velocity TEMA DERFOR LYDER NYE PLADER SÅ DÅRLIGT CD erne spiller højt og grimt LP en vanrøgtes Undgå Remastering-fælden GRATIS CD BEFORE - A Wish Of Life Nummer 23 - November 2010 - kr. 49 BEFORE A WISH OF LIFE Slimede mikrofoner og poesi i en plasticpose DAVID BOWIE STATION TO STATION Live i Falkonér 1976 Peter Hook - Sådan skal du ikke køre en natklub, Something Rotten - Dansk Punk 1977-1985, Månedens bedste bøger, plader og DVD er, Nick Cave og Grinderman, Knud Odde, Lise Cabble, IceAge, Ari Up R.I.P.
Indhold Foto: Anders Reuss Foto: Søren Svendsen Foto: Scanpix Side 10 Tidens urene toneklang Musikindustrien har ofret den gode lyd i et kapløb om at få musikken til at spille så højt som muligt, i stedet for at lyde så godt som muligt. CD er spiller i dag dobbelt så højt som for 25 år siden. Til gengæld er lydkvaliteten dårligere. Det er dynamikken der er ofret. Side 16 Våde og slimede mikrofoner A Wish Of Life med Before fra 1982 regnes som et af firsernes bedste albums. Født ud af Københavns formørkede postpunk-undergrund, er den et mirakel af liv og intensitet, takket være en sanger der var så vild og uregerlig, at musikken aldrig kunne blive konform eller kalkuleret. Side 8 Et glimt af fremtiden i 1976 Da David Bowie besøgte Falkoner Salen på Frederiksberg i april1976, på sin Isolar - turné med Station To Station-albummet, viste han vejen frem mod en helt ny, monokrom rockæstetik. Her blev stafetten givet videre til en ny generation af rock n roll ere. Velocity har talt med to af dem. TEMA - God lyd er en mangelvare 10 CD erne lyder dårligere end nogensinde 13 Nye LP er rummer i langt de fleste tilfælde samme dårlige lyd som de nye CD er 14 Pladebranchen lokker musikfans til at købe plader som de allerede ejer i forvejen. Tricket hedder remastering, men genudgivelserne lyder ikke bedre end originalerne KLASSIKEREN - Before A Wish Of Life 1982 16 Anders Reuss fortæller historien om firsernes ottende-bedste album, gennem helt nye interviews med de overlevende bandmedlemmer VI VAR DER - David Bowie i Falkoner Salen 1976 8 Billedkunstneren Knud Odde og sangskriveren Lise Cabble mindes den legendariske koncertbegivenhed i 1976 NY MUSIK - Vi holder øje med Iceage 6 Alle snakker om de fire snottede københavnske teenagere i Iceage. Vi forsøger at snakke med dem FARVEL TIL - Ari Up 7 En sand feminist og en ægte vildkvinde har forladt os. Vi mindes Ari Up - frontfiguren i The Slits, som døde af cancer den 20. oktober, 48 år ung. ANMELDELSER - Grinderman i Falkoner Salen 20 Nick Cave holder pause med The Bad Seeds, og spillede for en henrykt samling fyrreårige i Falkoner Salen med sit garagepunk-band Grinderman - bestående af Bad Seeds-medlemmer LEDER 5 Chefredaktøren ærgrer sig over, at han bliver ved med at hoppe på limpinden, og køber de samme albums igen og igen. PÅ FORSIDEN David Bowie fotograferet på Isolar-turnéen i 1976. (foto: EMI)
Day Leder Deluxe-udgaver, remastering, genudgivelser... Chefredaktøren hopper på den igen og igen velocity (Velocity [vi lɔs(i)ti] sb hastighed) Har du ikke den i forvejen?, lød det undrende fra min hustru, da jeg ivrigt som et barn flåede et eksemplar af David Bowies Station To Station ud af kuverten fra Amazon. Jo, jeg har albummet i forvejen, men denne her er remastered og indeholder et bonus-dobbelt-livealbum, to lækre billeder af Bowie med rødt hår anno 1976, en læseværdig og indsigtsfuld booklet med forord af Cameron Crowe, komplet med kronologi over Bowies gøren og laden i 1975-1976. Og som prikken over i et indeholder den lille hvide papæske også en reproduktion af en telefonbesked til Geoff MacCormack om, at Bowie har ringet. Men det her er kun den lille boks, forklarer jeg min kære hustru, mens jeg mærker varmen stige op i kinderne. Den store boks indeholder fem CD er og tre LP er, og koster halvfems pund, så jeg har sparet rigtig mange penge, forsøger jeg. Velvidende, at hun aldrig kommer til at forstå det. Og måske burde jeg have ladet være. Alt for stor en del af mit pladebudget går til genudgivelser. Penge som kunne være brugt til at købe ny musik. Tilmed ved jeg af erfaring, at genudgivelserne sjældent medfører en opblomstrende kærlighed til det værk, som jeg i forvejen kender forfra og bagfra. Som regel finder de hurtigt deres plads i reolen, mens den gamle havner i en brugtpladebutik. Nogle af genudgivelserne hører jeg slet ikke, men jeg nyder omslaget, der som regel er meget lækrere end den gamle plasticæske. Jeg dyrker de nye, aldrig før viste billeder, og hygger mig med at læse booklet en. Som regel er den skrevet af en kendt og begavet musikjournalist der hylder værket og fortæller en historie, jeg for det meste kender i forvejen. Og så er der bonusmaterialet. Doublepack with an extra track, som Morrissey så profetisk sang i 1987. Demoversioner. Live-versioner. Sange, der ikke kom med på albummet i første omgang. Det er guf for en fan, for det kan give et fascinerende indblik i arbejdet med albummet. Bonusmaterialet er dog aldrig bedre end hovedværket. Som jeg, vel at mærke, ejede i forvejen. Og i øjeblikket går det helt amok med bonusmaterialet. Det er grotesk, at det 38 minutter lange album, Station To Station, i det store boks-sæt, kan blive til fem CD er og tre LP er. Men så var det, jeg opdagede, at de nye remasters for det meste lyder dårligere end originalerne. De lyder anstrengt og anmassende, og de larmer og mudrer. Det er rigtigt. Problemet er, at CD er i dag skal spille dobbelt så højt som i firserne og halvfemserne. Og det kan pladeselskaberne kun opnå ved at forringe lydkvaliteten. Så nu er jeg i gang med at finde de gamle CD er igen på ebay. Altså magen til dem jeg havde, før jeg købte genudgivelserne. Også kan jeg putte dem ind i de fine nye omslag. Der findes heldigvis undtagelser. Den nye Station To Station lyder faktisk fænomenalt og spiller lige så rent og dynamisk som... Som den gamle, ja. Læs meget mere om genudgivelser og tidens urene toner i vores store tema på side 10-15. Anders Reuss Chefredaktør Novembers Velocity blev skrevet til tonerne af Grinderman - Grinderman 2 New Order Behind Closed Doors David Bowie - Station To Station The Slits - Cut The Juan McLean One Day Iceage - Hole EP Before - A Wish Of Life Klaus Schultze - Audentity The Cramps - A Date With Elvis Velocity udgives af det fiktive forlag Fantasten Ansvarshavende redaktør Anders Reuss Skribent: Anders Reuss Fotografer: Alberte Karrebæk Anders Reuss Søren Svendsen Gorm Valentin Christian Hjorth Art direction: Anders Reuss Telefon: 4030 2288 E-mail: velocity@andersreuss.dk Oplag: 30 eksemplarer www.velocitymagazine.dk
