1 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Kapitel 1: Domkirken og royale serviceringer Det var 4 år før Wöldike blev udnævnt til domorganist at Buxtehude s Dommens dag blev opført i Christiansborg Slotskirke, så mon ikke dette pragtværk spillede en rolle for hans udnævnelse? Fredensborg Slotskirke ses ude til venstre.
2 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton De royale kontakter blev også plejet, ikke mindst fordi Kong Frederik IX, var protektor for koret. De første royale begivenheder jeg deltog i var kronprinsesse Margrethe s konfirmation 1. april 1955 i Fredensborg Slotskirke og samme år prins Ingolf og i 1957 prins Christian på Sorgenfri Slot hvor vi fik lov til at kigge ned i kælderen hvor prins Knud s kæmpe modeljernbane stod hvilket syn; men vi måtte kun beskue det gennem et kældervindue!! Ved disse royale lejligheder sang vi Niels W Gade s I østen stiger solen op og Palestrina s Sicut cervus eller som vi kaldte den Secret service. Bagefter blev vi fint beværtet med pølser og sodavand. Sangen i Vor Frue Kirke bliver som dengang stadig varetaget dels af et professionelt voksenkor, dels af Københavns Drengekor, som synger ved de fleste højmesser, og kantoriet til alle øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger. På de fleste søndage fra september til maj, var det drenge fra Københavns Drengekor (5. klasse hver anden søndag), der under ledelse af Niels Møller sang til højmesserne sammen med herrerne fra voksenkoret. Både voksenkoret og Drengekoret gav desuden koncerter og medvirkede ved fredagskoncerter, musikgudstjenester og vespere. Vesper i Domkirken
3 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton I Domkirken Vor Frue kirke lavede vi en række Haydn messer (Paukemesse Missa in tempore belli, Harmonimesse, Helligmesse, Marie Therese messe) og oratorier (Skabelsen) skåret over samme læst: Kyrie, Gloria, Credo, Sanctus, Agnus dei. Korprøvesalen Domkirken med Niels Møller som kantor Til en prøve skulle vi engang starte med afpudsningen af kyrie fra en ny indstuderet Haydn messe, hvor min gode ven Leif Carl Christensen bad Løven (Wøldike,red.BFK) om lov til at få fri da han jo havde sunget kyrie så mange gange før Løven blev sur! Bach s Matthæuspassionen blev meget anmelder rost. Endvidere Händels Cæcilie Ode, oratorierne Messias (xx) og Saul (1962), som blev koncert opført i Odd Fellow palæet før koncertrejsen og grammofonindspilning i Wien. Min entré i Domkirken startede egentlig med at jeg blev konfirmeret dér i foråret 1959. Min mor syntes ellers at det havde været passende om det var foregået i Christiansborg Slotskirke for her var jeg jo kommet så tit. Men fanden havde taget ved provst Wegener efter Wöldike og Drengekoret var skiftet til domkirken så vi blev på det nærmeste smidt ud da vi kom for at få mig skrevet ind til konfirmationsforberedelse. Så drog vi til domprovst Paul Brodersen hvor jeg så gik til konfirmandsforberedelse i domkirken eller rettere i hans embedsbolig på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde eller som dem der havde været i Italien kaldte den Via Grande Impotentia og vi andre kaldte den Store Impotens stræde Kan-ikke-Stræde - når han altså ikke lige deltog i Oxford-bevægelsen. I konfirmandstuen var vi nu sammen med piger, hvilket var noget der kunne få testosteron hormonerne til at eksplodere hos sådan nogle gutter fra en ren drengeskole! sikke en duft og hvilket syn af
