Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet kan have brug for psykologsamtaler. Hvad skal/kan vi gøre direkte i forhold til barnet? Knytte en bestemt voksen til barnet, der er særlig opmærksom overfor det. Være opmærksom på de signaler barnet sender. Være tilgængelig som samtalepartner. Ikke presse barnet til at tale om det, der sker hjemme. Skabe kontakt mellem barnet og andre, der måske har oplevet det samme, for på den måde at etablere rammerne for samtalerelationer Skabe et frirum for barnet: Helle fra at skulle tale om det svære. Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Søge at skabe ro for barnet, når det skal på samvær. Især når det hentes af den anden forælder i institutionen. Hvis barnet i sådanne situationer er meget uroligt, da være sammen med det, når det afleveres. De signaler børn i skilsmisse kan sende til omgivelserne Manglende evne til at opleve glæde Psykosomatiske symptomer, som ufrivillig vandladning, ondt i maven, neglebidning m.v. Voldsomme raseriudbrud Ringe selvværdsfølelse og manglende selvtillid Indesluttethed Tilbagetrukkethed Mistænksomhed Manglende tillid til omgivelserne Indlæringsvanskeligheder Koncentrationsbesvær Klæbende overfor voksne, hænger
VED ULYKKE, HVOR ET BARN DØR ELLER BLIVER ALVORLIGT SKADET I VORES VARETÆGT. Akut på ulykkesstedet: Stands ulykken og bring de øvrige børn i sikkerhed. Den ene voksne bliver ved børnegruppen, den anden/de andre handler som følger og i rækkefølge : Yd livgivende førstehjælp Alarmer 112, spørg evt. hvor ambulancen kører hen. Bliv hos barnet til hjælpen kommer og følg, så vidt muligt, med i ambulancen. Kontakt institutionen, fortæl hvad der er sket, hvor det er sket og evt. hvor ambulancen er kørt hen. Man må ikke overlade de tilbageværende børn til kun fremmede. I institutionen Når beskeden er modtaget fra ulykkesstedet, handles der efter følgende plan og efter ulykkens omfang: Forældrene kontaktes altid hurtigst muligt, fortæl hvad der er sket og hvor deres barn er. Send hjælp ud for at hente den tilbageværende børnegruppe hjem Kontakt forvaltningen, -kriseberedskab træder i kraft. Få overblik i institutionen mht. pasning af hjemmebørn, indkald evt. ekstra hjælp (vikar, personale fra naboinst., forvaltning) Gør en stue klar til modtagelsen af de børn, der har overværet ulykken. Børnene og det personale der har overværet ulykken samles for at snakke, evt. tegne og bearbejde det skete. Personaler fra inst. hjælper. Ved dødsfald: Ringe til forældre til hjemmebørn om at hente deres børn ( fortælle kort at der er sket en ulykke, der ikke implicerer deres børn, men at huset har brug for aflastning) Ringe til forældre til de børn, der har overværet ulykken ( bede dem komme til inst. for at være med til videre bearbejdning sammen med deres børn ) Lav skrivelse til forældre, samt forældremøde indkaldelse til møde samme aften. Brevet skal overrækkes personligt. Evt. køre ud til fraværende børns forældre. Afklaring, forældrene snakker om skilsmissen, afprøver om det nu er det, man skal. Diskussioner om forældremyndighed, samvær m.v. Bruddet/adskillelse, forældrene flytter fra hinanden. Ny familie skabes, barnet lever enten alene med den ene forældre, eller der etableres nye parforhold omkring begge barnets forældre. Barnet er nu ikke længere medlem af én kernefamilie, men af en to - kernefamilie Oplysningen om forældrenes skilsmisse kan komme fra: Forældrene Barnet Andre Kommer oplysningen fra enten forældrene eller barnet, eller udefra, spørger vi ind til situationen, og gør opmærksom på at det er vigtigt for barnet at vi ved hvad der sker. Nedenstående kan følges for at hjælpe og støtte barnet og familien bedst muligt, i det omfang vi oplever, barnet viser behov herfor. Hvad kan vi spørge forældrene om hvilke oplysninger har vi brug for? Er det aftalt, hvor barnet skal bo? Er der ændringer i den delte forældremyndighed? Evt. samværsaftaler? Det er en god idé at nedskrive disse. Har I snakket med barnet? Hvad har I evt. sagt? Hvordan har barnet reageret, når/hvis I har fortalt noget om det, der skal ske? Hvis der er søskende, skal de så forblive sammen eller skilles? Er der noget, som vi kan gøre for jer, for jeres barn? Hvilke oplysninger kan vi give til forældrene, hvis de har brug for det? Om mulighed for rådgivning i Statsamtet, Familieafdelingen o. lign. Om vigtigheden af, at der bliver talt med børnene. At børnene ikke må inddrages i eller overvære voldsomme konflikter mellem de voksne. At børnene ikke må bruges i forældrenes indbyrdes kamp. At børnene ikke direkte må konfronteres med valg om, hvor de vil bo. At man i institutionen kan gøre rammerne ekstra trygge i en ellers omskiftelig periode.
