Bioanalytikeruddannelsen i Odense Gældende for Studieordningen af juli 2009 1
1. BIOANALYTIKERUDDANNELSEN, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 5 2. UDDANNELSEN 5 2.1 Uddannelsens undervisningsformer 5 2.2 Generelt om studieordning og studieplanerne 6 2.3 Klinik - generelt om klinisk undervisning og praksisstudier 6 2.4 Litteratur og studieplan 6 2.5 Deltagelsespligt 6 2.6 Eksamensbestemmelser 7 2.7 Brug af modersmål ved opgavebesvarelse og eksamen og særlige prøvevilkår 7 2.8 Studievejledning 8 2.9 Modtagelse af nye studerende 8 2.10 Tavshedspligt 9 2.11 Autorisation 9 2.12 Internationale muligheder 9 3. ANDRE FORHOLD VEDRØRENDE UDDANNELSEN 10 3.1 Ansøgning om merit 10 3.2 Dispensationsansøgninger i forbindelse med afvikling af eksamen 10 3.3 Studenteropgaver, herunder etiske og juridiske retningslinjer for opgaveskrivning 10 3.5 Forsikring af den studerende under studiet 11 3.7 Klageadgang 12 3.8 Beskeder til studerende 13 3.9 Offentliggørelse af tidsplaner til eksamen 13 3.10 Orlov 14 3.11 Overflytning til anden bioanalytikeruddannelse 14 2
3.12 SU (statens uddannelsesstøtte) og SPS (specialpædagogisk støtte) 14 3.13 Transportudgifter 14 3.14 Udgifter i forbindelse med bacheloropgave 15 3.15 UCL hjemmeside 15 3.16 Fronter elektronisk undervisnings- og konferencesystem 15 4. FACILITETER 15 4.1 Åbningstid 15 4.2 Adgang til uddannelsesstedet 15 4.3 Projektorer og fladskærm i grupperum 16 4.4 Bibliotek 16 4.5 Bogindkøb 16 4.6 Fotokopiering og print 16 4.7 IT muligheder 17 4.8 Lån af lokaler 17 4.9 Studiekort 17 5. PRAKTISKE OPLYSNINGER 18 5.1 Fredagsbar 18 5.2 Kantine 18 5.3 Opsætning af postere o.lign. på vægge og døre 18 5.4 Oprydning og rengøring 18 5.5 Rygning 18 6. RELEVANTE KONTAKTER 19 6.1 Fagforening 19 6.2 Kollegie- og værelsesanvisning 19 6.3 =yt Studenter hus i Odense, =SiO 19 3
6.4 Studenterrådgivningen 20 6.5 Odense som studieby 20 4
1. Bioanalytikeruddannelsen, University College Lillebælt Bioanalytikeruddannelsen Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Tlf. 63 18 31 00 Email: bioanalytiker@ucl.dk Hjemmeside: www.ucl.dk University College Lillebælt består af professionsbacheloruddannelser inden for fysioterapi, sygepleje, ergoterapi, radiografi, bioanalytiker, pædagog, lærer, socialrådgivning og offentligadministration. Endvidere af efter- og videreuddannelsestilbud samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Geografisk er institutionen placeret i Odense, Svendborg, Vejle og Jelling. 2. Uddannelsen Uddannelsen er tilrettelagt på baggrund af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse, nr. 652 af 29. juni 2009 og udmøntes i Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse af 23. juli 2009, modul- og studieplaner udarbejdet for alle moduler i uddannelsen samt i studie- og lektionsplaner og prøvebeskrivelser. Endvidere er uddannelsen tilrettelagt efter Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27. juni 2012 og lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, nr. 877 af 4. august 2011. Bekendtgørelserne findes på University College Lillebælts hjemmeside (lovstof): www.ucl.dk 2.1 Uddannelsens undervisningsformer Bioanalytiker studiet uddanner til en omverden, der er i konstant forandring. Det stiller store krav til den færdiguddannede bioanalytiker, som må være i stand til at opsøge ny viden, deltage i livslang læring, samarbejde med mange aktører, løse bioanalytikerfaglige problemstillinger og formidle disse til forskellige målgrupper. Disse kompetencer søges i uddannelsen fremmet ved anvendelse af en række forskellige undervisnings- og studieformer. Det overordnede pædagogiske mål er, at undervisningen tilrettelægges med henblik på både faglig og pædagogisk progression og at den enkelte studerende får mulighed for at kombinere den kliniske erfaring med teoretiske viden. For at erhverve og udvikle selvstændighed, samarbejdsevne, evne til refleksion og til at skabe faglig fornyelse, må den enkelte studerende have et tæt og aktivt samspil med undervisere, kliniske underviser og medstuderende. 5
