En uddannelsespolitik der fremmer konkurrenceevne og beskæftigelse UNICE s syv prioriteter
UNICE Union of Industrial and Employers Confederations of Europe Rue Joseph II, 40/4 B-1000 Brussels TVA BE 536 059 612 Tel: 32 2 237 65 11 Fax: 32 2 231 14 45 E-mail: main@unice.be Ansvar for dansk tekst: Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113, 1790 København V Tlf. 33 38 90 00, Telefax 33 12 29 76 Den danske version kan findes på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside: www.da.dk Ønskes den engelske eller franske version, er den at finde på UNICE s hjemmeside www.unice.org
Indhold Forord...4 UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa....6 UNICE S syv prioriteter...6 Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne...9 Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer...11 At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet....16 En europæisk dimension på uddannelsesområdet...21 3
Forord Konkurrenceevnen i de europæiske virksomheder er den eneste faktor, der kan generere en bæredygtig vækst og flere arbejdspladser, men det afhænger for en stor dels vedkommende af en samfundsudvikling, der bygger på viden og innovation. Det var det centrale tema ved det europæiske topmøde, der blev holdt i Lissabon den 23. og 24. marts 2000. Målsætningen var at definere de strategier, der kan fremme et Europa, baseret på innovation og viden. Verden rundt om os udvikler sig meget hurtigt. Vidensmængden stiger med stadig højere hastighed. I år 2005 vil 80 pct. af den nye teknologi være mindre end 10 år gammel, mens 80 pct. af uddannelserne vil være afsluttet for mere end 10 år siden. Endvidere står nogle sektorer over for en reel mangel på arbejdskraft, mens 10 pct. af EU s aktive befolkning fortsat er arbejdsløs. Det forventes således, at antallet af ledige job inden for informationsteknologien vil tredobles og overstige 1,5 millioner i år 2002. Manglen på kvalificeret arbejdskraft vidner om et dårligt fungerende arbejdsmarked, og det sætter en bremse på virksomhedernes udvikling, hæmmer væksten samt lægger en dæmper på beskæftigelsen. Uddannelse er kernen i den politik, der skal imødekomme de økonomiske og sociale udfordringer, Europa står overfor. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at gennemføre ikke mindre end en videnrevolution. Denne revolution omfatter implementering af strategier for livslang læring, hvor der lægges vægt på: at forbedre uddannelsen i grundskolen, så der skabes et fundament for livslang læring 4
at fremme kontakter mellem uddannelsesverdenen og arbejdsverdenen at definere de enkelte aktørers roller og ansvar: regeringer, uddannelsesverdenen, virksomheder og enkeltpersoner. I et samspil mellem alle de implicerede aktører er det - i både virksomhedernes og de ansattes interesse - nødvendigt at reformere uddannelsessystemer, -strukturer og -metoder, så de svarer bedre til arbejdsmarkedets behov. Disse ændringer bør gå hånd i hånd med strukturelle reformer på arbejdsmarkedet, så det bliver mere fleksibelt. Desuden skal der udvikles beskatningssystemer og social beskyttelse, der tilskynder den enkelte til at arbejde og uddanne sig kontinuerligt og virksomhederne til at investere i menneskelige ressourcer. Dette dokument er udarbejdet af UNICE s Arbejdsgruppe for Uddannelse. Det beskriver, hvad der står på spil med udviklingen af informations- og vidensamfundet. Derefter fremlægges de centrale punkter, der skal overvejes i forbindelse med strategier for livslang læring. Jeg håber, det giver et konstruktivt input i debatten. Februar 2000 Dirk F. Hudig Secrétaire Général UNICE 5
