Lavinehundetur til Østrig Mandag den 2. januar 2012 Turen startede fra Danmark den 1. januar, hvor Helle og undertegnede havde ca. 19 timers kørsel foran os inden vi ankom til Edelrautehütte i Hohentauren i Østrig. Turen til Østrig forløb uden problemer, køre sove, køre sove og vupti pludselig var vi i Østrig og på vores destination. Vi var rigtig glade for, at vi ankom da det var lyst det havde været rigtig svært at finde, hvis mørket først var faldet på. Der er jo ikke specielt mange skilte i bjergene og det havde nok heller ikke været specielt morsomt at skulle sætte snekæder på i mørke selvom vi havde øvet os hjemmefra og at Helle uden problemer fik sat dem på, mens jeg blev i bilen, hvis den begyndte at skride. Hytten lå for enden af en flere kilometer lang og snørklet bjergvej vi var ikke kommet derop uden snekæder, men dette var vi heldigvis blevet advaret om. Velkomsten var overvældende der blev taget meget imod os fra dem som jeg allerede kendte. Det føltes næsten som om, at det kun lige var en uge siden jeg havde været sammen med dem men i realiteten var det flere år siden med mange af dem. Du bliver med det samme en del af gruppen og så hjertens velkommen:o). Der blev i forbindelsen med velkomsten smagt på flere forskellige typer af snaps og likør alle var heldigvis für damen men alligevel var nogle af dem en smule stærke. Men et par stykker af dem var ganske velsmagende :o). Efter ankomsten blev vi indlogeret i et stort soverum her skulle vi sove 6 personer de kommende dage. Men det at sove var ingen problem der var jo noget søvn der skulle indhentes. Men det blev alligevel kun lige til et par timer den samme dag vi ankom, der skulle jo lige hilses på alle og spises en smule inden dynens kalden blev for stor. Efter et par timers søvn skulle bilen således flyttes ca. 500 meter længere ned af vejen, der var ikke plads til alle bilerne ved hytten. Transporten retur til hytten foregik på en snescooter det var en fed oplevelse at køre på sådan for første gang. Samme aften efter aftensmaden blev der orienteret omkring hvad kursuslederen havde tænkt sig i de kommende dage. Vi var 15 hundefører og 19 hunde. Flere havde som jeg 2 hunde med. Der var hundefører med fra Holland, Tyskland, Schweiz, Østrig og selvfølgelig os fra Danmark. Vi blev inddelt i 2 hold og skulle træne i hvert sit felt. Og inden vi gik til ro samme aften gennemgik vi lige vores forventninger til kurset og hvad status var på vores hunde. Helle og jeg skulle have Ussi Rolf fra den schweiziske hær en del danskere kender Rolf fra sit tidligere virke som instruktør i Danmark og mange kurser gennem IRO. Han er således også en af de instruktører der kommer i maj måned til kurset arrangeret af RDA. Han er en super dygtig instruktør!
Tirsdag den 3.januar 2012 Næste morgen startede vi kl. 9, forventningerne var selvfølgelig rigtig høje. Jeg var selvfølgelig meget spændt på, hvorledes specielt Bacho ville arbejde, han havde jo aldrig før arbejdet i sne. Hvis man ser bort fra de få gange der er blevet trænet hvor der blevet lavet en snehule hjemme hos mig. Vi startede stille og roligt op med vores hunde, hvor hundefører forsvandt ind i snehulen og hunden skulle sendes videre ind til os. Efterfølgende var det med en figurant i det endnu åbne hul. Da Bacho havde klaret det blev hullet dækket let med sne. Bacho bare gravede og gravede indtil han kom ind til figuranten det var med fuld power på og han hyggede sig gevaldigt. Bacho havde en så stor drift at han trak figuranten ud af hullet. Ingen tvivl om at Bacho bare synes det var super sjovt - det var livet :o) Efterfølgende blev hullet tildækket endnu mere og Bacho bare kæmpede som en gal med at grave til at han kom ind til figuranten. Det var helt fantastisk at se Bacho ligge så meget energi i sit arbejde han skulle bare ind til figuranten og gravede og gravede. Ind i mellem Bacho fik Kelloggs ligeledes et par figuranter, de var fuldstændig tildækket. Men Kelloggs havde på ingen måde glemt det at søge efter figuranter i sne. Vupti, Vupti så var han inde ved figuranten. Instruktøren var meget imponeret det var jo en del år siden at Kelloggs bestod sin lavinehundeprøve. Mellem søgearbejdet skulle vi ligeledes ud og køre på snescooter her var der en anhænger på og vi skulle som hundefører sidde sammen med vores hunde. Det var en speciel oplevelse for både mig og hundene. Men det skal de nok lære. Da vi om formiddagen havde arbejdet på det ene hul, skulle vi om eftermiddagen arbejde på et nyt hul. Bacho var den første hund og der blev bare fyldt sne på hullet. Men det var ingen problem for Bacho, han bare gravede og gravede. Han så sig ikke tilbage en eneste gang det galt om at komme ind til figuranten. Som udgangspunkt vil jeg våge at sige, at Bacho arbejder med samme intensitet som Kelloggs den første gang vi var af sted på lavinehundekursus. Vi afsluttede dagen med at søge på endnu et 3 hul først fandt de en figurant i et hul og efterfølgende gik figuranten videre til et 3 hul som hundene endnu ikke havde været i. Bacho blev sendt videre og udførte bare sin eftersøgning rigtig flot og gravede sig ind til figuranten. Instruktørens Rolf s hund og Kelloggs afsluttede dagen med at få en fuld eftersøgning på de 2 huller de skulle begge søge i et område, hvor ingen af dem havde søgt før. Kelloggs var den første hund han arbejdede som en drøm fandt begge figuranter og gravede ind til dem begge uden problemer. Det har været en fantastisk dag begge mine hunde har arbejdet 100%. I morgen venter endnu en dejlig dag.