være med sammen med børnene i den videre bearbejdning af det oplevede. Kriseberedskab i institutionen træder i kraft. Dagen efter/tiden efter Hvis den pågældende personale er alvorligt skadet, holder vi, lederen samt nærmeste kolleger, kontakten, ved besøg på sygehuset, i hjemmet, efter aftale med de pårørende. På personalemøder vendes jævnligt, hvordan vi kan støtte den syge kollega bedst muligt, samt hvordan hverdagen kan fungere med sygdommen. Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, der skønnes nødvendigt. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog) i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Ved dødsfald (i alle tilfælde) Når meddelelsen om dødsfaldet gives børnehaven eller lederen, samles personalet snarest muligt, så alle kan være ens informeret. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog) i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personale og hejser vores flag på halvt. Vi fortæller børnene i korte letforståelige vendinger, hvad der er sket. Vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Alle børn får brev med hjem (skal overrækkes). Brevet sendes til fraværende børn. Personalet deltager i begravelsen i størst muligt omfang. Der medbringes eller sendes en buket fra børnehaven. Der flages på halvt på begravelsesdagen. Personalet tager initiativ til at tale med hinanden om afdøde, om savnet og sorgen. Se afsnittet om sorg- og krisebearbejdning for børn og voksne HANDLEPLAN VED SKILMISSE: Skilsmissens faser Overvejelsen, hvor den ene af forældrene for sig selv overvejer muligheden af at lade sig skille. Bomben sprænger, den forælder, der har overvejet skilsmissen, begynder at tale om det. Kontakt fagforeningen. Kontakt resten af personalegruppen og bed dem møde ind. Forældremøde samme aften/ Deltagere: Alle personaler, Pæd. konsulent, eller dag.inst chefen, alle forældre. ( Handleplan for hvordan forvaltningen støtter daginst.og personale) Dagen efter/tiden efter: Det er vigtigt at respektere forældrenes ønsker og behov i situationen; forældrene skal også have mulighed for at godkende evt. opslag. Så vidt muligt handler vi som følgende: Hvis barnet er alvorligt skadet, holder vi kontakten til familien Hvis barnet er dødt, hejses flaget på halvt, både på dødsdagen og på begravelsesdagen. For begge gælder: Kontaktperson: Der skal vælges en kontaktperson, så det er den samme der kontakter familien i tiden efter. Besøg i hjemmet med en buket blomster (hvis forældrene vil have det). Hvis forældrene afviser besøg, sender vi en buket med et kort. Tilbud om flere besøg i hjemmet, og evt. forældrebesøg i inst. Begravelse: Alle personaler fra stuen deltager ( Hvis vi må ), samt Leder/stedfortræder. Hvis forældrene ikke vil have vi deltager i begravelsen, sendes blomster med kort. SORG OG KRISEBEARBEJDNING: Den implicerede gruppe: hvordan går det? Har vi brug for hjælp? Hvordan? Blandt personalet: Individuel hjælp Fælles snak i personalegruppen, om forebyggende rutiner og en gennemgang af, hvad der egentlig skete i forbindelse med ulykken. Positiv/negativ kritik som kan føre til evt. revidering af handleplanen. Hjælp fra forvaltningen Kollega omsorg. Evt. vælge en sparringspartner der kan tage over hvis det bliver for svært. For børnene: Bearbejde det skete, tale med børnene på stuen om det.
