Referat. 2. Valg af stemmetællere. Antal bestemmes af dirigenten. 3. Bestyrelsens beretning og plan for fremtiden.



Relaterede dokumenter
Referat fra Retrievernes Jagthundeklubs generalforsamling

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 16. juni 2006

Vedtægter for Retrievernes Jagthundeklub.

Vedtægter for DKK Esbjerg

Sagsfremstilling: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 19. april 2006

Eurasier Klub Danmark

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Årsmøde. Region Midtjylland

Referat af ekstraordinær generalforsamling lørdag d. 26/ Fangel Kro og Hotel v. Odense.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Referat fra stiftende generalforsamling

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Referat for BCK Generalforsamling Dato: 29. august 2017

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Raceledelsens beretning for året 2014

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

Referat fra GENERALFORSAMLING

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

DAI REGION HOVEDSTADEN. Referat fra. Årsmøde (Generalforsamling)

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Referat af Generalforsamlingen 2008.

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Emne: Generalforsamling Dato: Fredag den 27. april Byggecentrum, Middelfart. Dagsorden:

Referat. Dansk Retriever Klub Region Midtjylland Regionsledelsen. 1. Valg af mødeleder: 2. Godkendelse af dagsorden:

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

De Blå Baretter København Generalforsamlingen

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Hillerød Skytteforening Ordinære Generalforsamling 5. april 2019

8) Behandling af indkomne forslag. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 24. april 2014.

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

KOMMENTAR TIL VEDTÆGTSÆNDRING i DcH-Svendborg

Formanden bød velkommen til de fremmødte. Formanden bød kl velkommen til de fremmødte medlemmer og foreslog Leif Nielsen som dirigent.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

År 2012, den 12. maj, kl , afholdtes ordinær generalforsamling i Slagelse Svømmeklub i cafeteriet i Slagelse Svømmeklub med følgende dagsorden:

Vedtægter for DcH Esbjerg

Foreningen for den Gamle Danske Spids. Vedtægter.

Åens Grundejerforening.

VEDTÆGTER. for. Århus civile Hundeførerforening. Stiftet den 12. november Vedtaget på ordinær generalforsamling. den 30. januar 2019.

Referat af ordinær generalforsamling 2015

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

REFERAT Roskilde Køge Afdeling Dato februar 2014 Referent Ernst Theill

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Generalforsamling i VBK

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017

Vedtægter Dansk Stabyhoun Klub (DASK)

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 26. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Den mundtlige beretning

Emne: Møde nr Dato: Sted: Vernon Pedersen VP

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Klubben for FT. Spaniels

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

Generalforsamling TCO 2014

Februar Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Referat fra generalforsamlingen den 18. juni 2014, kl. 15:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

1 stk. 1 Foreningens navn er pr. 1/ Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København, i daglig tale UNF København.

Referat af KATTEKLUBBENs Ordinære Generalforsamling lørdag d. 26. februar afholdt i Nyborg Medborgerhus,

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Gymnastikforeningen Køge Bugt

Islandsk Fårehundeklubs Love!

Vedtægter DcH Svenstrup

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet

Roskilde Basketball Club

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Referat: l. Valg af dirigent: Kresten Henriksen blev foreslået og valgt. 2. valg af referent: Kirsten Jakobsen blev foreslået og valgt

Referat af Ordinær Generalforsamling

Generalforsamling RIK 7. juni 2018

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Referat af D.B.S.K. s Generalforsamling den :

Transkript:

Referat År 2009, den 28. februar kl. 13.00 afholdtes ordinær generalforsamling i RJK på Jens Baggesens Hotel, Batterivej 3, 4220 Korsør, med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere. Antal bestemmes af dirigenten. 3. Bestyrelsens beretning og plan for fremtiden. a) Markprøveudvalgets beretning. b) Træningsudvalgets beretning. c) Sundhedsudvalgets beretning. 4, Fremlæggelse af revideret regnskab og decharge. a) Budget 2009. 5. Valg af revisor og revisorsuppleant. 6. Indkomne forslag. 7. Meddelelse om valg til bestyrelsen. a) Valg af 2. suppleant til bestyrelsen. 8. Eventuelt. Formanden, Janne Vendelbo, bød velkommen. Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog Robert la Cour som dirigent. Der var ingen modkandidater til posten, og Robert la Cour blev enstemmigt valgt som dirigent. Dirigenten takkede for valget og for et godt fremmøde. Generalforsamlingen var lovlig indkaldt, jf. foreningens vedtægter. Fremmødt var 51 medlemmer, heraf 49 stemmeberettigede. Derefter gennemgik dirigenten dagsordenen for generalforsamlingen. Pkt. 2. Valg af stemmetællere. Dirigenten dikterede, at der skulle vælges 2 stemmetællere. Asger Hansen og Per Hasselbach opstillede som stemmetællere, og blev enstemmigt valgt.

Pkt. 3. Bestyrelsens beretning og plan for fremtiden. Formand Janne Vendelbo gennemgik bestyrelsens beretning, som forlods var omdelt ved generalforsamlingen: Bestyrelsens beretning for foreningsåret 2008. Bestyrelsen Igen i år har det været en del udskiftning i bestyrelsen. Michael Rosenlund valgte at trække sig fra posten i april og vi bød Per Rasmussen velkommen til bestyrelse. Han gik direkte ind på pladsen i TU. Dernæst valgte Michael Folman i november, ligeledes at forlade posten i bestyrelsen, hvorefter vi bød Lars Mouritsen velkommen. Der skal lyde en stor tak til både Michael og Michael for deres arbejde og engagement i bestyrelsesarbejdet. Markprøver og Tests Bestyrelsen ser vore Trænings- Markprøveudvalg som særdeles velfungerende og positive udvalg. Mange ting er effektiviseret igennem det sidste år og sat i system, således at data lagres sikkert og brugbart til fremadrettet arbejde i udvalgene. Eksempler herpå er blandt andet dommerevalueringer og træneruddannelsen, som der nævnes mere om senere i beretningen. Som resultat af blandt andet disse udvalgs arbejde, har RJK igen i 2008 kunne tilbyde vore medlemmer følgende antal tests og markprøver: (tallene i parentes er for 2007, 2006) 13 (15,13) Apporteringsprøver. 8 - Åben klasse tests. 8 (i alt 19,17) Vinder klasse tests. 9 (8,8) Åbenklasse Markprøve. 12 (14,16) Vinderklasse Markprøve. 1 (1,1) Unghundemesterskab. 1 (1,1) Markprøvemesterskab. Antallet af tests og markprøver viser igen i år, at der ikke er grund til bekymring vedrørende aktivitetsniveauet.

At der kun er afholdt 12 Vinderklasse markprøver i 2008, skyldes desværre aflysninger af et par prøver med for få tilmeldinger. Men dette kommer MU nærmere ind på. Et sted hvor der er forandringer fra sidste år, er antallet af vinderklasse markprøver uden præmierede hunde. Modsat sidste år, var der i 2008 ingen markprøver uden præmierede hunde. Der har igen i år, været mange knapt så erfarende hundeførere, som deltagere på vore tests og markprøver. Heldigvis har flere af dem allerede haft succes og bestyrelsen ser meget positivt på tilgangen af nye aktive medlemmer. Uddannelse af nye Trænere, Prøveledere og Dommere er områder der til stadighed arbejdes videre med. I 2008 så den nye træneruddannelse dagens lys. Moduler med forskelligt indhold, afholdes efter behov, og tilbagemeldinger fra deltagere har været positive. Dommer evalueringer er nu fastsat i et system, således at alle nye dommere bliver evalueret og får feed back på hvordan den enkeltes dommeruddannelse skrider frem Årets Markprøve mesterskab blev igen i år afholdt på Orupgaard og Pandebjerg. Der var 22 tilmeldte (men desværre kun 16 tilmeldte og 15 deltagne) hunde. Kvalifikationskravene var ligesom i 2007 også, at kun resultater for den indeværende sæson gjaldt. Vi skal tilbage til 2006 før man kunne deltage på tidligere meritter. Som de fleste sikkert har hørt, blev MPM2008 afsluttet uden placerede hunde. I tråd med førnævnte aflysninger af prøver, har bestyrelsen besluttet at gøre en ekstra indsats for at få den vestlige del af Danmark med som aktive områder med aktive medlemmer. Bestyrelsen har derfor inviteret alle medlemmer bosat vest for Storebæltsbroen, til et medlemsmøde i Horsens den 19. marts. Se mere på hjemmesiden. Det er bestyrelsens ønske at få en dialog i gang med medlemmerne om hvorledes vi skaber øget aktivitet i den del af landet. Sundhed Bestyrelsen følger via meldinger fra Sundhedsudvalget, det generelle sundhedsbillede af vore hunde. Det forlyder fra SU at det generelle sundhedsbillede er på et højt niveau. Man har dog i 2008 via optigentests konstateret at endnu 1 hund er affected af PRA.