UNICE s udgangspunkt er at fremme konkurrenceevnen i Europa Uddannelse er fundamentet for vor økonomi og vort samfund. Uddannelse er med til at skabe både individuel og fælles økonomisk og social fremgang. Europæiske virksomheder skal imidlertid fungere i et miljø, der hele tiden ændres på grund af den teknologiske udvikling og den øgede globalisering. Vægten skal lægges på at fremme konkurrenceevnen i Europa, for at opnå en sund vækst og høj beskæftigelse. For at imødekomme udfordringerne fra informationssamfundet og det lærende samfund, skal der derfor udvikles strategier for innovation og livslang læring. SYV PRIORITETER 1 Europæiske virksomheder har brug for en dygtig arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at kunne være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. 2 Grundlæggende læring, som er medlemslandenes ansvar, skal leve op til de højeste kvalitetsnormer og give den enkelte et godt fundament for arbejdslivet. Grundlæggende læring skal udvikle evnen til at lære, hvordan man tilpasser sig forandringer på arbejdspladsen og på arbejdsmarkedet. 6
3 Grundlæggende læring skal give den enkelte ikke blot basal viden, men også bløde færdigheder, som f.eks. personlige og sociale færdigheder, som efterspørges af erhvervslivet. Livslang læring skal også afpasses efter erhvervslivets behov. Den enkelte skal derfor besidde de kvalifikationer og færdigheder, der imødekommer arbejdsgivernes og arbejdsmarkedets behov. 4 Livslang læring har mange fordele for både virksomheder og den enkelte. Den styrker den enkeltes erhvervsevne og fortsatte læring formelt og uformelt gennem hele arbejdslivet. 5 Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter og er et fælles ansvar mellem den enkelte, virksomhederne og regeringerne. Livslang læring betyder, at man bygger sig et solidt fundament for løbende læring gennem hele arbejdslivet. Det skal underbygges med effektive strategier og fleksible systemer og ordninger. Strategier og systemer vil variere fra medlemsland til medlemsland, afhængig af de forskellige traditioner og retlige forhold. Denne forskel skal respekteres. 6 Reformer på arbejdsmarkedet skal understøtte strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. 7
7 Den Europæiske Union skal være med til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene gennem udveksling af erfaringer og gode eksempler. Arbejdsmarkedets parter skal inddrages fuldt ud, og gennemsigtigheden af kvalifikationer på tværs af Unionen skal forbedres. Målet med oplægget er at fremlægge erhvervslivets syn på livslang læring. Det starter med grundlæggende læring af høj kvalitet på tværs af Den Europæiske Union. Først beskrives de vigtigste grunde til behovet for at ændre uddannelsespolitikken. Dernæst udstikkes der retningslinjer for strategier for livslang læring. Den sidste del af oplægget beskæftiger sig med Den Europæiske Unions rolle som støtte til de nationale landes politikker. 8
Udvikling af kvalifikationer og færdigheder: en nøglefaktor i EU s konkurrenceevne Kvalifikationer og færdigheder er af fundamental økonomisk og social betydning. Øget globalisering af samfundsøkonomien og teknologisk udvikling stiller europæiske virksomheder over for vidtrækkende forandringer. Da virksomhederne har behov for en højtuddannet, kompetent og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, er der behov for at udvikle strategier for livslang læring - understøttet af reformer på arbejdsmarkedet - for at opnå målene: en stabil økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Mulighederne for at få øget beskæftigelse, højere levestandard og større livskvalitet samt at bevare de nuværende velfærdssystemer afhænger primært af erhvervslivets konkurrenceevne og af økonomisk vækst. Virksomhederne efterspørger derfor en arbejdsstyrke med et højt kvalifikations- og færdighedsniveau for fortsat at være konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Uddannelse kan være med til at skabe økonomisk vækst, produktivitet samt personlig og social udvikling. Samfundet har derfor en interesse i både at sørge for et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder for børn og voksne og i at sikre en bred deltagelse til gavn for alle. Et højt uddannelsesniveau og gode kvalitative uddannelsesmuligheder har vist sig at være værdifulde midler til at opretholde beskæftigelsen og afhjælpe arbejdsløsheden. Med de stigende krav fra den nuværende samfundsøkonomi er det endnu vigtigere, fordi personer med et lavt uddannelsesniveau er meget dårligt stillet på arbejdsmarkedet. 9