Inden dagen var omme kom der en hundefører fra Die Bergrettung en organisation der står for eftersøgningen i Østrig både sommer og vinter, hvor der skal ledes efter forsvundne personer. De har gennemsnitlig 10 eftersøgninger om året med deres hunde. Deres hunde bliver udelukkende brugt til eftersøgninger i natur og ikke i ruiner. Deres erfaring med arbejdet med hundene var, at man i de første 3 år ikke måtte snyde hunden i deres arbejde der skulle altid være en figurant når der blev søgt. Når hunden blev mellem 3 og 4 år kunne man begynde at overveje, hvorvidt at man kunne have eftersøgninger, hvor der ingen figuranter var. Samtidig fortalte han, at deres erfaring var, at hundene i praksis først var indsatklar når hundene var omkring 4 år her var hundene først mentalt klar. I deres eftersøgninger blev der lagt meget vægt på, at hundene arbejdede selvstændigt og deres erfaringer var, at hundene kunne arbejde effektivt i et 15 min. af gangen. Herefter skulle de have en pause og han understregede meget, at det var utroligt vigtigt at man motiverede hunden undervejs i sit arbejde, således at hundene konstant var 100% koncentrerede. Generelt forklarede han, at de i deres arbejde med hundene ikke belønnede hundene såfremt at de ikke havde den ønskede adfærd i stedet for at skælde den ud og komme i konflikt med dem. Det blev understreget, at man under træningen af hundene gjorde meget ud af, at de kunne arbejde under alle mulige former for støj som han sagde i forbindelse med deres eftersøgninger var der ofte flere personer der eftersøgte og at en helikopter ofte var i området og ofte landede og lettede for at søge og transportere redningspersonel til området. En anden ting som han lagde meget vægt på var, at det var vigtigt at man i sin træning lagde mere vægt at træne et enkelt moment indtil at hunden kunne de 100 % - søgearbejdet kunne hundene jo allerede og hvis de var blevet trænet rigtigt havde de efterfølgende ingen problemer med deres søgearbejde. Jeg spurgte ind til, om der blev trænet på døde personer og hvorledes deres reaktion var når de fandt døde. Her fortalte han, at de ikke trænede specifikt på døde personer, men at hundenes reagerede på døde personer, men slet ikke på samme måde som med hvis personen var levende. Onsdag den 4. januar 2012 I dag skulle vi udelukkende være ved de to huller som vi benyttede i går eftermiddag. Vi startede dagen med, at Bacho skulle grave sig ind til en figurant, der var fuldstændig blevet dækket med 2 meter sne som det er tilfældet i en B-prøve der svarer til det gamle prøveprograms C-prøve. Hvis en hund består en B-prøve er den i henhold til IRO tidligere prøveprogram en C-prøve og er dermed uddannet lavinehund. Bacho gravede som en gal og kom ind til figuranten og markerede som han skulle. Det var et super flot stykke arbejde.