Barnets følelsesmæssige reaktioner, skal opfattes som signaler, der er barnets måde at håndtere tabet på. NOGLE AF DE MEST ALMINDELIGE SORGREAKTIONER ER: Angst Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel, savn Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelser, skam Fysiske gener som muskelspændinger, hoved/mavepine, træthed Overfølsomhed overfor lys, lyd, berøring Andre mulige reaktioner, man skal være opmærksom på : Regressiv adfærd (barnet går i en periode tilbage i udvikling ) Social tilbagetrækning Personlighedsforandringer Fremtidspessimisme Fantasier Pædagogisk sorgbehandling i hverdagen: Livet og døden er en del af hverdagen, tal med børnene om livet og døden når det falder naturligt. Tal om døde man har kendt og mistet, om døde kæledyr der evt. er begravet i baghaven. Naturens gang. Gå på besøg på kirkegården. Reaktioner på længere sigt : Tænkning barnet vil tankemæssigt beskæftige sig med og arbejde med at erkende, at man kan miste personer man føler sig nært knyttet til. Skyldfølelser barnet op til 12 års alderen forstår verden med udgangspunkt i sig selv. Det er derfor typisk, at barnet har tanker om, hvad det selv har gjort, der kan være årsagen til ulykken eller dødsfaldet. hvis jeg ikke havde været så umulig... Disse tanker er på den ene side udtryk for barnets endnu umodne tænkning, på den anden side fungerer de som et forsvar. Når man selv tror, man har indflydelse på, hvad der sker, kan man reducere den skræmmende følelse af hjælpeløshed. Vores opgave i forbindelse med børns sorg og krisebearbejdning: ALVORLIG SYGDOM/DØD BLANDT PERSONALET: Under sygdom /ventet dødsfald: Gennemgå handleplan, når information om kritisk sygdom gives. Det er vigtigt, at kollegerne fastholder kontakten til den syge via besøg, telefonsamtaler, breve, evt. nyhedsbreve til forældre tilsendes. Det er kollegerne, der må bære ansvaret for at holde kontakten, også selvom der er afvisninger/urimeligheder fra den sygemeldtes side. På personalemøder vendes jævnligt, hvordan vi kan støtte den syge kollega bedst muligt, samt hvordan hverdagen i børnehaven kan fungere. Efter aftale med den sygemeldte underrettes forældre og børn i den form og det omfang, det skønnes nødvendigt. Personale søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykologer) idet omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Pludseligt dødsfald uden for arbejdstid Når vi får besked fra hjemmet, LYT til, hvad der bliver sagt. Personalet orienterer lederen hjemme, hvis denne ikke er mødt ind husk også at orientere fraværende personaler (også vikarer). Pludseligt opstået sygdom/ ulykke/ dødsfald i arbejdstiden Akut på ulykkesstedet Stands ulykken Yd livgivende førstehjælp Alarmer 112 Kontakt nærmeste pårørende Kontakt leder eller souschef (hvis de ikke er til stede) En af personalerne eller lederen tager så vidt muligt med i ambulancen I institutionen Når besked modtages fra ulykkestedet, vurderes efter ulykkens omfang: Send hjælp ud for at hente børnegruppen hjem Afhængig af omfanget, kontakt forvaltningen. kriseberedskab træder i kraft Afhængigt af situationen hvad har børnene oplevet eller set, vurderes videre forløb, samt om forældrene evt. skal kontaktes og
