Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner



Relaterede dokumenter
Indledende bemærkninger

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no december. JazzGrooves no

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Professionelle læringsfællesskaber

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Kenneth Duelund. Guppyer

De små solstrålehistorier bærer MusikUnik

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Bryd vanen, bøj fisken - og vind over krisen

Anamorphic Widescreen

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

Himmerland og den fælles sjæl

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Forord. Legatsøgning. Her får du svar på alle dine spørgsmål:

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Mit Danmark. Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Afslag, og hvad så? Det er detaljen, der tæller Budget og bilag Budget Budgetposter Bilag Eksempel på CV...

Agnethe Maagaard. Mine rødder. Min inspiration. Min amerikanske drøm...

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Mette Fuglsang. En fri fugl. mellemgaard

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Studieteknik og hurtiglæsning, Det Grønlandske Hus. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Italien Rossella Masi, lærer Rapport om undervisningsbesøg Wien, Østrig

Skønhed En engel gik forbi

Evalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012

Let at lære og sjovt for dig og din hund

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Klima, kold krig og iskerner

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

BILLEDER Familie Nr

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Det der giver os energi

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du. Mit navn. Evt. kaldenavn. Fødselsdag og år ÆLDRE OG OMSORG BRØNDBY KOMMUNE

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Musik i Tide skolekoncerter

Forord Forord Hvem er bogen for?

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

DB Evaluering oktober 2011

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Retur til indholdsfortegnelse

Forældretilfredshed 2016

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

At være pårørende til en dement

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Læremidler og fagenes didaktik

Det sker i Brøndby. Kulturhuset Brønden

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Fra åbning til slutspil

Ugebrev uge 41 gruppe 2

Kathrine Vitus. Paedagoger. perkere. Etniske minoritetsbørn i det sociale system. Aarhus Universitetsforlag

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Forløb i swingdans. Vores erfaring er ofte, at mange klapper i marchtakt (1 og 3) fremfor den rytmiske version (2 og 4).

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Tosprogede børn i dagtilbud

Vurdering for læring

5 TRIN TIL FORBEDRING AF DIT FOKUS

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Indholdsfortegnelse. LÆS MERE PÅ

Udstilling med spånkurve. Per-Olof Johansson, DK og lokal indsamling Svenska Vävstolsmuseum, Glimåkra 2012

Drejebog LO - overenskomstmøder

Kom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)

Information om. Historieopgaven i 1hf

Analyse af PISA data fra 2006.

Sandt Liv i Gud Nyhedsbrev 25. november Sandt Liv i Gud fejrer 30 års fødselsdag 28. november 2015

Færøsk under dobbeltpres

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Transkript:

Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet 2002

Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner 2002 Knud Knudsen samt Aalborg Universitetsforlag ISBN 87-7307-678-3 Udgivet af: Historiestudiet Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold Aalborg Universitet Distribution: Aalborg Universitetsforlag Langagervej 6, 302 9220 Aalborg 0 Telefon 9635 7140 Fax 9635 0076 e-mail: aauf@forlag.auc.dk http://www.forlag.auc.dk Trykkested: Special-Trykkeriet Viborg a-s Layout: Ellen Nyrup Pedersen Udgivet med støtte fra Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold

Indhold Forord... 7 Detaljeret indholdsfortegnelse...9 Indledning...13 1 New Orleans Legenden - og historien om jazzens opståen og udbredelse...17 2 Fra Spirituals til Swing...59 3 Bebop - Protestmusik eller bare musik?...93 4 Fra Bebop til Cool og Hard Bop... 131 5 Blues, Rhythm & Blues, Rock og Jazz - Populærmusik og musikalske traditioner efter krigen...165 6 Mellem fusion og tradition...197