De pædagogiske metoder i undervisningen varierer mellem praktiske øvelser på kliniske uddannelsessteder, forelæsninger på uddannelsesinstitutionen, foredrag, workshops, temadage, studenteroplæg, problem- eller casebaseret undervisning, undervisning i laboratorier. Alle metoder har som formål, at den studerende kan opleve perspektiv og sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagområder og mellem den teoretiske og kliniske undervisning. Der anvendes undervisningsformer og metoder, der søger at fremme innovative kompetencer og selvstændighed i læringsprocessen. 2.2 Generelt om studieordning og studieplanerne Studieordningen for Bioanalytikeruddannelsen danner udgangspunkt for studieplanerne. Studieordningen ligger på hjemmesiden. Forud for modulstart kan studieplanerne ses på Fronter Med henblik på til stadighed at forbedre uddannelsens indhold og pædagogiske tilrettelæggelse, er det obligatorisk, at du medvirker ved uddannelsens forskellige evalueringstiltag. 2.3 Klinik - generelt om klinisk undervisning og praksisstudier I uddannelsen indgår klinisk undervisning og praksisstudier som en del af undervisningen. De kliniske undervisningsperioder er tilrettelagt som heldagspraktik på kliniske uddannelsessteder inden for sundhedsområdet og/eller områder med tilsvarende bioanalytisk praksis. Et tæt samarbejde mellem uddannelsen og de kliniske uddannelsessteder har til formål at styrke sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og praksis. Som studerende i klinikken indgår du i autentisk bioanalytikerarbejde med analyse og undersøgelse af biologisk materiale under vejledning af en klinisk underviser eller anden uddannet bioanalytiker Som studerende skal du ikke selv finde klinikplads. Når du er optaget som studerende er du automatisk sikret klinikplads gennem hele uddannelsen. Studerende med behov for særlige foranstaltninger i forbindelse med klinikophold, opfordres til at kontakte studievejleder eller uddannelseskoordinator i klinikken. 2.4 Litteratur og studieplan Forud for modulstart lægges en studieplan over modulet på Fronter. I studieplanen kan du læse om de enkelte fags mål og indhold samt se en litteraturliste. Udover den obligatoriske litteratur kan underviseren anbefale anden litteratur samt artikler, som den studerende selv kan opsøge. Lån af den nødvendige litteratur kan ikke altid ske på skolens eget bibliotek, idet kapaciteten her er begrænset. 2.5 Deltagelsespligt Den studerende deltager i de planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulets tema og centrale fagområder med henblik på at opnå det for modulet beskrevne læringsudbytte. Det fremgår af de enkelte modulers planer om der er deltagelsespligt i den teoretiske undervisning. De studerendes deltagelsespligt i de kliniske undervisningsperioder har et 6
omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen. Den kliniske underviser skal godkende de studerendes deltagelse i klinikperioderne for at kunne blive indstillet til eksamen. Opfyldelse af deltagelsespligt er forudsætning for at den studerende kan indstilles til prøven i det pågældende modul. 2.6 Eksamensbestemmelser Der henvises til Bek. nr. 714 af 27. juni 2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bekendtgørelsen findes på www.ucl.dk. En studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. 1. omprøve afvikles inden udgangen af det igangværende studieår (sept.-aug.). 2. omprøve afvikles i forbindelse med næste ordinære prøve. University College Lillebælt, Bioanalytikeruddannelsen kan give en studerende tilladelse til indstilling til yderligere prøveforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Ansøgning om tilladelse til at indstille sig, skal afleveres ved studiesekretæren og stiles til uddannelseschefen. Til hver prøve i uddannelsen, er der udarbejdet prøvebeskrivelse, hvor du kan læse om, hvilke konkrete betingelser, der er for at du kan gå til eksamen, formål med prøven og den konkrete eksamensform. 2.7 Brug af modersmål ved opgavebesvarelse og eksamen og særlige prøvevilkår Særlige prøvevilkår er muligt jf. 17 i Bek. om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af 27. juni 2012: Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Ovenstående giver mulighed for at studerende, hvor det er begrundet i relevant helbredsmæssige forhold/funktionsnedsættelse, kan søge om særlige prøvevilkår, herunder forlænget prøvetid. Eksempler på ovenstående forhold kan være: kendt ordblindhed tale/høre/syns besvær dårlig ryg eller andet fysisk handicap væsentlig eksamensangst eller psykisk lidelse, der har indflydelse på studerendes præstation i prøveforløb. Studerende med andet modersmål end dansk kan ligeledes søge om forlænget prøvetid til både mundtlige og skriftlige prøver. Studerende ansøger om særlige prøvevilkår ved ansøgningsskema senest 4 uger før prøvens afholdelse og kan forvente afgørelse senest 2 uger før prøvens afholdelse. Ansøgningen sendes / afleveres til studievejleder eller uddannelseschef. Sammen med ansøgningen afleveres der 7
