GENERATIONSSKIFTE - Af det ejerledede selskab

HD Regnskab og økonomistyring Erhvervsøkonomisk institut HD Afhandling Forfatter: Claus Bach Nielsen Peter Bastrup Pedersen Vejleder: Torben Bagge GENERATIONSSKIFTE - Af det ejerledede selskab Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business Foråret 2012

Indholdsfortegnelse 1. Executive summary... 4 2. Indledning... 9 2.1 Problemformulering... 10 2.2 Afgrænsning... 11 2.3 Metode... 12 2.4 Kildekritik... 14 2.5 Anvendte forkortelser... 15 3.1 Planlægning og overvejelser (CB)... 16 3.1.1 Familiemæssige overvejelser CB)... 18 3.1.2 De likviditetsmæssige overvejelser (PB)... 19 3.2 Succession (CB)... 20 3.3 Delkonklusion til spørgsmål 1(Fælles)... 22 3.4 Personkredsen hvem er nærtstående? (PB)... 23 3.5 Betaling med gave PB)... 24 3.6 Passivpost (PB)... 26 4. Pengetanksreglen (CB)... 30 4.1 Det retslige grundlag for pengetanksreglen (CB)... 30 4.2 Delkonklusion til spørgsmål 2 (Fælles)... 32 4.3 Ændringer i pengetanksreglen (CB)... 33 4.3.1 Seneste ændring i pengetanksreglen (CB)... 35 4.4 Fordeling af indtægter og aktiver efter pengetanksreglen (CB)... 38 4.4.1 Indtægter (CB)... 40 4.4.2 Aktiver (CB)... 41 4.4.3 Undtagelser (CB)... 42 4.5 Delkonklusion til spørgsmål 3 (Fælles)... 44 5. Værdiansættelse (PB)... 46 5.1 Værdiansættelse af goodwill (PB)... 47 5.2 Værdiansættelse af aktier efter værdiansættelsescirkulæret fra 1982 (PB)... 48 5.3 Værdiansættelse af aktier efter cirkulære nr. 45 (PB)... 50 Side 1 af 104

6. Alternativ til succession (PB)... 51 6.1 A/B Modellen (PB)... 52 7. Spaltning (CB)... 57 7.1 Med og uden tilladelse (CB)... 59 7.1.1 Skattefri spaltning med tilladelse (CB)... 59 7.1.1.1 Skat og fremførsel af underskud (CB)... 62 7.1.2 Skattefri spaltning uden forudgående tilladelse (CB)... 64 8. Aktieombytning (PB)... 68 8.1 Med tilladelse (PB)... 69 8.2 Uden tilladelse (PB)... 70 8.3 Skattepligtig aktieombytning (PB)... 71 8.3.1 Fordele og ulemper ved skattepligtig aktieombytning (PB)... 71 8.4 Skattefri aktieombytning med og uden tilladelse (PB)... 72 8.4.1 Skattefri aktieombytning med tilladelse (PB)... 72 8.4.2 Skattefri aktieombytning uden tilladelse (PB)... 74 8.4.3 Fordele og ulemper ved skattefri aktieombytning (PB)... 74 8.5 Delkonklusion til spørgsmål 4 (Fælles)... 75 9. Case (Fælles)... 77 9.1 Præsentation af virksomheden (Fælles)... 78 9.2 De indledende overvejelser (Fælles)... 79 9.3 Salg af Oskar Maskiner (Fælles)... 81 9.4 Næste trin (Fælles)... 82 9.5 Spaltning af Larsen Holding A/S (Fælles)... 82 9.6 Valg af spaltningsmodel (Fælles)... 84 9.7 Succession (Fælles)... 85 9.8 Passivpost (Fælles)... 87 9.9 Betaling for Oskar Larsen Holding ApS (Fælles)... 88 9.10 Oskars privatøkonomi (Fælles)... 89 9.11 Alternativ til succession (Fælles)... 90 9.11.1 A/B Modellen (Fælles)... 91 Side 2 af 104

9.12 Kontant overdragelse (Fælles)... 92 9.13 Delkonklusion til spørgsmål 5 (Fælles)... 93 11. Bibliografi... 101 12. Bilag... 104 Bilag 1... 104 Side 3 af 104

1. Executive summary In the end of 2011, the new Danish government enforced a new change to the law about generational handover for companies. Therefore we found this subject quite relevant and chose to write about generational handovers in Danish companies owned by the director. The change in the law effected companies, which had a balance consisting of more than 50 % financial assets. The former law had a limit of 75 % instead of 50 %. Companies with more than 50 % financial assets can no longer execute a generational handover with succession. In our thesis we wanted to analyze, whether it s preferable for the company in our case to use the method of succession in a generational handover. We listed up a couple of sub questions, to be answered during the thesis. These sub questions were as followed: What does it mean to use the method of succession? Which requirements must be followed to use the method of succession? Which effect does the change of the law have for Danish companies? Which alternatives are there to the method of succession? How can our chosen case company implement a generational handover by using the method of succession? Our first question can be defined by purchasing a holding of shares in a company, and then being put into the former owners tax position regarding the potential profit on the shares. If you buy a company for 1 mio Danish kroner and the former owner had bought the shares in the year of 2000 for 500.000 Danish kroner, you will also get this amount of acquisition as well as the year of 2000 as time of acquisition in purpose of tax. To complete a generational handover in this way there are some requirement to follow. First of all it s only a certain group of people, who can buy shares in a company within succession. These persons are listed below: Side 4 af 104

Children and grandchildren Siblings Children and grandchildren of your siblings Cohabitant This group is the relatives, to whom succession is a possibility. Furthermore the succession model can be used when selling to close employees defined by a person, who has been employed in the concern for at least 3 years in the past 5 years. Moreover there are requirements which stats, that the financial assets can t be more than 50 % of the total assets as mentioned above. Therefore the companies need to have an activity on the time of the generational handover, to avoid the financial assets to be bigger than the operating assets. This new change to the law can have a great effect on the companies, certainly for those who had planned a generational handover in the last couple of years. These companies can therefore be forced to find an alternative way of completing the generational handover. Otherwise they need to bring down their financial assets, which for some companies can require a large investment in some kind of activity without enough consideration and therefore might cost great losses in the coming years. Otherwise the owners need to take out large yields to bring down the financial assets. This method will cost quite a lot of money by paying the tax, which can be avoided in the method of succession. Some companies can choose to find an alternative to succession during the generational handover as well as some companies can be forced into another alternative. Maybe the shareholder have not got any relatives, to whom there can be used succession or maybe the relatives or the close employees doesn t want to take over the company. In these cases it s necessary to find another way of doing the generational handover. In these cases the owners can choose to sell their companies in a normal way to an external person. This way will lead to a calculation about however the selling part might get a debt of tax to be paid as a consequence of the sale. Side 5 af 104

