Foreløbig status på kræftpakkeforløb i Region Midtjylland Almen Praksis
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Foreløbig status på kræftpakkeforløb 2 Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene 2 Effekten af kræftpakkeforløb 3 Kræftpakker nationalt og regionalt 4 Almen praksis og kræftpakkeforløbene 5 Formidling af kræftpakkeforløbene til almen praksis 6 Undersøgelse af almen praksis anvendelse af oplysninger på praksis.dk om kræftpakkeforløbene 6 Organisering af kræftpakkeforløbene 7 Brug af kræftpakkeforløbene 8 Stikprøveanalyse af henvisninger 8 Gennemgang af henvisninger 9 Konklusion 10 Perspektivering 10 Udarbejdet af: Cancer i Praksis (CIP) v/flemming Bro i samarbejde med Praksiskonsulentordningen (PKO) v/jens M. Rubak 1
Foreløbig status på kræftpakkeforløb Denne rapport gennemgår forløbet omkring indføringen af kræftpakkeforløbene i Region Midtjylland. Baggrunden for at indføre kræftpakkeforløbene i det danske sundhedsvæsen beskrives, og ganske kort fremstilles de første danske forskningsresultater om kræftpakkeforløbenes effekt på ventetiden for kræftpatienter. Dernæst skitseres hvordan kræftpakkeforløbene er tilpasset de regionale forhold i Region Midtjylland med henvisnings- og udredningsprocedurer på og til hospitalerne. Herefter beskrives almen praksis rolle i kræftpakkeforløbene, inden der afslutnings konkluderes med perspektiveringen. Fokus i rapporten afgrænses til almen praksis rolle i kræftpakkeforløbene i Region Midtjylland, for at undersøge om kræftpakkerne optimerer patientforløb på den tiltænkte måde, for at kunne styrke den fremtidige indsats. Almen praksis rolle i udredningen er beskrevet i forløbsbeskrivelser for kræft og omfatter: - Kriterier for at en patient skal i kræftpakkeforløb, dvs. en begrundet mistanke om kræft. - Indhold i henvisningen til kræftpakkeforløb - Henvisningsprocedurer til kræftpakkeforløb Da både kriterierne for inklusion af en patient i et kræftpakkeforløb og henvisning til udredning og anvendelse af pakkeforløb, forudsætter kendskab til pakkeforløbenes indhold, beskrives først almen praksis adgang til information om pakkeforløbene. Derudover vurderes henvisningsprocedurer og kræftkoordinatorernes rolle heri. Endelig beskrives også det konkrete indhold af henvisninger fra praksis, på baggrund af 2 nye undersøgelser. Baggrunden for indførelse af kræftpakkeforløbene Efter at det i efteråret 2007 blev besluttet på nationalt niveau at indføre kræftpakkeforløb for alle kræfttyper, har sundhedsvæsenet arbejdet på at udarbejde og implementere pakkeforløbene. Formålet med kræftpakkeforløbene er at tilbyde patienterne optimal udredning og behandling uden unødig ventetid og derigennem forbedre prognosen, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Endvidere beskriver pakkeforløbene hvor der undervejs i forløbet skal gives information til patienterne, samt de målepunkter, der skal gøre det muligt at monitorere om pakkeforløbene fungerer efter hensigten. 2
Beskrivelser af det kliniske indhold i de enkelte pakkeforløb er udarbejdet af multidisciplinære kliniske arbejdsgrupper, der også har omfattet praktiserende læger. Pakkeforløbene er baseret på de senest opdaterede kliniske retningslinjer, såfremt sådanne foreligger. Effekten af kræftpakkeforløb Forskningsenheden for almen praksis i Århus har, på vegne af Kræftens Bekæmpelse, beskrevet udviklingen i ventetiden fra henvisning til diagnose for nydiagnosticerede kræftpatienter i Region Midtjylland og Syddanmark. Opgørelsen er foretaget på baggrund af spørgeskemaer om udredningsforløbet der er blevet tilsendt praktiserende læge for alle nyopdagede kræftpatienter tilmeldt praksis. Figur 1. Udvikling i varigheden fra henvisning til diagnosetidspunkt Ventetid fra henvisning til diagnose før og efter kræftpakkerne Alle inkluderede diagnoser Median ventetid i dage 70 60 50 40 30 20 10 0 okt-07 nov-07dec-07 jan-08 feb-08 mar-08 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08sep-08 Måned Før kræftpakker Efter kræftpakker Note: I undersøgelse indgår nydiagnosticerede kræftpatienter fra okt. 2007 til sep. 2008. N=4288 Opgørelsen viser at ventetiden i dag er reduceret med 5-10 dage sammenlignet med før kræftpakkeforløbene blev indført. Materialet er ikke færdiganalyseret og nøjere fortolkninger afventer de endelige analyser. 