Dem holder vi øje med... Farvel til Ari Up Vitas di vendi quae ium quiandis ea nu enis eoste od qui culpa cuptas i The Slits Af Keatium Qua s a ditemporae volenis ad qui que Foto: Universal Music Iceage Feost, suntem res rem idusaecum commo Iceage tem commo tem Foto: Alberte Karrebæk volore ad mo bere consed ut rem fugia consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut. ut volestios et atiis aut archil magnam ex et harum nimo blaut molora nimusdae et offic test molupta tiatem quamusam, imi, occulla borrovid qui. debis ipsunti undeliciis estis vel expl hfhgh æsæds kkd dfs kdsv kkvj. iti acepedi dollam, con con re cullupt ibeaque aut est, idellab iur sa volupta hghfsk lægl ææ lkf ds kgkgd æ bkd s eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiiblaut molora nimusdae et offic test molupta tiatem quax eost, suntem res rem idusaecum commo tem fugiatem fuga. Nam,nonempo ribusdam quist et et voluptu ribeaque nihillit, quatur andel imolupt urenihit. suntem res rem idusaecum commo tem fugiatem fuga. Nam, senisqui tenimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque. porisqui beatium quatum et oditatus et voluptat ut laut essi quis nulluptat porem enem ne oditatem comnimp oritatates sed es eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. Ignatur anderum qui od quis recepellupta que pa cori nullantem fugianihita cupt id molupienis deligenihil eos soloreid ut et, quo inumquate derfero molum, tem quam eos arumquam, essequundaet, quo inumquate derf. ero molum tem quam eos arumquam, essequundae officime officimusam fuga. Ita sitaepe rspicia tecabore odi as et quis aut aut volupta tetur? Des a ditemporae volenis ad qui que. Nam arum aut pa voluptatia cum ex et volorem poreptium quiatatus. dolent harum facidelitios volupica Af Llit Rantion sequatibus, atureria quisquae. Loriorerias volorepero magnatur aut autemporerit ut labo. Dolorer untibusci aut as sitem. As eveliqu ossunt. Ma volorum restio ipsumet iderrov itemquo beaque int, que poreperi sequibus apel mo molende con remporibus, nus dis eum autatur seditet uriteca borerfero quatemqui invendus aut ad molupta eptaturiosa id et, nonsequo modisci piendi odia simi, se doluptiis et hillabo. Re eaquatur sitio tecat exped min prem atem res as id mollorpost es et unt, odi ducimus apissequiam nihil explabora quaepudandi tore conecte solupta sum facipis quasinusa sequibus ni con por renim faccusamenis pere pore sitassitem. Et et mi, qui untur Galignam, voloria volo bea aborrum sit estiis sequidus explita tibuscia doluptatur, serferu ptatquam dolent harum facidelitios volupicae eic to beatenihitat harionseris eatum apit latent ut odis dolum doluptias elluptas earis aribusa pitasitiis derumquia simagni optam etur? Vitas di vendi quae ium quiandis ea nusda in elibus enis eostem as ut adit aut doloreri offictu sapidusam, iliquidest paribea dellor mintorem aut moditin ullaccus. necaborerro officimus Jquaturio voloribus et volore ad mo bere consed ut rem fugia consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiis aut. Krchil magnam ex et harum nimo blaut molora nimusdae et offic test molupta tiat hdhdfs hdh kkdf lf. em quamusam, imi, occulla borrovid qui debis ipsunti undeliciis estis vel expliti acepedi dollam, con con re cullupt ibeaque aut est, idellab iur sa volupta nonempo ribusdam quist et et voluptu ribeorem enem ne oditatem. comnimp oritatates sed es eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiiblaut molora nimusdae et offic test molupta tiate quax eost, suntem res rem idusaecum commo tem fugiatem fuga. Nam, senisqui te s eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiiblaus expelesto doluptati qui commos adissum sunt. consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa. fugiatem fuga. Nam,
Vi var der... David Bowie Falkoner Salen 1976 Af Anders Reuss Det er på vej væk fra Los Angeles, på flugt fra et kokain-misbrug, og på vej mod nye musikalske horisonter i Berlin, at den 29-årige britiske rockstjerne David Bowie i april 1976 giver to udsolgte koncerter i København. Han har lige udgivet albummet Station To Station, som både peger tilbage mod soul-påvirkninger fra forgængeren Young Americans og viser vejen frem mod den kølige, maskinelle europæiske æstetik, han kommer til at dyrke på de næste tre plader, Low, Heroes og Lodger. Turnéen har fået navnet Isolar, efter det astronomiske navn for en ensom stjerne, og den kommer til at sætte helt nye standarder for, hvordan en rockkoncert kan se ud. Bowies minimalistiske og afmålte sceneshow er et opgør medtidens spraglede kostumer og kulørte lamper. Alt er i sort/hvidt. De eneste farver på scenen er David Bowies røde hår og den blå pakke gitanescigaretter i hans brystlomme. Velocity har opsporet et par af dem, der var med til koncerterne i Falkoner, som var David Bowies første koncerter i Danmark Foto: Scanpix Knud Odde (55): Jeg sad på en af de forreste rækker, og lyset gjorde stort indtryk. Det var hvidt neonlys i blokke. Der var virkeligt tænkt i de æstetiske baner, og alle bevægelsesmønstre var planlagt i forhold til lyset. Jeg havde aldrig set noget lignende. Det var vanvittigt godt. Meget stramt og kraftfuldt. Der var noget kant på, og det var lidt maskinel rockagtigt. David Bowie havde Buster Keatonagtigt tøj på fra stumfilmens tid, og der var referencer til tysk teater fra tyverne og trediverne. Før koncerten blev der spillet Kraftwerks Radioaktivität, som også refererer til den tidsperiode, og inden bandet gik på viste de Salvador Dalí og Luis Buñuels surrealistisk kortfilm Den Andalusiske Hund fra 1929. Koncerten ligger på min top ti over de bedste koncerter nogensinde. Knud Odde er tidligere bassist og sangskriver i Sods/Sort Sol og nyder i dag stor succes som billedkunstner (Foto: Jo Selsing) Lise Cabble (52): Jeg husker bedst forfilmen. Den var så forfærdelig. Koncerten står for mig som meget kølig og afmålt. Sort/hvidt, koldt og utilnærmeligt. Han var meget stone face. Smilede ikke eller noget. Jeg havde en negativ oplevelse, men det var måske også meningen, at man ikke skulle blive i skidegodt humør. Det var et meget kunstnerisk udtryk. Der var ikke nogen leflen for noget. David Bowie var inde i en kold og ond periode. Han havde tilbagestrøget hår og jakkesæt, og var bleg og kridhvid i hovedet. Lignede en vampyr. Lise Cabble var frontkvinde i Miss B Haven, og er i dag en succesfuld sangskriver bag andre kunstnere. Blandt andet har hun skrevet sange for Sukkerchok og Sanne Salomonsen (Foto: GoodSongs Publishing)