Da menneskelige ressourcer spiller en stadig stigende rolle, er det vigtigste mål at skabe et samfund med fortsat læring. For at opnå dette er det nødvendigt at nyformulere uddannelsesstrukturer, -indhold og -processer. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at nå målet om at skabe vækst og beskæftigelse. Der skal også være reformer af arbejdsmarkedet, der understøtter strategier for livslang læring, så økonomisk vækst kan omsættes til beskæftigelse. Disse reformer omfatter også øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet og i arbejdsmarkedsforhold, lavere omkostninger, udvikling af skatte- og socialsystemer, der tilskynder den enkelte til at arbejde og løbende uddanne sig samt tilskynder virksomheder til at investere i menneskelige ressourcer. Uddannelsesniveau, højere læreanstalter og universiteter 35 30 25 20 15 10 5 0 Pct. af befolkningsgruppen i alderen 25 til 64 ITA PRT AUT GRC ESP FRA IRL DEU UKM NLD DNK BEL SWE FIN USA Kilde: OECD, Education at a Glance2000 35 30 25 20 15 10 5 0 10
Et miljø i stadig forandring for virksomhederne: uddannelsespolitikken må ændres for at understøtte og fremme forandringer Virksomhederne befinder sig i et miljø med løbende og ekstremt hurtige forandringer. Mens det på den ene side er almindeligt anerkendt, at Europas konkurrenceevne stort set afhænger af, om arbejdskraften er tilpasningsegnet og har en bred vifte af færdigheder, så er de hidtidige resultater for Den Europæiske Union på den anden side ringere end resultaterne for dens vigtigste handelspartnere. Det er derfor yderst vigtigt, at folk opnår færdigheder, der gør det muligt for dem at tilpasse sig ændringerne på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. Virksomhederne befinder sig i et omskifteligt miljø Teknologiske ændringer betyder meget hurtige og løbende forandringer i virksomheder og på arbejdsmarkedet. Gamle job forsvinder, og nye opstår. Begrebet livsstilling forældes, efterhånden som der bliver færre og færre job inden for de traditionelle brancher, og der opstår nye jobtyper og nye typer af økonomier. Den nye informationsteknologi giver også mulighed for bedre adgang og nye tilgange til livslang læring, som f.eks. fjernundervisning og læringsværktøjer, der udnytter informationsteknologien. Samtidig skønner man, at 80 pct. af teknologien vil være mindre end ti år gammel i år 2005, mens 80 pct. af arbejdsstyrken vil have en uddannelse, der er mere end ti år gammel. 11
Europas befolkning bliver gennemsnitligt ældre. Det vil føre til relativt færre nyuddannede unge på arbejdsmarkedet. Ifølge UNICE 1 vil dette forværre den allerede eksisterende mangel på kvalificeret arbejdskraft, da tilgangen af nye kvalifikationer mindskes, mens forandringernes hastighed stiger. Balancen mellem tilgang og afgang fra arbejdsmarkedet har hidtil været positiv, men er gradvist blevet forrykket siden begyndelsen af 1990erne. Den bliver negativ inden for de næste ti år. Det vil være den altovervejende udfordring for virksomhederne, da deres konkurrenceevne afhænger af evnen til at finde, fastholde og anvende kvalificeret arbejdskraft. Uddannelser, afsluttet inden for desidste10 år Ny teknologi Uddannelser, afsluttet for mere end 10 år siden 1995 2005 Eksisterende teknologi 1995 2005 Kilde: Europa-Ko mmissio nen 1 Se Releasing Europe s employment potential: companies views on European Social Policy beyond 2000, UNICE, september 1999. 12
En højtuddannet arbejdskraft er nøglen til den europæiske konkurrenceevne Det er afgørende for udviklingen i mange højteknologiske virksomheder, at der står en videnskabeligt og teknisk kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Desuden er lederkvalifikationer en afgørende faktor for virksomheder i vækst. Imidlertid har Den Europæiske Union færre kandidater inden for de eksakte videnskaber og erhvervsledelse end dens handelskonkurrenter. Ifølge UNICE 1999 Benchmarking Report 2 er der tre gange så mange forskere, der arbejder i erhvervslivet, og næsten fem gange så mange nye MBA ere i USA som i EU. Uden tilstrækkeligt mange mennesker med passende kvalifikationer bliver virksomhedernes evne til at ekspandere væsentligt forringet. Det er specielt vigtigt for små og mellemstore virksomheder (SMV ere), fordi små virksomheder i vækst er meget afhængige af, at det eksterne arbejdsmarked kan levere folk med tilstrækkelige kvalifikationer. Forskere i den private sektor - 1996 Pr. 10.000 personer i arbejdsstyrken 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 EU - 14 USA 0 Ki ld e: OECD 2 Se Fostering Entrepreneurship in Europe, the UNICE Benchmarking Report 1999, UNICE, maj 1999. 13