lægeerklæring/dokumentation/udtalelse fra relevant behandler (undtaget er ansøgninger begrundet i andet modersmål end dansk). 2.8 Studievejledning Studievejledningen på University College Lillebælt på Blangstedgårdsvej er opdelt i en administrativ/central og en faglig/personlig studievejledning. Den centrale studievejledning er placeret i Learning Support Center (LSC) ved biblioteket på Blangstedgårdsvej. Administrativ central vejledning Administrativ vejledning er vejledning af mere generel karakter vedrørende optagelse og hjælp til udarbejdelse af KOT-ansøgning m.m. Den administrative vejledning varetages af en studiesekretær. Den administrative vejledning har fast træffe- og telefontid, der findes på www.ucl.dk. Personlig og faglig vejledning Den personlige vejledning varetages af uddannelsens studievejleder. Den faglige vejledning ligeledes af studievejleder i et tæt samarbejde med uddannelsens uddannelseschef og undervisere. Studievejledningen er et tilbud til dig som studerende, der af forskellige praktiske, faglige og personlige årsager har behov for hjælp og mulighed for at snakke din situation igennem. Du kan drøfte spørgsmål, tanker, muligheder og bekymringer i forbindelse med din uddannelse, uanset om det handler om fysiske, psykiske, sociale og økonomiske emner. Hensigten med studievejledning er, at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i studiet og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. Studievejledningen har endvidere fokus på, at hjælpe den studerende i forbindelse med Studiestart og uddannelsens første moduler Sammenhæng mellem kliniske og teoretisk undervisning Studie- og arbejdsvaner, planlægning af tid, overblik og optimal udnyttelse af tiden. Studievejlederen kontaktes for samtale, spørgsmål eller aftale om møde. Uddannelseschef for Bioanalytikeruddannelsen kan også kontaktes vedrørende spørgsmål forbindelse med studiet. 2.9 Modtagelse af nye studerende De nye studerende mødes første dag på uddannelsen af 2 studerende fra ældre årgang, som sikrer at alle studerende finder lokalet de skal starte i. De studerende bydes velkommen af Uddannelseschefen for Bioanalytikeruddannelsen, som også præsenterer programmet for introduktionsugen. Introduktionen til uddannelsen indeholder både information om Modul 1 og uddannelsen, præsentation af ansatte på uddannelsen, fælles frokost i kantine, præsentation af de kliniske uddannelsessteder samt besøg på klinikstederne på Odense Universitetshospital. 8
Rus-arrangement En gruppe studerende fra ældre årgang er ansvarlige for et rus-arrangement eller rustur. Formålet med at afholde et arrangement eller en rustur er social integration af det nye hold, både internt på holdet og i forhold til ældre årgange på uddannelsen. 2.10 Tavshedspligt Under hele uddannelsen får den studerende kendskab til forhold omkring borgere og patienter, som ikke må videregives til andre. Den studerende modtager, i forbindelse med studiestart, information om det formelle grundlag for tavshedspligten af Uddannelseschef for Bioanalytikeruddannelsen, og skal i den forbindelse underskrive en uddannelseskontrakt. Tavshedspligten er gældende under såvel den teoretiske som den praktiske del af uddannelsen. Tavshedspligten ophører ikke ved afbrud eller endt uddannelse. Brud på tavshedspligten kan medføre bortvisning fra uddannelsen. 