Ligesom der er set 1 enkel hund der er carrier af Myopati (muskelsygdom) Mere herom i Sundhedsudvalgets beretning. Medlemmer Medlemsantallet er for første gang status quo. Således ligger vi stabilt på 1200 betalende medlemmer. (Vi har til gengæld ca. 800 hvalpekøbere tilmeldt det ½ års gratis medlemskab, mod 600 i 2007). Økonomi Det er stadig meget nyt, men Lars Mouritsen og hans kollega Bjarne Christensen har lagt sig i selen, som et slags PR/Bannerreklame udvalg, for at udvide dette område i nær fremtid. Der er pt. udarbejdet en liste over mulige sponsorer, som alle i en eller anden form har relation til hunde/jagt verdenen. Tilskuddet fra DJR har kun været på godt 46.000 kr. i 2008, imod godt 100.000 kr. i 2007. Vores kontingent til DJR ligger i år på 30.000 kr. (28.250 kr. i 2007) Dette gør at vi i 2008 kan notere et års resultat på kr. 26.381,- Til sammenligning havde vi i 2007 et overskud på kr. 214.278,- Jeg vil ikke komme ind på de nærmere detaljer vedr. regnskaber her, da økonomiudvalget senere vil fremlægge regnskabet. Jagtretrieveren På generalforsamlingen sidste år, blev netop klubbladets fremtid diskuteret. Ønsket fra medlemmerne var klart; stadig at modtage Jagtretrieveren og gerne i en bedre kvalitet. Der har været afholdt møde med klubben for FT. Spaniels for at vende og dreje muligheder for et evt. samarbejde, men flertal i RJK s bestyrelse er imod denne mulighed, da der er usikkerhed om økonomien i dette projekt. Da bladet tegner sig for den største enkeltstående udgift for klubben, er det stadig et område der ligger bestyrelsen på sinde at arbejde videre med. Sekretariat, udvalg og officials

Til slut vil Bestyrelsen sige stor tak til alle Jer der har hjulpet og støttet klubben i 2008. Uden jeres indsats til dagligt, til markprøver og tests, var der ingen klub. Specielt en stor tak til Jer der for første gang har taget initiativ som prøveleder, assistent, træner eller på anden måde har valgt at bruge tid på at yde en indsats for RJK. Igen i år vil bestyrelsen takke Per Hasselbalch for det store arbejde han (og familien) dagligt udfører i RJKs sekretariat og bogholderi. Vi ved det er et enormt arbejde og vil i 2009 se på hvordan vi med eksempelvis nye systemer til stadighed, kan smidiggøre indtastninger og nødvendige oplysninger. Bestyrelsen Lørdag d. 28. februar 2009 Et medlem spurgte til, hvad næste skridt mht. medlemsbladet ville være. Hertil svarede Janne Vendelbo, at bestyrelsen overvejer en ny udgave som kommer på hjemmesiden i uni-flip format således, at papirudgaven af medlemsbladet kan udgå, og foreningen derved kan spare en del penge. Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning af forsamlingen. Pkt. 3. a) Markprøveudvalgets beretning. Formanden for markprøveudvalget, Henrik Møller, gennemgik markprøveudvalgets beretning: RJK Generalforsamling 28.02.2009 Markprøveudvalget Beretning 2008 2008 har været et år, hvor mange nye medlemmer har deltaget på vores prøver, det være sig på både tests og markprøver, selv i vinderklasse på markprøver, hvor det ellers plejer at være tordenskjolds soldater, har vi set flere nye ansigter og det har også været dejligt at se at flere af disse var også med, når der efter prøverne skulle uddeles diplomer. Test Vi havde til testsæsonen 2008 planlagt ialt 14 apporteringsprøver, 9 åben-klasser, 10 vinderklasser og et unghundemesterskab. Desværre måtte vi aflyse 1 prøve med alle 3 klasser på Fyn og 1 vinderklasse i Jylland p.g.a. manglende tilslutning

