Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Transkript

1 Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

2 Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Layout: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: fra projektet Mænd er også sygeplejersker Copyright Dansk Sygeplejeråd november 2015 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

3 Forord I Danmark er andelen af mandlige sygeplejestuderende på skolebænken landet over forsvindende lille. Hertil kommer, at en del af de mandlige studerende dropper ud undervejs og dermed aldrig gennemfører uddannelsen. Det vil vi gerne gøre noget ved. Der skal uddannes flere mandlige sygeplejersker, mener vi i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og Dansk Sygeplejeråd (DSR). Derfor har samlet en række anbefalinger til at holde de mandlige sygeplejestuderende fast på skolebænken. Dorte Steenberg Næstformand i Dansk Sygeplejeråd Rasmus Dedenroth Formand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 3

4 4

5 Baggrund Der skal uddannes flere mandlige sygeplejersker. Det er holdningen hos De Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og Dansk Sygeplejeråd (DSR). I dag udgør de mandlige sygeplejersker ca. 3,5 % af alle sygeplejersker herhjemme, hvilket giver Danmark sidstepladsen i Europa. Det må skabe undren i et land, hvor ligestilling mellem kønnene står højt på dagsordenen. Sammenligner vi med andre europæiske lande, udgør mandlige sygeplejersker godt 10 % af professionen i Norge og 25 % i Italien. Den skæve fordeling af køn har været stabil gennem de sidste mange år. Rekrutteringen af mandlige studerende på sygeplejerskeuddannelsen ligger på omkring 6 %, men frafaldet blandt de mandlige studerende er højere, end blandt de kvindelige, hvorfor slutresultatet ender på 3,5 %. Der kan være både historiske, kulturelle og strukturelle årsager til den kønsmæssige ubalance. Sygeplejerskeerhvervet har traditionelt været forbundet med en erhvervsmulighed for kvinder, mænd fik således først adgang til uddannelsen for 60 år siden. Det vil vi gerne ændre på. Det har været overordnet dansk beskæftigelsespolitik gennem flere år at bløde op på det kønsopdelte arbejdsmarked, så begge køn ud fra et ligestillingsmæssigt perspektiv får adgang til alle dele af arbejdsmarkedet. En mere ligelig kønsfordeling inden for de enkelte professioner vil virke berigende og nuancerende på både uddannelsen og arbejdspladsen, som vi de senere år har set både inden for Politiet, ingeniørfaget og hos Social og Sundhedsassistenter. Og det vil ikke mindst være til gavn for borgere og patienter, at kønsfordelingen bliver mere lige, fordi begge køn bidrager med noget forskelligt til sygeplejen og sundhedsvæsenet. Med andre ord betyder en skæv kønsfordeling uudnyttede menneskelige ressourcer og faglige kompetencer. Fordelingen af mænd og kvinder påvirker også arbejdsmiljøet, viser tal fra rapporten Flere mænd i sygeplejen hvordan?. 82 % af de adspurgte sygeplejersker svarer, at de har eller på et tidspunkt har haft mandlige kolleger og hele 70 % svarer, at de ønsker flere mandlige kolleger i afdelingen eller teamet. Det tyder på, at mandlige kolleger gavner arbejdsmiljøet. Flere mænd i sygeplejen vil derfor gavne faget og professionen lige fra studiemiljøet til arbejdsmiljøet og i sidste ende patienterne. Det er på den baggrund, at SLS og DSR har sat sig for at samle erfaringer om fastholdelse af mandlige studerende og udarbejde disse anbefalinger, som vi håber, at uddannelsesinstitutionerne vil finde nyttige i det fortsatte arbejde med at tiltrække og holde fast i de mandlige studerende. 5

6 Fokusområde 1 Studiemiljøet det sociale liv på skolen, aktiviteter og studiegrupper Studiemiljøet og det sociale liv på studiet spiller en stor rolle for, hvor godt de studerende falder til på uddannelsen. Jo bedre de falder til, jo større er chancen for, at de gennemfører uddannelsen. Et studiemiljø, hvor begge køn er repræsenteret, gavner både de mandlige og kvindelige studerende derfor er det i fagets interesse at gøre en indsats for at fastholde de mandlige studerende. Vores erfaringer og undersøgelser fortæller os, at studiemiljøet, studieformen og det sociale liv på studiet og campus alle er ting, der spiller en stor rolle for, at især de mandlige studerende finder en plads og skaber sig et netværk. 6

