Færøsk under dobbeltpres

Transkript

1 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra engelsk og dansk. Denne dobbelhed er vel i og for sig en idé, en forestilling eller en hypotese, men hvordan kan man undersøge den? Jeg synes det giver bedst resultat både at undersøge den som et spørgsmål om domænetab, dvs. ud fra et statusperspektiv men samtidig også som et korpusspørgsmål. Jeg vil i det følgende lægge vægten på statusperspektivet. Færøsk taber terræn til engelsk inden for visse samfundsområder, fx i videnskabelige publikationer og i pop- og rockkulturen. På den anden side ser vi den danske påvirkning meget tydeligt i den folkelige kultur, inden for populærkulturen, fx kiosklitteratur og som danske undertekster i film og i fjernsynet i øvrigt. Kiosklitteraturen er stort set dansk. Vi kan bruge importen af danske ugeblade som en parameter. En oversigt fra Færøernes Statistik viser en stor stigning i importen af danske ugeblade til Færøerne. På syv år - fra steg importen af danske ugeblade med næsten 50 %. I 1993 importerede vi knap 87 ton og i ton. Jeg har også valgt at se på fordelingen mellem færøsksprogede og dansksprogede programmer i færøsk fjernsyn. Jeg har valgt at vise det med tre tabeller, hvor man kan se andelen af færøsksprogede programmer fra tre forskellige år: Juli 1995: Dag Min. totalt min. på fær. fær. i % Program tirsdag 11. juli ,4 børn, tv-avis, fra ø-olympiaden onsdag 12. juli ,7 Tv-avis torsdag 13. juli ,4 børn, unge, tv-avis fredag 14. juli ,7 børn, tv-avis I gennemsnit har 32,6% af udsendelserne færøsk tekst eller tale. Juli 2000: Dag min. totalt min. på fær. fær. i % Program mandag 24. juli tirsdag 25. juli ,7 Tv-avis onsdag 26. juli ,2 Unge torsdag 27. juli ,1 Tv-avis fredag 28. juli ,5 Udsendelse fra nationalhøjtiden Ólavssøka

2 2 I gennemsnit har 13,3% af udsendelserne færøsk tekst eller tale. Juli 2001: Dag min. totalt min. på fær. fær. I % Program mandag 16. juli ,5 børn, unge tirsdag 17. juli ,6 børn, unge, tv-avis onsdag 18. juli ,6 børn, unge torsdag 19. juli ,4 børn, unge, tv-avis fredag 20. juli ,8 børn, unge, tv-avis, lotteri I gennemsnit har 22,6% af udsendelser færøsk tekst eller tale. Tallene er ikke særlig hyggelige set med færøske briller: dansk dominerer i det færøske fjernsyn. Jeg har ikke nogen nyere tal, men jeg formoder, at der ikke er sket nogen betydelig ændring til fordel for færøsk de sidste år. Andre domæner med dansk dominans er fx brugervejledninger - lige fra hvordan man sætter en seng sammen til hvordan man betjener en vaskemaskine. Det samme er tilfælde med mobiltelefoner og delvis reklameblade. Den danske påvirkning er ikke mindst alle de danske ord og udtryk, sum bruges i uformelt færøsk dagligsprog. I begyndelsen af 1990 erne undersøgte to færøske audiologopædi-studerende det færøske sprog i en opgave med titlen Moderne færøsk sprogbrug. Den færøske sprogsituation i dag teoretisk og eksperimentelt belyst 1. De ville undersøge, i hvor stor udstrækning man anvendte danske/fremmede ord istedet for færøske. De brugte ti færøske informanter i alderen år i undersøgelsen. Metoden var at informanterne fik nogle danske sætninger, som de skulle oversætte til færøsk, fx Volleyball er blevet en populær sport blandt unge. Her var de interesseret i, om informanterne brugte importordene volleyball og sport eller de tilsvarende færøske ord flogbóltur og ítróttur. Der var to tabeller med i alt 50 testord (jvf. bilag til denne præsentation), som var indlagt i sætninger, og hver informant skulle oversætte de samme sætninger to gange. Første gang skulle de oversætte helt spontant og i anden omgang fik de besked på at tænke sig godt om, før de gjorde det. Selv om metoden i og for sig er yderst tvivlsom, er det interessant at se, at i første omgang blev de danske ord mest brugt, mens andelen af færøske ord var betragteligt højere i anden omgang. Det betyder, siger de, at man bruger danske ord i spontal tale og færøske ord, når man tænker sig godt om. De to studerende tolker det på den måde, at de danske ord ligger parate i den øverste skuffe i det mentale leksikon, mens man må længere ned i langtidsmindet for at finde de færøske ord, fordi de færøske ord ikke bruges så hyppigt. Men hvis man har tid, så kan man finde dem frem. I den første oversættelse var procentdelen af danske ord oppe på 82 %, i anden omgang udgjorde de danske ord 56,8 %. Forskellen er statistisk signifikant mellem første og anden oversættelse. Konklusionen er meget klar: Andelen danske ord er meget større i første oversættelse end i anden oversættelse. Men det som måske er mest interessant er, at over halvdelen brugte danske ord, selv om de tænkte sig godt om. 1 Jacobsen, Lisbeth Gotved og Steintún, Mona Nattestad Hvørji orð verða nýtt í føroyskum í dag? I: Málting 6, s