Another possibility can be the A/B model, where the shares in the company are being split into A and B shares. A new owner will in this way be able to buy the B-shares for a cheaper price than the A-shares. This is possible because the B-share holders are not able to receive yield from the company in an agreed period. Also the B-share holders have not got the same rights to vote in company matters as the A-share holders. The main advantage in this method is that the buying part can pay for the shares with the companies own money. The buying part doesn t need the same amount of money as needed when buying A-shares. Finally the owner of a company can choose to close down the company. This might be a possibility if a potential buyer can t be found. In this way the whole fortune of the company will be part of the taxable income for the owner. In our case we have chosen a company, which has been through a generational handover some years ago. Because of the change of the law we have made a few adjustments to the actual generational handover. The company in our case had sold the activity to an external company some years before the plans of the generational handover started. The main purpose of this case was about giving a larger amount of money, 10 mio. Danish kroner, to each of the children buy paying as little tax as possible. As a consequence of selling the activity from the company there were only financial assets in the company and there could not be used succession at this time. Therefore the company needed to buy some operating assets. This happened from buying a business from the son, which he had led in personal form. This business had operating assets for 11 mio. and nearly none financial assets, only 4.500 Danish kroner. When the company had bought the business from the son, they placed it to be a subsidiary to the original company. Hereafter they wanted to cleavage the original company, which should create a new company with the 10 mio. Danish kroner and should own the subsidiary. This would create a concern with financial assets of 10 mio Danish kroner and operating assets of 11 mio. Danish kroner. After creating the new Side 6 af 104

concern the generational handover would be able to happen by using the method of succession. In this way the parents would avoid paying any tax, which would be paid by the son in case of his future sale. The son would still have to pay for the company, but the rules about succession gives an opportunity to calculate a reduction of the price called a passivpost. This reduction is 22 % of the lowest possible profit the parents could have had from a normal sale to an external part. In our case the son had to pay 10,5 mio. Danish kroner for the company, which is being reduced with 1,7 mio. Danish kroner bringing the final price down to 8,8 mio. Danish kroner. In our case the parents were quite wealthy and did not need this money. Therefore they agreed that the son would get the company as a gift. The son should after these rules only pay 15 % tax of the amount of the gift and he ended up only paying 1,3 mio Danish kroner for the company worth 10 mio Danish kroner. After the going through a couple of different models used in generational handover, we think the method of succession is preferable in our case. In this way the son gets a concern worth 10,5 mio Danish kroner and only pays 1,3 mio. Danish kroner. The conclusion in our case does not mean that succession always will be the best solution. There are both positive and negative effects from succession. If you only see the consequences from the selling parts point of view, we find mostly positive things in the method of succession. In our thesis we have made a calculation showing that the selling person will get the largest amount of money in this method. However the situation can be a bit different from the buying parts point of view. At first he could also find the method of succession preferable as he can buy a company a bit cheaper because of the calculated reduction, passivposten. It s important to remember that the reduction will be only 22 % of the profit and the buyer must pay 42 % of his profit when he sells the shares later on. Succession might therefore cause the buyer a future debt on tax from a potential sale. Whether to use the method of succession or not, it s important to think about how long you will keep the shares, because of the future tax from a sale. Side 7 af 104

When the plan is to keep the shares in a long period, like in our case, we still found the method preferable, even though they might lead up to a large tax. Hopefully the bought company will be able to create profits to pay this tax. Side 8 af 104

2. Indledning Generationsskifte er et relevant emne for en lang række danske virksomheder. Særligt interessant er det naturligvis for de mange familieejede virksomheder, som ønsker at foretage et generationsskifte i fremtiden, gerne med den lavest mulige skattemæssige konsekvens. Derfor er det også et emne der har SKAT s opmærksomhed. I forbindelse med et salg af virksomhed til en ekstern person, vil køber typisk ikke have nogen særlig gevinst ved at sælger stilles bedst muligt skattemæssigt, idet begge parter ønsker at gennemføre en handel der stiller begge lige godt og dermed virker fair. I en situation hvor salget af virksomheden derimod sker til et familiemedlem, kan det dog betvivles, hvorvidt handlen er sket på markedsvilkår og om sælger har et ønske om at skåne køberen for store skattemæssige betalinger. Derfor er det vigtigt, at de familieejede virksomheder, som ønsker at næste generation skal overtage driften af virksomheden, allerede på et tidligt stadie overvejer hvilke muligheder der er for at foretage et generationsskifte. Idet området har SKAT s interesse, er det derfor vigtigt, at virksomheden sætter sig grundigt ind i de forskellige modeller, som kan benyttes ved et generationsskifte og rådfører sig med kyndige eksperter på området. Jf. notat fra CEPOS, er der 40-60.000 familieejede virksomheder i Danmark 1. Notatet nævner ligeledes, at der årligt foretages 2.000-3.000 generationsskifter. Dermed er det altså et område der har stor betydning for en lang række virksomheder. Emnet er yderst aktuelt og diskuteret i øjeblikket, idet den nye regerings forhandlinger om finansloven for 2012, har medført et lovforslag (L 30 A) som vil ændre den såkaldte pengetanksregel. Denne omhandler de skattemæssige regler for opgørelsen af skattepligtig indkomst ved generationsskifte gennem succession. Tidligere har grænsen for pengetanksreglen været på 75 %. Forslaget lød på at grænsen skulle sænkes til 25 %. Forslaget blev senere ændret til 50 % og blev 21. december 2011 vedtaget i folketinget med 62 stemmer for og 49 imod. Dermed er det nu kun tilladt at have passiv pengeanbringelse i selskabet for maksimaltimalt 50 % hvis reglerne for succession skal 1 CEPOS s. 1 Side 9 af 104

