Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens



Relaterede dokumenter
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer

Definisjoner og dilemmaer

Biomarkører (Biomarkers)

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Velkommen til LKO temadag. 4. marts 2014

Udvikling af ny medicin håb om en kur?

AMYLOID BIOMARKØR TIL TIDLIG DIAGNOSTICERING AF ALZHEIMERS. 4. Semesterprojekt, RUC, Bygning 18, Medicinalbiologi

Vitamin D rekvisitionsmønster

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Biomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.

Biologiske Signaler i Graviditeten

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

Familiær middelhavsfeber

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen

Værktøj til rettidig udredning af demens. DemensDagene 7. maj 2018

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Den hæmatologiske fællesdatabase

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Diagnostikken rundt på ½ time

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

CiPoc Symposium. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge (Nørrebro) Medlem af PLO s bestyrelse

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Afholdt d. 22. maj 2015

Landslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner?

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Biobankernes rolle i personlig medicin


Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Tidlig Graviditetstest Stav

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

SOP for håndtering af standardsæt blod Regionernes Bio- og GenomBank

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

VACCINER. Kompetenceområder

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

Bedre diagnostik flere tilfældighedsfund Dilemmaer ved genom-undersøgelser i diagnostik

Sammenhængen mellem diabetes og demens

Tidlig Graviditetstest Strimmel

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december Danske Regioner - Personlig Medicin 10/

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

En intro til radiologisk statistik

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

ScanGel Monoclonal ABO/RH1/K kort kort

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder


Immunaffinitetschromatografimassespektrometri (IA-LC-MS) giver

von Hippel-Lindau (vhl)

NÅR DEPRESSIONER SKADER HJERNEN

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

IN VITRO DIAGNOSTIKA

Velkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen

HÆMATOLOGISK AFDELING R

1. Proteomforskning indenfor cancerområdet i Winsløwparken v. professor Henrik Ditzel og Rikke Raaen Lund

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Vaskulær demens Demensdagene Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Transkript:

Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske processer, patologiske processer eller farmakologiske effekter af en terapeutisk intervention FDA, 2004

Eksempler på biomarkører Strep-A antigen immunoassay til halspodning Graviditets test Humant Chorion Gonadotropin hormon

Biomarkørers roller Bidrag til klinisk diagnose Patient stratificering Forudsigelse af sygdoms progression Lægemiddel undersøgelser Respons Toxicitet

Biomarkør karakteristika Sensitivitet: Evnen til at identificere patienter, der har sygdommen. Specificitet: Evnen til at identificere patienter eller raske, som ikke har sygdommen Balancen mellem sensitivitet og specificitet

Metal detektor Er den for følsom vil der være for mange falsk positive Er den for ufølsom kan man smugle en AK47 igennem Balancen afhænger af hvad konsekvensen for et positivt / negativt testresultat er

Arbejdsprocessen ved biomarkør forskning Klinisk spørgsmål Biologiske prøver Biobank prøver eller prospektive Tværsnits- eller longitudinelt studie Prøvetype: Væv, blod, CSF, urin Fortolkning af data Troværdighed (reality check) Korrelation med kliniske data Redesign Validering Data analyse Analyse i laboratoriet Etisk godkendelse Prøver findes Rutine test

Den ideelle biomarkør for AD Den ideelle biomarkør for AD skal: afsløre et grundlæggende træk ved sygdommens neuropatologi og skal valideres i neuropatologisk-bekræftede tilfælde. Den bør have en sensitivitet > 80% for påvisning af AD og en specificitet på> 80% for at skelne andre demenssygdomme, og den bør være pålidelig, reproducerbar, ikke invasiv, enkel at udføre og billig. Arbejdsgruppen for biomarkører til AD 1998

Typer af biomarkører til AD diagnose Imaging Hippocampus atrofi på MR PiB PET til måling af amyloid aflejringer Genetiske markører Mutationer in APP, Presenilin 1 and 2 ApoE ε4 Protein markører i CSF (og blod)

Biomarkører ved Alzheimer s sygdom

Plaques og tangles Blennow & Hampel, Lancet Neurology 2003 Nenad Bogdanovic Karolinska Institutet

CSF måling af Amyloid beta 1-42, tau og fosforyleret tau Er de ideelle biomarkører for AD? Afspejle grundlæggende patologiske træk Valideret i patologisk bekræftede cases Sensitivitet over 80% Specificitet over 80% Pålidelig Reproducerbar Ikke invasiv Nem at måle Billig -??

Amyloid beta, tau og fosforyleret tau i rutine prøver fra RH og Roskilde LP blev udført i diagnostisk øjemed Marts 2008- Maj 2010

Proteomics studier på CSF P.B. Danborg 2013

Arbejdsprocessen ved biomarkør forskning Klinisk spørgsmål Biologiske prøver Biobank prøver eller prospektive Tværsnits- eller longitudinelt studie Prøvetype: Væv, blod, CSF, urin Fortolkning af data Troværdighed (reality check) Korrelation med kliniske data Redesign Validering Data analyse Analyse i laboratoriet Etisk godkendelse Prøver findes Rutine test

Biomarkør forskning II Hvad er den gyldne standard? - klinisk diagnose - patologi - Andet? Negativ korrelation mellem antal prøver og antal markører At finde gode prøver er vanskeligt Indsnævring af listen over biomarkør kandidater er vanskeligt Risiko for overfitting når paneler af markører anvendes Validering af kandidat markører er meget vanskeligt

Dansk Demens Biobank Formål: At indsamle biologisk materiale til forskning i biomarkører for tidlig diagnosticering og behandling af demens Indhold: blod, spinalvæske og kliniske data fra patienter under udredning for demens, patienter med en demens diagnose og raske kontrolpersoner Pr 1. maj 2013 Prøver fra ca 2400 patienter: Fuldblod, buffy coat, plasma, serum CSF (hos 25% af patienterne)