Nye MBA ere - 1997 NyeMBA ereitusinder 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Europe USA Kilde: Det AmerikanskeUddannelsesmi nisterium, EFMD, EFER 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Uddannelsessystemerne skal forbedres for at imødekomme de udfordringer, der ligger i de teknologiske ændringer og globaliseringen Som ændringerne tager til, og behovet for yderligere kvalifikationer vokser, har virksomhederne brug for tilpasnings- og beskæftigelsesegnede ansatte. Beskæftigelsesegnethed er et begreb med mange facetter og er mere end blot evnen til at være ansat. Det omfatter god karriereplanlægning og erhvervsvejledning, den rigtige løbende læring gennemført af motiverede personer, kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for behovet på arbejdsmarkedet, individuel tilpasningsevne og kvalitet i arbejdsgivernes brug af menneskelige ressourcer. Kvaliteten af uddannelse skal derfor forbedres for at imødekomme udfordringerne fra globaliseringen og udviklingen af informations- og kommunikationssamfundet. Kvalitet kan i denne sammenhæng beskrives som evnen til at imødekomme virksomhedernes behov samt fleksibilitet, tilpasningsevne og gennemsigtighed. 14
Det må imidlertid understreges, at uddannelse ikke kan erstatte de nødvendige reformer på arbejdsmarkedet. Disse reformer skal forholde sig til de strukturelle årsager til arbejdsløsheden i EU, selv om de konkrete løsninger vil variere fra land til land. 15
At skabe en varig kultur med livslang læring fra grundskolen og op gennem arbejdslivet For at komme de stadigt hurtigere ændringer i samfundet og arbejdslivet i forkøbet skal alle dele af samfundet præges af en livslang læringskultur. Strategierne skal lægge vægt på at styrke fundamentet for livslang læring, fremme sammenhængen mellem læring og arbejde samt fastlægge alle de involveredes roller og ansvar. Arbejdsgiverne bør derfor spørges til råds og høres af regeringerne og de offentlige myndigheder om, hvordan strategier for livslang læring skal implementeres, inklusiv erhvervsvejledning, så de imødekommer erhvervslivets behov, manglen på kvalificeret arbejdskraft samt bidrager til at nedbringe arbejdsløsheden. Der skal implementeres sammenhængende strategier for livslang læring Traditionelt har uddannelsespolitikkens fokus været rettet mod at forberede de unge til arbejdslivet. Men de strukturelle ændringer, der påvirker samfundsøkonomien, har gjort det nødvendigt også at opdatere kvalifikationer og færdigheder. Det kræver udvikling af strategier for livslang læring, der tager udgangspunkt i grundskolen. Samtidig skal der implementeres en ny synsvinkel og en holdningsændring. Livslang læring skal bygge på et solidt fundament for fortsat læring gennem hele arbejdslivet. Uddannelse fra den tidlige barndom skal forberede små børn socialt og bogligt på deres start i grundskolen. Resten af grundskolen og ungdomsuddannelserne skal give et fundament af grundlæggende færdigheder, der forbereder de unge på at blive produktive medlemmer af samfundet. Videregående uddannelser giver 16