TEMA God lyd er blevet en mangelvare Lydkvaliteten på nye musikudgivelser har været i frit fald siden midten af halvfemserne. Forbrugerne står uden mul ghed for at vælge den gode lyd aktivt til. Nye LP-plader, der sælges som luksusprodukter, rummer i langt de fleste tilfælde nøjagtigt den samme dårlige lyd som CD erne. Når det gælder gammel musik, er man bedst tjent med at undgå de nye genudgivelser, og holde fast i sine originale LP er eller CD er. De såkaldte remasters lider nemlig også under tidens urene toneklang Sygdommen hedder mangel på dynamik. Velocity har undersøgt sagen CD-plader lyder dårligere end nogensinde Pladeselskaberne er gået på kompromis med lydkvaliteten i et kapløb om at få musikken til at spille så højt som muligt Af Anders Reuss Man kommer hjem med en ny CD. Måske det nye album fra en gammel favorit, en ny remaster eller spændende musik fra et nyt, ungt navn. CD en ryger i maskinen. Det lyder fint. Gode sange. Godt leveret. Opfindsom og cool musik. Men på trods af alle kvaliteterne, får man aldrig lyst til at høre pladen igen. Hvad er der galt? Spiller dobbelt så højt Svaret kan meget vel hedde komprimering og mangel på dynamik. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at musikken spiller bragende højt hele tiden. Selv det, der skal forestille at være stille passager, er helt oppe i det røde felt. Og det kan opleves som anstrengende og ubehageligt at lytte til. Men det er sådan man laver CD er i dag. Nye CD er spiller dobbelt så højt som CD er fra mediets barndom i firserne (se illustration I). Omkostningen for at få lydniveauet så højt op, hedder reduceret dynamik. William Campbel studerer lydkomprimering i laboratoriet på Anglia-Ruskin Universitetet i Cambridge (privatfoto) Musikken bliver fladtrykt Musik består af vibrationer. Nogle voldsommere i udslag end andre. Lilletrommeslag stikker for eksempel voldsomt Illustration I: Lydniveauet målt på 95 CD er fra redaktionens samling, udgivet i årene 1984-2010. Hver prik på diagrammet repræsenterer en CD. Den sorte linje tegner den gennemsnitlige udvikling (lineær regression). Målingerne dokumenterer, at det oplevede lydniveau (db RMS) i gennemsnit er fordoblet fra cirka -20 til -10 db i perioden. Højeste mulige lydniveau på en CD er 0 db. Topscoreren er Dinosaur Jr s Farm fra 2009. Den der spiller lavest er Tom Waits Frank s Wild Years, som kom på CD i 1987. ud i et musiksignal. Og hvis der skal være plads til de store, voldsomme udslag i musikken, er det gennemsnitlige, oplevede lydniveau nødt til at være relativt lavt. Derfor spillede tidlige CD er lavt. Illustration II Dynamisk lyd. Stritter og ligner en nullermand. Kun få udslag når maks (0 db). (The Cure - A Forest, original CD-master fra 1985) De havde en høj dynamik, og der var stor forskel på kraftigt og svagt (figur II). Musik med høj dynamik er rummelig og luftig. Man kan høre betoninger i trommespil, og forsangeren træder ud af musikken. Nye CD er har lav dynamik. Lydteknikeren har mast de voldsomme udsving i musikken flade, for at give plads til, at han kan skruer op for det oplevede lydniveau. (figur III). Kort sagt spiller musik med lav dynamik højt hele tiden, og de enkelte elementer flyder sammen. Det hedder også, at musikken er kommprimeret Ifølge eksperter har den begrænsede dynamik en række negative konsekvenser for lydkvaliteten. Derfor lyder CD er i dag dårligere end de behøvede, fordi de skal spille så højt. Illustration III: Eksempel på moderne mastering med lav dynamik. Bemærk hvordan det hele er blevet glat, og sangen slår ud til maks. næsten hele tiden. Det ligner en mur, og på engelsk siger man, at musikken er brickwalled. (The Cure A Forest 2005 remaster) Højt og forfærdeligt William Campbell på 41 er uddannet lydtekniker og er ved at tage en ph.d. i mastering ved Anglia Ruskin-Universitetet i Cambridge i England. Mastering er betegnelsen for den sidste klargøring af musikken, inden den bliver mangfoldiggjort. I sit ph.d.-projekt undersøger William Campbell effekten af dynamisk komprimering på rytmisk musik. Velocity fangede ham og lektor John Ward (51) på Skype for at høre, hvordan de vurderer tidens toneklang Jeg har svært ved at nyde ny musik i øjeblikket. Det lyder højt og forfærdeligt, lægger William Campbell ud. Den sidste sætning bliver gentaget i kor med John Ward: Loud and horrible. Der er ingen hvilesteder. Der er ingen ro i musikken. Det er stressende og det lyder groft. Rummet er væk, stereoperspektivet er smalt. Musikken larmer, selvom den bliver spillet ved lavt volumen. Det er uforskammet, skratter det fra Cambridge. Ifølge William Campbell og John Ward, som har arbejder på en ph.d.-afhandling om remastering, har den reducerede dynamik overhovedet ingen positive virkning-er på lydkvaliteten. Den bliver kun dårligere. Usund udvikling En af de førende mastering-teknikere i Danmark hedder Jan Eliasson. Han ejer mastering-studiet Audioplanet, som ligger dør om dør med Thomas Troelsens og Søren Rasteds studier i Københavns Nordvestkvarter. Jan Eliasson er ikke glad for udviklingen. Han er absolut enig enig med William Campbell og John Ward i, at musikken mister kvalitet, når den bliver komprimeret så voldsomt, som den gør i dag. Det bliver fladere at høre på. Du mangler den tredje dimension Det er en usund udvikling for kunsten i musikken. Man er villig til at klippe en hæl og hugge en tå, for at få det højt, mener han, Jan Eliasson kalder niveaukravene fra pladeselskaberne for horrible, og han føler, at han er nødt til at gå på kompromis med sin faglighed, når han laver mastering. Jeg må parkere mine ører og sige det er ikke, som jeg kunne lide, det skulle være, men det kan jeg leve med, sukker han. Et kapløb Man kan undre sig over, hvorfor en hel musikindustri tilsyneladende har fået en kollektiv hjerneblødning og er begyndt Christian Backman fra Copenhagen Records elsker tidens komprimerede lydbillede. Han synes, den udynamiske musik er limet bedre sammen Foto: Anders Reuss at lave CD er, der lyder dårligere, end de plejede at gøre. Forklaringen er hensynet til radioen. I gamle dage stod der en tekniker med en knap i hånden, og sørgede for at den musik der kom ud i æteren altid spillede lige højt. Men på et tidspunkt i 90 erne blev teknikeren sparet væk, og musikken strømmede nu ud fra en harddisk. Og gud nåde og trøste det nummer der ikke spillede højt nok, for der var ingen til at skrue op, så pladeselskaberne blev fuldstændigt paranoide, og bekymrede sig kun for, om det spillede højt