1 Opgørelsen omfatter kun patienter, som fik konstateret kræft, og ikke alle patienter som var henvist til udredning for kræft. På baggrund af opgørelsen kan der kun siges noget om ventetider for patienter, som fik konstateret kræft. 1 Hele analysen kan læses i Kræftpatienters ventetider i det specialiserede sundhedsvæsen Delrapport 2, version 3 udgivet af Forskningsenheden for almen praksis 3
Kræftpakker nationalt og regionalt Nationalt udarbejdes kræftpakker af Sundhedsstyrelsen. I Region Midtjylland er disse pakkeforløb tilpasset de regionale forhold, med hensyn til procedurer og praktisk tilrettelæggelse af pakkeforløbene. Disse er udarbejdet af som forløbsbeskrivelser v/regionspraksiskoordinator Jens M. Rubak. På hospitalerne i regionen er der udarbejdet udrednings- og henvisningsprocedurer for hvert kræftpakkeforløb. Der er bl.a. ansat kræftkoordinatorer, som sørger for at henvisningen af kræftpatienter sker i henhold til kræftpakkerne. I tabel 1 er henvisningsprocedurerne for kræftpakkeforløbene resumeret. Tabel 1. - Hospitaler der modtager henvisninger fra almen praksis til kræftpakkeforløb. Kræftpakkeforløb Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skejby Skive Viborg Århus Bryst X X X X Hoved- og hals X X X X blære og nyre X X X X X Hjernen X X X Prostata X X X X X Penis Kræft Tyk- og endetarm X X X X X X Æggestokken X X X X X X Ydre kvindelige kønsorganer X X X X X X (Vulva) Livmoderhals X X X X X X Livmoder X X X X X X Lunge X X X X X X Modermærke X Hæmatologiske X X X Bugspytkirtlen X X X X X X Galdegangene X X X X X X Spiserør, mavesæk og mavemund X X X X X X Øjne og orbita X Kræft hos børn X X X X Primær leverkræft X X X X X X Sarkomer i knogler og bløddele X X X X X X Tarmkræftmetastaser i leveren X X X X X X I tabel 2 er der vist hvilke pakkeforløb, der er udarbejdet nationalt, samt dato for regionale kliniske vejledninger på hjemmesiden praksis.dk, som er udarbejdet på baggrund af hospitalernes fastlagte udrednings- og henvisningsprocedurer for de enkelte kræftpakker, og hvorvidt patientinformation til alment praksis er udarbejdet og gjort tilgængelig. 4
Tabel 2. Tilpasning af kræftpakker i Region Midtjylland Tilpasning af kræftpakker i Region Midtjylland kræfttype National kræftpakke er udviklet forløbsbeskrivelser til praktiserende læger er gjort tilgængelige på praksis.dk* Patientinformation til almen praksis er lagt på praksis.dk Bryst X 10-07-2008 (30-10-2009) 13-08-2008 Hoved- og hals X 10-07-2008 (15-07-2008) 13-08-2008 Blæren og nyre X 10-12-2008 (24-08-2009) 06-01-2009 Hjernen X 20-05-2009 (29-10-2009) 29-10-2009 Prostata, penis og testikel** X 03-06-2009 (21-10-2009) 26-10-2009 Tyk- og endetarm X 10-07-2008 (18-08-2009) 13-08-2009 Æggestok X 26-08-2008 (24-08-2009) 21-01-2009 Ydre kvindelige kønsorganer X 26-01-2010 Under udarbejdelse (Vulva) Livmoderhals X 26-08-2008 (24-08-2009) 20-01-2009 Livmoder X 26-08-2008 (24-08-2009) 19-01-2009 Lunge X 10-07-2008 (15-07-2008) 13-08-2008 Modermærke X 23-06-2009 (10-12-2009) 24-08-2009 Hæmatologiske X 07-01-2010 Under udarbejdelse Bugspytkirtlen X 26-01-2010 Under udarbejdelse Galdegangene X 26-01-2010 Under udarbejdelse Spiserør, mavesæk og mavemund X 26-01-2010 Under udarbejdelse Øjne og orbita X 26-01-2010 Under udarbejdelse Kræft hos børn X 26-01-2010 Under udarbejdelse Primær leverkræft X 26-01-2010 Under udarbejdelse Sarkomer i knogler og bløddele X 26-01-2010 Under udarbejdelse Tarmkræft-metastaser i leveren X 26-01-2010 Under udarbejdelse * Første dato i kolonnen er udgivelsesdatoen, datoen i parentesen er seneste revisionsdato ** Der er én national forløbspakke, som i Region Midtjylland er blevet til 3 for henholdsvis prostata, penis og testikelkræft. Ovenstående datoer