7 Anbefalinger 1. Saml alle mænd i én-to klasser Tanken om at være eneste mand i en klasse kan virke afskrækkende på nogle mandlige studerende. Ved at samle mændene i de samme klasser, hvis det er muligt, får de mandlige studerende mulighed for at bygge netværk og skabe relationer til andre mandlige studerende, som er med til at fastholde dem på studiet. Vi anbefaler at samle gruppen af mandlige studerende i én eller to klasser, frem for at sprede dem ud på tværs af mange klasser, hvor de risikerer at være eneste mand i klassen. Fortæl om denne praksis på jeres hjemmeside, til informationsmøder osv., da frygten for at havne ene mand i en klasse kan afholde nogle mænd fra at søge ind på studiet. 3. Det sociale liv på campus og studiet Det sociale liv på studiet og campus har stor betydning for, hvordan studiet opleves. De mandlige studerende fremhæver, at de havde store forventninger til de sociale arrangementer på campus, som fx fredagsbar og fester, og havde hørt om det på forhånd. Vi anbefaler at tænke sociale arrangementer ind i introforløbet for at skabe sammenhold i klassen, på tværs af studiet og campus og for at fastholde såvel mandlige som kvindelige studerende. 2. Sammensæt studiegrupper af begge køn En stor del af studiearbejdet foregår i grupper. Gruppernes sammensætning påvirker derfor udbyttet af uddannelsen. De studerende oplever selv, at nogle af de problemstillinger, de møder i studiegrupperne, skyldes kønsforskelle (Bach Nielsen et al., 2013). Det påvirker dynamikken i studiegruppen positivt, når den består af begge køn, og det giver flere perspektiver på arbejdet, når begge køn spiller en rolle. Vi anbefaler at sprede de mandlige studerende ud i studiegrupper med begge køn proportionelt fordelt, frem for at samle alle de mandlige studerende i én studiegruppe. 4. Særlige initiativer/aktiviteter målrettet mænd En del uddannelsesinstitutioner har haft stor held med at iværksætte aktiviteter særligt målrettet de mandlige studerende, som fx fodbold eller et træningslokale. De mandlige studerende oplever en stor værdi i at finde sammen med andre mænd omkring sociale aktiviteter, som kan fungere som modvægt til den overrepræsentation af kvinder, de dagligt oplever på studiet (DSR Analyse, 2015). Netværk for de mandlige studerende bestående af tidligere studerende er med til at binde mændene sammen og giver dem rollemodeller og mentorer at se op til. Vi anbefaler at iværksætte aktiviteter, der er målrettet de mandlige studerende og etablere et netværk/mentorordning, hvor de kan mødes med både nuværende og tidligere studerende. Det er med til at fastholde dem og skabe glæde på studiet til gavn for både mandlige og kvindelige studerende. 7

8 Fokusområde 2 Faget undervisningen, teorien og sammenhængen Det kan være relevant at stille spørgsmålet, om sygeplejerskers kompetencer og rolle som behandler knytter sig til køn, eller om der ikke snarere er tale om, at personlighed og baggrund betyder mere uanset køn. Ikke desto mindre er vi alle præget af mulige kønsstereotype forestillinger om, hvad mænd og henholdsvis kvinder kan, og vi kan ikke se bort fra, at det også præger sygeplejen og sygeplejeteorier. Forskere har vist, hvordan sygeplejefaget i flere henseender er knyttet op på kvindelighed og hvordan forbindelsen kvindelighed/sygepleje har været en gennemgående tankefigur. (Holen, 2008) De mandlige sygeplejestuderende opfordrer til at der tydelig gøres op med denne forbindelseslinje. 8