anvendes og pengetanksreglen ikke skal træde i kraft. Ved pengeanbringelse i selskabet forstås den samlede værdi af likvider, værdipapirer eller udlejningsejendomme. Forslaget er blevet kritiseret af økonomer og erhvervsfolk. F.eks. har Lars Larsen fra JYSK ytret at forslaget om nedsættelsen til de 25 % vil koste ham kr. 25 mio. Ændringen af pengetanksreglen til 50 %, vil uden tvivl få store konsekvenser for de mange virksomheder der er i gang med et generationsskifte. Mange af disse kan ikke længere undgå pengetanksreglen. CEPOS kritiserer ligeledes, at behandlingstiden for lovforslaget var for kort og det faktum at ændringen træder i kraft allerede 1. januar 2012, og dermed vil give store problemer for de virksomheder der i den nærmeste fremtid havde planer om et generationsskifte. 2.1 Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling, er at redegøre for de skattemæssige konsekvenser ved et generationsskifte. Afhandlingen vil beskrive de skattemæssige regler på området samt analysere og vurdere fordele og ulemper ved at benytte de forskellige modeller reglerne tillader. Afhandlingen vil tage udgangspunkt i følgende hovedspørgsmål: Vil overdragelse med succession være at foretrække for vores udvalgte casevirksomhed? For at kunne konkludere på dette hovedspørgsmål, søges dette bl.a. belyst ved gennemgang og besvarelse af følgende underspørgsmål: 1. Hvad vil det sige at succedere? 2. Hvilke krav stiller skattelovgivningen hvis et generationsskifte ønskes gennemført med succession? 3. Hvilken påvirkning har ændringen af pengetanksreglen for virksomhederne? 4. Hvilke alternativer er der til succession 5. Hvordan foretages et generationsskifte med succession i en udvalgt case virksomhed? Side 10 af 104

2.2 Afgrænsning Fokus i vores opgave vil ligge på generationsskifte med succession til nærtstående. Som udgangspunkt vil vi se på generationsskifte af virksomheder, hvor overdrager, er med inde i overvejelserne og gennemførelsen af dette, hvorfor vi ikke vil komme nærmere ind på reglerne om generationsskifte i forbindelsen med død. Vi vil desuden have fokus på ejerledede virksomheder drevet i selskabsform, primært klasse b-virksomheder, og vil herfor ikke komme nærmere ind på reglerne ved generationsskifte af virksomheder drevet i personlig regi og reglerne omkring virksomhedsskatteordningen. Lovgivningen omkring omdannelse af personlige virksomheder til selskaber, vil herfor ikke blive gennemgået. Udgangspunktet i opgaven vil være selskaber med en hovedaktionær eller hvor aktiekapitalen besiddes af et ægtepar, som sidder på hele selskabskapitalen, således der ikke skal skelnes til eventuelle uoverensstemmelser ejerne imellem omkring hvornår og hvorledes generationsskiftet skal foregå. En af de centrale problemstillinger omkring generationsskifter er naturligvis hvilken værdi de pågældende selskaber skal handles til. I denne opgave vil vi kort beskrive nogle enkelte regler angående værdiansættelsen, men dette vil dog kun blive behandlet ganske kort og ikke være en central del af opgaven. Dette skal ses i lyset af, at vi ikke vurderer det som væsentligt, hvor vidt en virksomhed generationsskiftes til en værdi på 1 eller 2 mio. kr. I henhold til værdiansættelsen af et selskab, vil vi således udelukkende komme ind på de retningslinjer som skal sikre, at en overdragelse med succession gennemføres på markedsvilkår, da parterne vil kunne opfattes som være interesseforbundne. Vi vil se nærmere på et konkret selskab i vores opgave, for at kunne konkludere, hvorledes dette har mulighed for at gennemføre generationsskiftet. Der vil dog af hensyn til omfanget af opgaven ikke være mulighed for at se på samtlige særregler, som Side 11 af 104

vil kunne opstå i et generationsskifte, men blive fokuseret på de konkrete problemstillinger vores case virksomhed måtte stå overfor. Herudover vil opgaven have fokus rettet mod de skattemæssige problemstillinger og vil ikke gå i detaljer omkring de juridiske aspekter omkring eksempelvis medarbejdernes stilling efter gennemførelsen af generationsskiftet. De modeller vi i afhandlingen vil komme ind på, omfatter succession herunder ændringen af pengetanksreglen, spaltning, A/B- modellen og aktieombytning. Derfor vil afhandlingen ikke beskrive reglerne omkring fusion af selskaber samt tilførsel af aktiver. 2.3 Metode Denne afhandling har som udgangspunkt en teoretisk tilgang til belysningen af de i problemformuleringen nævnte spørgsmål. Derfor vil dele af afhandlingen dermed også bygge på relevant teori på området. Særligt de indledende afsnit af afhandlingen vil bygge på, samt omhandle relevant og gældende ret vedr. generationsskifte gennem succession. Til at underbygge gennemgangen af gældende ret og teori på området, vil vi desuden supplere med bl.a. forarbejdet til lovene samt senere relevante afgørelser og domme. I senere afsnit, vil vi analysere mulighederne for at foretage et generationsskifte. Vi vil her inddrage anerkendte lærebøger indenfor skatteretten som behandler generationsskifte. Ligeledes vil vi benytte skattemeddelelser, bekendtgørelser og aktuelle artikler skrevet af eksperter på området. I det omfang det findes nødvendigt, vil vi desuden inddrage egne kommentar og holdninger til det pågældende afsnit. På baggrund af gennemgangen af teorien og de inddragede analyser, vil vi slutteligt konkludere på problemstillingerne i problemformuleringen. Afhandlingen vil blive opdelt i flere enkelte afsnit, men kan dog hovedsageligt opdeles i 5 hovedkapitler: Indledning, gennemgang af teori, analyse, case og konklusion. Dette er illustreret i nedenstående figur 1: Side 12 af 104