I alt har 445 hunde deltaget i de 3 klasser i 2008, det er 82 hunde færre end året før. Hovedparten af tilbagegangen kan findes på apporteringsprøverne, hvor kun 157 hunde har deltaget i 2008 mod 204 hunde i 2007. Ud af de 157 hunde, som gik op til apporteringsprøven bestod 42 %, hvilket er en lille fremgang i forhold til året før Unghundemesterskabet, blev i 2008 afholdt i Mullerup på Sjælland og havde 28 deltagere. Dagen før var 71 hunde til afprøvning i workingtest og apporteringsprøve. Alt i alt en pæn tilslutning til RJK s test i 2008. Markprøver Til markprøvesæsonen 2008 var der planlagt 10 åben-klasser, 13 vinderklasser og et mesterskab. I alt har 248 hunde deltaget i åben og vinderklasse, hvilket er en tilbagegang på næsten 20 % i forhold til året før, tilbagegangen er ligeligt fordelt på åben- og vinderklasse Åben klasse: Vinderklasser: Mesterskab: På trods af et lavere deltagerantal på markprøverne i 2008 kom flere hunde igennem med præmieringer end året før. MU har i 2008 afholdt dommerseminar, hvor mange emner blev berørt og diskuteret, alt sammen med henblik på, at klæde dommerne bedst muligt på inden sæsonen. Det nye evalueringssystem på IP og Panel-B dommere, som blev taget i anvendelse i 2007, fungere nu optimalt. I foråret 2008 havde MU planlagt et prøvelederseminar for både nuværende og kommende prøveledere. Desværre var interessen blandt klubbens medlemmer så lille, at vi måtte aflyse, hvilke vi var meget kede af, da vi mangler medlemmer, som vil hjælpe til som prøveleder på både markprøver og tests. MU havde forud for sæsonen 2008 sat det som mål at gøre vores tests endnu mere jagtrealistiske og få dem til at afspejler vores markprøver mest muligt. Dette føler vi er lykkedes langt hen ad vejen men der er stadig ting, som kan gøres bedre og det skal vi alle arbejde for i den kommende sæson. MU har i 2008 i samarbejde med bestyrelsen revideret vores markprøvereglement, hvilket betyder at reglementet nu er opdateret med de ændringer, som er lavet siden klubbens start. Reglementet kan hentes fra klubbens hjemmeside. Markprøveudvalget har i 2008 haft store problemer med at finde terræner i Jylland til afholdelse af både test og markprøver. Vi føler også lidt der mangler ildsjæle i

