FREMTID I FJERNVARME
Vi kan ikke få nok varme i radiatorerne med fjernvarme Din nye fjernvarme-unit kan levere samme varme og fremløbstemperatur, som du er vant til. Fordelen ved at skifte til fjernvarme fra Vestforbrænding er afhængig af, hvor stor din bolig er, og hvor effektivt dit nuværende fyr er. Vestforbrænding har en hel afdeling af ingeniører og teknikere, der sikrer, at fjernvarmeanlægget og hele ledningsnettet leverer varme nok til alle kunder alle steder på nettet.
Vi kommer til at stå uden varme, når Vestforbrænding skifter til fjernvarme Når du skifter til fjernvarme, planlægger vi arbejdet, så selve skiftet kun tager 1-8 timer. Tager det længere tid, kan vi benytte en mobil varmeenhed, så skiftet ikke medfører væsentlig mangel på varme.
MYTER OM FJERNVARME
Denne folder giver dig korte svar på nogle af de skrøner, der florerer omkring fjernvarme. Vi ønsker at fremme de reelle fakta indenfor fjernvarmeområdet og klæde dig bedre på til at træffe den rigtige beslutning for dig. Vi håber, den vil være en hjælp.
Fjernvarme er dyr Det kommer an på, hvilket fjernvarmeselskab, der er tale om. I Danmark er der mere end 400 fjernvarmeselskaber med hver deres priser og betingelser. Vestforbrænding giver en prisgaranti, der løbende garanterer, at vores priser altid ligger mindst 5 % under HMN Naturgas listepris over en 3-årig periode ad gangen. På den måde sikrer vi, at prisen er konkurrencedygtig, når dit alternativ er opvarmning med gas. Ud over en lavere pris vil kunderne bruge mindre energi, når de har skiftet til fjernvarme, da et ældre gasfyr ofte er mindre effektivt. Afhængig af naturgaskedlen ser vi en besparelse på 10-15 % med fjernvarme. Når vi først har valgt fjernvarme, hæver I bare prisen Vores pris afspejler vores udgifter, da vi som alle andre varmeforsyningsselskaber er underlagt varmeforsyningslovens hvile i sig selv -princip. Vi må ikke tjene penge på at sælge fjernvarme, hvilket Energitilsynet kontrollerer grundigt. Vi har ingen aktionærer, der skal tjene penge. Vestforbrænding er ejet af 19 kommuner i hovedstadsområdet med det klare mål at løse affalds- og energiopgaver billigst muligt. Både affalds- og varmepriserne er over de sidste 10 år faldet, og denne udvikling har vi en målsætning om at fastholde. Som tidligere nævnt skal vores pris, ifølge vores prisgaranti, altid ligge mindst 5 % under HMN Naturgas listepris over en 3-årig periode ad gangen. Derfor hæver vi ikke bare prisen.
Vestforbrænding benytter olie og gas som brændsel Det er minimalt. I 2013 udgjorde olie og gas kun 1,6 % af den samlede varmeproduktion. Vi anvender olie og gas i situationer med spidsbelastning, dvs. på de allerkoldeste dage om året, hvor vores egne ovne ikke kan følge med varmebehovet. Når Vestforbrænding sorterer mere og mere affald, er der ikke nok affald til forbrænding i fremtiden Vestforbrænding har gennem årene solgt overskudsvarme til andre fjernvarmetransmissionsselskaber. Det er denne varme, vi nu i stedet sælger i vores eget fjernvarmenet. Vores strategi er at få sorteret affaldet på den bedst mulige måde til genbrug, inden resten går til forbrænding. Vores analyser siger, at vi kan nyttiggøre yderligere ca. 50.000 ton i år 2020 ud af de cirka 550.000 tons affald, vi brænder hvert år. Herved gavner vi miljøet og sikrer, at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt. Når de forbrændingsegnede affaldsmængder fra vores opland falder, skaber det nye muligheder. Vi har netop besluttet, at importere affald fra bl.a. Storbritannien. Der kommer restaffaldet traditionelt på lossepladser. Når vi modtager affaldet til energiudnyttelse på vores effektive anlæg, sikres der reduceret klimaeffekt samtidig med billigere varme- og affaldsbehandling. Energiudnyttelse af importaffald erstatter kul, olie og naturgas andre steder. Udover at supplere med importaffald supplerer vi også med biomasseaffald. Biomasseaffald er primært affald fra borgernes haver eller skovdrift, der herved nyttiggøres til varme og el-produktion.
Fjernvarme er dyr, fordi der kan være for få, der tilmelder sig Hos Vestforbrænding producerer vi allerede i dag varme til, hvad der svarer til 75.000 husstandes forbrug. Vi har derfor allerede mange kunder til at dele omkostningerne, og det er en af hovedårsagerne til, at vores priser er så lave, som de er. Vores store udvidelse af fjernvarmenettet i bl.a. Lyngby gør desuden, at flere og flere er sammen om at dække omkostningerne. Normalt tilslutter ca. 80 % sig fra starten i nye områder. Men hvis kun få tilmelder sig i et nyt område, vil omkostningen for dette ledningsnet kun udgøre en meget lille del af den samlede omkostning og dermed ikke påvirke fjernvarmeprisen væsentligt. Vestforbrænding kan ikke sikre en stabil varmeforsyning til kunderne (hvad sker der ved brud på en ledning?): Hos Vestforbrænding har vi blandt andet et elektronisk alarmsystem, der styrer og overvåger vores ledningsnet. Dette vil opdage brud og fejl på nettet og alarmere vores kontrolrum. Beskeden går videre til en døgnbemandet afdeling, som rykker ud og løser problemet ved brud eller fejl på nettet. Vi håber denne brochure var informativ, og ellers skal du altid være velkommen til os på telefon 80 20 80 30 og høre nærmere.