2.11 Autorisation Efter afsluttet dansk bioanalytikeruddannelse kan du blive autoriseret af Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt, at du søger autorisation: De ledende bioanalytikere stiller som regel krav om autorisationsbevis ved ansættelse af bioanalytikere Du må kun kalde dig bioanalytiker, hvis du har fået autorisation Ansøgningsskema findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk 2.12 Internationale muligheder Fagforeningen Danske Bioanalytikere samarbejder på uddannelsesområdet med den europæiske bioanalytikerorganisation EPBS og internationalt med verdensorganisationen IFBLS. Yderligere oplysninger fås gennem dbio (www.dbio.dk) Bioanalytikeruddannelsen ønsker at fremme internationalt samarbejde og udvekslingsmuligheder både for uddannelsens studerende og undervisere. Derfor etableres blandt andet bilaterale aftaler om udvekslingsmuligheder gennem det europæiske uddannelsesprogram Erasmus. Studerende på Bioanalytikeruddannelsen vil blive orienteret om internationale muligheder på uddannelsens modul 6. Studerende, der er interesseret i et udlandsophold, skal kontakte international koordinator Charlotte Birk Olsen ( cbol@ucl.dk ). Studerendes og underviseres positive erfaringer fra udlandsophold søges integreret i 9
undervisningen, hvor det findes muligt og relevant ift. faget. Herudover vil der 1 gang om året være skemalagt fælles videndeling fra studerende, der har været på udlandsophold. Alle uddannelsens studerende inviteres denne dag. I øvrigt henvises til International udveksling på Fronter på dit eget hold og til UCL-hjemmesiden. 3. Andre forhold vedrørende uddannelsen 3.1 Ansøgning om merit For at søge merit for et element i uddannelsen skal du sende skriftlig ansøgning med specifik angivelse af, hvilken del af uddannelsen der søges merit for til Uddannelseschef for Bioanalytikeruddannelsen. Der vedlægges undervisningsplaner og anvendt litteratur eller lignende dokumentation for, at du på anden vis allerede har erhvervet de kompetencer, der søges merit for. Du vil blive kontaktet, hvis der er brug for yderligere dokumentation. Du får svar på ansøgningen efter 2 uger. Hvis du vil klage over en meritafgørelse henvises til www.ciriusonline.dk /kvalifikationsnaevn Merit kan gives som enten tidsmæssig afkortning af uddannelsen eller som fritagelse for dele af uddannelsen. 3.2 Dispensationsansøgninger i forbindelse med afvikling af eksamen Dispensationsansøgninger skal afleveres skriftligt til Uddannelseschef eller studievejleder for Bioanalytikeruddannelsen senest umiddelbart efter at studerende er blevet bekendt med problem i forhold til eksamen. 3.3 Studenteropgaver, herunder etiske og juridiske retningslinjer for opgaveskrivning Anvendelse af de studerendes opgaver følger Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelsen, nr. 714 af 27. juni 2012, samt Bekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010 om lov om ophavsret. Etiske og juridiske retningslinjer for opgaveskrivning Empirisk datamateriale kan omfatte data fra patienter/ borgere og deres journaler, dato om patienten fra pårørende og sundhedspersonale, samt data indsamlet ved observationsstudier. Den studerende er ved alle former for dataindsamling forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer. Anonymisering De som skriver opgaven eller kopierer den har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, som kan føre tilbage til personer eller steder der fremkommer i opgaven (følsomme data) Opgaven må ikke indeholde oplysninger, som er irrelevante i forhold til opgavens indhold 10
Nødvendige data om personer eller steder skal sløres, så opgavens indhold ikke kan føres tilbage til bestemte personer eller steder Eksempler på data som betragtes som følsomme data: Navne på patienter/ klienter/ borgere, pårørende, behandlere, personale, institution/ arbejdsplads Fødselsdata, nødvendige data bør fremstå som alder (68år) Genkendelige diagnoser Indlæggelsesdato Adresse, hjemkommune m.v. Samtykke Når personalet er informanter, indhenter de studerende tilladelse til at gennemføre dataindsamlingen hos kontaktpersonen på værtsstedet. Når tilladelsen er givet, informerer den studerende informanterne om projektets formål og dataindsamling. Dvs et mundtligt samtykke. Hvis en patient involveres som informant i en dataindsamling, skal patienten forinden give et skriftligt samtykke. De studerende skal anmode kontaktpersonen på værtsstedet om tilladelse til at iværksætte dataindsamling til brug i projektopgaven. Denne person indhenter et mundtligt samtykke