gælder for prostataforløbspakken. De 2 andre er gjort tilgængelige 26-01-2009 og patientinformationen er under udarbejdelse. Som det ses er der i Region Midtjylland pr. januar 2010 fastlagt procedurer og lavet kliniske vejledninger for alle de nationale kræftpakkeforløb, der er udviklet. Almen praksis og kræftpakkeforløbene Almen praksis rolle i kræftpakkeforløbene beskrives ud fra hverdagen i praksis. Først skal lægen være opmærksom på eksistensen af en kræftpakke. Dernæst skal der aftales tid til første undersøgelse, med forløbskoordinator på hospitalet. Herefter skal der sendes en henvisning, med et nærmere specificeret indhold. Anvendelse af kræftpakkeforløbene er forsøgt belyst ved en undersøgelse af hvor ofte kræftpakkeforløbene er blevet udløst af egen læge. Hospitalsorganiseringen af henvisningsproceduren er søgt evalueret gennem undersøgelsen, Organisering af kræftpakkeforløbene, den belyser tilrettelæggelse af henvisningsprocedurerne til hospitalerne i forhold til almen praksis. Denne undersøgelse er lavet med henblik på at vise hvad der møder den praktiserende læge, når han/hun henvender sig telefonisk om pakkeforløbet på sygehuset. Det er valgt at se på patienter med tarmkræft, da patienter med begrundet mistanke om denne kræftdiagnose er relativt hyppigt forekommende i praksis. Almen praksis henvisningsprocedurer og indholdet i henvisningerne er evalueret i undersøgelsen, stikprøveanalyse af henvisninger den viser hvorledes de praktiserende læger 5
anvender kræftpakkeforløbene, bl.a. ved at se på kontakten til forløbskoordinatorerne og indholdet i henvisninger fra almen praksis af patienter med kræft. Undersøgelsen er dels udformet som en mini-audit af 47 fortløbende henvisninger fra egen læge på patienter til Regionshospitalet Horsens, der indgik i et pakkeforløb om kræft og dels er der lavet interview med 3 forløbskoordinatorer om deres erfaringer med almen praksis og kræftpakkeforløbene. Formidling af kræftpakkeforløbene til almen praksis De nationale pakkeforløb som af Praksiskonsulentordningen (PKO) v/regionspraksiskoordinator Jens M. Rubak er tilpasset de lokale forhold i regionen, findes nu på praksis.dk. Disse forløbsbeskrivelser til de praktiserende læger, findes under et selvstændigt menupunkt - kræftpakker. I forbindelse med kræftpakkerne udarbejdes en specifik vejledning til lægerne om hvor de i deres lokalområde skal henvende sig med angivelse af telefonnummer og edifact nummer. Endvidere er der til de enkelte kræftpakker udarbejdet specifik patientinformation, der oplyser om hvor patienterne skal henvende sig og hvad der skal ske. Lægerne er løbende blevet orienteret når nye forløbsbeskrivelser er blevet lagt ud på praksis.dk via nyhedsmail. Pr. 1. februar 2010 var 100 % af forløbsbeskrivelser tilgængelige. I forhold til de praktiserende læger er de seneste 11 pakkeforløb dog først blevet gjort tilgængelige i starten af 2010. Derfor må man forvente at der går endnu en et stykke tid, før alle pakkeforløb bruges fuldt ud. Undersøgelse af almen praksis anvendelse af oplysninger på praksis.dk om kræftpakkeforløbene For at vurdere almen praksis anvendelse af kræftpakkerne er der lavet en hit-statistik på praksis.dk, der viser hvor mange der benyttede siden og klikkede på fanebladet kræftpakker. Den grundlæggende antagelse bag undersøgelsen er at lægerne vil søge støtte på hjemmesiden praksis.dk for at anvende kræftpakkerne korrekt. Undersøgelsen kan give en fornemmelse af om almen praksis søger oplysninger om kræftpakkeforløbene, men ikke præcis i hvilken udstrækning lægerne bruger vejledningen der ligger på nettet. Figur 2 viser antal hits, hvor der var klikket på kræftpakker i menuen på forsiden af praksis.dk. Besøg direkte ind på forløbsbeskrivelse for f.eks. modermærkekræft via andre kanaler som google el. lign, er ikke med i denne opgørelse, hvilket betyder at antallet af besøgene kan være højere end undersøgelsen viser. Opgørelsen er for perioden august 2008 til og med januar 2010. 6