Det samme fik Kelloggs og her blev det bemærket af vores instruktør, at Kelloggs ikke en eneste gang vendte sig om, men blot gravede og snusede hvor færten var stærkest og gravede igen indtil Kelloggs kunne komme ind til figuranten. Inden vi holdt frokost den samme dag prøvede vi ligeledes at lave en fuld rundering det gik kun nogenlunde. Det er ikke let at bede en hund søge i et område, hvor den skal løbe i fuldstændig nyfalden sne og at vinden er i snuden på hunden dvs. at færten for figuranten komme lige ind i næsen i hunden. Bacho finder som han skal figuranten og får gravet sig ind til ham. Vi får også lige prøvet endnu en tur på snescooteren dette er Bacho efterhånden til at vende sig til. I løbet at formiddagen er vinden begyndt at tage til der kommer nogle ordentlige vindstød, hvor det hele bliver hvidt og man kan ikke se en hånd foran sig. Vanilla har hostet en del den foregående nat og Helle beslutter at gå tilbage til hytten med hende for at hun kan få en smule ro. Der er en hundefører der ser på hende og hun mener at Vanilla evt. har en infektion i sin hals. Heldigvis har nogle af andre hundefører medicin med til hunde og derfor bliver hun sat i behandling med det samme. Så vi håber at Vanilla ikke skal til dyrlægen. Helle og Vanilla slappede efterfølgende af om eftermiddagen og Vanilla har heldigvis ikke hostet siden i morges. Så der bliver krydset fingre for at hun forbliver rask igen og kan deltage i kurset. Om eftermiddagen var det samme som om formiddagen. Dog havde vinden taget voldsomt til og det blæste ind i mellem således at de liggeunderlag hundene lå på fløj hen over sneen og hundene blev helt hvide. Sneens overflade frøs til is, så det blev til hårde flader, som når de brækkede over lignede smadret glas. Dog skulle Bacho for første gang lære at gå bag mig (spor) det gik nogenlunde. Men der er endnu to dage inden prøven, så jeg er fortrøstningsfuld. Det blev ligeledes til en tur i snescooteren og nu er Bacho ved at vende sig til det, så det skal han nok klare. Samme aften kom endnu en hundefører Sandra, som jeg ikke havde set i de sidste mange år, men det er helt fornøjelse at møde igen. Vi havde yderligere den samme aften var der gennemgang af IRO-programmet og vi skulle i den forbindelse give tilkende hvilken prøve vi var interesseret i at tage i weekenden. Gerd gjorde i denne forbindelse opmærksom på, at der var for lidt sne til, at B-prøven kunne afholdes. Jeg tilmeldte Bacho en A-prøve, så i de kommende dage skal der trænes intensivt på prøven, så den forhåbentlig kan bestås. Helle tilmeldte Vanilla E-prøven, der er en egnethedstest. Torsdag den 5. januar 2012 Dagens træning startede med, at Bacho og jeg skulle træne lydighed. Idet det er en ny prøvevejledning er der fortsat en del af lære. Vi blev efterfølgende kaldt op til en eftersøgning i et felt vi ikke havde været i før.
Det var en slags test på om vi kunne klare prøven på lørdag. Bacho skulle afsøge et rigtig stort område 8000 m2 det gik ok. Men både for Bacho og for mig var det noget anstrengende at skulle løbe i så dyb sne. Bacho lokaliserede figuranterne og begyndte at grave de var gravet rigtig dybt ned - så undervejs gøede han lige en lille smule. Men han kom ind til figuranterne som han skulle og gav hals af dem inden han fik sin bidepølse. Bacho arbejdede optimalt men som sædvanlig var det mig som hundefører der laver fejlene. Jeg tog blandt andet ikke hensyn til vinden og det var skidt for det blæste en halv pelikan. Rigtig mange har efterhånden fortalt mig, at de synes at Bacho er en super hund. Som de siger, at hvis de skulle have en labrador, skulle det være ligesom ham. Det er super dejligt at høre, så føler man ligesom, at alle ens anstrengelser har været det hele værd! Efterfølgende skulle vi over og lave allébane, spor og bibsøg. Allébanen er med rygsække i stedet for borde, så jeg var meget spændt på, hvorledes Bacho ville klare dette. Men her var der ingen problemer i. Hvad en godbid på en rygsæk ikke kan gøre. Så skulle vi på spor. Det er en øvelse hvor hunden skal lære at gå lige efter hundeføreren det gør det således noget lettere for hunden at bevæge sig i et skispor, når det er dybt sne. Dette er Bacho ligeledes ved at lære. Men der skal fortsat trænes inden prøven på lørdag. Så kom vi til bibsøget det skal jeg indrømme er noget lang tid siden jeg har lavet. Så jeg startede på næsten bar bund. Godt at instruktøren har humor, for det havde Gerd da brug for. Bacho kom op til Kelloggs på værelset og slappede af til vi igen skulle af sted om eftermiddagen, hvor jeg tog begge hunde med ned til søgeområdet. Vejret var desværre ikke blevet bedre, det var nok lige det modsatte det sneede og vinden var konstant fra syd. Så selvom temperaturen lige lå under frysepunktet føltes det som minus 10 grader. Det var rent faktisk en fornøjelse at være nede i snehullerne, idet der jo var læ for vinden og sneen. Både Kelloggs og Bacho fik nogle gode eftersøgninger, hvor der skulle arbejdes en del for at komme ned til figuranten. Kelloggs blev af instruktøren betegnet som en ren gravemaskine. Ingen tvivl om, at Kelloggs elsker at være ude og søge efter snedækkede personer, så det er ligeledes en fornøjelse at arbejde med ham. Ind i mellem eftersøgningerne, blev det til en smule træning med bibssøg og i snescooteren. Alt i alt en rigtig god dag til trods for at vejret ikke var det bedste. Men vi skal ikke klage normalt er der omkring minus 20 grader på denne årstid. Så det kan være en rigtig kold fornøjelse at være her, hvis blot der er en smule vind. Samme aften var der udelukkende kammerathygge der blev igen smagt en del hjemmebrændte snaps og likører og der blev serveret speciel ost fra Holland.