hos patienten og når dette foreligger, informerer de studerende patienten om dataindsamlingen. Efterfølgende skal patienten underskrive en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen skal opbevares i afdelingen, og skal makuleres, når opgaven er bedømt. Informanterne skal gøres opmærksomme på, at de ikke har krav på at se den færdige opgave. Ansvar for data alle lydoptagelser, video-optagelser, skriftlige noter m.v. opbevares forsvarligt under opgavebearbejdelsen og destrueres efter brug. Transskribering kan vedlægges opgaven i anonymiseret form. Vær opmærksom på, at det er vanskeligt at anonymisere interviewede personer overfor værtsstedet, og det anbefales at fjerne transskriberinger, hvis opgaven udleveres. Reference til disse retningslinjer Bekendtgørelse nr. 95 af 7. Februar (2008) af lov om Sundhedsloven, kap.9, tavshedspligt, videregivelse af helbredsoplysninger m.v. (set 2012 april). http://www.retinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114054 3.5 Forsikring af den studerende under studiet Som studerende på Bioanalytikeruddannelsen kommer du i situationer som involverer andre personer og diverse udstyr. Nedenfor kan du se, hvornår det er din egen forsikring (ulykkes- og ansvarsforsikring) der skal dække, og hvornår du er dækket ind på anden vis. 11
Kommer selv til skade Under skoleophold Den studerende er dækket, når vedkommende selv har tegnet en heltidsulykkesforsikring. Se om forsikringer på www.forsikringogpension.dk, vælg Forsikringsoplysningen. Under klinik Studerende er dækket af arbejdsskadesikringsloven under klinikophold. Skader skal anmeldes af klinikstedet. Studerende skal straks melde en skade til den kliniske underviser på klinikstedet. Forvolder skade på andre eller deres ting Under skoleophold Den studerende er dækket, når vedkommende selv har tegnet en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikring er indeholdt i en indboforsikring (også kaldet familieforsikring). Se www.forsikringogpension.dk, vælg Forsikringsoplysningen. Under klinik Den studerende er dækket af en erhvervsansvarsforsikring under klinik i ind- og udland, når den studerende er medlem af Danske Bioanalytikere (dbio). Forsikringen er tegnet af dbio-c i Runa Forsikring, policenummer R52-3571972. Skader skal anmeldes af dbio-c. 3.7 Klageadgang Regler om klager og dispensationsmuligheder i forbindelse med prøver i uddannelsen findes i studieordningen, eksamensbekendtgørelse og i de enkelte modulers prøvebeskrivelser. Klageprocedurer Vedrørende studerendes klager over: Forhold vedrørende den teoretiske del af uddannelsen. Hvis tilrettelæggelse og indhold af et eller flere modulforløb ikke svarer til det beskrevne i studieordningen/ studieplaner og/eller fagbeskrivelser eller der er utilfredshed med en underviser, har den/ de studerende mulighed for: 1. at gøre underviseren opmærksom på uoverensstemmelsen(mundtligt). 2. at søge vejledning hos en tredjepart, fx uddannelseschefen, eller en studievejleder som vil bidrage med hjælp til en konstruktiv løsning. Hvis problemet ikke løses i fællesskab kan den studerende indgive skriftlig klage til uddannelseschefen, som træffer afgørelse om afvisning af klagen, eller videre behandling af klagen med handlingsforslag. Klagen skal være velbegrundet og konkret. Skriftlig klage besvares skriftligt senest 4 uger efter indgivelse. 12
Forhold vedrørende den kliniske undervisning. Lever det kliniske undervisningssted efter den/de studerendes mening ikke op til det beskrevne uddannelsesforløb, eller er der utilfredshed med en klinisk underviser, skal den/de studerende gøre følgende: Fortælle dette over for den kliniske underviser umiddelbart og mundtligt. Det skal være velbegrundet og konkret, samt tage udgangspunkt i den kliniske fagbeskrivelse, og/ eller det beskrevne uddannelsesforløb. Lykkes det ikke at løse problemet i den sammenhæng, skal de implementerede parter gøre følgende: Søge vejledning hos en tredjepart fx den ledende bioanalytiker på klinikstedet, eller uddannelseskoordinatoren, som vil bidrage med hjælp til en konstruktiv løsning. Hvis problemet ikke løses i fællesskab kan den studerende indgive skriftlig klage til uddannelseschefen, som træffer afgørelse om afvisning af klagen eller viderebehandling