Figur 1: Opgavens struktur 2 Til analyseafsnittet, vil vi gøre brug af fiktive eksempler til at illustrerer den gennemgåede teori. Vi vil ligeledes benytte et eksempel fra virkeligheden. Virksomheden er blevet valgt ud fra de kriterier, at det er et familieejet og familiedrevet selskab, der indenfor de seneste år har foretaget et generationsskifte. Vi vil dog i vores case blot tage udgangspunkt i dette selskab og herefter tilrette tal og begivenheder, således generationsskiftet gennemføres efter den gennemgåede teori samt gældende ret og relevante modeller. Vi vil i casen kommentere på gennemførelsen af generationsskiftet, samt henvise til gennemgået teori. Vores valgte casevirksomhed, har den udfordring, at driften er solgt fra og dermed betragtes som en pengetank som følge af den formue salget har indbragt. Vi vil se på de muligheder der er for at løse denne problemstilling og dermed stadig gennemføre generationsskiftet med succession. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed der har fortaget et generationsskifte og ikke en virksomhed der står overfor et kommende generationsskifte. Dette skyldes at et generationsskifte ofte er forbundet med indhentelse af bindende svar fra SKAT, 2 Egen tilvirkning Side 13 af 104

hvilket vil kræve mere tid end der er til rådighed for afhandlingen. Vi mener ikke dette vil bidrage til en bedre gennemgang af emnet generationsskifte. 2.4 Kildekritik Idet denne afhandling vil bygge på en teoretisk gennemgang af hvilke muligheder skatteretten tillader, når en virksomhed ønsker at foretage et generationsskifte, vil store dele af afhandlingen være baseret på den gældende lovgivning på området. De anvendte kilder til især de indledende afsnit, vil derfor være love og andre primære kilder, som er uden nogen form for fortolkning. Disse kilder må dermed siges at være absolut troværdige og objektive. Senere i opgaven, vil vi ligeledes anvende diverse faglitterære bøger, som beskriver og fortolker emnet generationsskifte og de skattemæssige konsekvenser heraf. Fordelen ved at anvende andre kilder end lovgivning, er at eksperters fortolkning af emnet, kan medvirke til et mere nuanceret billede, ligesom afsagte domme på området kan illustrere anvendelsen i praksis. Ulempen ved at anvende sekundære kilder, kan være at disse afspejler forfatternes egne holdninger til emnet og dermed muligvis ikke er helt objektive. Vi vurderer dog at de faglitterære bøger beskriver de overordnede regler og forfatternes egne holdninger ikke vil tage parti i enkeltstående sager, hvorfor vi vurderer disse kilder som værende troværdige. Vi vil i størst muligt omfang forsøge at sammenholde forskellige kilders udlægning af området, for dermed at sikre et mere fuldstændigt billede. Af hensyn til opgavens omfang, har vi valgt ikke at anvende egne empiriske undersøgelser, som f.eks. interviews med virksomheder. Vi mener ikke dette ville kunne bidrage væsentligt til afhandlingens kvalitet. I den analytiske del af afhandlingen, vil vi dog ligge mere vægt på vores kilders egne fortolkninger, samt inddrage forskellige artikler, ligesom vi i det omfang det findes anvendeligt, vil foretage egne fortolkninger. Af empiri, vil vi også opstille nogle fiktive eksempler på et generationsskifte. Ved at opstille fiktive eksempler, kan nogle af forudsætningerne måske forekomme en smule usandsynlige i virkeligheden. Derfor suppleres de fiktive eksempler med gennemgangen af en casevirksomhed som tager udgangspunkt i et faktisk gennemført ganerationsskifte. Side 14 af 104

Vi vil i størst muligt omfang, benytte ny og gældende data og kilder. Vi er dog opmærksomme på, at emnet er omfattende og der kan være særregler vi ikke har taget hensyn til. Som hovedregel vil afhandlingen tage udgangspunkt i love gældende pr. 1. januar 2012. 2.5 Anvendte forkortelser I afhandlingen vil vi gøre brug af følgende forkortelser: ABL = Aktieavancebeskatningsloven BAL = Boafgiftsloven DSKL = Dødsboskattelov FUSL = Fusionsskatteloven KGL = Kursgevinstloven KSL = Kildeskatteloven LL = Ligningsloven SFL = Skatteforvaltningsloven SL = Statsskatteloven SEL = Selskabsskatteloven VSL = Virksomhedsskatteloven VSO = Virksomhedsskatteordningen Side 15 af 104

3. Om generationsskifte I denne del af afhandlingen vil vi introducere læseren for emnet generationsskifte. Vi vil her, fokusere på at beskrive og redegøre for den teoretiske behandling af de skatteretlige regler ved et generationsskifte. Vi vil indledningsvis kort komme ind på hvilke overvejelser virksomheden bør gøre sig inden et generationsskifte foretages. Senere i denne del, vil vi bl.a. redegøre for begrebet succession. Her vil vi gennemgå de regler der forholder sig til emnet. 3.1 Planlægning og overvejelser Først og fremmest er det vigtigt at fastslå, at et generationsskifte i praksis og i mange tilfælde rent skatteretligt, kan sidestilles med et salg af virksomheden og alle dens aktiver. Der er dog en række regler der muliggør en overdragelse af virksomheden til den nærmeste personkreds, heriblandt nærtstående medarbejdere og familiemedlemmer. Dette vil kunne medvirke til at reducere eller helt udelukke en skattebetaling med forfald ved gennemførelsen af generationsskiftet. Der er dog kun tale om en skatteudskydelse, men den omgående betaling kan undgås. Denne skattebetaling er i de fleste tilfælde ganske væsentlig, og det må antages at både den sælgende part og den erhvervende part ønsker at minimere denne. For at udnytte disse regler, kræver det dog noget planlægning. En af mulighederne for skatteudskydelse, er overdragelse af virksomheden med succession. Senere i afhandlingen vil vi komme nærmere ind på hvilke krav disse regler fastsætter. Der skal dog her nævnes nogle enkelte punkter virksomheden skal opfylde hvis generationsskiftet ikke skal udløse skat. Bl.a. kan overdragelsen ske til en nærtstående medarbejder. Der er dog krav om hvor længe medarbejderen som minimum skal have været beskæftiget i virksomheden. Dermed skal virksomheden på et tidligt stadie overveje hvem den ønsker der skal overtage virksomheden. Der kan være gode muligheder i at ansætte den pågældende person i virksomheden hvis denne dog ikke Side 16 af 104