gerne skal oplæses jævnligt i børnegruppen (om nødvendigt på den voksnes initiativ) Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog) i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Pludseligt dødsfald: Når vi får besked fra hjemmet, LYT til, hvad der bliver sagt. Personalet orienterer lederen hjemme, hvis denne ikke er mødt ind husk også at orientere fraværende personaler (også vikarer). Når meddelelsen om dødsfaldet gives børnehaven, samles personalet snarest muligt, så alle kan være ens informeret. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog) i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Når dødsfaldet er sket (begge tilfælde): Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personale og hejser vores flag på halvt. Vi fortæller børnene i korte letforståelige vendinger, hvad der er sket. Vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Hvis barnet er i børnehaven denne dag, inddrages det i forberedelserne til samlingen. Er barnet ikke i børnehaven til den fælles samling, holdes en ekstra samling på stuen, når barnet er tilbage igen, hvor der tales om dødsfaldet. Dog ikke hvis der er tale om et vuggestuebarn, her er personalet blot ekstra opmærksom på at tale med barnet om dødsfaldet i det omfang barnet har sprog til det. Alle får et brev med hjem om dødsfaldet. Information gives efter aftale og med respekt for familiens ønsker. I brevet oplyses om almindelige reaktioner hos børn i forbindelse med dødsfald. Begravelsen: 2-3 medarbejdere (fra barnets stue, evt. lederen) deltager i selve begravelsen, hvor det er muligt. Under alle omstændigheder sendes en buket fra børnehaven. Tiden efter: Personalet tager initiativ til at tale jævnligt med barnet og familien om den afdøde og forløbet omkring dødsfaldet. Der holdes skærpet opmærksomhed på barnet fremover (Se afsnittet om børns sorgog krisereaktioner). Efter vurdering, blandt andet af barnets alder, besøges kirkegård og gravsted. SIG DET, SOM DET ER!! Børn har brug for at kende sandheden, uanset hvor grum den er. Fantasier og forestillinger er ofte langt værre end virkeligheden. Men den skal selvfølgelig formuleres så den passer til barnets udvikling og modenhed. Samtidig skal man heller ikke fortælle mere end der faktisk er blevet spurgt om. Det er en balancegang mellem at fortælle barnet sandheden men samtidig ikke overbebyrde med unødige forklaringer, der kan skabe mere utryghed og angst. Det er misforstået omsorg, når man undlader at fortælle barnet sandheden, eller når man skjuler sine følelser. Børn fornemmer følelsesmæssige stemninger og de hører ofte brudstykker af voksnes samtaler. Det kan derfor få alvorlige konsekvenser for barnets tillid til de voksne, hvis det oplever at man skjuler sandheden. For hvordan skal man kunne tro på de voksne, når de ikke er ærlige omkring de faktiske forhold! Lyt til barnet (ord, adfærd, kropssprog) Vær altid ærlig overfor barnet. Lad være med at omskrive sandheden. Lad være med at skjul dine egne følelser. Barnet kan godt tåle at se dig ked af det, men vær opmærksom på et det er barnets behov der skal være i focus når vi yder omsorg. Vær åben og fortæl tingene som de er. Feks. Ved kritisk sygdom hos søskende eller forældre: børn har brug for informationer, (afpasset alder og modenhed) om sygdomsforløber og har brug for at blive forberedt på døden. Oplever du, at der er tegn på, at barnet ikke kan magte sin sorg, og er du bekymret for barnets trivsel og udvikling, kan du i samarbejde med forældrene kontakte forvaltningen. Efterbehandling. Spørg ind til barnet/forældrene, hvordan de har det. Spørg til savnet, - og kan du huske? Sig at det er i orden at være ked af det og at vise det med vrede og gråd. Lav tegninger sammen, læs bøger mm. Hjælp barnet med at delagtiggøre de andre børn i sorgen. Besøg gravstedet sammen med barnet og kammeraterne. Lyt, vær nærværende, tal med om barnets tanker og oplevelser. Glem aldrig den sorg barnet har haft.