nok, forklarer Jan Eliasson. Det blev starten på et kapløb om at spille højst, som har presset niveauerne derop, hvor vi er i dag. Det er et globalt fænomen, som i udlandet har fået Jan Eliasson er en af Danmarks førende masteringteknikere. Han mener, at niveauræset er usundt for musikken Foto: Anders Reuss Illustration IV: Sammenligning mellem dynamisk 1984- og komprimeret 2008-mastering af samme sang. Lydfilen spiller skiftevis 15 sekunder af hver version. Den nye udgave spiller normalt dobbelt så højt, men her er den skruet ned til 1984-niveau, så man ikke oplever et skift i volumen mellem gammel og ny, men kun forskellen i lydkvalitet. De flade områder er 2008-masteren. Lyden er mere åben og tredimensionel, og bassen mere præcis i 1984-versionen. (The Smiths What Difference Does It Make ) navnet The Loudness War. Misforstået æstetik På pladeselskaberne nikker de genkendende til Jan Eliassons forklaring om, at det er konkurrencesituationen på radio, der har drevet lydniveauet op - og dynamikken ned. Hos giganten SonyBMG er Recording and Production Coordinator Torben Johansen enig i kritikken. Det er blevet en misforstået æstetik, at jo højere, jo bedre. Jeg synes personligt, det er forkert, siger han. Og Torben Johansen taler af egen, bitter erfaring: Jeg har selv været med til en mastering, hvor vi pressede det så meget, at det blev ubehageligt at høre på. Vi kunne ikke få det højt nok, og teknikeren Fortsætter på næste side... Torben Johansen fra SonyBMG beklager volumenkapløbet, og kaldet det for en misforstået æstetik, at musikken skal spille så højt Foto: Anders Reuss
...Fortsat fra forrige side advarede os flere gange. Den dag i dag kan jeg ikke holde ud at høre på den plade, fortæller han ærligt. Og da Velocity spørger, hvordan han har det med, at det produkt han leverer til forbrugerne ikke er så godt, som det kunne være, lyder svaret: Ikke så godt. Jeg synes faktisk, at CD en er lidt et skodprodukt. Jeg er selv gået tilbage til vinylen. Hey, det lyder fedt! På et andet af byens store pladeselskaber, det unge, succesfulde Copenhagen Records, som står bag blandt andet Nephew og Alphabeat, lyder der helt andre toner. Her tager de den komprimerede lyd i varmt forsvar. Administrerende direktør og A&R manager Christian Backman: Det kan godt være, eksperterne siger det er en forkert måde at gøre det på, men hey, det lyder fedt! Der er en masse folk, der synes det er fedt. Hvad er så problemet?, spørger han retorisk. Han synes, at komprimeringen limer musikken sammen på en anden måde end Illustration V: Udvikling i dynamikområde beregnet på de samme 95 CD er som illustration I. Hver blå prik repræsenterer en CD. Linjen viser den gennemsnitlige udvikling i dynamikområde i perioden (lineær regression). Grafen viser, at CD er er blevet mindre dynamiske i takt med, at lydniveauet er gået op. Velocitys målinger har relativt høje værdier, fordi vi har målt intro, udklingning og pauser mellem sangene med. I virkeligheden er dynamikken endnu lavere, når musikken spiller. Nye CD er har i følge Velocitys eksperter reelt et dynamikområde på 6 db. På Metallica s Death Magnetic fra 2008 er det nede på 2dB. Dynamikområdet er defineret som forskellen på det gennemsnitlige lydniveau (db RMS) og de kraftigste udslag i musiksignalet ( peaks ). den gamle, luftige lyd, og han mener det er et kunstnerisk tilvalg. En moderne lyd. Men selv en komprimeringsfan som Christian Backman kan alligevel få nok: Jeg hørte The Voice da jeg kørte herind i dag, og de komprimerer deres lyd fuldstændig vildt. Det kunne jeg ikke holde ud at høre på. Det var simpelthen for voldsomt. Godt på dårligt udstyr Alle de branchekilder Velocity taler med, peger entydigt på, at det udelukkende er kampen om radiobølgerne, der har drevet niveaukapløbet frem. Men den udynamiske og komprimerede musik har den fordel, at den egner sig til at blive spillet på små, dårlige computerhøjttalere. Den er også god til at trænge igennem i støjende omgivelser, som for eksempel i bilen eller på en byggeplads. Det er bare ikke det hensyn, der har været styrende for udviklingen. De forbrugere, der vil lytte til musik i rolige omgivelser på almindeligt, godt udstyr, er blevet ladt i stikken og må leve med en forringet lydkvalitet. Bliver aldrig anderledes Hverken Jan Eliasson eller pladeselskabsfolkene mener at udviklingen kan vendes. Der vil være enkelte undtagelser, men over en bred kam er der enighed om, at dynamikken aldrig vil vende tilbage til CDmediet. Til gengæld siger de samstemmende, at musikelskere, der ønsker høj lydkvalitet, kommer til at kunne købe det som downloads i fremtiden. Musikteknologien er bedre end nogensinde, men i stedet for at bruge den til at gøre lyden så god som mulig, er målet blevet at få den til at spille så højt som muligt Foto: Anders Reuss Nye LP-plader Den velduftende plastikskive i det store, flotte omslag var næsten helt forsvundet ved årtusindskiftet, men nu er LP en blevet populær igen. Sidste år solgte de danske pladeselskaber 23.000 eksemplarer, og rundt regnet en halv procent af branchens indtægter stammer fra vinylsalg. Det autentiske alternativ I sommer strøg Kashmir ind på hitlisterne med hele fem titler, da deres gamle plader blev genudgivet i nogle flot indpakkede luksusvinyler, trykt på 180 gram jomfruvinyl. Pladeselskabernes brancheorganisation IFPI forklarer i deres årsrapport for 2009, at vinylpladens succes skyldes, at den udgør det autentiske lyder lige så skidt som CD er Pladeselskaberne fupper forbrugerne, når de markedsfører nye LP er som et deluxe-produkt. Som regel rummer LP erne samme dårlige lyd som CD erne Tekst & foto: Anders Reuss LP-pladen er populær igen, men det er sjældent, nye LP er lyder bedre end CD er (modelfoto) alternativ og antages at have en varmere lyd. Problemet er bare, at pladeselskaberne forsømmer lyden på LP erne, som i de fleste tilfælde bliver lavet ud fra samme master som CD en. Og dermed lider under de samme kvalitetsproblemer. Som en CD eller dårligere Det ene problem er opløsningen. LP en er analog og kan sammenlignes med et maleri: Uanset hvor meget man zoomer ind på det, bliver det aldrig pixelleret som et digitalfoto. CD en er digital, og at overføre en CD til LP, svarer til at overføre et pixelleret digitalfoto til et malerlærred. Det bliver det ikke mere detaljeret af. Det andet problem er, at det fladtrykte dynamikområde fra de nye CD er også bliver overført til LP-udgaverne. Konsekvensen er, at LP en umuligt kan lyde bedre end CD en. Man får den samme lyd, plus den