allerede er ansat. Medarbejderen vil dermed gennem sin ansættelse i virksomheden, opnå et indgående kendskab til virksomheden, ligesom virksomheden og dennes kunder, medarbejdere og ejere, vil lære den potentielt nye ejer at kende. Men ultimativt vil dette medføre at kravet om ansættelsesperioden opfyldes og skatten undgås. Ydermere er der krav om hvorledes virksomheden er sammensat. Med det menes hvor stor en del af virksomhedens aktiver der stammer fra almindelig drift og hvor meget fra passiv formueanbringelse som f.eks. likvider, værdipapirer eller udlejningsejendomme. Kan virksomheden ikke opfylde disse krav, kræver det tid og planlægning at ændre på disse ting. Der kunne f.eks. ske en spaltning, hvor eksempelvis udlejningsejendomme eller likvider føres over i et nyt selskab. Denne model vil blive beskrevet senere i afhandlingen. Planlægningen af generationsskiftet, bør også ske på et tidspunkt hvor ejeren stadig har lysten til at drive virksomheden, men er begyndt at overveje hvad der skal sikre pensionen. Hvis planlægningen af de indledende faser for generationsskiftet påbegyndes for sent, kan ejeren muligvis have tabt lidt af lysten til at videreføre virksomheden og dette kan påvirke værdiansættelsen af virksomheden 3. Der skal ske en fastlæggelse af, fra hvis synspunkt virksomheden skal vurderes og om salget skal ske af hensyn til nuværende ejer, nye ejere, virksomheden eller en kombination heraf. Sker vurderingen udelukkende fra nuværende ejers synspunkt, kan denne vurdering i mange tilfælde være urealistisk høj. Både fordi ejeren ønsker en større salgssum og fordi ejeren efter mange års arbejde i samme virksomhed, kan have for høje forventninger til egen virksomheds evner. Modsat kan vurderingen heller ikke udelukkende ske fra køberens synspunkt, idet denne muligvis ikke har samme kendskab til virksomheden og samtidig ønsker en lavere salgssum. Vurderingen bør ske ved en kombination af disse. Ligeledes bør det hurtigt planlægges hvem salget skal ske af hensyn til. Det vil ofte være en dårlig ide, at gennemføre et generationsskifte, for herved hurtigt at overdrage en formue til f.eks. en søn 4. Det skal overvejes om sønnen overhovedet har et ønske om 3 Rasmussen 2008 s. 14 4 Serup 2004 s. 32 Side 17 af 104

at drive virksomheden videre, ligesom overdrageren bør overveje om et regulært salg kunne indbringe en større salgssum. Det nytter heller ikke at hensynet udelukkende er sælgerens, idet dette vil kunne medføre en pris der ikke muliggør et salg og generationsskiftet kan dermed trække i langdrag. Særligt vigtigt er det dog, at parterne ikke glemmer hensynet til virksomheden. Det er jo virksomheden og sikringen af dennes fortsatte drift, der skal sikre at den nye ejer kan videreføre virksomheden og dermed afvikle sin potentielle gæld til sælger 5. 3.1.1 Familiemæssige overvejelser Når et familiedrevet selskab skal gennemføre et generationsskifte kan der ofte ligge nogle helt åbenlyse overvejelser bag. Der kan opstå nogle generelle problemstillinger, når hovedaktionæren har flere børn, hvorved der skal tages højde for mulig jalousi og misundelse søskende imellem. Det vil ikke altid være en selvfølge, at alle overdragerens børn nødvendigvis er ansat i selskabet, hvorfor det vil være mest hensigtsmæssigt at overdrage til den/de ansatte som har det største kendskab til virksomheden. I disse situationer kan de forbigåede børn føle sig snydt, da de måske mener overtageren får adgang til et succesfuldt selskab, som faderen eller moderen har oparbejdet. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at overdragelsen stadig finder sted til en værdi på markedsvilkår, som afspejler den pris som en uafhængig tredjemand ville have betalt for selskabet. Herved vil det overtagende barn jo blot udnytte en mulighed, som enhver anden mulig køber ville have haft på overdragelsestidspunktet. Jo længere tid hovedaktionæren har drevet selskabet, des mere nært et forhold vil denne have til selskabet, og vil herfor ønske at generationsskiftet sker til den nærmeste familie frem for en uafhængig køber. På denne måde vil overdrageren i den efterfølgende periode kunne følge selskabets videre forløb på nærmere hold. Ligesom overdrageren efter overdragelsen fortsat vil kunne have sin daglige gang i selskabet, om end det vil blive i en ny og mindre fremtrædende rolle. Dette vil gavne overtageren i den svære opstartsfase, da denne vil kunne få gavn af en særdeles erfaren og indsigtsfuld person, 5 Serup 2004 s. 33 Side 18 af 104

som kender selskabet ud og ind, sideløbende med kunder og øvrige forretningsforbindelser vil opleve en mere glidende overgang. 3.1.2 De likviditetsmæssige overvejelser Når det bliver aktuelt for et selskab, at gøre sig overvejelser om et generationsskifte vægter likviditeten højt for begge parter. Overdrageren vil naturligvis forsøge at opnå den højest mulige pris for selskabet, samtidig med overtageren omvendt vil forsøge at presse prisen længst muligt i nedadgående retning. Set fra overdragerens side skal salget ofte være med til at sikre dennes pensionstilværelse, når ansættelsen i selskabet ophører. Det skal herfor sikres, at salgssummen er tilpas stor til at kunne sikre overdrageren den ønskede tilværelse efter generationsskiftet. Afhængig af den mulige salgssums størrelse samt overdragerens ønskede livsstil efter generationsskiftet, kan dette spille ind i overvejelserne om, hvorvidt generationsskiftet skal fremskyndes eller udsættes et eller flere år. I en situation hvor generationsskiftet sker til børn kan salgssummen ofte blive betalt helt eller delvist gennem gave. Såfremt overdrageren har flere børn må det antages, at såvel forældre som børn forventer en tilsvarende gave givet til de øvrige søskende. Det skal herfor vurderes, hvor vidt overdragerens formue vil kunne bære denne form for betaling, afhængigt af de forhold som i øvrigt måtte spille ind i dennes pensionsovervejelser. Om end overdrageren vil have en interesse i at overdrage til børn, øvrig familie eller nære medarbejdere omfattet af reglerne for succession, da dette vil lette beslutningen om afhændelsen af virksomheden, da det herved vil være muligt efterfølgende at følge virksomheden på tættere hold. Sker salget i stedet til uafhængig tredjemand vil afskeden med selskabet i højere grad ske fra dag til dag, hvilket fra overdragerens side kan være en psykisk hård beslutning. Hvad enten salget sker til nærtstående eller uafhængig part, så vil udbuddet forblive det samme, nemlig en enkelt virksomhed som skal afstås. Ved at sælge til uafhængig part kan fordelen være efterspørgslen, som herigennem vil øges betydeligt og således kan medvirke til at opnå en højere salgssum. Det kunne f.eks. være en konkurrerende virksomhed som ønsker at overtage virksomheden, da de herigennem se mulighed for Side 19 af 104