Jylland som vil gå foran som prøveleder og til at hjælpe os ind på nye terræner. Det lokale kendskab er altafgørende, hvis vi skal ind på et nyt sted og få lov at afholde en markprøve. Jo flere i RJK, som vil yde en indsats på dette område, jo mindre bliver opgaven for den enkelte til alles glæde og interesse. Der skal ikke herske tvivl om vi gerne så flere både test og markprøver i Jylland, men omvendt ser vi som tidligere nævnt også problemer med tilslutningen fra medlemmerne til disse prøver. MU håber at 2009 bliver et vendepunkt for dette, eksempelvis er der foreløbig til i år planlagt 10 apporteringsprøver, hvoraf de 5 ligger vest for storebælt.. MU har i 2008 desværre oplevet en stigende tendens til dårligt sportsmansship på flere prøver. Episoder hvor deltagere og publikum i stigende grad højlydt stiller spørgsmålstegn ved prøvens forløb og dommernes afgørelser. MU vil gerne slå fast at denne opførsel er totalt ødelæggende for vores klub og skal standses øjeblikkeligt. Vi har her alle et ansvar, vi skal alle være gode til at sige til, hvis vi oplever sådanne episoder så vi sammen for det stoppet. Selvfølgelig kan der ske fejl på en prøve, dommerne er kun mennesker og kan også begå fejl. Føler man sig uretfærdig behandlet på en prøve kan man derfor henvende sig til prøvelederen og skulle tingene ikke kunne klares på dagen vil en skriftlig henvendelse til MU altid blive seriøst behandlet. Til sidst skal fra markprøveudvalget lyde en stor tak til de skytter og terrænværter, som velvilligt stiller deres terræner til rådighed for vores test og markprøver. Uden deres positive medvirken, havde vi ingen mulighed for at få afprøvet vores hunde. Det debatteredes lidt hvorfor færre hunde består apporteringsprøven. Et medlem spurgte til, hvorfor udgifter til markprøver er steget. Hertil svarede Henrik Møller, at der i året er skudt et normalt antal vildt under prøverne, kontra 2007 hvor der ikke blev skudt nær så mange. Derudover har en prisstigning på vildt også haft indflydelse på foreningens udgifter dertil. Markprøveudvalgets beretning blev taget til efterretning af forsamlingen. Pkt. 3. b) Træningsudvalgets beretning. Formand for træningsudvalget, Asger Hansen, forelagde træningsudvalgets beretning: Træningsudvalgets Beretning 2008 Der har været en stor udskiftning i TU i 2008, da 3 ud 5 udvalgsmedlemmer desværre valgte at gå ud af udvalget, det var Michael Rosenlund, Carsten Hansen, Finn Vendelbo. Der skal dog lyde en stor tak for det arbejde de har gjort, især med at få træneruddannelsen op at stå. Michael og Carsten fortsætter heldigvis som undervisere på træningsmodul 1.

Ind i udvalget kom Poul Jensen og Anne Ellebæk og som bestyrelses repræsentant Per Rasmussen. Træneruddannelsen blev færdiggjort i 2008 og består af to teorimoduler og en praktikdel. Modul 1 er en gennemgang af RJKs Formålsparagraf og Markprøverelement, samt planlægning af træningsforløb. Modul 2 er et kursus i kommunikation og instruktionsteknik omsat til praktiske øvelser. Både Modul 1 og Modul 2 er endags kurser. Praktikdelen: Her skal aspiranten gå føl hos to forskellige erfarne trænere. Minimums tid for uddannelses forløbet 2 år. Der blev i 2008 afholdt 5 udvalgsmøder 2 telefonmøder og 3 face to face møder. Aktiviteter i 2008 1. Marts blev der afholdt trænerseminar for alle trænere, hos Anders Almskov og på Giesegaard, der var 12 deltagere. Uffe Bromose var her den bærende kraft. Et meget positivt referat af dagen er givet af en deltager, i Jagt Retrieveren nr. 71. 26. April blev Træneruddannelse modul 1 afholdt på Nymøllevej ved Århus, der var 7 deltagende aspiranter. Undervisere var Michael Rosenlund og Carsten Hansen. 28. juni blev Træneruddannelse modul 2 afholdt i Magleby ved Skælskør, der deltog 10 aspiranter. Underviser var Bent Hadler. TRÆNINGSUDVALGET. TRÆNINGSUDVALGETS PLANER FOR 2009 1. Træneruddannelse modul 1 Magleby Forsamlingshus ved Skælskør Emnerne er RJKs formålsparagaf. Markprøverelementet og planlægning af et træningsforløb. Instruktører Michael Rosenlund og Carsten Hansen. 2. Trænertræf / Seminar.