forvrængning der er i en pladespiller. Og sådan et mekanisk registreringssystem er ikke særligt godt i forhold til et digitalt, siger Finn Agerkvist, lektor på institut for elektroakustik på DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Finn Agerkvist bakkes op af mastering-tekniker Jan Eliasson fra Audioplanet: Det kan kun gå den gale vej, for du kan ikke etablere noget, der er taget væk., siger han. Oplevelsen tæller Kashmir-vinylerne fra i sommer er lavet ud fra nøjagtigt samme master som CD-versionerne. Samme opløsning og samme begrænsede dynamik. Derfor kan de umuligt lyde bedre end CD erne. Men Kashmirs pladeselskabsmand, Recording & Production Coordinator på SonyBMG, Torben Johansen, vil ikke anerkende eksperternes dom: Jeg kender mange, der har de samme pointer, men når man sætter vinylen på, og sidder foran sine højttalere, så er det den oplevelse, man har der, der tæller, mener han. Få undtagelser Velocity har talt med yderligere to mastering-teknikere herhjemme og to af de førende i England for at høre, hvordan de typisk laver vinyl-masteren. Og der er få undtagelser, hvor LP en bliver fremstillet fra en master i høj opløsning. Men selv disse rummer typisk fortsat den fladtrykte dynamik. En detaljeret og dynamisk ny LP skal man lede meget, meget længe efter. De fleste LP er bliver i dag lavet fra samme master som CD en. Derfor kan de aldrig lyde bedre. Kun dårligere, mener lydekspert, lektor Finn Agerkvist fra Danmarks Tekniske Universitet
Pladeselskaberne lokker med lækre genudgivelser i flot indpakning, men i de fleste tilfælde er lyden bedre på de gamle, originale CD er, blandt andet fordi de nye udgaver er ofre for niveaukapløbet Foto: Anders Reuss Genudgivelser får også smadret lyden Målet er at sælge den samme plade en gang til, til fans der har den i forvejen, når musikindustrien genudgiver en gammel CD som en remaster. Men i de fleste tilfælde er lyden dårligere på den nye udgave Remasters frister fans til at købe plader de allerede ejer i forvejen Foto: Anders Reuss Som dokumentation uploader John Ward nogle lydeksempler til Velocitys server, hvor han blandt andet har krydsklippet David Bowies Oh! You Pretty Things mellem en original vinyl og en moderne remaster-cd. Forskellen er slående. Originalen vinder. Gyselige og smagløse Den danske mastering-tekniker Jan Eliasson fra Audioplanet laver tit remastering for de danske pladeselskaber, og han er fortaler for, at man skal være meget nænsom i processen. Man skal passe meget på med ikke at pådutte gammel musik nutidens lydidealer, for så skrider det historiske perspektiv. Det er ligesom, at Gøg og Gokke skal ses i sort/hvid. De skal ikke koloreres i nye farver. Nogle remasters er gyselige og smagløse, siger han. Originalerne forsvinder Ovre i England er John Ward bange for, at det er nogle kulturskatte der går tabt med de nye genudgivelser, fordi de fortrænger originalerne fra markedet. En ting er, at det er bondefangeri, at få folk til at købe plader, de allerede ejer, men det værste er, at de frarøver unge mennesker muligheden for at høre nogle fantastiske, legendariske indspilninger, fordi de originale versioner udgår, når den nye udkommer, siger han. John Ward mener i øvrigt, at CD ens kvalitetsmæssige guldalder lå i starten af halvfemserne, og at den bedst lydende CD nogensinde er Nirvana s Nevermind fra 1991. Helt generelt mener han, at de problemer, der kan være med helt tidligere CD er fra firserne, er langt mindre end de ulemper nutidens voldsomme komprimering påfører musikken. Derfor anbefaler han som tommelfingerregel en originale version frem for en moderne genudgivelse. Gamle fejl lever videre Både pladeselskaber og mastering-studier oplyser til Velocity, at genudgivelserne meget ofte bliver fremstillet på basis af en gammel CD, fordi det originale masterbånd er forsvundet eller er gået i stykker. Derfor lever de fejl der måtte være på Hvad ville du vælge? den gamle version videre i den nye remaster-version. Der er selvfølgeligt undtagelser, hvor genudgivelsen er lavet nænsomt. John Ward nævner de aktuelle Beatles-genudgivelser som eksempel på en smagfuld remastering. Selvom han helt personligt savner noget båndsus. Hør John Wards sammenligninger på Velocitys hjemmeside. I vores research har vi spurgt kilderne hvilken version de ville foretrække, hvis de skulle vælge imellem at lytte til deres yndlingssang derhjemme i en original version fra 1985 eller en remaster fra i år. Her er deres svar: John Ward (Anglia Ruskin) 1985 William Campbell (Anglia Ruskin) 1985 Jan Eliasson (Audioplanet) 1985 Torben Johansen (SonyBMG) 1985 Christian Backman (Copenhagen Recs.) 2010 Finn Agerkvist (DTU) 1985 Halvdelen af alle CD er købes af personer over 40 år, og de køber gerne genudgivelser af musik fra deres ungdom. Derfor gik Rolling Stones tidligere i år ind på en femteplads på den danske hitliste, med en genudgivelse af albummet Excile On Main Street fra 1973 Foto: Scanpix Af Anders Reuss Musikindustrien blev forgyldt på omstillingen fra LP til CD, fordi de pludseligt kunne sælge alle deres gamle produkter igen i et nyt format. Det kan de ikke gøre i dag, men hårdt presset af et vigende salg på nye CD er, gør de alligevel forsøget. Målet er at sælge det samme album på CD en gang til, til en fan der har det i forvejen, og midlet hedder remastering. Det handler om at foregøgle forbrugerne til at tro, at den gamle CD var noget lort, og at den nye er nænsomt restaureret ved hjælp af den seneste teknologi. Det er sandt i nogle få tilfælde og rent fup i de fleste. Gamle plader på hitlisten Men det virker. For eksempel gik genudgivelsen af Rolling Stones 1973-album Excile On Main Street ind på en femteplads på den danske albumhitliste tidligere i år. Ifølge pladebranchen bliver over halvdelen af alle CD er købt af personer over fyrre år, og genudgivelserne er et forsøg på at målrette nogle produkter mod dem. Niveauræset spiller ind Det er bare højst sjældent, at genudgivelserne reelt byder på en forbedret lyd. Ifølge lydeksperter lider hovedparten af dem nemlig af nøjagtigt samme sygdom som andre nye CD er: De er ofre for niveauræset. The Loudness War. De spiller dobbelt så højt som de gamle versioner og har begrænset dynamikområde. Det har en række negative konsekvenser for lydkvaliteten (se artiklen side 10). Indspilninger ødelagt John Ward er lektor og uddannelsesleder for Audio and Music Technology på Anglia Ruskin-Universitetet i Cambridge i England og studerer helt specifikt remastering. Han siger til Velocity, at det ikke kun er komprimeringen, der gør genudgivelserne dårligere end originalerne. I remasteringprocessen piller man også ved sammensætningen af toner, så den gamle musik kommer til at lyde mere moderne. Diskanten bliver fremhævet, den lave mellemtone bliver dæmpet og bassen bliver forstærket, og det har en stor skadelig virkning på, hvordan musikken bliver oplevet. Feel, groove og swing går tabt. Jeg mener at mange fremragende indspilninger bliver ødelagt på den måde i øjeblikket, siger han. Ekspert i remastering, Lektor John Ward fra Anglia Ruskin-Universitetet i Cambridge mener at genudgivelser er bondefangeri (privatfoto)