stordriftsfordele, eller hurtig adgang til en større kundeportefølje. Overdrageren skal herfor nøje overveje om denne vil foretrække at bevare selskabet i familien eller udelukkende vil forsøge at opnå den højeste salgssum. 3.2 Succession Som nævnt i planlægningsafsnittet, kan det udløse en ganske væsentlig skat at gennemføre et generationsskifte. Hvis en mand f.eks. har stiftet et anpartsselskab for nogle år siden, og dermed har haft en anskaffelsessum på kr. 125.000, vil et salg af denne virksomhed til en potentielt høj værdi, kunne udløse en væsentlig skat. Denne skattebetaling har i mange tilfælde skræmt nogle virksomhedsejere og købere fra at foretage det ellers ønskelige generationsskifte, som med stor sandsynlighed ellers ville gavne alle parter. Både overdrageren og erhververen, men også samfundet i form af fremtidige skattebetalinger og beskæftigelse af medarbejdere. Derfor er der i skatteretten mulighed for at gennemføre et generationsskifte med succession. Succession kan meget simplificeret forklares som en skatteudskydelse. Ved overdragelsen af virksomheden med succession efter ABL 34, udløses der ikke skat af avancen ved salget opgjort efter de almindelige skatteregler om aktieavance. Dog er der ikke tale om at skatten bortfalder, men at erhververen sættes i overdragerens skattemæssige stilling 6. Det vil sige at erhververen overtager den latente skatteforpligtigelse som handlen har medført. I et meget simpelt eksempel, hvor at en sælger har en anskaffelsessum på kr. 125.000 og sælger en virksomhed med succession til kr. 1 mio., vil det altså ikke udløse skatten af avancen her og nu, men derimod skal køberen overtage denne forpligtigelse og sættes i sælgers skattemæssige stilling. Når køber senere sælger virksomheden uden succession til kr. 2 mio., vil han altså blive beskattet af en avance på kr. 1.875.000. selvom han egentlig kun har tjent 1 mio. Det skyldes at successionen medfører at købers anskaffelsessum sættes til de kr. 125.000 som var sælgers anskaffelsessum. 6 Michelsen (2009) s 629 Side 20 af 104

Tidligere har det udelukkende været muligt at gennemføre skattemæssig succession i forbindelse med et generationsskifte ved dødsfald. Dette har dog medvirket til at mange generationsskifter er blevet udskudt til at ejeren døde. Dette er ikke altid at foretrække. Derfor har det givet anledning til en regelændring i 1989, som har muliggjort at gennemføre succession i levende live. Siden 2002, er det nu heller ikke udelukkende muligt at succedere til den nærmeste familie. Der er nu åbnet op for at kunne succedere til nære medarbejdere. Der er dog visse krav som skal opfyldes. Dette gennemgås senere. Det må antages, at det ikke i alle tilfælde er gavnligt at f.eks. virksomhedsejerens søn skal overtage virksomheden. Måske har sønnen ikke interessen eller evnerne til at videreføre virksomheden. Derfor må muligheden for at overdrage virksomheden til en medarbejder siges at være fornuftigt for alle parter. En medarbejder har med stor sandsynlighed allerede et godt kendskab til virksomheden, kunderne og branchen. Ligeledes vil en medarbejder heller ikke i samme grad føle sig forpligtet til at overtage virksomheden, som en søn måske vil gøre. Dermed sker dette kun hvis interessen og motivationen er der. Hensigten med de lempeligere regler vedr. succession, er at undgå, at skatteregler kan medvirke til at en ellers ønskelig og fornuftig handel udskydes eller droppes. Hvis handlen alligevel ikke gennemføres, vil samfundet alligevel ikke modtage skat fra avancen ved salget. Derimod er der risiko for at virksomheden må lukke, fordi ejeren med alderen mister motivationen og virksomhedens værdi herved mindskes. Dermed mistes arbejdspladser og både skatte- og momsindtægter. Succession behandles i en lang række love. Vi vil senere komme nærmere ind på nogle af dem. Her er dog nogle af de emner og love der omtaler succession: 1. Mellem ægtefæller, KSL 26 A og 26 B 2. Mellem andre nærtbeslægtede og samlevende i levende live, KSL 33 C og ABL 34 og 35 A 3. Mellem virksomhedsejere og medarbejdere, KSL 33 C stk. 12 og ABL 35 4. Dødsfald, DSKL 20 og 59 om obligatorisk succession og 28-29 og 36-38. 5. Ved omdannelse, lov om skattefri virksomhedsomdannelse 6. Datterselskab ved tilførsel af aktiver, FUSL Side 21 af 104

7. Ved fusion, FUSL kap 1-3 8. Ved spaltning, FUSL 15 a-15 B 9. Ved ombytning af aktier, ABL 36 og FUSL 9 og 11 7. 3.3 Delkonklusion til spørgsmål 1 Hvad vil det sige at succedere? Ud fra den teori vi på nuværende tidspunkt har gennemgået kan vort første underspørgsmål fra problemformuleringen besvares i følgende delkonklusion. Begrebet succession kan overordnet siges at være en form for skatteudskydelse og er bl.a. behandlet i ABL 34, 35 og 35a. Ved overdragelse af en aktiepost, giver ABL mulighed for at overdrage denne gennem succession. Dette indebærer, at den overtagende part indsættes i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og hensigt. Er det således en far som eksempelvis succederer til sønnen, vil sønnens anskaffelsessum for aktierne være lig med hvad faderen i sin tid betalte for aktierne ved hans anskaffelse. På denne måde vil overdrageren altså slippe for at betale skatten af avancen, da denne i stedet vil blive afregnet på et senere tidspunkt i forbindelse med den overtagende parts efterfølgende afståelse medmindre dette salg ligeledes overdrages med succession. I dette tilfælde vil den latente skat igen overføres til den nye køber. Det er i forbindelse med succession vigtigt at fremhæve at der ikke er tale om skatteundgåelse, men derimod skatteudskydelse, ligeledes er det vigtigt at påpege, at succession ikke betyder, at et selskab kan overdrages gratis, men udelukkende kan mindske betalingen, svarende til skatteudskydelsen. 7 Michelsen s. 630 Side 22 af 104