NÅR ET BARN DØR - UDENFOR BØRNEHAVENS VA- RETÆGT: Ventet dødsfald: Gennemgå handleplan, når information om alvorlig sygdom gives. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. En medarbejder vælges som kontaktperson for den berørte familie. Aftal forældresamtaler under sygdomsforløbet, gerne ved hjemmebesøg. Vi skal lytte meget til familien og spørge ind til, hvordan vi kan støtte barnet/familien bedst. Der skal skabes enighed mellem børnehaven og familien om, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og det efterfølgende. Der gives løbende information til stuens børn om det syge barn efter aftale med barnets forældre. Kontaktpersonen kan besøge barnet hjemme eller på sygehus, hvis barnet er fraværende fra børnehaven gennem længere tid. Der sendes jævnligt tegninger og breve til det syge barn. Vi skal sørge for, at de bøger, vi har i huset om sygdom/død, er lettilgængelige for børnene, så de kan læses højt på opfordring. Bøgerne skal oplæses jævnligt i børnegruppen (om nødvendigt på den voksnes initiativ). Personale søger støtte og hjælp hos vores tilknyttede fagfolk (psykolog med videre) i det omfang, den enkelte eller alle har brug for det. Pludseligt dødsfald: Når vi får besked fra hjemmet, LYT til, hvad der bliver sagt. Personalet orienterer lederen hjemme, hvis denne ikke er mødt ind husk også at orientere fraværende personaler (også vikarer). Når meddelelsen om dødsfaldet gives børnehaven, samles personalet snarest muligt, så alle kan være ens informeret. Personalet søger støtte og hjælp hos vore tilknyttede fagfolk (psykolog) i det omfang den enkelte eller alle har brug for det. Når dødsfaldet er sket (begge tilfælde): Når dødsfaldet er sket, holder vi samling med alle børn og personale og hejser vores flag på halvt. Vi fortæller børnene i korte letforståelige vendinger, hvad der er sket. Vi taler om at være ked af det, at savne og sørge. Hvis et søskendebarn er i børnehaven denne dag, inddrages det i forberedelserne til samlingen. Er søskendebarnet ikke i børnehaven til den fælles samling, holdes en ekstra samling på stuen, når barnet er tilbage igen, hvor der tales om dødsfaldet. Dog ikke hvis der er tale om et vuggestuebarn, her er personalet blot ekstra opmærksom på at tale med barnet om dødsfaldet i det omfang, barnet har sprog til det. Alle får et brev med hjem om dødsfaldet. Information gives efter aftale og med respekt for familien. I brevet oplyses om almindelige reaktioner hos børn i forbindelse med dødsfald. Begravelsen: 2-3 medarbejdere (fra barnets stue og evt. ledelsen) deltager i selve begravelsen, hvor det er muligt. Under alle omstændigheder sendes en buket fra børnehaven. Tiden efter dødsfaldet: Personalet tager initiativ til at tale jævnligt med familien om det døde barn og forløbet omkring dødsfaldet, hvis familien fortsat er tilknyttet børnehaven. Der holdes skærpet opmærksomhed på eventuelle søskendebørn fremover (se afsnittet om børnenes sorgog krisebearbejdning). NÅR EN FORÆLDER DØR: Ventet dødsfald: Gennemgå handleplan, når information om alvorlig sygdom gives. Under sygdomsforløbet holdes tæt kontakt til familien. En medarbejder (fra barnets stue) vælges som kontakt personer for den berørte familie. Aftal forældresamtaler under sygdomsforløbet, gerne ved hjemmebesøg. Vi skal lytte meget til familien og spørge ind til, hvordan vi bedst kan støtte barnet/familien. Der skal skabes enighed mellem børnehaven og familien om, hvor meget barnet skal vide, og på hvilken måde informationerne gives. Vi skal søge oplysninger fra familien om, hvad de fortæller barnet om døden og det efterfølgende. Vi skal sørge for, at de bøger, vi har i huset om sygdom/død er lettilgængelige for børnene, så de kan læses højt på opfordring. Bø-