Sammenhængen mellem diabetes og demens
|
|
- Jeppe Kristensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhængen mellem diabetes og demens Et epidemiologisk perspektiv Jesper Skov Neergaard, cand.pharm, PhD
2
3 Den demografiske transition Life expectancy Dementia prevalence Source: Int J Geriatr Psychiatry 2015; 30:
4 Den demografiske transition Life expectancy Dementia incidence Source: Int J Geriatr Psychiatry 2015; 30:
5 Den demografiske transition Life expectancy Dementia incidence Source: Int J Geriatr Psychiatry 2015; 30:
6 Ligheder mellem diabetes og demens
7 Ligheder mellem diabetes og demens Risikofaktorer for demens
8 Ligheder mellem diabetes og demens Risikofaktorer for diabetes
9 Ligheder mellem diabetes og demens Fælles karakteristika Diabetes Bliver hyppigere med alderen > Amyloid aflejringer i pankreas > Perifær inflammation > Svækket insulinsignalering > Alzheimers < Bliver hyppigere med alderen < Amyloid aflejringer i hjernen < Neuroinflammation < Svækket insulinsignaliering Oxidativt stress > < Oxidativt stress
10 Ligheder mellem diabetes og demens Fælles karakteristika Diabetes Bliver hyppigere med alderen > Amyloid aflejringer i pankreas > Perifær inflammation > Svækket insulinsignalering > Alzheimers < Bliver hyppigere med alderen < Amyloid aflejringer i hjernen < Neuroinflammation < Svækket insulinsignaliering Oxidativt stress > < Oxidativt stress
11 Ligheder mellem diabetes og demens Fælles karakteristika Diabetes Bliver hyppigere med alderen > Amyloid aflejringer i pankreas > Perifær inflammation > Svækket insulinsignalering > Alzheimers < Bliver hyppigere med alderen < Amyloid aflejringer i hjernen < Neuroinflammation < Svækket insulinsignaliering Oxidativt stress > < Oxidativt stress
12 Ligheder mellem diabetes og demens Fælles karakteristika Diabetes Bliver hyppigere med alderen > Amyloid aflejringer i pankreas > Perifær inflammation > Svækket insulinsignalering > Alzheimers < Bliver hyppigere med alderen < Amyloid aflejringer i hjernen < Neuroinflammation < Svækket insulinsignaliering Oxidativt stress > < Oxidativt stress
13 Ligheder mellem diabetes og demens Fælles karakteristika Diabetes Bliver hyppigere med alderen > Amyloid aflejringer i pankreas > Perifær inflammation > Svækket insulinsignalering > Alzheimers < Bliver hyppigere med alderen < Amyloid aflejringer i hjernen < Neuroinflammation < Svækket insulinsignaliering Oxidativt stress > < Oxidativt stress
14 Demens Hjernen Bugspytkirtlen Diabetes Source: Journal of Alzheimer's Disease, vol. 59, no. 2, pp , 2017
15 Alzheimers Bugspytkirtlen Diabetes Source: Journal of Alzheimer's Disease, vol. 59, no. 2, pp , 2017
16 Alzheimers Diabetes Source: Journal of Alzheimer's Disease, vol. 59, no. 2, pp , 2017
17 Alzheimers Diabetes Source: Journal of Alzheimer's Disease, vol. 59, no. 2, pp , 2017
18 Alzheimers Diabetes Source: Journal of Alzheimer's Disease, vol. 59, no. 2, pp , 2017
19 Hvordan undersøges sammenhængen? Diabetes T 0 T 1 Demens Tid Eksempler på exposures Diabetes diagnose Biomarkører (faste glukose, insulin, HbA1c mm.) Insulin resistens, metabolisk syndrom Eksempler på outcomes Demens diagnose (all-cause, eller specifik) Biomarkører (billeddannelse, amyloid-β, tau mm.) Kognitiv funktion
20 Er der så en sammenhæng? Association mellem diabetes og demens Source: Curr Diab Rep (2014) 14:487
21 Er der så en sammenhæng? Association mellem diabetes og kognitiv svækkelse I tværsnitsundersøgelser præsterer patienter med diabetes generelt dårligere end patienter uden diabetes Flere studier viser sammenhæng mellem diabetes og svækkelse i et eller flere kognitive domæner. Source: Diabetologia (2005) 48: 2460.