7 Jazzhistorie - Jazzlitteratur og historieskrivning om jazz...213 Henvisninger til litteratur og udvalgte plader...237

Forord Manuskriptet til denne bog om jazzens historie er blevet til som et rent con amore projekt. Manuskriptet er stort set færdiggjort ved årsskiftet 1999-2000. Det har dog haft svært ved at finde sin endelige form. Da det ikke er skrevet med henblik på et særligt læserpublikum, men snarere som en historiker pr. rygmarv og tradition vil skrive, nemlig med noter og henvisninger og citater osv., så har det voldt visse vanskeligheder at finde den rigtige form. Om det er lykkedes, må læseren vurdere, men i den nuværende form er noterne forsvundet og citaterne i vidt omfang indarbejdet i teksten. Vanskelighederne skyldes formentlig, at manuskriptet både i form og indhold ligger i, hvad jeg ville kalde en»populærvidenskabelig gråzone«, hverken egentlig videnskab eller rigtig populær. Det er nok det af mine manuskripter, som jeg har haft det sværest med, og havde det ikke været for gode venner og kolleger, så havde jeg næppe turdet binde an med at udgive det. Derfor skal der lyde en tak til Mogens Rüdiger, Torben K. Nielsen og Lars Torpe, som alle»af egen fri vilje«har tilbudt at læse manuskriptet, give deres vurderinger og komme med konstruktive forslag til forbedringer. Dernæst en tak til Christian Odd på Capitol Records og Hans Sørensen på Universal Music, som straks stillede sig positive, da jeg henvendte mig, og som har gjort det muligt for mig at illustrere bogen med covers fra henholdsvis Blue Note og Verve. Jeg skylder også en tak til Ellen Nyrup Pedersen, der har lavet layout og meget andet, da det endelig blev besluttet, at der skulle komme en bog ud af det. Og tak til forlaget, der har accepteret at udgive en sådan bog, der falder lidt ved siden af, og til mit institut, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, som beredvilligt bevilgede en trykkegaranti, da jeg søgte. Marianne Rostgaard er den, der har måttet høre på alle overvejelserne om bogen undervejs, og som har lavet en sidste gennemlæsning af manuskriptet. 7

Forord Hvis bogen så blot kunne få den effekt, som den har haft på et par af dem, der har læst manuskriptet, nemlig at de har sat noget jazz på cd-afspilleren, så er det fint; og hvis bogen måske ovenikøbet kunne inspirere nogen til også at gå ud i byen og høre musikken på spillestederne, så er det endnu bedre. 8

Jazzens veje fra New Orleans 1 New Orleans legenden og historien om jazzens opståen og udbredelse...17 New Orleans Legenden De afrikanske rødder Musikalske traditioner i den nye verden Den amerikanske baggrund Den religiøse sang, spirituals og gospel Den verdslige musik, blues og ragtime Jim Crow New Orleans -»Downtown«og»UptownNew Orleans Legenden«om jazzens opståen Forudsætninger - Kreolere, Storyville, loger Musikken - kollektiv improvisation m.v. Papa Laine og den hvide jazz i New Orleans»Jazztiden«- om jazzens opståen og udbredelse Kansas City Chicago Fra New Orleans til New York New Orleans legenden»revisited«2 Fra Spirituals til Swing...59 Fra Papa Laine til Paul Whiteman,»the King of Jazz«Negermusikkens veje fra New Orleans til Harlem Fra Storyville til Harlem Swingtiden (1935-1945)»From Spirituals to Swing«(1938) 9

Detaljeret indholdsfortegnelse Swingmusikken Jam sessions - og de små swing-grupper»strange Fruit«- Jazz og raceskel Fra Swing til Bop - 3 Bebop - Protestmusik eller bare musik...93 Oprør og protest Historien om bopmusikkens tilblivelse»fattigdommens bitre frugt«jazzen, de sorte og det amerikanske samfund»bebop«- det mærkelige ord De første klassiske indspilninger Bopmusikken»To Be or not to Bop«- Musikerne»Bebop-Revolutionen«Protestmusik eller bare musik? 4 Fra Bebop til Cool og Hard Bop...131 Cool jazz»vestkysten«hard Bop»A new mood«- borgerrettighedsbevægelsen og musikken Bevægelsen mod»separate but equal«, 1954-59»Sit in«og»freedom Riders«, 1960-67 Jazzen og den sorte amerikanske tradition Hard bop - musikerne Hard boppens giganter Lee Morgan - og»the power of badness«10

Detaljeret indholdsfortegnelse Sort eller hvid? De»vrede unge mænd«- og den europæiske forbindelse 5 Blues, Rhythm & Blues og Rock og Jazz - Populærmusik og musikalske traditioner efter krigen...165 Blues i Chicago efter krigen Robert Johnson - og Mississippi Delta Blues»Postwar blues«i Chicago Rhythm & Blues Fra Rhythm & Blues til Rock 'n' Roll Jazz traditionen Jazz i 1950'erne og 60'erne Den sorte tradition Når kulturer mødes og musik blandes - 6 Mellem fusion og tradition...197 Miles og Marsalis - Fusion og Miles Davis Miles Davis Fusion Fra fusion til tradition Traditionen og Wynton Marsalis Tradition og fusion 7 Jazzhistorie - Jazzlitteratur og historieskrivning om jazz...213»jazz tiden«, 1917-1935 Swing tiden, 1935-1945 11