Michael Bonfils / Frits Fatal Fotograferet til musikbladet MM i 1982 af GormValentin Slimede mikrofoner og en posefuld lyrik A Wish Of Life fra 1982 er det eneste album det københavnske postpunk-band Before nåede at udgive. Pladen står ikke i særligt mange danske hjem, men har alligevel status som en rockklassiker. I Politikens Dansk Rock fra 1997 rangerer pladen som firserne ottendebedste album. Lige efter Anne Linnets Marquis de Sade. Her ser de tre overlevende bandmedlemmer tilbage på tilblivelsen af værket, og på en karriere der brændte kort og intenst Af Anders Reuss Fritz Fatal ligger på gulvet i sangboksen og kan ikke røre sig. Han er viklet ind i ledning, og kan ikke komme fri. Han har hovedtelefoner på og holder en sjaskvåd mikrofon i hånden. Året er 1982. Lyset er dunkelt og cigaretrøgen ligger tæt i Hookfarm Studiet på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Udenfor er det en kold og smuk forårsdag, men herinde, bag de rockwoolbeklædte vægge, er der steghedt og fugtigt som i en sauna. Den 22-årige, brillebærende guitarist Casper Holm og den noget ældre karseklippede bassist Tolle Tolstoy på 32, sætter deres instrumenter fra sig, og løber ind for at befri Fritz Fatal, som også går under det borgerlige navn Michael Bonfils, fra ledningerne. Sammen med den 22-årige trommeslager Michael Rasmussen udgør de bandet Before, som på kort tid har etableret sig som et af de allerbedste bands på den Københavnske undergrundsscene. De har fået pladekontrakt med det lille selskab Irmgardz, og nu er de i gang med at optage deres debutalbum. Postpunk og psykedelisk rock Takket være Fritz Fatals vilde, uhæmmede og uforudsigelige sceneoptræden, har Befo- re i løbet af 1981 opbygget et solidt ry og kan trække fulde huse til deres koncerter i Saltlageret, Loppen på Christiania og i det nyåbnede Ungdomshuset på Jagtvej. Before s musikstil er påvirket af tidens dunkle og minimalistisk engelske postpunk, men trækker samtidigt nogle klare tråde tilbage til tressernes psykedeliske rock. Ikke mindst i kraft af deres evne til at improvisere. Before bliver tit beskrevet som et møde mellem The Doors og Joy Division. Foto: Gorm Valentin Tolle Tolstoy (1949-2006) - Basmester og tovholder i Before Tolle Tolstoy, Casper Holm og Michael Rasmussen er dygtigere musikere end de fleste andre på den punkscene, de er en del af, og sammen med den kaotiske, notorisk utjekkede Fritz Fatal, udgør de en særdeles velfungerende kunstnerisk cocktail. Mikrofoner til tørre Der er intet usædvanligt i, at Fritz Fatal skal vikles ud af ledningerne. Eller at mikrofonen er sølet til i savl og slim. Mikrofonerne gik altid i stykker, når Fritz havde sunget i dem. De skulle smides ud eller hænges til tørre bagefter. Han spyttede så meget i dem, at de hurtigt holdt op med at virke. Vi var også nødt til at binde en trommestik fast til mikrofonen, så han ikke kunne tage den for tæt på, eller komme til at sluge den, fortæller Casper Holm til Velocity en efterårsdag i 2010. Jeg havde problemer med skrig og spyt og havde ikke teknik til at holde den rigtige afstand til munden. Og måske ville det gå ud over kreativiteten, hvis jeg skulle huske på det. Og så gjorde man sådan, erkender Fritz Fatal, som i dag er 50 år gammel. Plasticpose med tekster Og netop den kaotiske kreativitet og fritflydende inspiration er et vigtigt omdrejningspunkt og et livsvilkår i Before. Fritz havde en plasticpose med sammenkrøllede tekster. Og når han trak en tekst op, så var det den han sang. Uanset om den passede eller ej, fortæller Casper Holm. Det var heller ikke altid, han gik på i B-stykket, når han skulle, så det krævede, at vi var ret fleksible. På bistandshjælp Der hersker en udbredt ungdomsarbejdsløshed i starten af firserne. Alle medlemmerne i Before er på bistandshjælp, og kan uforstyrret bruge alt deres tid på bandet. Nogen skulle være arbejdsløse, og så var det godt, det var os, som kunne finde ud af at bruge tiden til noget fornuftigt, mindes Michael Rasmussen i dag. Vi levede en dag ad gangen. Sov længe om morgenen og gik i byen om aftenen. Øvede hver dag. Det var det vi betragtede som vores arbejde. Indspillede i atelier Før de rykker til Hookfarm, er indspilningerne til A Wish Of Life startet i flowerpower-musikeren TømrerClaus Karmastudie i Landskronagade på Østerbro. Karma-studiet er også TømrerClaus og hustruen Bolines private hjem. Boline er billedkunstner, og bruger studiet som sit atelier, og rummet er fyldt med billeder og figurer mens Before indspiller. Det inspirerer Fritz Fatal: Hele studiet var dekoreret med hendes mærkelige figurer. Menneskeskikkelser, trolde og alfer og den slags, i en barnlig fantasiverden. Når jeg sang, kunne jeg gå rundt og kigge på de forskellige, fortæller han. Flytter studie Indspilningerne startede i TømrerClaus og Bolines kombinerede studie og atelier Foto: Politiken Selvom han kun er hyret som tekniker, går TømrerClaus ind i en producerrolle, og det generer Tolle Tolstoy, som gerne selv vil sidde ved roret. Han drømmer også om et bedre studie med flere spor og mere moderne udstyr. Drømmen går i opfyldelse, da der opstår en pengetvist mellem Before s pladeselskab Irmgardz og TømrerClaus, og produktionen flytter til det mere moderne Hookfarm. Anarkistisk tilgang Et af resultaterne af arbejdet med Tømrer- Claus er nummeret You Can Dream Jeg øvede mikrofon, og stod og legede Roy Orbison, og så satte TømrerClaus noget syre på, han havde lavet med os. Det passede sammen, og så var det også et nummer, forklarer Fritz Fatal begejstret, mens en dråbe vandtynd efterårssnot drypper fra næsen. Jeg havde foretrukket at blive i Karma på grund af den stemning der var i det mærkelige studie. Trommeslager Michael Rasmussen er enig: TømrerClaus kom fra hippiemusikken og havde den samme anarkistiske tilgang til tingene som os. De ting han lavede, havde lydmæssigt mere personlighed. Fortsætter på næste side...
