1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 Jeg har siden min start her på ergoterapeutuddannelsen været meget interesseret i at komme på udveksling ifm. studiet, da jeg syntes det kunne være rigtig spændende at se, hvordan ergoterapien foregår i et andet land. Efter en del planlægning, papirarbejde osv. gennem det sidste års tid, er jeg nu endelig i Madrid, Spanien og godt i gang med praktikforløbet på 4. sem. somatik. Jeg vil i dette rejsebrev fortælle lidt om mit første praktiksted, hvor og hvordan jeg bor, Madrid, Erasmus-programmet og det sociale i fritiden. Jeg valgte Madrid, da jeg før i tiden har boet og rejst i andre spansktalende lande og med stor fornøjelse har beskæftiget mig med det spanske sprog og kultur og derfor så det som en oplagt mulighed for, at kunne kombinere to af mine store interesser ergoterapi og spansk. Jeg ankom til Madrid d. 5. september tre dage før jeg skulle starte i praktik. Jeg bor i et lille område i Madrid der hedder Moratalaz ca. 10 min. med metro uden for Madrid centrum. Jeg valgte at bosætte mig i Madrid på trods af, at de to praktiksteder ligger lidt uden for Madrid, da det er her, det hele sker i fritiden. Jeg har gennem en spansk webside der hedder www.aluni.net, fundet denne lille 4-vær. lejlighed, som jeg deler med to andre erasmus-studerende piger den ene er fra Frankrig og den anden er fra Rumænien. Vi snakker spansk sammen, da de begge to er bedre til det end engelsk, hvilket passer mig godt, da jeg gerne vil blive bedre til det spanske og ved, at det også er en fordel for mig ift. praktikstedet. Vi kommer rigtig godt ud af det med hinanden og det er rart at have nogen at snakke med, når man kommer hjem fra en lang arbejdsdag med masser af forskellige indtryk. Jeg betaler ca. 330 euro om måneden, hvilket både kan fås dyrere og billigere hos Aluni.net afhængig af, hvor man vil bo. Mandagen efter jeg var ankommet var jeg til et Erasmusintromøde for alle nye udvekslingsstuderende, der er tilknyttet universitetet Universidad Rey Juan Carlos. Her blev vi budt pænt velkommen og fik en del information om selve universitetet, men også om alt det sociale som Erasmus-programmet arrangerer. Det var også den første mulighed for at møde andre studerende og skabe kontakter. Jeg mødte bl.a. nogle fra Tyskland og Frankrig, som jeg stadig ses med. Det var også her jeg mødte Miguel Brea den spanske udvekslingskoordinator indenfor ergoterapeutuddannelsen og jeg mødte en svensk pige, der også er hernede i praktik som ergoterapeut. Om tirsdagen startede jeg så på det første praktiksted, hvor jeg skulle være de første 6 uger af mit ophold. Det hedder Hospital FREMAP og er et halvt privat, halvt offentligt hospital, hvor det generelt er folk med arbejdsskader der kommer. Ergoterapien er en afdeling for sig selv under en større afdeling, der hedder Rehabilitation, hvor bl.a. fysioterapien også er. Personalet består af tre ergoterapeuter, to hjælpere og også en skomager og en talepædagog. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af dem alle fra første dag, hvilket har betydet utrolig meget! 1
Under mit forløb har jeg fulgt alle ergoterapeuterne én af gangen af to ugers varighed, så jeg har nået at komme omkring alle patienterne. Min arbejdsdag har været fra 9-14 hver dag, men oven i, har der også været en 1 times transport med bus og metro hver vej, da hospitalet ligger i by lidt uden for Madrid, der hedder Majadahonda. Mange af patienterne her har skulderskader, men der er også en del med håndskader og nogle få med hjerneskade og hel eller delvis lammelse. Så jeg har set lidt af hvert, hvilket jeg har været glad for. Dagligdagen forløber således, at de patienter, der kan klare sig selv med guidning og nye øvelser ind imellem, kommer om formiddagen og dem der har brug for mere intens træning med hjælp kommer senere. Genoptræningen foregår med en masse forskellige slags genoptræningsøvelser afhængig af, hvad den enkelte har brug for at træne. Ifm. skulderskaderne er det fx øvelser, der kan øge den manglende evne til at flektere, ekstendere, rotere osv. i skulderleddet. På nogle af billederne kan man også se de mange forskellige slags redskaber, der bliver brugt til disse øvelser. Ift. de hjerneskadede er det også øvelser som at huske, skrive, tegne osv. Som studerende var jeg i starten mest med på sidelinjen for at se og lære en hel masse, da jeg jo heller ikke kom med meget baggrundsviden inden for somatikken. Men langsomt kom jeg da også til selv at arbejde med patienterne ind imellem. Jeg kunne måske godt have