Figur 2. Udvikling i antal hits på kræftpakker Hits på kræftpakker via praksis.dk 700 600 500 Hits/måned 400 300 200 100 0 aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul Måned aug sep okt nov dec jan 2008-2010 Det ses i figur 2 at antallet af hit om dagen på praksis.dk er øget gradvist fra ca. 100 hits om måneden midt i 2008 til ca. 600 hits månedligt ved begyndelsen af 2010. Det er muligt løbende at monitorere hit-raten på praksis.dk, men det er ikke muligt at vurdere om det er almen praksis der går ind på hjemmesiden. Det er dog rimeligt at antage at de fleste, som anvender praksis.dk har søgt oplysninger specifikt om almen praksis og/eller kræftpakkeforløbene. Den forøgede hit-rate skønnes at give et fingerpeg om, at almen praksis anvender praksis.dk i stigende grad, da andelen af tilfældige besøgende formodes ikke at ændres markant over tid. Hvis der ønskes at opnå et mere præcist kendskab til lægernes anvendelse af praksis.dk som indgang til oplysninger om kræftpakkeforløbene, kan hit-statistikkerne suppleres med en undersøgelse hos de praktiserende læger om deres kendskab og anvendelse af sitet. Den eksisterende formidling om kræftpakkeforløbene til almen praksis, som baseres på nyhedsmail og oplysninger på nettet, kunne suppleres med statusmøder om kræftpakkeforløbene på hospitalerne. Organisering af kræftpakkeforløbene Denne undersøgelse er foretaget med henblik på at vise hvad der møder den praktiserende læge, når han/hun henvender sig om et givent pakkeforløb på hospitalerne. Der blev taget udgangspunkt i pakkeforløbet for tarmkræft i Region Midtjylland. I pakkeforløbet er beskrevet, hvilke hospitaler og kontaktoplysninger på afdelinger, den praktiserende læge kan henvise til. Der blev foretaget en rundringning til de 6 hospitaler, som ifølge pakkeforløbet udreder for tarmkræft. Alle seks steder blev hospitalerne informeret om at de deltog i en undersøgelse og ud fra samme fiktive beskrivelse af en patientcase, blev de bedt om at fortælle hvad normalproceduren ville være for det videre forløb. Undersøgelsen blev foretaget over 2 dage i november 2009. 7
Der blev fra hospitalernes hovednummer omstillet direkte til forløbskoordinatoren. For halvdelen af tilfældene tog det mindre end ét minut at komme i kontakt med forløbskoordinator, i et enkelt tilfælde med viderestilling tog det mere end tre minutter. 5 ud 6 af forløbskoordinatorerne havde kendskab til proceduren omkring pakkeforløbet. I det sjette tilfælde blev telefonen passet af en afløser pga. sygdom og den information, der blev givet passer med et almindeligt henvisningsforløb og ikke kræftpakkeforløbene. I kræftpakkeforløbene er beskrevet at egen læge giver patienten en tid, mens patienten er i konsultationen. I realiteten foregik det ofte ved at afdelingen senere på dagen ringede til patienterne, da de ikke umiddelbart kunne give en tid til egen læge. Det samlede billede er at alment praktiserende læger, som kontakter hospitalerne i henhold til aftalerne i kræftpakken om tarmkræft får deres patienter hurtigt til undersøgelse, som tiltænkt. Der kan ikke umiddelbart generaliseres om organiseringen af alle de øvrige kræftpakkeforløb, da det vil kræve en lignede undersøgelse på flere kræftpakker før der kan sige noget generelt om organiseringen i forhold til almen praksis. Undersøgelsen giver dog en indikation af at sektorovergangen faktisk fungerer som tiltænkt ved korrekt henvisning. Brug af kræftpakkeforløbene Hvordan og hvorledes anvender de praktiserende læger så de udarbejdede kræftpakkeforløb? Det forsøges der at give en vurdering på i de efterfølgende afsnit, hvor der blev udført dels en mini-audit af almen praksis henvisninger af kræftpatienter på Regionshospitalet i Horsens og dels gennemført interviews med 3 forløbskoordinatorer på Regionshospitalet i Silkeborg. Stikprøveanalyse af henvisninger Sammen med praksiskoordinator Lotte Denning og sygeplejefaglig forløbskoordinator Kiss Larsen, har Cancer i Praksis gennemført en stikprøveanalyse af 47 fortløbende henvisninger fra almen praksis på patienter