...Fortsat fra foregående side Det var umuligt at få Fritz til at holde kæft. Han sang hele tiden, bare vi slog en tone an Casper Holm, guitarist A Wish Of Life A Wish Of Life blev udsendt i efteråret 1982 på LP i 1500 eksemplarer på det lille uafhængige pladeselskab Irmgardz. Irmgardz gik konkurs i 1987, og masterbåndet til A Wish Of Life indgik sammen med selskabets øvrige værdier i konkursboet. Ingen ved, hvor det er i dag. Derfor er Before-LP en uhyre sjælden og eftertragtet, og koster mellem 300 og 1500 kroner i brugtpladeforretninger. Albummet er tilgængeligt på CD fra TømrerClaus netbutik www.karma.dk, men på grund af de manglende masterbånd er den overspillet fra en LP. Og noget gik alvorligt galt undervejs. Den lyder forfærdeligt, er fuld af fejl og digitale mislyde, og spiller tilmed i forkert hastighed. Lydeksperten John Ward fra Anglia Ruskin-Universitetet i Cambridge (se artikel om remastering på side 14) har hørt den, og kalder den for en af de værste remasters han nogensinde har hørt. Derfor er den gratis Velocity-CD i denne måned vores helt egen, vellydende udgave af A Wish Of Life. Det er en optagelse af Before-guitaristen Casper Holms LP, afspillet på hans private supergrammofon. Tak til Casper Holm, Michael Bonfils og Michael Rasmussen fra Before, og til Jan Wintersø fra Irmgardz, for venlig tilladelse. Kunne ikke holde kæft Der er dog en grænse for, hvor meget anarki bandet kan holde til, så de tre musikere forsøger altid at mødes et stykke tid før Fritz Fatal dukker op, så de kan få lidt arbejdsro til at udvikle musikken. Det var umuligt at få Fritz til at holde kæft. Han sang hele tiden. Bare vi slog en tone an, beretter Michael Rasmussen. Improviseret favorit En formiddag i Hookfarm, inden Michael Bonfils er kommet, står Tolle Tolstoy og laver lyd på sin bas, og fedter lidt rundt. Og så begynder han på en basgang og så er der en der siger Stop! Lad os starte forfra, og så indspiller vi To Rise, uden at vide hvor vi skal hen. Totalt improviseret, fortæller Michael Rasmussen. To Rise er den sang alle tre Before-medlemmer, uafhængigt af hinanden, fremhæver som højdepunktet på A Wish Of Life. Jeg kom ind i studiet og havde det ikke særligt godt, for at sige det mildt. De andre havde indspillet musikken på forhånd og efter at have fået lidt hjertestyrkning, gik jeg ind og sang To Rise på en gang. Teksten var ikke noget fra plasticposen men lige inde fra hovedet, erindrer Fritz Fatal. På stoffer A Wish Of Life udkommer i efteråret 1982, og bliver en stor succes i miljøet. Albummet etablerer for alvor Before som postpunk-undergrundens mest lysende stjerner, side om side med Sods/Sort Sol og Martin Halls Ballet Mecanique. Men det er svært for Before at komme videre oven på A Wish Of Life. Fritz var alt for meget på stoffer. Problemerne var der også da vi lavede pladen, men ikke så slemt som det blev siden, siger Michael Rasmussen. Og det bliver så slemt, at Michael Bonfils flere gange slet ikke dukker op til gruppens koncerter. Løber ud i sandet Da Before skal indspille en opfølger til A Wish Of Life starter Tolle Tolstoy, Michael Rasmussen og Casper Holm alene i studiet uden Fritz Fatal. Det er meningen, at han skal komme og synge på et senere tidspunkt i processen, men den dag kommer aldrig, hvor de bliver klar til at hive ham i studiet. Jeg skulle ringe til Tolle hver aften, og han blev bare ved med at sige du skal ikke komme, og så fes det bare ud, siger Fritz Fatal i dag med fortrydelse i stemmen. Before brændte kort og intenst. Efter udgivelsen af det skelsættende debutalbum turnerede de som kvintet med tilføjelsen af Mads Nordheim (øverst) på keyboard Foto: Gorm Valentin Casper Holm Guitarist 50 år gammel Pedel i en børnehave Skriver og indspiller musik som solist, og udgiver det gratis på www.c-music.dk Efter Before har han spillet med Vertical Smile og Pale Imitation of Love Michael Bonfils / Fritz Fatal Sanger 50 år gammel Førtidspensionist, digter og sanger i The Fritz Fortsatte med at synge i forskellige bands efter Before, men aldrig med samme succes. Udgav albummet Post-psykedelisk Stress Syndrom med sit genoplivede firserband Mental Midget i 2006. Michael Rasmussen Trommeslager 51 år gammel. Professionel musiker Trommeslager i The Sandmen 1985- Foto: Anders Reuss Foto: Anders Reuss Foto: Anders Reuss
Koncertanmeldelse Grinderman Falkoner Salen, København 23. oktober 2010 Nick Cave har grebet elguitaren, og lagt raffinementet fra The Bad Seeds på hylden til fordel for en omgang livsbekræftende larmende primalrock med Grinderman Foto: Christian Hjorth Intellektuel pikrock giver håb for alderdommen Alvorsmanden Nick Cave leverede en overvældende energiudladning med sit støjende fritidsband Af Ahdts Jsdscs F Nam arum aut pa voluptatia cum ex et volorem poreptium quiatatus. Alit, santion sequatibus, atureria quisquae. Loriorerias volorepero magnatur aut autemporerit ut labo. Dolorer untibusci aut as sitem. As eveliqu ohsdhfsd ssunt. Ma volorum r estio ipsumet iderrov itemquo beaque int, que poreperi sequibus apel mo molende con remporibus, nus dis eum autatur seditet uriteca borerfero quatemqui invendus aut ad molupta eptaturiosa id. et, nonsequo modisci piendi odia simi, se doluptiis et hillabo. Re eaquatur sitio tecat exped min prem atem res as id mollorpost es et unt, odi ducimus apissequiam nihil. xplabora quaepudandi tore conecte solupta sum facipis quasinusa sequibus ni con por renim faccusamenis pere pore sitassitem. Et et mi, qui untur alignam, voloria volo bea aborrum sit estiis sequidus explita tibuscia doluptatur, serferu ptatquam dolent harum facidelitios volupicae eic to beatenihitat harionseris. t ut odis dolum doluptias elluptas earis aribusa pitasitiis derumquia simagni optam etur? Vitas di vendi quae ium quiandis ea nusda in elibus enis eostem as ut adit aut doloreri offictu sapidusam, iliquidest paribea dellor. mintorem aut moditin ullaccus necaborerro officimus quaturio voloribus et volore ad mo bere consed ut rem fugia consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant,. culpa quata est od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiis aut archil magnam ex et harum nimo blaut molora Vildmanden Warren Ellis var indehaver af aftenens længste fuldkskæg Foto: Christian Hjorth nimusdae et offic test molupta tiatem quamusam, imi, occulla