I morgen er det sidste dag inden prøven, så her skal der arbejdes intensivt med rigtig mange delmomenter. Fredag den 6. januar 2012 Så var det dagen inden prøven og jeg havde besluttet, at Bacho udelukkende skulle søge om formiddagen og lave lydighed og færdighed om eftermiddagen. Vi startede dagen med, at begge hundene fik et par figuranter, men hvor de samtidig skulle sendes ud og ikke blot direkte på figuranten. Dette klarede både Bacho og Kelloggs uden problemer og de fandt og gravede sig ligeledes ind til figuranten. Begge lavede flotte markeringer. Efter frokost trænede jeg udelukkende spor, lydighed og færdighed med Bacho. Kelloggs blev på værelset. Vi nåede ligeledes også at få en tur på snescooteren. Det gik rigtig godt i sporet Bacho har fået lært det at gå efter mig ganske godt. Men det hjælper ligeledes på det, at jeg har købt et par skisko, hvilket betyder, at når jeg går i den dybe sne, så er det letteste at gå lige i hælene af mig. Allébanen er han ligeledes ved at lære det er godt at der kan trænes med godbidder på taskerne. Det kniber mere med lydigheden det at Bacho skal fra dæk op i en stå giver en del udfordringer, men nu må vi se i morgen hvordan det går. Efterfølgende blev Bacho lagt oppe på værelset og Kelloggs fik et par figuranter. I det samme som jeg var på vej ned mod søgefeltet med Kelloggs mødte vi vores dommer, det var Alois. Jeg har tidligere været på kursus med ham og som instruktør er han fantastisk. Jeg har hjulpet mig rigtig meget med Bacho da vi sidst var på kursus i Østrig. Sidst på eftermiddagen var det igen tid til lydighed, færdighed, spor og ikke at forglemme bibsøg. Her var der Gerd som kom med at par gode råd og der blev ligeledes lavet en bæreøvelse med Bacho. Efter at Bacho ligeledes var kommet op på værelset, gik jeg tilbage og lavede bib-søg. Det går meget bedre end de første gange, så det håber vi nok skal gå. Det gik rigtig fint, så nu føler jeg mig næsten klar til i morgen. Efter aftensmaden blev der en kort instruktion om hvorledes morgendagen skulle forløbe. Alle prøverne skulle være om lørdagen og alle hundene skulle til næsearbejdet om formiddagen og lydighed og færdighed om eftermiddagen. Der var efterfølgende en del spørgsmål omkring hvorledes med afdækningen om hundene skulle ligge på den bare sne og om de måtte have dækken på. De skulle ligge på den bare sne. Det skal der nok blive en del udfordringer med. Når det blæser heroppe er det sådan at man overhovedet ikke kan se en hånd foran sig. Det vides ikke helt hvorledes vejret bliver i morgen, men man mente at det blev nogenlunde som i dag. Snefald hele dagen og til tider kraftig vind. Vi glæder os til i morgen, hvor prøven skal være.