af klagen med handlingsforslag. Klagen skal være velbegrundet og konkret. I forbindelse med behandling af klagen, tager uddannelseschefen kontakt til det kliniske undervisningssteds leder. Uddannelseschefen indkalder den/de studerende, de pågældende kliniske underviser/er, leder og evt. tredjepart/er til et møde, hvor de tilstedeværende drøfter problemet /- erne. Det er uddannelseschefen der er ansvarlig for at indhente og formidle relevant pædagogisk og faglig dokumentation, som er nødvendigt for at få et overblik over klagen. Klagen og evt. svar fra den person klagen omhandler, skal forelægge skriftligt ved mødet. Bioanalytikeruddannelsen er ansvarlig for at udarbejde et notat fra mødet. Skriftlig klage besvares skriftlig senest 14 dage efter endt klinisk undervisningsforløb. 3.8 Beskeder til studerende Beskeder eller meddelelser til studerende fra Studieadministration, Uddannelseschef og undervisere gives i holdrum på Fronter eller via de studerendes UCL mailadresse. Det er de studerendes eget ansvar at tjekke deres ucl-mail jævnligt, da der her vil blive sendt beskeder om reeksamener, dispensationer el.lign. til brug for eks. indstilling til eksamen. Ved skemajusteringer indenfor indeværende uge, vil der blive lagt besked på Fronter. Ved skemaændring i efterfølgende uger, vil dette udelukkende fremgå af web-skema. 3.9 Offentliggørelse af tidsplaner til eksamen Det tilstræbes at tidsplaner vil blive lagt på Fronter senest 10 dage før prøvens afholdelse. Uddannelsesinstitutionen gør studerende opmærksomme på, at der jf. offentligheds- og forvaltningslovens bestemmelser omkring tavshedspligt ikke kan gives oplysning til pårørende eller andre om de studerendes studieforløb uden de studerendes skriftlige samtykke. Institutionen oplyser 13
derfor ikke eksamensresultater, eksamenstider-/lokaler eller andre informationer relateret til enkelt studerende. Den studerende skal derfor være opmærksom på selv at videregive oplysninger som disse til deres pårørende, hvis de ønsker dette. 3.10 Orlov Ansøgning om orlov behandles af Uddannelseschef for Bioanalytikeruddannelsen ud fra en skriftlig begrundelse for personlige og studiemæssige/faglige årsager til ønsket om orlov. Ved behandling af orlovsansøgningen lægges vægt på formålet med den ansøgte orlov. Principielt kan orlovens varighed højst være 1 år. En orlovsansøger skal, inden ansøgning udfærdiges, kontakte studievejlederen vedrørende plan for det fortsatte uddannelsesforløb og gennemgang af evt. praktiske spørgsmål, der skal løses. Ansøgningen skal indeholde følgende: Årsag til orlov Ønsket orlovsperiode Evt. dokumentation (fx lægeerklæring) Forslag til plan for det videre studieforløb 3.11 Overflytning til anden bioanalytikeruddannelse Af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov ved videregående uddannelsesinstitutioner nr. 210 af 1. marts 2013 fremgår: Overflytning til samme uddannelse ved en anden institution kan, medmindre der foreligger særlige forhold, tidligst ske, når den studerende har besået prøver svarende til første studieår på den modtagende uddannelse. En ansøgning om overflytning fra University College Lillebælt til en anden institution skal sendes til den modtagende institution med kopi til University College Lillebælt. Bilag med relevante oplysninger vedlægges. Kontakt den modtagende institution for oplysning om, hvad der ønskes af bilag. Når overflytning er aftalt, skal studievejleder og studiesekretariat orienteres. 3.12 SU (statens uddannelsesstøtte) og SPS (specialpædagogisk støtte) SU (stipendium), studielån og SPS søges ved Uddannelsesstyrelsen under Undervisningsministeriet. (www.udst.dk) De studerende skal selv taste en ansøgning i minsu, som findes på hjemmesiden www.su.dk. Under minsu kan de studerende få direkte adgang til at se aktuelle data og lave ændringer i SUforhold. For at kunne logge på minsu, skal man have en NemID. Det er gratis at få en NemID studerende kan se, hvordan man får en sådan på styrelsens hjemmeside www.su.dk Bioanalytikeruddannelsen har en SU-medarbejder i studiesekretariatet, hvor de studerende kan få hjælp og vejledning i alle SU-forhold. 3.13 Transportudgifter 14