3 3 Engelsk og dansk påvirker på forskellig vis og på hver deres område. Hvis vi ser på fænomenet fra et statusperspektiv, er dobbeltheden meget tydelig. Vi har eksempler på, at engelsk kommer ind på bestemte felter og simpelthen skubber færøsk væk. Dette ser vi fx i akademiske miljøer, hvor forskere hellere vælger at publicere på engelsk end på færøsk og i popsange, hvor man hellere synger på engelsk end på færøsk. Engelsk angriber også på leksikalsk niveau, dvs. at engelske ord afløser færøske ord. Det ser vi bl.a. i ungdomskulturen, fx i computerspil og i fagterminologier indenfor især teknologi og it. Den engelske påvirkning viser sig også på den måde, at ord tilpasser sig færøsk sprogstruktur (det får jeg ikke tid til at sige noget om her). I løbet af de sidste hundrede år har man i korpusplanlægningen været fokuseret på den danske påvirkning på dagligsproget. Forordet til den dansk-færøske ordbog af Johs. av Skarði er efterhånden blevet en klassiker. Han siger: Sprogsituationen på Færøerne er af en sådan art, at mange ord, som bruges i almindeligt talesprog, ikke anvendes i bogsproget. Helt tilbage fra den tid, hvor interessen for sproget vågnede og man begyndte på systematisk sprogrøgt, har man haft den indstilling, at disse ord ikke var færøske, selv om folk i det hele taget brugte dem. Disse forord fra 1967 har været selve essencen i færøsk sprogrøgt. Man har forsøgt at sætte en grænse mellem, hvad der er færøsk og hvad der er dansk. Fordi i princippet kan næsten alle danske ord optages i færøsk. Senere har man forladt denne strenge purisme i ordbøger. Men den leksikalske purisme er stadigvæk kendetegnet for færøsk sprogplanlægning, og korpusplanlægningen har siden nationalromantikkens dage været en del af selve nationsbygningen. Og det var først og fremmest almensproget man var interesseret i, og i mindre grad fagsproget. Diskussionen om normeringen af ordforrådet blev aktuel på ny i 1990 erne. Først med den engelsk-danske ordbog (1992). Men i særlig grad med udgivelsen af den dansk-færøske ordbog (1995) kom der for alvor gang i debatten om ordforrådet, fordi ordbogsredaktøren havde optaget en stor del importord, som han havde givet færøsk retskrivning (fx desain, sjalu, tineygjari, kovboy). Poengen med dette er at vise, at den danske påvirkning er især synlig i dagligsproget. Og så noget om den engelske påvirkning. Iflg en meningsmåling, som jeg gjorde i forbindelse med importordprojektet, bruger færinger ikke meget engelsk i dagligdagen. Over halvdelen af informanterne havde ikke brugt engelsk i det hele taget i ugen op til meningsmålingen og kun 20 % havde brugt det mere end én gang om dagen. Så kan man spørge: Hvad er problemet? Da jeg stillede det samme spørgsmål i dybdeinterviewene viste det sig, at kun 20 % ikke havde brugt engelsk, mens 40 % havde brugt engelsk op til flere gange om dagen: Brug af engelsk Meningsmålingen Dybdeinterviewene Ikke i det hele taget 55 % 20 % Mere end én gang om dagen 20 % 40 %