Lørdag den 7. januar 2012 Så var dagen kommet og vi mødtes til morgenmaden og lige fik den sidste briefing inden prøven startede. De første hunde der skulle starte var de hunde der skulle til egnethedstesten. Dette svarer til den tidligere A-prøve. Helle skulle have startet i denne prøve men i det Vanilla nu havde fået dårlig mave og Helle havde været oppe med hende flere gange den foregående nat så valgte Helle ikke at stille til prøve. Jeg havde valgt at hjælpe til inden jeg selv skulle op, hvor jeg var figurant for 2 af de 4 hunde, der skulle til egnethedstesten. Efterfølgende var det Bacho tur til at komme op til prøve, så jeg skyndte mig ned til ham for lige at være en smule sammen med ham inden vi skulle til prøve. Jeg nåede i denne forbindelse lige at komme ud at gå med begge mine hunde, så de kunne få gjort hvad de nu skulle inden søget. Bacho lavede en super flot eftersøgning han fandt den første figurant hurtigt og begyndte at grave for denne figurant fik han særdeles god for, han blev sendt videre og afsøgte hele området flot igennem inden han kom til figurant nr. 2 denne figurant fik han fortrinlig for. Dog havde jeg ikke fået luftet Bacho godt nok, for han satte sig selvfølgelig for at komme af med sin afføring. Ved anden figurant nåede Bacho dog at få sig gravet helt ind til figuranten og idet at Bacho er forholdsvis figurantsikker kunne jeg ikke lige kalde ham ud igen. Bacho gøede og gøede og da jeg havde kaldt mindst 10 gange, så kom han endelig ud til mig. For søget fik jeg 186 point dette var jeg meget tilfreds med. Efterfølgende skulle jeg lave bib-søget det var jeg meget spændt på. Men dette behøvede jeg overhovedet ikke at have 1 min og 20 sek. så havde jeg fundet den nedgravede bibber. Efterfølgende skulle jeg gå spor det klarede Bacho ligeledes super flot. Så var det retur til hytten og vente på, at vi skulle gå lydighed. Hen af eftermiddagen så det ud til, at vinden ville tage en smule af. Hele formiddagen var der kommet nogle vindstød der gjorde, at alt blot var fuldstændig hvidt. Men det skulle senere vise sig ikke at holde stik det blæste en halv pelikan da jeg og Bacho skulle gå lydighed. Dog skulle vi lige inden vi selv skulle op være gruppehund. Jeg skulle afdække først. Der kom nogle ordentlig vindstød lige efter at jeg havde lagt hunden af. Det blev for meget for Bacho han rejste sig og krøb rundt om sig selv. Det skal i denne forbindelse lige nævnes, at vindstødene var så stærke at selv tasker blev blæst hen af jorden. Der forsvandt den afdækning, hvilket svare til 20 point. Man må maksimum miste 30 point i lydighed og færdighed for at kunne bestå.
Resten af prøven forløb uden de store problemer. Så heldigvis mistede jeg ikke for meget. I dag blev det til 260 point med prædikatet god det var jeg særdeles tilfreds med. Men ingen tvivl om, at der fortsat er noget at arbejde med. Men det er jo det rare ved at arbejde med vores hunde. Der er altid noget der kan gøres bedre :o) I morgen skal vi ud over at få pakket vores ting sammen ligeledes træne en smule med vores hunde. Søndag den 8. januar 2012 Vi startede morgenen med at få pakket min bil det gav nogle udfordringer, for det var næsten ikke til at komme ind til den. Den var sneet fuldstændig inde. Så der skulle skovles rigtig meget sne væk. Da bilen var pakket blev det til en figurant til begge hunde inden vi skulle spise frokost og vi igen skulle køre hjem igen. God afslutning for hundene på kurset! Generelt har de været et fantastisk kursus, hvor der ingen tvivl om, at mine hunde hver gang udvikler deres arbejdsintensivitet væsentligt. Et kursus som dette, hvor man virkelig ser, hvorledes en hund kan udvikle sig på en uge beviser kun, at der ingen højere grænse er for, hvor langt man kan komme med sin hund, hvis den virkelig trænes intensivt. Samtidig bliver det af de instruktørerne pointeret, at hunde der kan søge i sne ligeledes i mange tilfælde bliver bedre til at søge op, hvor færten er meget lille. Dette har Kelloggs tidligere vist på en øvelse, hvor han markerede som den eneste hund med en skraben. Det kan jo være lige præcis denne markering, der redder et menneskeliv i en skarp situation og så er det alle ens anstrengelser værd. Yderligere er det at kunne udveksle træningserfaringer med andre hundefører fra de forskellige lande en rigtig god ting. En af de ting, som vi i Roskilde Redningshunde træner rigtig meget er momenttræning og det gør rigtig mange af de andre hundefører ligeledes. Rigtig god tur og det er bestemt ikke sidste gang jeg er af sted med mine hunde.