savnet noget mere tid sammen med patienterne på egen hånd, da jeg følte at jeg kiggede meget på en stor del af tiden, mens ergoterapeuterne forklarede, men det var selvfølgelig også lidt svært ift. sprogbarrieren. Selvom jeg har lidt spansk med i bagagen fra tidligere, taler de meget hurtigt hernede. Det har selvfølgelig taget lidt tid at vænne sig til og bestemt ikke været lige nemt hele tiden især ikke ift. patienterne, som selvfølgelig ikke på sammen måde som personalet, er opmærksomme på at snakke langsomt. Jeg skulle også lige selv ind i det spanske sprog igen, da jeg ikke har snakket det siden 2007. Jeg har dog fra dag 1 af bedt om, at vi snakkede spansk, så meget af tiden som mulig, da det var den bedste måde for mig at lære sproget bedre på og også nemmere for personalet. Jeg var nok bare heldig at en af ergoterapeuterne i sin tid selv havde været på udveksling i USA og derfor kunne supplere på engelsk, hvis der var noget jeg absolut ikke forstod. Det er ikke noget, man skal regne med hernede, da de fleste er dårlige til engelsk. Jeg vil i hvert fald anbefale, at man har en del spansk med sig hjemmefra. Jeg siger ikke man skal kunne det perfekt, men at kunne føre en samtale gør det bestemt nemmere for en selv! Nu skal jeg så til at starte på en andet hospital i en anden by uden for Madrid, der hedder Fuenlabrada. Det eneste jeg ved lige nu, er at der kommer patienter med alle mulige former for skader, så jeg kan komme ud for lidt af hvert. Jeg skal være der fra 8.30-14-30 hver dag, men jeg vil fortælle meget mere om dette sted i næste brev. 2
Nu til den mindre alvorlige del. Madrid er jo en skøn, skøn by med masser at se og opleve. Det er en by med rigtig flot arkitektur, spændende museer, dejlige parker, flamenco, fantastisk vejr (indtil videre), god mad og masser af shopping-muligheder ;o) Jeg faldt for byen i løbet af få dage og elsker at være her. Jeg har lige haft besøg hjemmefra, hvilket gav mig endnu mere mulighed for rigtig at lege turist. Jeg har både kørt i sightseeing bus og derved fået et godt overblik over byen, været inde at se et flamencoshow der varede 3 timer, set kunst fra Miró, Dalí, Picasso og Goya på byens tre store museer, blevet afhængig af de fantastiske tapas og skaffet mig mindst 5 kg overvægt til turen hjem af nyindkøbte ting! Jeg har mødt en masse søde mennesker fra mange forskellige lande, som jeg er sammen med i fritiden. Den har bl.a. også stået på salsa-timer, som er arrangeret af Erasmus-teamet hernede. Det har vi haft en masse sjov ud af, selvom vi nok aldrig kan lære at få den helt sammen rytme i kroppen, som jeg er sikker på er medfødt hernede ;o) Jeg kan som sagt helt sikkert anbefale at tage på udveksling i Madrid. Det er en meget stor oplevelse både personligt og professionelt! Mange hilsner fra Madrid! 3
2. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, november 2009 Nu er det blevet tid til endnu en hilsen her fra Madrid. Min tid hernede er desværre ved at være slut og jeg drager mod Danmark igen i morgen. Jeg må indrømme, at det er med meget blandede følelser jeg tager hjem. jeg glæder mig selvfølgelig til at se min familie og venner rigtig meget, men jeg er rigtig ked af, at skulle sige farvel til alle de dejlige mennesker, jeg har mødt her i løbet af de sidste 3 måneder, og at jeg skal væk fra denne skønne by! De sidste 6 uger, har jeg, som jeg skrev i det foregående brev, tilbragt på et nyt hospital, der ligger i en anden by uden for Madrid, der hedder Fuenlabrada. Hospitalet er et af de mange nye, der er kommet til i løbet af de sidste år og er ikke mere end 5 år gammelt. Min arbejdstid har været fra 8.30-14.30 hver dag og igen med en god time i transporttid. Patienterne har hovedsageligt haft håndskader, men der har også været en del neurologiske patienter. Hver mandag, onsdag og fredag er der udelukkende håndpatienter og tirsdag og torsdag er der er også neuro-patienter. De samme patienter kommer så enten hver mandag, onsdag og fredag eller hver tirsdag og torsdag indtil det vurderes, at deres genoptræning på hospitalet er slut. Alle patienter revurderes løbende med forskellige test både inden for fysioterapi og ergoterapi. Inden for ergoterapi kan det fx være måling af hånd- og fingerstyrke, finmotorik, smerte, sansning m.m.. Ergo-afdelingen ligger igen her i den overordnede afdeling, der hedder rehabilitation, og deler lokaler med fysioterapien. Fysioterapien har et stort arbejdsområde bestående af flere rum, mens ergoterapien kun har to rum, der er lagt sammen. Den ene ende er til øvelser og