Detaljeret indholdsfortegnelse»bop-revolutionen«, 1945-46 Revivalism - og diskussionen om»den ægte jazz«new Orleans legenden til debat»2. generation«af jazzhistorieskrivere Ny strid og nye studier fra slutningen af 1960'erne til 90'erne Biografier og jazzhistorie Dansk jazzhistorie 8 Henvisninger til litteratur og udvalgte plader...237 12

Indledning Der har i de senere år været en åbenlys, stigende interesse for jazzens historie. Det har bl.a. vist sig i form af en længere serie radioudsendelser i Danmarks Radio og to store TV-serier, DR's»Jazzens Saga«og Ken Burns'»Jazz - The Film«, som bl.a. har været vist på svensk TV. Dette har været en del af baggrunden for at skrive denne korte introduktion til jazzen og dens historie. Fremstillingen tager sit udgangspunkt i de kendte historier om jazzens udvikling - historien om jazzens fødsel i New Orleans, forestillingen om jazzens forfald i swing tiden, tesen om de sortes protest og oprør efter 2. verdenskrig. De»store legender«om jazzens historie er så at sige omdrejningspunktet, men målet har været at komme ud over legenderne og få jazzen indplaceret i en større historisk sammenhæng. Helt overordnet kan intentionerne med den følgende skildring af jazzens historie sammenfattes i tre hovedpunkter. For det første har det været mit mål at introducere den efterhånden ganske omfattende historieskrivning om jazzen. Historieskrivningen om jazzen startede så småt i 1930'erne, da flere og flere begyndte at tage jazzen alvorligt som musik, hvilket bl.a. betød at jazz var en musik, der kunne skrives bøger om. Efter 2. verdenskrig er jazzlitteraturen blevet stadig mere omfattende, og der bliver nu i disse år udgivet en mængde jazzhistorisk litteratur, hvoraf en del også finder vej til de danske boghandleres hylder. Det er mit indtryk, at den jazzhistoriske litteratur ikke er særlig kendt herhjemme, og derfor har det været et af formålene med denne bog at præsentere historieskrivningen om jazzen, både den ældre og dele af den nyere jazzhistoriske litteratur. For det andet har det været målet at give en introduktion til jazzens udvikling i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng. Det gælder for meget af den jazzhistoriske litteratur, at den i høj grad har været person- og musiker- 13

Indledning fikseret. Det er måske ikke så mærkeligt, solistens og den improviserende musikers fremtrædende position i jazzen taget i betragtning. Ikke desto mindre er det min opfattelse, at der i høj grad har manglet en jazzhistorisk litteratur, der indplacerer jazzen i en kultur- og socialhistorisk sammenhæng. Denne fremstilling udfylder ikke dette behov, langt fra, men forhåbentlig lykkes det at antyde nogle centrale temaer. For det tredje har det været målet at diskutere nogle af de kendte historier og legender om jazzen. Egentlig var det disse»legender«om jazzens historie, der først vakte min interesse for jazzhistorie. Indtil da havde jeg, som de fleste, også bare lyttet til musikken. Arbejdet med bogen er således startet med udgangspunkt i en kritisk diskussion af legenderne eller»de store historier«om jazzen; disse legender har i allerhøjeste grad været historiske. Det er historien om New Orleans, hvor kulturerne mødtes; det er historien om Harlem, hvor de sorte amerikanere samlede sig efter 1. verdenskrig; og det er historien om de sortes protest og oprør efter 2. verdenskrig. På et tidspunkt gik der alvor i jazzen, om det kan udtrykkes på den måde, og den musik der op til 2. verdenskrig»bare«havde været ukompliceret dansemusik, blev med ét slag genstand for heftige og uforsonlige opgør. Striden blandt jazzfolket forstærkedes i 1960'erne, bl. a. som led i den sorte borgerrettighedsbevægelses kamp, hvor jazzen blev inddraget som et element i den afroamerikanske borgers arv og tradition. Lad det være sagt allerede her som indledning, at mit udgangspunkt er opfattelsen af jazzen som en blandingsmusik, opstået under de særlige forhold, som det kulturelt og etnisk blandede amerikanske samfund frembød i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede; den gang man talte om USA som»the great melting pot«, hvor racer og kulturer mødtes og blandedes. Den grundlæggende opfattelse er med andre ord, at jazzen er udsprunget af og udtryk for en heldig kulturel og musikalsk blanding, opstået en gang i slutningen af det 19. århundrede, da den sorte musiktradition flyttede fra landet ind til byen og blev blandet med de hvides musik og tillige spillet på de hvides instrumenter. Det er bl. a. jazzens ukomplicerede forhold 14