der var henvist til Regionshospitalet Horsens med mistanke om kræft. Når en patient opfylder kriterierne for begrundet mistanke om kræft er det meningen at der tages telefonisk kontakt til afdelingen, der ifølge pakkeforløbet skal henvises til. Mens patienten er hos lægen, træffes der aftale om hvor og hvornår patienten skal møde op til første undersøgelse på hospitalet. Imidlertid kan akutte kræftpakkeforløb også iværksættes på initiativ af den overlæge på hospitalet, der visiterer almindelige henvisninger fra almen praksis, hvis patienten skønnes at opfylde kriterierne for det. Monitoreringen af henvisningsprocedurerne er sket ved at gennemgå de kræftpakkeforløb, der er iværksat, og se på om pakken var initieret af egen læge via akut henvisning, af visiterende overlæge/kræftpakkekoordinator via almindelige henvisninger fra almen praksis eller om patienten var henvist fra andre afdelinger på sygehuset. Stikprøveanalysen viser at 15 ud af 47 henvisninger fra egen læge var henvist til et akut kræftpakkeforløb via telefonisk kontakt til forløbskoordinator, mens de resterende var blevet identificeret af visiterende overlæge fra henvisninger der var sendt via sædvanlig procedure. I alt 4 kræftpakkeforløb var sat i gang fra andre afdelinger på hospitalet eller fra praktiserende speciallæge og blev ikke medtaget i gennemgangen af henvisningerne, derfor er der fremover 8
43 henvisninger med i undersøgelsen. Det betyder at andelen af henvisninger fra egen læge til kræftpakkeforløbene var ca. 35 %. På Regionshospitalet Silkeborg gennemførte praksiskoordinator Jens Gram Hansen interview med 3 personer der koordinerer kræftpakkerne. Inden for det gynækologiske område var det erfaringen at meget få patienter blev visiteret telefonisk fra almen praksis i overensstemmelse med vejledningen, og en opgørelse af 12 fortløbende patienter viste, at kun 3 henvisninger var telefoniske aftalt. Inden for lunge- og tarmkræft området var det erfaringen at det drejede sig om ca. halvdelen af henvisningerne. Disse resultater kan ikke uden videre generaliseres til andre kræftpakkeforløb og andre hospitaler, men giver et indtryk af at det stadig er en udfordring at få kræftpakkeforløbene bragt tilstrækkeligt i anvendelse. For at belyse årsagerne til henvisningsmønstre nærmere, ses i næste afsnit på indholdet af henvisninger fra stikprøveanalysen Gennemgang af henvisninger Ud fra gennemgang de 43 henvisninger blev fundet - at mistanken om kræft var nævnt i dem alle - at begrundelsen for henvisningen i nogle tilfælde var detaljeret og fyldestgørende og i andre var mangelfuld og ikke opfyldte kriterierne for begrundet mistanke - at nogle patienter der opfyldte kriterierne for at være omfattet af kræftpakkerne, alligevel blev henvist ad sædvanlige kanaler - at ingen af henvisningerne indeholdt alle de oplysninger, der var opstillet i de kliniske vejledninger og at de i øvrigt ikke adskilte sig væsentligt fra sædvanlige henvisninger - at henvisningerne alligevel oftest indeholdt tilstrækkelig information til at hospitalspersonalet kunne foretage den nødvendige visitation til et kræftpakkeforløb - at flertallet af henvisninger ikke indeholdt oplysninger om hvad der var sagt til patienten. (Efterfølgende interview med forløbskoordinatoren fra Horsens viste at informationen om kræftmistanken ikke altid var formidlet eller forstået af patienterne. Patienter, der af visiterende overlæge blev identificeret blandt almindelige henvisninger og visiteret til et kræftpakkeforløb, blev ringet op af afdelingen og foreslået udredt i et accelereret forløb. Disse patienter var ofte ikke klar over at der var mistanke om kræft.) Gennemgangen af henvisningerne gav en delvis forklaring på at ikke alle patienter henvises direkte til kræftpakkeforløb fra den praktiserende læge. For det første skyldes afvigelser fra den regelrette henvisningsprocedure i nogle tilfælde at der er tale om fortsættelse af et længerevarende udredningsforløb. Derfor skønnes det mere hensigtsmæssigt at der indkaldes stille og roligt, til den undersøgelse, der udgør første trin i et kræftpakkeforløb, selv om kriterierne for at udløse pakkeforløbet formelt er til stede Det er således et dilemma for de praktiserende læger at de enten kan henvise til det accelererede kræftpakkeforløb eller alternativt almindelig henvisninger, hvor lægen ikke har 9