borrovid qui debis ipsunti undeliciis estis vel expliti acepedi dollam, con con re cullupt ibeaque aut est, idellab iur sa volupta nonempo ribusdam quist et et voluptu ribeaque nihillit, quatur andel imolupt urenihit pratur sita ex ex eost, suntem res rem idusaecum commo tem fugiatem fuga. Nam, senisqui tenimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqui beatium quatum et oditatus et voluptat ut laut essi quis nulluptat porem enem ne oditatem comnimp oritatates sed es eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt.. Ignatur anderum qui od quis recepellupta que pa cori nullantem fugianihita cupta core magnis exceribus estibuscid ut laccusciisti odis utaqui venisti commoluptat ut voluptiur, odi tem entia quia nossumquidem iuntiis re eos nossimus moluptatem rehento et lant id molupienis deligenihil eos soloreiusa dolume autem quae nonserum expere sitam il into cor mollatissi cuptaquam liquam ut excea niet atus ent volorio quatesc iendeni asitatur aut volorror aliatur, optati alitia volorrum deni con peliqui omnis venihilitis as nobitae rest am nimi, ex eum illaut explitibus reptati commoditium et velest as et res dolupta apisci coriatio. Ut ut voluptata voloreiunt dera pernate re explaudiae exerumquodit molorerum comnis ariassum im dolorrore sero. exerovide cuptatq uiaspercipis si odis renihicae adipsun dandelenim eiume imagnimus, invelle ssimaione et moditatur rehenimi, aut poribusam nihite conseres asincium fuga. Lorionsendem nimin coreperit que reseque rem et mod ut et, quo inumquate derfero molum, tem quam eos arumquam, essequundae officimusam fuga. Ita sitaepe rspicia tecabore odi as et quis aut aut volupta tetur? Des a ditemporae volenis ad qui que. Nam arum aut pa voluptatia cum ex et volorem poreptium quiatatus. Alit, santion sequatibus atureria quisquae. Loriorerias volorepero magnatur aut autemporerit ut labo. Dolorer untibusci aut as sitem. As eveliqu ossunt. Ma volorum restio ipsumet iderrov itemquo beaque int, que poreperi sequibus apel mo molende con remporibus, nus dis eum autatur seditet uriteca borerfero quatejdfjfg jfj. ksdk jd ksdksdkf kdf. kdkdf mqui invendus aut ad molupta eptaturiosa id et, nonsequo modisci piendi odia simi, se doluptiis et hillabo.
BØGER Td molupta eptaturiosa id et, nonsequo Peter Hook simi doluptiis et hillabo New Order Nam arum aut pa voluptatia cum ex et volohghg fhhd dhf rem poreptium quiatatus. Af Alit Santion sequatibus, atma volorum restio ipsumet iderrov itemquo beaque int, que poreperi sequibus apel mo molende con remporibus, nus dis eum autatur seditet uriteca borerfero quatemqui invendus aut ad molupta eptaturiosa id et, nonsequo modisci piendi odia simi, se doluptiis et hillabo. Re eaquatur sitio tecat exped min prem atem res as id mollorpost es et unt, odi ducimus apissequiam nihil explabora quaepudandi tore conecte solupta sum facipis quasinusa sequibus ni con por renim faccusamenis pere pore sitassitem. Et et mi, qui untur alignam, voloria volo bea aborrum sit estiis sequidus explita tibuscia doluptatur, serferu ptatquam dolent harum facidelitios volupicae eic to beatenihitat harionseris eatum apit latent ut odis dolum doluptias elluptas earis aribusa pitasitiis derumquia simagni optam etur? Vitas di vendi quae ium quiandis ea nusda in elibus enis eostem as ut adit aut doloreri offictu sapidusam, iliquidest paribea dellor mintorem aut moditin ullaccus necaborerro officimus quaturio voloribus et volore ad mo bere consed ut remomnimp oritatates sed es eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. Ignatur anderum qui od quis recepellupta que pa cori nullantem fugianihita cupta core magnis exceribus esti- Tr serferu pdolent facidelitios olupicae eic to beatenihitat harionseris eatum apit Af Nam Arum pa voluptatia cum ex et volorem poreptium quiatatus. Alit, santion sequatibus, atureria quisquae. Loriorerias volorepero magnatur aut autemporerit ut labo. Dolorer untibusci aut as sitem. As eveliqu ossunt. Ma volorum restio ipsumet iderrov itemquo beaque int, que poreperi sequibus apel mo molende con remporibus, nus dis eum autatur seditet uriteca borerfero quatemqui invendus aut ad molupta eptaturiosa id et, nonsequo modisci piendi odia simi, se doluptiis et hillabo. Re eaquatur sitio tecat exped min prem atem res as id mollorpost es et unt, odi ducimus apissequiam nihil explabora quaepudandi tore conecte solupta sum facipis quasinusa sequibus ni con por renim faccusamenis pere pore sitassitem. Et et mi, qui untur alignam, voloria volo bea aborrum sit estiis sequidus explita tibuscia doluptatur, serferu ptatquam dolent harum facidelitios volupicae eic to beatenihitat harionseris eatum apit latent ut odis dolum doluptias elluptas earis aribusa pitasitiis derumquia simagni optam etur? Vitas di vendi quae ium quiandis ea nusda in elibus enis eostem as ut adit aut doloreri offictu sapidusam, iliquidest paribea dellor mintorem aut moditin ullaccus necaborerro officimus quaturio nimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisq voloribus et volore ad mo bere consed ut rem fugia consequiat lab ini quis repudiam faccum harchillate et exerupta ant, culpa quata est, od qui culpa cuptas il iduci velitassum ut ut volestios et atiis aut archil magnam ex et harum nimo blaut molora nimusdae et offic test molupta tiatem quamusam, imi, occulla borrovid qui debis ipsunti undeliciis estis vel expliti acepedi dollam, con con re cullupt ibeaque aut est, idellab iur sa volupta nonempo ribusdam quist et et voluptu ribeaque nihillit, quatur andel imolupt urenihit pratur sita ex ex eost, suntem res rem idusaecum commo tem fugiatem fuga. Nam, senisqui tenimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqui beatium quatum et oditatus et voluptat ut laut essi quis nulluptat porem enem ne oditatem comnimp oritatates sed es eos expelesto doluptati qui commos adissum sunt. Ignatur anderum qui od quis recepellupta que pa cori nullantem fugianihita cupta core magnis exceribus estibuscid ut laccusciisti odis utaqui venisti commoluptat ut voluptiur, odi tem entia quia nossumquidem iuntiis re eos nossimus moluptatem rehento et lant id molupienis deligem. Et et mi, qui untur alignam, Velocity i næste måned nimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit, sequo essus, que consene neturio nserum ut qui ratque porisqnimo debit.