derudover den enkelte en række muligheder for at få viden og færdigheder på et højt niveau. Livslang læring omfatter mere end blot at give voksne en second-chance uddannelse eller et kursus. Livslang læring er et koncept, der spænder over formel læring (i skoler, erhvervsskoler og i højere uddannelsesinstitutioner samt i voksenundervisning) og uformel læring (i hjemmet, på arbejdspladsen). Det omfatter udbredelsen af en livslang læringskultur på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Strategier for livslang læring skal imødekomme erhvervslivets behov, hvis de skal have en effekt Ændret efterspørgsel, ny teknologi og nye former for arbejdsorganisering kræver en løbende opgradering af arbejdskraften. Virksomhederne søger selv i stigende grad at blive lærende organisationer for at kunne være konkurrencedygtige, dvs. at få en arbejdsstruktur og en erhvervskultur, der fremmer løbende udvikling af arbejdsstyrken. Med den stigende alder i Europas befolkning er det især vigtigt at udvikle strategier, som også tager hensyn til ældre arbejdstageres behov. Livslang læring skal afpasses efter erhvervslivet. Det betyder, at de ansatte skal udstyres med en række kvalifikationer og færdigheder, der er relevante for arbejdsgivernes behov. De omfatter: værdier og holdninger, der hænger sammen med arbejdet grundlæggende færdigheder (at kunne regne, læse og skrive) nøglefærdigheder (f.eks. sociale færdigheder, IKT, problemløsning) interkulturelle færdigheder, herunder sprogfærdigheder tidssvarende jobspecifikke færdigheder. 17
Med de stadig flere forandringer og den nye teknologi er det vanskeligt nøjagtigt at forudsige hvilken viden og hvilke færdigheder, der skal opnås. Derfor skal ansvaret for livslang læring være personligt, og den enkelte må omstille sig, være fleksibel og parat til at opnå nye færdigheder. Livslang læring skal derfor bygge på evnen til at lære, hvordan man imødekommer forandringer på arbejdspladsen. Virksomhederne søger på grund af forandringernes tempo i stadigt stigende omfang at indføre fleksible modeller for arbejdsorganisering. Uddannelse skal derfor tilrettelægges fleksibelt, så man integrerer forskellige metoder (uddannelse på arbejdspladsen, uformel læring) og anvender ny teknologi. Det væsentligste er at målrette uddannelsesinvesteringen mod virksomhedernes behov inden for rammerne af en overordnet strategi. Der er også andre måder at opnå færdigheder på end ved traditionelle former for uddannelse. Virksomheder øger og udvikler færdigheder inden for deres egen arbejdsstyrke. Investering i uddannelse kan derfor ikke blot måles i input (udgifter), men skal også måles i output (virksomhedens øgede resultat). Udvikling af benchmarking kan være et værdifuldt værktøj. Et andet vigtigt element er at slå bro mellem den akademiske verden, forskningsverdenen og erhvervslivet, så uddannelsernes resultat imødekommer virksomhedernes behov. Det er også nødvendigt at løse de specielle problemer, som SMV ere står overfor. Det er ofte mere vanskeligt for dem at tilbyde intern uddannelse på grund af størrelsen. For at gøre det nemmere at uddanne de ansatte kan der etableres partnerskaber mellem SMV ere og større virksomheder og skabes netværk mellem SMV ere. Der er også særlige problemer med at finde relevant ekstern uddannelse. Derfor må der findes nye måder at imødekomme deres behov, f.eks. ved brug af ny informations- og kommunikationsteknologi. 18
Livslang læring kræver samarbejde og partnerskab mellem alle interessenter Livslang læring er en mulighed med mange fordele både for den enkelte og for virksomhederne. Livslang læring gør den enkelte i stand til at bevare sin erhvervsevne, udvikle sig arbejdsmæssigt, holde trit med et arbejde og arbejdsmiljø i forandring samt skifte til nye arbejdsområder. Alle virksomheder vil få gavn af en mere erhvervsegnet og tilpasningsegnet arbejdsstyrke, der kan bidrage til højere rentabilitet og produktivitet. Selv om livslang læring lægger et stort ansvar på den enkelte for at bevare sin erhvervsevne gennem hele arbejdslivet, kræver det samarbejde mellem alle interessenter: arbejdsgivere, enkeltpersoner, regeringer, uddannelsesudbydere. Samarbejde er nødvendigt på alle trin og mellem alle involverede. Hvordan ansvaret for disse interesser deles vil variere fra land til land, afhængig af de forskellige traditioner samt af de juridiske og skattemæssige forhold i de enkelte medlemslande. Grundlæggende læring er primært et regeringsansvar. Medlemslandenes grundlæggende læringssystemer