Sparresholm Gods Emne: Fra hvalp til færdig jagthund. Ved Frank Storgård. 3. Evt. Træneruddannelse modul 2 Aspiranter der mangler dette modul.vi håber selvfølgelig der er flere der melder sig, Asger Hansen pointerede, at der mangler trænere i Jylland. Dette især i Randersområdet. Hvis der skulle være interesseret bedes de kontakte Asger Hansen. Bestyrelsen har planlagt et møde med Fyn- og Jyllands-medlemmer som afholdes i Horsens. Mødet er etableret mhp. at engagere flere trænere, prøveledere, hjælpere til prøver, og afholdelse af flere prøver på Fyn og i Jylland. Et medlem fra Sønderjylland fortalte, at der er problemer med at få adgang til terræn til afholdelse af prøver i Sønderjylland. Idet Jagtforbundet allerede låner terræn til arrangementer af kommunen og Skov- og naturstyrelsen, kan foreningen ikke låne terræn af dem. Bestyrelsesmedlem Jens Paaby vil prøve at hjælpe med lån af egnet terræn. Pkt. 3. c) Sundhedsudvalgets beretning. Janne Vendelbo forelagde sundhedsudvalgets beretning: SUNDHEDSUDVALGETS BERETNING 2008 I lighed med tidligere år kan oplyses følgende vedrørende HD, albuer og øjne. Tallene ligger nogenlunde stabilt i forhold til tidligere år. HD-frekvensen ligger fast. I runde tal er fordelingen som tidligere år. Der er 80,2% (79,3%) af de fotograferede hunde, der er HD-frie. 9,9% (10,5%) har C, D 6,2% (6,4%), og E 3,7% (3,8%). Det samlede antal fotograferede hunde er nu 1150 mod 1.018 mod i 2007, fordelt således: A: 669 B: 253 C:114 D: 72 E: 42

Albuestaus er også meget tæt på uforandret, 95,4% (95,4%) af vore hunde er fri for albuedysplasi, 2,5% (2,6%) har grad 1 og 2,1% (2,0%) grad 2 & 3. Antallet af fotograferet hunde er steget fra 911 til 1078., fordelt således: 0: 1028 1: 27 2: 19 3: 4 Antallet af hunde, der er øjenlyst, er stiger forsat pænt. Nu 838 hunde i alt mod et samlet antal i 2007 på 726 hunde, svarende til en stigning på knapt 16,4%. Ud af disse 838 hunde, har 46 fået påvist arvelig cataract. Optigentest for PRA: Sidste år omtalte vi de tilfælde af AFFTECTED, som begge har FTCH Aughacasla Sam of Drakeshead på både moder og fader siden. Der er i 2008 konstateret endnu en hund der er AFFECTED. Denne importerede hanhund, har IKKE FTCH Aughacasla Sam of Drakeshead i linierne, hvilket blot beviser at det også spøger i andre linier, om end det er meget begrænset. Flere har nu fået optigentestet deres hunde og indsendt resultatet til DJR, i alt. For nærværende er tallene som følger: Fri/Normal 92 Bærer/Carrier 13 Påvist/Affected 3 I alt 106 Afkom efter testede frie forældre 304 Vi opfordrer selvfølgelig alle til forsat at indsende resultatet til DJR, uanset udfaldet. Som vi nævnte sidste år, kan man nu ligeledes optigenteste for lidelsen Myopati, som betyder at musklerne på hunden simpelthen svinder ind og til sidst forsvinder. Arvegangen er helt sammenlignelig med PRA. Dvs. hunden kan være Affected, Carrier eller Normal.