3.4 Personkredsen hvem er nærtstående? Som skrevet tidligere vil vi i denne opgave se på generationsskifte for selskaber gennem succession. Vi er herfor nødt til at finde at finde ud af, hvem der er mulighed for at succedere til. Et generationsskifte handler for hovedaktionæren om afståelse af sin aktieandel i selskabet. Det er herfor også i ABL vi finder reglerne for hvem der kan succederes til. Det fremgår af ABL 34 hvem der kan succederes til, hvis aktierne overdrages fra hovedaktionæren i levende live. Denne personkreds omfatter børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever. Samlever defineres jf. BAL 22, stk. 1, litra d som personer der har haft fælles bopæl med gavegiver i de seneste 2 år forud for modtagelsen af gaven. Af ABL 34 fremgår det endvidere, at stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Det er et krav, at overdragelsen af aktier udgør mindst 1 % af selskabskapitalen. For at kunne overdrage aktierne gennem succession er det desuden et krav, at over 50 % af selskabets indtægt opgjort som et gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår ikke må stamme fra udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. På samme vis må værdien af selskabets ejendomme, likvider og værdipapirer ikke på overdragelsestidspunktet eller som gennemsnit af de seneste 3 regnskabsår udgøre mere end 50 % af handelsværdien af de samlede aktiver. Hvis selskabet overstiger denne grænse betragtes det som et pengetanks -selskab og succession vil herfor ikke være muligt. Der er dog også mulighed for at succedere til personer omfattet af ABL 35. Herefter kan der ske succession til nære medarbejdere. Definitionen på en nær medarbejder siger, at medarbejderen indenfor de seneste 5 år skal have været beskæftiget i selskabet i et antal timer svarende til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Den 3-årige periode kan desuden optjenes i et eller flere selskaber, så længe de er koncernforbundne jf. KGL 4, stk. 2 Side 23 af 104

med det selskab der har udstedt aktierne. Herefter skal selskabet eje mere end 50 % af selskabskapitalen i de andre selskaber, for der er tale om et koncernforhold. Reglen for at succedere til nære medarbejdere kommer særligt de hovedaktionærer tilgode, som ikke har børn eller anden familie nævnt i 34 som er interesserede i at overtage selskabet. Der er herudover mulighed for at succedere tilbage til den tidligere ejer. Det er dog en betingelse efter ABL 35 A, at dette sker senest 5 år efter man selv har erhvervet aktierne. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at der ikke kan ske succession efter disse regler, såfremt aktierne er erhvervet fra forældre eller bedsteforældre. Dette kan siges at være logisk, når man ser oplistningen over personer, til hvem der kan ske succession efter ABL 34. Her står bl.a. børn og børnebørn, men omvendt ikke forældre og bedsteforældre, hvorfor disse ligeledes ikke er omfattet når den oprindelige overdragelse fortrydes og succederes retur. 3.5 Betaling med gave Når en hovedaktionær bestemmer sig for at gennemføre et generationsskifte kan det ofte være likviditeten hos den overtagende part, som viser sig som et af de største problemer. Afhængig af den overtagende parts private økonomi og den overtagende virksomheds udvikling mht. til fremtidig indtjening, så kan banken sætte en stopper for, at generationsskiftet nogensinde når at blive en realitet. Herfor ses der ofte eksempler på, at en del eller hele købesummen betales i form af gave, når generationsskiftet gennemføres ved succession mellem nærtstående. Gaver skal som hovedregel stadig beskattes jf. SL 4, stk. 1C. Der er dog undtagelser hertil for så vidt angår gaver givet mellem persongrupper omfattet af BAL. I forbindelse med et generationsskifte gennem succession er de vigtigste personer jf. BAL følgende: Børn og børnebørn Stedbørn og deres børn (stedbørnebørn) Side 24 af 104

Børn og stedbørns ægtefæller Forældre og stedforældre Bedsteforældre Ægtefæller Gaver givet til ovenstående liste skal ikke beskattes efter SL 4, stk. 1C, men bliver i stedet pålagt afgift efter BAL. Afgiften varierer dog afhængigt af hvilke af ovenstående personer gaven gives imellem, ligesom der mellem personerne er mulighed for at give en del af en gave helt skattefrit. Såfremt gaver gives mellem ægtefæller er gaven helt afgiftsfri, såfremt de på tidspunktet for gaven ikke er separeret efter reglerne i BAL 22, stk. 3. Gaver givet til børn, stedbørn, børnebørn forældre og bedsteforældre kan gives afgiftsfrit i det omfang gaven ikke overstiger kr. 58.700. Gaver givet til børn og stedbørns ægtefæller kan gives afgiftsfrit når gaven ikke overstiger kr. 20.500. Når gaven overstiger disse beløb skal der betales en afgift på 15 % af beløbet over de nævnte grænser jf. BAL 23. Dog skal gaver til stedforældre og bedsteforældre over kr. 58.700 pålægges en afgift på 36,25 %. Der er mulighed for, at gavegiver selv betaler afgiften for modtager. I disse tilfælde er afgiften skattefri for gavemodtageren jf. BAL 24, stk. 5. Denne mulighed kan give gavemodtager et større udbytte ud fra samme beløbsstørrelse fra gavegiver. Hvis vi antager en gavemodtager selv skal afregne afgiften på 15 % af kr. 5.000 i form af gave bliver afgiften på kr. 750 og modtageren vil herefter stå tilbage med kr. 4.250. Vælger gavegiveren herimod selv at afregne afgiften for modtageren vil afgiften i ovenstående eksempel kunne nedbringes til kr. 652, hvorved modtageren ville stå tilbage med kr. 4.348. Der vil altså således kunne opnås en gevinst på kr. 98, hvilken vil blive større i takt med at gavens beløb stiger. I tilfælde hvor gavegiver selv afregner afgift beregnes denne i eksemplet som 5.000/115*15, hvorved de 652 til afgift fremkommer. Side 25 af 104