skal leve op til de højeste kvalitetskrav og give de unge et solidt fundament for deres arbejdsliv. Der skal specielt lægges vægt på nye færdigheder: sprog og kommunikation samt evnen til at bruge informationssamfundets værktøjer. Det er yderst vigtigt at opbygge en forandringskultur allerede i grundskolen. Der skal lægges særlig vægt på læreres og underviseres skiftende roller og behov. Livslang læring vil først blive en realitet, når en livslang læringskultur har spredt sig til skoler, universiteter og uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at uddannelsesmiljøer skal være åbne, interaktive og inkluderende ved hjælp af ny IKT. Arbejdsgiverne spiller en central rolle i udviklingen af strategier for livslang læring. Imidlertid kan de kun tage det økonomiske ansvar for den del af den livslange læring, der er direkte jobrelateret jf. national lovgivning og praksis. Mens det er ledelsens opgave at formulere målsætninger for kom- 19
petenceudviklingen og give gode muligheder for læring har hver enkelt et ansvar for sin egen kompetenceudvikling i arbejdslivet. Forbedring af den europæiske arbejdsstyrkes niveau afhænger ikke blot af virksomhedernes, men også af det offentliges investering. En mere effektiv målretning af de offentlige udgifter skal imødekomme de krav, der stilles fra et arbejdsmarked i forandring. Derfor er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Udvikling af erhvervsvejledning og rådgivning skal prioriteres højt, så det starter i grundskolen og fortsætter gennem hele arbejdslivet. Men den enkelte bør tage ansvaret for at søge rådgivning, når det er nødvendigt. Det vil mindske den nuværende mangel på kvalificeret arbejdskraft og gøre den enkelte mere erhvervsegnet. Arbejdsgivere skal være tæt inddraget i erhvervsvejledningen, bl.a. ved at give oplysninger om virksomhedernes behov. Udgifter til uddannelse pr. indbygger i 1997 - i Euro Euro 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 EL ES IT F UK Be l/lux D DK A S US Kilde: Europa-Kommissionen 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 20
En europæisk dimension på uddannelsesområdet Fuldførelsen af det indre marked og især arbejdsstyrkens frie bevægelighed og virksomhedernes voksende internationalisering peger på en europæisk dimension på uddannelsesområdet. Det stiller spørgsmål til Den Europæiske Unions rolle på uddannelsesområdet - inden for grænserne af Traktatens beføjelser. Efter UNICE s mening bør Den Europæiske Union stile mod at styrke samarbejdet mellem medlemslandene ved udveksling af erfaringer og gode eksempler med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter frem for at søge at harmonisere de nationale uddannelsessystemer. Endvidere er det også en vigtig opgave for Den Europæiske Union at øge gennemsigtigheden af kvalifikationer. UNICE støtter ikke Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for almen uddannelse og erhvervsuddannelse. Samarbejde versus harmonisering på europæisk plan Fællesskabsinitiativer inden for uddannelsesområdet skal ses inden for rammerne af Traktatens artikel 149 og 150. Traktaten fastslår, at hovedansvaret for uddannelsesområdet ligger i medlemslandene. UNICE mener imidlertid, at Den Europæiske Union kan spille en central rolle ved at støtte nationale aktiviteter. Samarbejdet på EU-niveau kan ske på forskellige måder. Men man skal sætte sig klare mål og søge at skabe synergi mellem de forskellige fællesskabsaktiviteter. Fællesskabet skal ikke forsøge at harmonisere uddannelsespolitik og -systemer på tværs af Europa, men i stedet fremme samarbejde mellem medlemslandene med fuld deltagelse af arbejdsmarkedets parter. 21