Der er IKKE set tilfælde af Myopati på retrievere i DJR regi, men resultater af optigentest er som følger: Fri/Normal 6 Bærer/Carrier 1 Påvist/Affected 0 Afkom efter testede frie forældre 7 Det har altid været påkrævet, at hanhunde er i besiddelse af Kryptocid attest, inden han anvendes i avl. Ligeledes skal hanhunde der stilles på apporteringsprøve i RJK have begge testikler placeret korrekt i pungen. Sidstnævnte har indtil for nylig været pålagt dommeren på dagen, at undersøge. Bestyrelsen har besluttet at hanhunde der stilles på apporteringsprøve, skal forevise kryptocid attest udført af autoriseret dyrlæge. Dette er oplyst i både Jagtretrieveren samt på RJK s hjemmeside. Sundhedsudvalget Lørdag den 28. februar 2009 Der lød et spørgsmål om, hvorfor HD-tendensen ikke er mere nedadgående, end det er påvist. Janne Vendelbo påpegede, at der er en lille bedring, men at HD hænger sammen med både avl og fodring. Jens Paaby tilføjede, at HD-statistikken i DKK er steget efter at det ikke længere er frivilligt om man vil oplyse om det eller ej. Ydermere, at en A-hund kan avle HD-hvalpe. Der blev fra forsamlingen stillet spørgsmål om, hvor det er anført, at en kryptocid han-hund ikke må stilles til prøve, og eks. en steriliseret tæve, eller en han-hund som er kastreret grundet sygdom, gerne må. Hertil svarede Jens Paaby, at det står ikke anført nogle steder; sådan er det bare. Bestyrelsen noterede sig problemet til evt. indførelse i markprøvereglementet. Der blev talt for, at alle hunde i klubben skal kunne stilles til prøve. Pkt. 4. Fremlæggelse af revideret regnskab og decharge. Bestyrelsesmedlem Jens Paaby fremlagde foreningens regnskab for 2008. Regnskab inkl. Budget for 2009 var omdelt ved generalforsamlingens start.

Lars Richter spurgte hvorfor klubben har modtaget mindre tilskud fra DJR end tidligere. Hertil svarede Jens Paaby, at det er grundet nedgang i DJR-registreringen af Spaniels-hunde i 2007. Nedgang i kontingentindtægter på trods af et stabilt medlemstal blev forklaret med, at hvalpe-købere er registreret som medlemmer gratis i et halvt år. Dette kan give lidt forskydning i medlemstal og kontingentindtægter. Pkt. 4. a) Budget 2009. Bestyrelsesmedlem Jens Paaby fremlagde bestyrelsens forslag til budget for 2009. Regnskabet for 2008, samt budget for 2009, blev enstemmigt godkendt af forsamlingen. Pause fra kl. 14.10-14.20 Pkt. 5. Valg af revisor og revisorsuppleant. Klubbens interne revisor, Henrik Møller, samt revisorsuppleant Anders Almskou- Dahlgaard, var begge villige til genvalg for en ny 1-årig periode. Begge blev genvalgt uden modkandidater. Pkt. 6. Indkomne forslag. Finn Vendelbo havde fremsat følgende forslag til vedtægtsændring til behandling på generalforsamlingen: Bestyrelsesmedlemmer kan kun sidde i bestyrelsen i 3 perioder (6år). Efter 2 perioder udenfor bestyrelsen kan de stille op igen. Derfor skal 8 rettes til, så der står at genvalg kan finde sted, dog kun 2 gange. Efter 4 år uden for bestyrelsen kan man genopstille. Begrundelse: For ikke at køre fast i de samme ideer og principper er det sundt for klubben, at der kommer nye medlemmer i bestyrelsen, så de kan forsøge at komme igennem med deres ideer til gavn for den fortsatte udvikling af RJK. Forslaget blev omdelt. Finn Vendelbo oplyste, at han havde stillet 2 forslag til behandling på generalforsamlingen, men at bestyrelsen havde afvist at behandle det ene på generalforsamlingen. Herunder efterlyste han mere åbenhed, og at medlemmerne skal kunne komme til orde. Jens Løgstrup oplyste, at han rettidigt havde sendt 2 forslag til formanden mhp. behandling på generalforsamlingen. Forslag nr. 1 var en begæring om, at bestyrelsen skal offentliggøre beslutningsreferat af bestyrelsesmøderne således, at medlemmerne har indsigt i hvad der sker. Forslag nr. 2 var en ændring til markprøvereglementet. Disse 2 forslag var ligeledes blevet afvist af bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlem Jens Paaby forklarede, at jf. foreningens vedtægter bestemmer bestyrelsen selv sin forretningsorden, og altså på den baggrund havde valgt at afvise forslagene. Maj-Britt Laustrup påpegede, at en bestyrelses forretningsorden ikke giver bestyrelsen bemyndigelse til at afvise medlemmernes forslag til generalforsamlingen. Alle medlemmer kan stille forslag til behandling på generalforsamlingen, jf. foreningens vedtægter. En bestyrelses forretningsorden går ud på hvordan bestyrelsen planlægger bestyrelsesarbejdet udført, eks. hvor ofte der er bestyrelsesmøder, en fast dagsorden til bestyrelsesmøderne, hvem der håndterer hvad osv. Ydermere gjorde Maj-Britt Laustrup opmærksom på, at markprøvereglementet er udarbejdet og godkendt af bestyrelsen, og dette indeholder en bestemmelse om, at det kun er bestyrelsen der kan godkende ændringer hertil. Markprøvereglementet er aldrig blevet vedtaget af en generalforsamling, herunder bestyrelsens eneret til ændringer. Derudover er bestyrelsen til enhver tid underlagt at efterleve generalforsamlingens beslutninger. Dirigenten suspenderede kl. 14.35 generalforsamlingen på opfordring fra Jens Paaby. Generalforsamlingen blev genoptaget kl. 14.50. Formand Janne Vendelbo bekendtgjorde på bestyrelsens vegne, at hvis forslaget om ændring til markprøvereglementet blev fremsat på generalforsamlingen, ville den samlede bestyrelse træde tilbage. Henning Rygaard gjorde opmærksom på, at der var sket en procedurefejl fra bestyrelsens side, hvorfor denne burde indkalde til en ekstraordinær generalforsamling mhp. behandling af alle indkomne forslag. Christina Mastrup spurgte bestyrelsen om det var en samlet bestyrelse der havde afvist forslagene. Hertil svarede bestyrelsen, at de var enige i afvisningen. Der var en del debat omkring revidering af vedtægter, hvad der er hensigtsmæssigt mht. ændring af markprøvereglement, bestyrelsens åbenhed mv. Formand Janne Vendelbo slog fast, at bestyrelsen vil have mere åbenhed omkring sit arbejde, og at vedtægterne nu vil blive gennemgået. Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer vil fremkomme på foreningens næste ordinære generalforsamling i februar 2010. Bestyrelsen ser gerne input til vedtægtsændringer fra medlemmerne. Dernæst præsenterede bestyrelsen et forslag for forsamlingen:

Bestyrelsen har ansvaret for at beslutninger og orientering om nye tiltag der vedrører medlemmerne, offentliggøres i klubbladet og på hjemmesiden. Forsamlingen var positive over bestyrelsens udmelding. Finn Vendelbo trak sine forslag tilbage (både det offentliggjorte og det af bestyrelsen afviste). Jens Løgstrup trak begge sine, af bestyrelsen afviste forslag, tilbage. Pkt. 7. Meddelelse om valg til bestyrelsen. Formand Janne Vendelbo oplyste om udfaldet af bestyrelsesvalg iht. urafstemningen: Lars R. Nielsen, Lars Mouritsen og Robert la Cour indtræder i bestyrelsen for en 2- åring periode. Per Rasmussen er valgt som 1. suppleant. Niels Henrik Hansen opstillede som 2. suppleant og blev valgt uden modkandidater. Pkt. 8. Eventuelt. Et medlem spurgte om der er regler for hvor lang tid man skal være medlem for at stemme på bestyrelsen ved urafstemningen. Hertil svarede bestyrelsen, at der er en regel der hedder 6 måneders medlemskab før man har stemmeret. Der blev henstillet til at bestyrelsen sørger for større lokaler til afholdelse af generalforsamlinger fremover. Dette blev taget til efterretning. Et medlem bemærkede, at generalforsamlingen bestemt ikke havde været kedelig, men at bestyrelsen skulle lade være med at true med at træde tilbage hvis tingene ikke gik efter deres hoved. Niels Henrik Hansen svarede, at det var for at beskytte markprøvereglementet, ikke for at true. Formand Janne Vendelbo takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer, Per Rasmussen og Niels Henrik Hansen for et godt samarbejde. Dirigenten takkede for god ro og orden, og erklærede generalforsamlingen slut kl. 15.30. Referent, Maj-Britt Laustrup