føling med hvor lang ventetiden for patienten i så fald bliver. En fleksibel angivelse af hvornår undersøgelsen ønskes foretaget synes at være et behov der ikke imødekommes i dag. For det andet beskriver andre henvisninger et diffust symptombillede der ikke passer til noget specifikt kræftpakkeforløb, men den praktiserende lægen har benyttet tilstedeværelsen af en forløbskoordinator til at få iværksat en hurtig indkaldelse til en undersøgelse. På baggrund af gennemgangen kan det overvejes om forløbspakkerne for kræft er implementeret i tilstrækkelig grad i almen praksis her i regionen. Konklusion Kræftpakkeforløbene er udarbejdet på de fleste områder og de foreligger i en praksisrelevant version på praksis.dk. Hospitalerne har etableret henvisningsprocedurer, der sikrer hurtig adgang til første undersøgelse for kræftudredning. Det ser ud til at almen praksis i stigende grad søger oplysningerne om kræftpakkeforløbene på websiden. Ikke alle patienter, der kunne henvises via kræftpakkeforløbene af egen læge, blev henvist på denne måde. De blev henvist efter normalproceduren. Perspektivering På baggrund af vores undersøgelser er det ikke muligt entydigt at konkludere på anvendelse og brugen kræftpakkeforløbene i almen praksis for hele regionen, da undersøgelserne kun dækker en begrænset mængde af henvisninger fra et hospital og nogle erfaringer fra et enkelt andet hospital. Det kunne dog tyde på at der med fordel kunne iværksættes en mere intensiv indsats overfor de praktiserende læger i regionen, for at øge opmærksomheden om de eksisterende kræftpakkeforløb. Cancer i Praksis (CIP) og praksiskonsulentordningen (PKO) vil tilbyde at deltage i de regelmæssige hospitals/almen praksis møder der gennemføres i regionen. Endvidere tilbyder Cancer i Praksis (CIP) og praksiskonsulentordningen (PKO) undervisning i lokale lægegrupper eller de decentrale efteruddannelsesgrupper (DGE), der ønsker det. Ud fra gennemgangen af henvisningerne kan beskrives forskellige varierende former for udredning af kræftmistanke og konturerne til forklaringer på afvigelser fra det regelrette forløb kan anes. En dybere forståelse vil kræve bl.a. undersøgelse af flere henvisninger og yderligere interview med henvisende læger og de involverede forløbskoordinatorer på hospitalsafdelingerne. 10
Skal der foretages målrettede interventioner for at optimere almen praksis rolle i forhold til forløbspakkerne, kræves en nøjere gennemgang og analyse af afvigelserne fra det standardiserede forløb. Det vil kræve gennemførelse af egentlig audit. Der er tidligere gennemført sådanne audits, der med udgangspunkt i en nøjere gennemgang af hele patientforløb fra henvisning til udskrivning har givet ny viden om organiseringen af arbejdet på hospitalet og i forhold til samarbejdet og kommunikationen med almen praksis. Der har også været gennemført audits, der alene har fokuseret på henvisninger fra almen praksis. Erfaringerne her har vist, at det med en beskeden indsats er muligt at få vigtige oplysninger om denne del af kræftpakkeforløbene belyst. Der kunne med fordel bygges videre på modellen, hvor praksiskonsulenterne i samarbejde med Cancer i Praksis udfører audits af anvendelse af kræftpakkeforløbene, på de afdelinger i regionen som modtager kræftpatienter. Disse audits, kombineret med en konkret tilbagemelding til de praktiserende læger og hospitalsafdelingerne om resultaterne kunne forbedrer patientforløbene ved mistanke om kræft. Den forslåede regionale audit af henvisninger og epi-kriser, information om kræftpakkernes implementering til praksis og undervisningstilbud til praksis er alle indsatsområder på kræftområdet i drejebogen for udmøntning af visionsplanen for almen praksis. 11