Den seneste Bolognadeklaration The European Higher Education Area er et eksempel på et sådant samarbejde mellem medlemslandene. Deklarationen blev underskrevet den 19. juni 1999 af 31 regeringer. UNICE støtter deklarationen og mener, at dens underliggende målsætning om at øge den internationale konkurrenceevne i de højere uddannelser i Europa samt at fremme de studerende og lærernes mobilitet er værd at stræbe efter. UNICE opfordrer regeringerne til at lade deklarationen træde i kraft, så dette vigtige område kan udvikles. UNICE mener også, at anden generation af programmerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse (Socrates II, Leonardo da Vinci II, Youth) skal udnyttes fuldt ud. Disse programmer skal rettes mod at øge kvalitet og innovation i uddannelserne. Det er også vigtigt at udvikle valoriseringsog udbredelsesaktiviteter for at fremme effekten af disse programmer. På grund af forskelle i de nationale uddannelsessystemer og - politikker skal man imidlertid ikke implementere ensartede løsninger for alle. UNICE mener snarere, at det er vigtigt at fortsætte med at udveksle informationer og erfaringer gennem udbredelse af god praksis og fornyelse af produkter og systemer. Nøglen til at skabe en europæisk dimension i almen uddannelse og erhvervsuddannelse er at øge gennemsigtigheden UNICE er enig i, at man skal forbedre gennemsigtigheden i kvalifikationer for at fremme mobiliteten på tværs af Den Europæiske Union og lette vejen for alle, der udøver deres job i medlemslandene. UNICE støtter aftaler, der etableres nationalt af enten arbejdsgivere alene eller af arbejdsgivere og ansatte i fællesskab, og som vil gøre det nemmere for alle, der forlader uddannelsessystemet på et eller andet niveau, at få et formelt statsanerkendt afgangsbevis. 22
Det kan hen ad vejen ske i en standardiseret form for at lette en tværnational anerkendelse, men det essentielle er, at det er statsanerkendt. UNICE mener imidlertid, at Fællesskabets forslag om at udvikle europæiske kvalifikationsnormer for uddannelse ikke er berettiget. Arbejdsgivere er ved ansættelse opmærksomme på, at færdigheder, der er opnået ved uformel uddannelse og erhvervserfaring, er yderst værdifulde. De søger ligeledes oplysninger om færdighed og viden for at vurdere disse i forhold til virksomhedens behov. I den forbindelse er arbejdet i CEDEFOP og Det Europæiske Forum for Gennemsigtighed i Kvalifikationer af stor betydning, og det bør styrkes yderligere. Uddannelsespolitik er kun et delvist svar på EU s arbejdsløshedsproblemer Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsespolitik og Den Europæiske Beskæftigelsesstrategi, der er centreret om de fire søjler: arbejdsevne, entreprenørskab, tilpasningsevne og lige muligheder. En stor del af de 22 retningslinjer for beskæftigelse og de nationale handlingsplaner (NAP er), der implementerer disse retningslinjer, beskæftiger sig med den rolle, uddannelse spiller i beskæftigelsesstrategien. UNICE mener, at retningslinjerne giver mulighed for at udvikle en politik, der øger konkurrenceevnen ved at lægge vægt på udviklingen af de menneskelige ressourcer. Hvis udviklingen af de menneskelige ressourcer skal have en effekt på den generelle beskæftigelsessituation, må den opfylde erhvervslivets behov og være en del af en integreret strategi. Implementering af de nødvendige arbejdsmarkedsreformer er primært medlemslandenes ansvar. Imidlertid kan en sammenligning med andre landes beskæftigelsespolitik være værdifuld ved at give et fingerpeg om, hvordan man kan tackle en høj arbejdsløshed. 23
Forberedelse af ansøgerlandes indtræden: uddannelsens rolle UNICE mener, at Den Europæiske Union spiller en vigtig rolle, når man forbereder ansøgerlandes indtræden. Som en del af planlægningen er der blevet finansieret projekter, der skal fremme en reform af uddannelsessystemerne gennem udvikling af læseplaner og undervisningsmateriale. Desuden er planlægningen støttet af projekter, der skal øge mobiliteten for lærere og studerende - hovedsagelig gennem TEMPUS-programmet. Ansøgerlande er også blevet tilsluttet Fællesskabsprogrammer som f.eks. Leonardo da Vinci-programmet. Ansøgerlandes specielle behov, herunder erhvervslivets behov, inden for uddannelsesområdet skal vurderes. På denne baggrund er det nødvendigt at definere en strategi for at se på de metoder, man kan tage i anvendelse for at inddrage ansøgerlande i Fællesskabets uddannelsesinitiativer så de er forberedt på deres indtræden i Den Europæiske Union. 24