i den anden ende er der, hvor ergoterapeuten laver skinner til forskellige patienter. Der er kun to ergoterapeuter her en om dagen (fra 8-15) og en om eftermiddagen/aftenen (14.30-21.30). Begge ergoterapeuter er vant til at have studerende 1-2 af gangen, det meste af året. Jeg er igen blevet taget rigtig godt imod fra starten af og har været rigtig glad for at være på dette hospital, for hende jeg har fulgt har været rigtig god til at forklare hen ad vejen og langsomt lade mig arbejde mere og mere med patienterne og har også lært mig at lave skinner. Dagen forløber således, at der kommer patienter hver ½ time og de har også hver især ½ time til rådighed, men bruger gerne 1 time, da de laver mange af øvelserne selv, så ergoterapeuten derfor kan 4
nå at arbejde med alle. Øvelserne kan fx være forskellige slags styrkeøvelser af hånden, træning af finmotorik, sansestimulering og øvelser i forskellige dagligdagsaktiviteter. Hver dag kl. 11 og kl. 14 er sat af til, at der kan komme patienter, der skal have lavet skinner. Ventelisten til dette er ca. to måneder, da der ofte kommer mange akutte patienter, der skal tages med det samme. Hver mandag til torsdag kl. 10.30-11 og 15.30-16 afholder ergoterapeuterne også nogle gruppemøder for patienter med fx carpal tunnel syndrom. Disse grupper består af 4 personer, der så kommer 4 dage og høre om, hvad denne lidelse betyder, hvad de kan gøre for at mindske smerterne og se forskellige ergoterapeutiske redskaber de fremover kan bruge i deres dagligdag. Mens jeg har været her, har der også været andre spanske studerende her, hvilket har været rigtig rart, så der har været nogen at snakke med, som står i samme situation som en selv og også har kunnet hjælpe med at forklare tingene, da de alle har været sidste års studerende og dermed kunnet lidt mere end mig! Jeg er glad for, at jeg kom til det her hospital til sidst, for der er ingen, der har kunnet snakke engelsk her, så jeg har haft brug for den øvelse i sproget, jeg fik inden, på det andet hospital. Mit spanske er heldigvis blevet meget bedre meget hurtigt. Jeg har især selv lagt mærke til det ift., at forstå, hvad de siger. Jeg forstår stort set det meste, også selv om de snakker hurtigt og jeg har også fået at vide af flere, at jeg er blevet meget bedre til at snakke det. Som én af de spanske studerende sagde til mig, når man kan joke og forstå jokes på spansk, så er man ved at kunne sproget rigtig godt :o) Jeg har selvfølgelig også oplevet meget mere i fritiden siden sidst. Jeg har bl.a. besøgt to middelalder byer, der ligger ½ time med tog uden for Madrid Toledo og Segovia. De er begge to helt sikker et besøg hver, da det er en helt andet form for landsby-stemning man finder der og der er en masse at se! Jeg ville gerne have besøgt endnu flere byer, der også ligger længere væk, men tiden er bare fløjet af sted, så det må blive næste gang, for det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har været i Madrid. 5
Der hvor jeg bor, er der kommet en ny pige til, da hende fra Rumænien skulle hjem. Hun er fra Honduras og snakker derfor perfekt spansk, så vi har kunnet fortsætte vores spanske i huset også, hvilket jeg jo er glad for :o) Onsdag i sidste uge lavede den svenske studerende, to portugisiske studerende og jeg en præsentation for de spanske ergoterapeutstuderende på universitetet. Miguel, den spanske udvekslingskoordinator, havde spurgt om vi ikke ville komme og fortælle lidt om det at være erasmus-studerende og vores eget land, så han forhåbentlig kunne få flere af sine studerende til at vælge at tage på udveksling. Det var en rigtig god oplevelse, da det også var lidt grænseoverskridende for os, for der var mange mennesker og vi lavede oplæggene på spansk. Men de studerende virkede meget interesserede, også selvom vi desværre måtte fortælle dem om vores knap så gode klima og de en anelse dyrere priser ;o) Jeg har vist ikke så meget mere at fortælle nu, end at jeg endnu engang varmt kan anbefale andre studerende at tage til Madrid eller et andet sted hen på udveksling, da det er en oplevelse for livet. Jeg vil dog også endnu engang sige, at det er en god idé at kunne lidt spansk hjemmefra! Men der er også mulighed for at tage sprogskole hernede sideløbende med praktikken, så det er altså ikke helt umuligt, hvis man ikke ejer de store spansk-kundskaber det har bl.a. den svenske pige gjort, sammen med en masse af de andre erasmus-studerende fra andre uddannelser to gange om ugen og har haft stor nytte af det! Så tag til Madrid :o) Mange hilsner her fra! 6