9 Anbefalinger 5. Vælg undervisningsmateriale med omhu De mandlige studerende har svært ved at spejle sig i en stor del af teorien, da den i nogen grad refererer til især kvinder. Mange studerende især de mandlige efterspørger teori, som de i højere grad også kan spejle sig i. I meget af faglitteraturen er hun lig med sygeplejersken og han lig med patienten. Vi anbefaler, at der i undervisningssituationer bliver arbejdet med kønsperspektiver i såvel valg af litteratur, som når der skal samles erfaringer fra praksissituationer op. Er der fx forskel på, hvad mandlige og kvindelige studerende oplever og lægger vægt på, og er der forskel på, hvordan mandlige og kvindelige patienter takler og mestrer sygdom? 7. Individuelle opgaver og individuel opfølgning En stor del af uddannelsen forgår igennem gruppearbejde. De mandlige studerende efterlyser i højere grad individuelle opgaver med individuelle tilbagemeldinger, så hver studerende har bedre mulighed for at bedømme sit faglige niveau. Det vil være en motivation og hjælp for den enkelte. Vi anbefaler at variere mellem gruppearbejde og individuelle opgaver, så arbejdsformen favner alle studerende og giver hver studerende et bedre indblik i deres eget faglige ståsted. 6. Større vægt på sammenhæng mellem teori og praksis De mandlige studerende efterlyser større sammenhæng mellem teori og praksis, sådan at de er bedre forberedt på, hvad der møder dem ude i praktikken og efter endt uddannelse. Desuden efterlyser de mere teori, der ikke kun er humanistisk inspireret, men med samfundsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt afsæt samt undervisning i simulationslaboratorier under uddannelsen. Vi anbefaler opmærksomhed på, hvordan køn kan spille en rolle i forberedelsen til praksissituationer, herunder en opmærksomhed og viden i det kliniske felt på køns betydning for uddannelse. 8. Mandlige rollemodeller og fremtidige karrieremuligheder De mandlige studerende savner mere information om de forskellige karrieremuligheder, faget byder på både i form af efter- og videreuddannelsesmuligheder. Med en større indsigt i karrieveje tidligt i uddannelsen, vil flere kunne se sig selv i faget og dermed er det med til at fastholde de mandlige studerende. De efterlyser desuden mandlige rollemodeller, som de kan spejle sig i og se op til. Vi anbefaler så tidligt som muligt i forløbet at sætte fokus på alle aspekter af faget samt efteruddannelses- og videreuddannelsesmuligheder. Eksponer de studerende for positive mandlige rollemodeller, inviter fx alumner på besøg, og brug eksterne undervisere af begge køn. 9

10 Om anbefalingerne Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning på baggrund af rapporten Mænd og Sygeplejerskeuddannelse rekruttering og fastholdelse, en spørgeskemaundersøgelse foretaget af DSR Analyse og rapporten Flere mænd i sygeplejen hvordan?. Spørgeskemaundersøgelse DSR Analyse (marts 2015): Spørgeskemaundersøgelse fortaget i marts 2015 af DSR Analyse. I alt har 1370 sygeplejestuderende deltaget (995 kvinder og 375 mænd). Vi har især kigget nærmere på alle svar fra de mandlige studerende i fritekstfeltet. Mænd og Sygeplejerskeuddannelse rekruttering og fastholdelse: Projektet blev afviklet på VIAUC Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus med deltagelse af 5 studerende samt lektorerne Keld Bach Nielsen, Kirsten Neve og Uffe Nørum. Der blev foretaget interviews med: 1. udvalgte mandlige studerende på sygeplejerskeuddannelsen fra tre på hinanden følgende hold 2. repræsentanter for sygeplejerskeprofessionen (Dansk Sygeplejeråd) 3. undersøgelsen hentede undervejs inspiration fra interviews med mandlige studerende fra Lovisenberg Diakonale Högskole samt Norsk Sykepleierforbund. Flere mænd i sygeplejen hvordan?: Projektrapport fra 2013 udarbejdet af VM Tænketanken Viden om Mænd i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd og Rigshospitalet. Sygepleje i fortid og nutid historist indblik: Artiklen Forestillinger om kvinden i sygeplejefaget af Mari Holen. Bogen er udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,

11 11

12 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon dsr@dsr.dk