4 4 Det som gør udslaget i dybdeinterviewene er de informanter, som arbejder med fx it. De, som bruger engelsk, gør det mest i arbejdssammenhænge, viser undersøgelsen. Dvs. at brug af engelsk er pt. en del af arbejdslivet og derfor anderledes synlig end den danske påvirkning, som kommer til udtryk i dagligsproget. En oversigt over artikler skrevet på naturvidenskabelig afdeling på Færøernens Universitet i perioden indeholder 115 titler (oversigten bygger på hjemmesiden pr. 17. mai 2005). Artikler skrevet på naturvidenskabelig afdeling på Færøernens Universitet i perioden På færøsk På engelsk På dansk Total Antal artikler % 33 % 49,6 % 17,4 % Hvis vi kun ser på perioden er andelen af engelske artikler på 66 %. Af disse er 57 skrevet på engelsk, 38 på færøsk og 20 på dansk. Dvs. at ca. 50 % af alle artiklerne er skrevet på engelsk. Hvis vi kun ser på perioden er andelen af engelske artikler på 66 %. ( Dvs. at en stadig større del af publikationerne er på engelsk inden for det område og derved et stigende domænetab. En anden parameter, som viser den engelske påvirkning, er det videnskabelige tidsskrift Fróðskaparrit, som er meget domineret af engelsk F róðskaparrit b ók Kilde: Dorete Bloch, redaktør på Fróðskaparrit I de første tolv bøger var samtlige artikler på færøsk. To gange i 1980 erne var alle alle artiklerne på færøsk. I slutningen af 1990 erne var færøsk helt ned på 2-3 %. Her vil jeg lige indskyde, at de pro-engelske informanter i min undersøgelse (dvs. de veluddannede fra service-virksomhederne) siger, at videnskabssproget lever sit eget liv isoleret fra det almindelige færøske dagligsprog, derfor er det ok bruge engelsk. Jeg har undersøgt forholdet mellem færøsk og engelsk i pop- og rocktekster. Jeg tog udgangspunkt i det største af alle musikarrangementer inden for pop/rockgenren på Færøerne i 2005, nemlig Atlantic Music Event 05. Resultatet viser en klar engelsk dominans: 73 engelske sange mod 29 færøske. Det svarer til, at ca. 70 % av sangene var på engelsk.

5 5 Jeg undersøgte i samme forbindelse, hvordan færøsk er repræsenteret i de mest solgte cd er med pop- og rockmusik. På en top 10 liste i en pladeforretning i Torshavn fra april 2005 er der tre cd er med færøske grupper. På en af disse cd er er 10 ud af 11 sange på engelsk. På en anden er samtlige 8 sange på engelsk. Og på den tredje er 15 sange på færøsk og 1 på dansk. I alt er der 19 sange på engelsk og 16 på færøsk på disse tre cd er. Dobbeltheden, som i indledningen blev antydet som en ide, en forestilling eller en hypotese, er vel snarere et faktum.