I modsætning til ABL 34 er søskende og søskendes børn ikke nævnt i BAL 22. Overdrages en aktiepost herfor til disse personer ved gave kan de ikke nøjes med at svare gaveafgift af beløbet. En overdragelse af aktier i et selskab til søskende og søskendes børn vil i stedet blive skattepligtig efter SL 4, stk. 1, litra c. 3.6 Passivpost Ved gennemførsel af et generationsskifte med succession efter ABL 34, hvor der i samme forbindelse ydes en gave som en del af eller hele betalingen for aktierne, er der mulighed for at beregne en passivpost efter reglerne i KSL 33 D. Passivposten skal herefter fratrækkes ved beregningen af den afgiftspligtige værdi af gaven. Passivposten skal fratrækkes gavens værdi, for at kompensere for modtagerens fremtidige skatteforpligtelse. En betingelse for at KSL 33 D finder anvendelse er, at en del af eller hele betalingen sker ved gave. Såfremt det blot er en del af betalingen, som falder i form af gave, er der fortsat mulighed for at beregne passivposten af hele den samlede sum 8. Den afgiftspligtige gave nedsættes således med den fulde passivpost, som kan beregnes på overdragelsestidspunktet. Ved beregningen af passivposten, skal dette ske til den lavest mulige beskatning, som et salg ville have udløst hos overdrageren på overdragelsestidspunktet jf. KSL 33 D, stk. 2. Passivposten skal dog ikke opgøres efter de normale satser for eks. aktieindkomst, men i stedet efter reglerne i KSL 33 D, stk. 3. Herefter skal passivposten udgøre 30 % af den beregnede fortjeneste, som ikke vil stamme fra aktieindkomst. Fortjeneste fra aktieindkomst vil herimod blive beregnet med 22 %. Det er herfor vigtigt for den overtagende part at vurdere, hvorvidt det forventes at være fordelagtigt at overtage en aktiepost gennem succession. Ved at succedere optager den overtagende part en skatteforpligtelse på aktieavance, som i 2012 skal beskattes med 27 8 Halling-Overgaard (2010), side 79 Side 26 af 104

% op til kr. 48.300 og herover med 42 % efter PSL 8 A, mens der udelukkende godtgøres med 22 % i forbindelse med opgørelsen af passivposten. Der kan altså ved indtræden i succession opgøres et tab på 20 procentpoint, forskellen fra de 42 % ned til godtgørelsen af passivposten på 22 %. Den overtagende part skal herfor vurdere, at aktierne i det overtagende selskab forventes at skabe en indtjening over de kommende år, som kan opveje dette tab. Alternativt kan den overtagende part have en forventning om, at også hans afståelse skal ske gennem succession, hvorved han ikke vil skulle realisere skatten på de 42 % og herigennem realisere tabet. I forbindelse med beregning af en passivpost, vil skattemyndighederne kontrollere, at beregningen er foretaget korrekt. En eventuel korrektion fra skattemyndigheden vil være bindende for såvel giver som modtager. Dog vil der efter reglerne i SFL være mulighed for at påklage afgørelsen 9. I eksemplet herunder kan det ses, hvorledes en afståelse til kr. 2.500 og en anskaffelsessum på kr. 500 vil give den bedste likviditet gennem succession og således vil foretrækkes af den overdragende part. Modsat viser eksemplet 10, at den bedste likviditet ved videresalg af aktierne opnås ved af anskaffelse af aktierne uden succession, hvorfor denne model kan foretrækkes af den overtagende part. Hvis aktierne ved videresalg ikke er steget i værdi vil der realiseres et tab likviditetsmæssigt, mens der ved en yderligere stigning på kr. 1.000 vil opnås en likviditetsfortjeneste på kr. 400 mindre ved anskaffelse gennem succession. 9 Halling-Overgaard (2010), side 80 10 Eksempel er egen tilvirkning med fiktive tal Side 27 af 104

Salg af aktier Overdragelse ved succession Salg til uafhængig part Videresalg af aktierne Videresalg efter anskaffelse ved succession uden kursstigning Overtaget gennem succession Købt af uafhængig part Skattemæssig anskaffelsessum 500 500 500 500 2.500 Salgssum 2.500 2.500 2.500 3.500 3.500 Fortjeneste 2.000 2.000 2.000 3.000 1.000 Passivpost 440 0 0 0 0 Til beskatning 1.560 2.000 2.000 3.000 1.000 Skat 27% (tkr. 97) 0 26 26 26 26 Skat 42% (over tkr. 97) 0 799 799 1.219 379 Skat i alt 0 825 825 1.245 405 Modtaget kontant 2.060 2.500 2.500 3.500 3.500 Tilbage efter skat 2.060 1.675 1.675 2.255 3.095 Kontant anskaffelsessum 500 500 2.060 2.060 2.500 Kontant fortjeneste (likviditet) 1.560 1.175-385 195 595 Overtagelser gennem succession kan ske gennem flere generationer, hvorfor det oprindelige anskaffelsestidspunkt kan ligge langt tilbage. Er der tale om hovedaktionæraktier, som er anskaffet senest den 19. maj 1993, kan der opnås Side 28 af 104

ejertidsnedslag for hvert år aktierne har været ejet forud for udløbet af indkomståret 1998 efter ABL 47. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre 25 % jf. ABL 47, stk. 3. Hvis der overtages aktier gennem succession, skal det hertil bemærkes, at det beregnede ejertidsnedslag aldrig vil kunne udgøre mere end det nedslag der beregnes i forbindelse med aktiernes første afståelse gennem succession, da dette nedslag fastlåser et loft herover. Det vil altså sige, at såfremt en person har overtaget en aktiepost fra forældrene, hvor der blev beregnet et nedslag på 25 % af kr. 1 mio. vil denne persons eventuelle afståelse til eksempelvis søn eller datter ikke kunne give et større nedslag end maksimalt de samme 25 % af 1 mio. kr. Desuden vil nedslaget kun skulle beregnes af den faktiske gevinst på afståelsestidspunktet. Er gevinsten på dette tidspunkt reduceret til 0,5 mio. kr. vil nedslaget i så fald kun blive 25 % heraf. Side 29 af 104

4. Pengetanksreglen I dette afsnit vil vi behandle og beskrive pengetanksreglen. Vi vil beskrive hvad denne regel er og hvor den er behandlet. Derefter gennemgår vi reglens udvikling og seneste ændringer. Vi analyser hvilke konsekvenser den seneste ændring af reglen har medført og vil i den forbindelse anvende nogle fiktive eksempler. 4.1 Det retslige grundlag for pengetanksreglen Den såkaldte pengetanksregel skal sikre at virksomheder der i væsentligt omfang består at passiv pengeanbringelse, ikke kan succedere og dermed undgå beskatningen. Reglen er behandlet i ABL 34, stk. 1, nr. 3: Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5: 3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. Det er dermed denne paragraf der kan medvirke til at generationsskiftet ikke kan gennemføres med succession. Men hvordan skal man tolke ordene i overvejende grad? Hvor sættes grænsen for om det skal betragtes som i overvejende grad? Er dette en skønssag eller er der faste grænser? Dette behandles således i ABL 34, stk. 6 som bl.a. skriver: Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign. som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige Side 30 af 104