22 Er der så en sammenhæng? Anden evidens der tyder på en sammenhæng Højere niveauer af HbA1c er associeret med dårligere kognitiv funktion hos diabetikere Høje blodsukker niveauer er associeret med udvikling af demens og kognitiv svækkelse Intranasal (og intravenøs) administration af insulin forbedrer den kognitive funktion i visse kognitive domæner Behandling med metformin eller glitazoner nedsætter muligvis risikoen for demens
23 Er der så en sammenhæng? Andre associationer der tyder på en sammenhæng Højere niveauer af HbA1c er associeret med dårligere kognitiv funktion hos diabetikere Høje blodsukker niveauer er associeret med udvikling af demens og kognitiv svækkelse Behandling med metformin eller glitazoner nedsætter muligvis risikoen for demens Intranasal (og intravenøs) administration af insulin forbedrer den kognitive funktion i visse kognitive domæner Source: Dement Geriatr Cogn Disord 2016;41:
24 Er der så en sammenhæng? Andre associationer der tyder på en sammenhæng Højere niveauer af HbA1c er associeret med dårligere kognitiv funktion hos diabetikere Høje blodsukker niveauer er associeret med udvikling af demens og kognitiv svækkelse Behandling med metformin eller glitazoner nedsætter muligvis risikoen for demens Intranasal (og intravenøs) administration af insulin forbedrer den kognitive funktion i visse kognitive domæner Source: Dement Geriatr Cogn Disord 2016;41:
25 Er der så en sammenhæng? Evidens fra billeddannelse og neuropatologiske studier Post-mortem undersøgelser af hjernevæv fra Alzheimers patienter har vist: Inverse sammenhæng mellem insulin ekspression og Braak stadie 80% fald i antallet af insulin receptorer hos AD patienter sammenlignet med normalt hjernevæv Studier baseret på hjernescanninger har vist: Påvirkninger af hjernens glukose metabolisme hos diabetikere og personer med insulin resistens svarer til det man ser hos Alzheimers patienter.
26 Hvad venter i fremtiden?
27 Hvad venter i fremtiden?
28 Sammenfatning Velstuderet og entydig sammenhæng mellem diabetes og demens En række andre undersøgelser understøtter denne sammenhæng uden dog at være ligeså entydigt Fortsat uklart hvordan denne viden kan omsættes til handling Udfordringer Diabetes og demens er indolente sygdomme (kausalitet) Lange prækliniske faser (timing) Demens sygdommene er multifaktorielle
29
Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereNår hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)
Læs mereViden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde
Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde Reimar W. Thomsen, overlæge, lektor, ph.d., rwt@clin.au.dk Klinisk Epidemiologisk
Læs mereYngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereStop alzheimer i tide
Stop alzheimer i tide Du kan gøre rigtig meget selv for at stoppe alzheimerz, fastlår ny forskning Af Torben Bagge, 12. september 2012 03 Stop alzheimer før det er for sent 07 Tjek dit blodsukker 08 Gode
Læs mereFTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens
FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereType 1 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereStatus for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed
Status for internationale forskningsresultater: trafikstøj og sundhed Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereDemens bliver sygdommen taget alvorlig?
Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Det Medicinske Selskab i København Temamøde 24. Oktober 2014 Er alle sygdomme lige værdige? Demente på et plejehjem i Sønderjylland fik ikke lov at stemme ved EP
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs merePatient- og befolkningsstatistik Kvalitet af plejen Diagnostiske metoder Barrierer for at arbejde på tværs af Øresund
Nationalt Vidensceter for Demens FORMÅL: At opkvalificere praksis for udredning, behandling og pleje af demente med indvandrerbaggrund i Øresundsregionen Information til samfundet og politikere Neuropsykiatrisk
Læs mereComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter
ComPest projektet Kombinationseffekter af pesticider på fødselsvægt og metabolisme-programmering i rotter Ulla Hass, Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereArbejdsmiljø, stress og risikoen for demens
Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens Kirsten Nabe-Nielsen, lektor Institut for folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 11.09.2018 Øvrige forskere i MEMORIA-projektet: Professor Åse Marie Hansen,
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereBristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention
Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereHøje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen
Høje Taastrup 12. juni 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler
Læs mereHaves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund
Mere viden om demens Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund - Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter marts 216 Foto: Alzheimerforeningen, Jon Fiala Bjerre Alle mennesker kan
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereSundhed med udgangspunkt i sukkersyge
Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereGrundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereDAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5
DAISY Hverdagen med demens The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5 Forfattet af DAISY gruppen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Projektkoordinator, cand. jur., ph.d. Dorthe
Læs mereDen ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk
Den ældre hest og velfærdssygdomme Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Hvornår er hesten gammel? Er det når passet viser 17 år? Er det når hesten ikke længere trives? Er det når den begynder
Læs mereKort fortalt. Type 1-diabetes
Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige
Læs mereCOPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE
COPING MED KOMPLEKSE SYMPTOMER I HVERDAGEN HOS PATIENTER MED PARKINSON ET MIXED METHODS STUDIE 5. Nationale Neurokonference Middelfart 23. - 24.05.2018 Trine Hørmann Thomsen, cand.cur., ph.d.-studerende
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereVedr. : Ældre og demens Baggrundsfakta vedr. Sundhedsstyrelsens rapport: Ældres sundhed og trivsel, 2019
Notat Til: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Fra: Alzheimerforeningen Dato: Februar 2019 Vedr. : Ældre og demens Baggrundsfakta vedr. Sundhedsstyrelsens rapport: Ældres sundhed og trivsel, 2019 Sundhedsstyrelsen
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereEksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010
14. Juni 2010 Navn: Studienummer: ksamen i ndokrinologi MedIS, U, 2. semester 14. Juni 2010 2 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler. På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde,
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereDU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.
ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen
Læs mereKirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen
Kirsten 47 år:: Aktiv højskole velfærdsteknologi der virker:: Livet med demens plejehjem:: 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Artikler om velfærdsteknologi i promille af alle artikler 0,54 0,62 0,86 0,40 0,30
Læs mereJoint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Læs mereStøj fra vejtraffiken i EU
Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende
Læs mereDemenssygdomme og høretab
Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen
Læs mereRet til hurtig udredning også for demenspatienter
Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereDiabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin
Hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg mmol/l HbA1C hjemmemåling lægebesøg insulin doser medicin måling blodsukker døgnprofiler urin sukker egenomsorg
Læs merePCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008
PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereRationel farmakoterpi
Rationel farmakoterpi Palle Mark Christensen praktiserende læge, Lægerne Lærkevej, Otterup Lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark Speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d. Program 09.00-09.45
Læs mereVELKOMMEN FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG. www.mcsvidencenter.dk
Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital FØLGEGRUPPEMØDE MANDAG D. 30.11.2009 VELKOMMEN V/FORSKNINGSLEDER SINE SKOVBJERG www.mcsvidencenter.dk PROGRAM 15.00 15.05 Velkommen v/forskningsleder Sine
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon
Læs mereFysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet
Fysisk Træning som Behandling Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk træning som behandling I det danske sundhedsvæsen vil vi gerne give den behandling, der er den mest
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereDepression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup
Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereAutoimmunitet. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Autoimmunitet Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Hvad er autoimmunitet? Når immunforsvaret (fejlagtigt) angriber kroppen, fordi det tror væv i kroppen er blevet fjenden Auto = selv Immunitet
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereStudiedesigns: Alternative designs
Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereVelfærdsteknologi. Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet
Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Udfordringen Flere ældre Den offentligt sektor skal udvikles for at håndtere den demografiske udvikling hvis velfærdsniveauet skal opretholdes
Læs meresos/pcos/2010 PCOS U kursus Gynækologi
PCOS U kursus Gynækologi 2 06.01-08.01 2010 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie Stein
Læs mereNår somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser
Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden
Læs mere