Bioanalytikeruddannelsen refunderer ikke transportudgifter i forbindelse med undervisning på Blangstedgårdsvej heller ikke til klinisk undervisning på kliniske uddannelsessteder.. Rabat til transport søges via minsu, som findes på hjemmesiden www.su.dk 3.14 Udgifter i forbindelse med bacheloropgave Der kan hos Uddannelseschefen for Bioanalytikeruddannelsen søges om dækning til nødvendig porto i forbindelse med udsendelse af informationsbrev, spørgeskemaer og lignende. Derudover giver uddannelsen normalt ikke økonomisk støtte til bachelorprojekter. 3.15 UCL hjemmeside På www.ucl.dk kan du finde yderligere informationer om såvel bioanalytikeruddannelsen som University College Lillebælt. 3.16 Fronter elektronisk undervisnings- og konferencesystem University College Lillebælt anvender Fronter som kommunikations platform. Fronter kører over internettet og kræver ingen yderligere installation på din PC. Du får adgang til Fronter på http://www.ucl.dk/fronter. Der er trådløs opkobling på University College Lillebælt. Hjemmefra er du selv ansvarlig for internetopkobling med henblik på adgang til Fronter. 4. Faciliteter 4.1 Åbningstid Studiesekretariatet er åbent for studerende mandag-torsdag kl. 08.00 15.00 fredag kl. 08.00 14.00 SU-vejledning varetages af studiesekretariatet mandag-torsdag kl. 08.00 15.00 fredag kl. 08.00 14.00 4.2 Adgang til uddannelsesstedet Ved studiestart skal du købe et studiekort, der fungerer som adgangskort til Blangstedgårdsvej i de tidsrum, hvor indgangsdørene er aflåst. Du har derved mulighed for at benytte studiefaciliteterne, når du har brug for det. Du skal bruge dit studiekort til at identificere dig, hvis vagtselskab efterspørger dette. Hoveddørene er åbne på undervisningsdagene fra kl. 7 til 16. 15
Uddannelsesstedet er helt afhængigt af, at alle medvirker til at holde orden så de personer, der bruger lokalerne efter dig også føler sig velkomne og godt tilpas. Du bedes rydde op efter dig, lukke vinduer og slukke lys når du forlader lokalet. Der er ikke ansat personale til at rydde op efter hverken studerende eller ansatte. 4.3 Projektorer og fladskærm i grupperum Der kan lånes projektorer hos pedellerne på Blangstedgårdsvej inden for deres normale åbningstid. Grupperum med fladskærme skal fortrinsvis benyttes af studerende, som har brug for at anvende denne facilitet. Derudover er der projektorer i alle teoriundervisningslokaler, og studerende opfordres til at bruge disse lokaler efter ophør af planlagt undervisning og at være særlig opmærksom på denne mulighed i spidsbelastningsperioder (ofte op til eksamen). 4.4 Bibliotek Biblioteket på Blangstedgårdsvej ligger i Learning Support Center (LSC). Information om, hvornår bibliotekarerne betjener biblioteket bliver offentliggjort på Fronter. Information om undervisning i litteratursøgning kan findes via opslag på Biblioteket. Biblioteksreglement for University College Lillebælt findes på hjemmesiden www.ucl.dk På bibliotekets hjemmeside kan du også finde adgang til en række studieværktøjer, fx adgang til online ordbøger, problemformuleringsværktøjer og referenceværktøjer. 4.5 Bogindkøb Litteraturliste findes i hvert moduls studieplan, som offentliggøres på Fronter inden modulstart. Litteratur til undervisningen vil bl.a. kunne købes ved: FADL s Medicinske Boghandel Klinikbygningen OUH Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Tlf. 6613 7406 Syddansk Universitets Boglade Campusvej 55 5230 Odense M 4.6 Fotokopiering og print Der er mulighed for at kopiere på de studerendes kopimaskine, som er placeret i Learning Support Center (LSC). 16
Ophavsretlige regler: Vedrørende kopiering af materiale skal opmærksomheden henledes på de ophavsretlige regler, jf. Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010. I University College Lillebælt printer og kopierer studerende via fællesløsningen 'PCounter', hvor studerende indbetaler (fx. med et dankort) til en personlig kopi/print-konto via en hjemmeside. Kopiering kan udføres når den studerende logger sig ind på kopimaskinen med brugernavn og adgangskode. Print kan udføres når den studerende er logget ind på en PC på vores netværk - også med brugernavn og adgangskode. Saldo/restbeløb på kopi/printkontoen vises efter hvert kopi/printjob 4.7 IT muligheder I computer-rummet, lokale F1.13 er 12 computere opstillet. Alle er koblet til en fælles laserprinter i lokalet. Hvis computer eller printer ikke virker kontaktes IT-Support på 6318 3144 eller 4444@ucl.dk 4.8 Lån af lokaler Henvendelse til studiesekretariatet, Anita på mail anha21@ucl.dk 4.9 Studiekort Ved uddannelsens start skal den studerende købe et studiekort. Studiekortet bruges bla. som bevis på optagelse som studerende på Bioanalytikeruddannelsen. Der skal billede på studiekortet, og foto til dette tages i fotorum på uddannelsesstedet, i løbet af den første uge på studiet. Studiekortet koster 50 kr., som betales samlet for dit hold ved udleveringen i Receptionen. Ekspeditionstiden er ca. 1 til 2 uger. Studiekortet afleveres i studiesekretariatet ved uddannelsens afslutning eller hvis du udmelder dig af studiet. Studiekortet giver adgang til forskellige rabatordninger for studerende. Se muligheder her www.studiebyen.odense.dk Internationalt studiekort (ISIC - International Student Identity Card) kan købes hos: Kilroy Travels Vestergade 100 5000 Odense C Tlf. 7015 4015 www.kilroytravels.dk 17
5. Praktiske oplysninger 5.1 Fredagsbar På Blangstedgårdsvej er der tradition for at studerende fra alle uddannelser mødes i Fredagsbaren i kælderen (nedgang mellem Kantine og torvet). Læg mærke til særlige arrangementer ved opslag eller Fronter. 5.2 Kantine Der er kantine for alle studerende og medarbejdere ved Blangstedgårdsvej. Åbningstider findes på opslag ved døren til kantinen. 5.3 Opsætning af postere o.lign. på vægge og døre Der er ikke tilladt at klæbe eller hænge noget op på døre og vægge. Du skal benytte de opslagstavler der er til rådighed. Husk at du har ansvar for det du hænger op dvs. sæt dato på alt du sætter op og når opslaget/poster ikke længere er aktuelt, så skal du fjerne det igen. 5.4 Oprydning og rengøring Brugerne af lokaler har ansvaret for den daglige oprydning i undervisningslokaler, grupperum og studenterophold/køkken. Det forventes, at du som studerende fjerne kopper, service, flasker m.m. efter dig. I bioanalytikerfaglokalet B1.03 skal der også ryddes op efter afholdte øvelser m.m. Gangarealer skal være ryddede og fri. 5.5 Rygning University College Lillebælt er røgfrit, så du må kun ryge udendørs. Rygeregler gælder også for elektroniske cigaretter. 18
6. Relevante kontakter Se hjemmesiden www.ucl.dk 6.1 Fagforening Bioanalytikernes fagforbund er: Danske Bioanalytikere (dbio) Sankt Annæ Plads 30 1003 København K Tlf. 4695 3535 Mail: dbio@dbio.dk www.dbio.dk I løbet af 1. modul på uddannelsen tilbyder Bioanalytikernes fagforening at sende en repræsentant fra dbio og orientere de studerende om fagforeningen, medlemskab o. lign. 6.2 Kollegie- og værelsesanvisning Kollegieboligselskabet tager sig af kollegie- og værelsesudlejning i Odense. Henvendelse sker til: Kollegieboligselskabet, Hinderupgård Niels Bohrs Allé 21 5230 Odense M Tlf. 6613 4008 Email: kbs@kollegieboligselskabet.dk eller www.kollegieboligselskabet.dk 6.3 =yt Studenter hus i Odense, =SiO I Nyt Studenterhus Odense kan du komme til arrangementer som fx fra salsa tema-aften med dans og sydamerikansk spas, til stand-up komik, studiestartsmesser, koncerter med lokale og håbefulde musikere og meget mere. Du kan læse mere om foreningen her på hjemmesiden www.studenterhus.dk Foreningen kan kontaktes på: Nyt Studenterhus i Odense c/o Studiekontoret Syddansk Universitet 19
Campusvej 55 5230 Odense M info@studenterhus.dk 6.4 Studenterrådgivningen Ved Studenterrådgivningen kan du få vejledning, hvis du har mere personlige problemer med fx: at turde stå frem og tale, eksamensangst, ensomhed og kontaktbesvær, gruppeaktiviteter og lign. Du kan enten henvende dig selv eller blive henvist via din studievejleder på bioanalytikeruddannelsen. Al henvendelse er anonym og gratis. Studenterrådgivningen Hinderupgård, Niels Bohrs Allé 21, 5230 Odense M Tlf. 7026 7500, e-mail: odn@srg.dk www.studenterraadgivningen.dk 6.5 Odense som studieby Odense Kommune satser på at gøre Odense til en attraktiv studieby. Kommunen har bla. boliggaranti for studerende. Derfor har byen oprettet hjemmesiden www.studiebyen.odense.dk Her kan du finde alle de aktuelle oplysninger du har brug for som ny studerende i Odense plus en oversigt over Odense Kommunes arrangementer for studerende. 20