svar: 691. Spørgsmålet er kun blevet stillet til medlemmer, der har svaret Ja til at arbejde med hverdagsrehabilitering (se figur 1). Tallene i tabellen er forbundet med usikkerheder mellem 0,7 og 3,7 procent.

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 6 Metode Indsamlingsperiode Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den 8. til den 18. maj 2015. Indsamlingsmetode Data er indsamlet via en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel. Der blev udsendt én påmindelse i dataindsamlingsperioden. Målgruppen Målgruppen for hele undersøgelsen er medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel fra alle sektorer. Spørgsmålene om hverdagsrehabilitering er kun blevet stillet til medlemmer, der arbejder med ældrepleje i Social- og Sundhedssektoren. Undersøgelsen indeholdt også andre emner end hverdagsrehabilitering. 4.805 medlemmer blev inviteret til undersøgelsen. 169 e- mailadresser viste sig at være uvirksomme, så det reelle antal inviterede var 4.636. Antal besvarelser og svarprocent 2.643 medlemmer, svarende til 57 procent, gennemførte undersøgelsen fuldt ud eller delvist. 55 procent svarede på alle spørgsmål, mens 2 procent afgav nogen svar. Vægtning af data Der er ikke anvendt vægtning.