4 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton nøgne pigeben! Brodersen talte meget om synd, så vi hørte meget om det syndige i løssluppen seksualitet, urenhed, materiel egoisme, magtsyge, fejhed og umenneskelighed men kun med et halvt øre og med øjnene klistret til pigebenene! Brodersens inspiration for konfirmander, teologer og præster var vist ret beskeden, men han huskes som den bedst formulerede talsmand i vort land for Oxford-bevægelsen, det senere Moralsk Oprustning. Konfirmation i Domkirken med domprovst Brodersen. Allan Ryle, Bjarne F Knudsen, Peter F Kloster Nielsen og jeg var som det fremgår ganske betaget af pigernes ben overfor. Foto 1959 2. kapellanen Arne Bugge boede i stueetagen af embedsboligen på hjørnet af Fiolstræde og Store Kannikestræde. Bugge var vikar når Brodersen var afsted og han var specialist i den russisk-ortodokse kirke og efter sigende en udmærket teolog. Han messede også gerne, men kunne sjældent holde tonen, så det lød skrækkeligt! Niels Møller prøvede så vidt muligt at ramme de toner Bugge landede på; men det var helt uberegneligt. Arne Bugge var et meget sødt menneske som gerne ville i snak med os korsangere. Efter Brodersen blev Poul Verner Hansen udnævnt til domprovst. Han var efter sigende meget bibelstærk; men havde ikke samme udstråling eller tiltrækningskraft som sin forgænger. Hans prædikener sagde man var solidt håndværk uden at være noget specielt. Poul Verner Hansen havde heller ikke den store indsigt i musikalske spørgsmål, men holdt alligevel af at give sin mening til kende, dog aldrig provokerende eller uvenligt. Han deltog bl.a. i koncertrejsen til Wien som en noget tilbagetrukken figur i forhold til Københavns borgmester og Wöldike; men på niveau med rektor Rossing. Både før og efter jeg havde været i overgang blev det til en del værker. Således Alexander s Feast (1964), Salome (IIIdel, dirigent Niels Møller). Verdi s
5 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Requiem og Te Deum (1962) samt Mozarts TeDeum. Knud Jeppesen kantater Vor Gud han er så fast en borg, Et dansk TeDeum, Dagen viger og går bort. Et stort udvalg af a capella satser Palestrina Missa Brevis, Missa Assumpta est Maria (Maria Himmelfart) og Mogens Pedersøn s værker, samt nyere danske komponister. Vor Frue kirke (Københavns domkirke) Chrissemor var formidabel god til at få gang i vores stemmer igen i de dybere lejer. Så der gik ikke lang tid før vi kunne begynde at rekruttere os til at blive medlemmer af mandskoret. Her var der naturligvis det at dem der blev baryton eller bas skulle nu til at synge efter helt anden nodesætning, nemlig efter F- nøglen i stedet for G-nøglen. Det forvoldte nu ikke de store problemer, man skulle bare lige abstrahere fra det gamle system. Koncert i Domkirken
6 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Vi blev så gradvist lodset ind i mandskoret med udsigt til dobbelt hyre! Ganske kort tid efter jeg var begyndt at deltage i kirkekoncerterne fik jeg et særligt betroet job at udbetale honorar til Domkirkens Kammerorkesters medlemmer, som efter Wöldike s brud med Det kgl. Kapel nu var DR SymfoniOrkestrets medlemmer f.eks. Leo Hansen, Charles Senderovitz og Arne Karecki alternerede som koncertmestre, foruden 1. violinisterne Villy Kær, Arne Aaboe Sørensen og Jørgen Fischer Larsen, 2. violinisterne Niels Broesbøl Jensen, Minna Nyegaard og Alan Schou, bratschisterne Christian Esbensen og Herman Holm Andersen, Richard Dahl Eriksen, Cellisterne Alberto Medici og Alf Petersen samt bassisten Helge Ploug Christensen. Det var min grandonkel Richard Dahl Eriksen også kaldet Dahlerik der var regissør og sammensatte orkestret. Drengene fandt snart på at kalde Dahlerik for onkel hvalros. Endvidere honorarudbetalinger til vokal og instrument solisterne f.eks. Poul Birkelund, Mogens Steen Andreasen, Rasmus trut og mange andre et spændende job hvor jeg først sammen med korets regnskabsfører skulle putte det rette beløb i brune kuverter, og derefter mod behørig underskrift udlevere honorar til hver enkelt musiker og sangsolist det syntes jeg var et kæmpe job! Thorvaldsens Kristus skikkelse og 5 af de 12 Apostle
7 Sangskolen - fra brummeraspirant til baryton Efter disse koncerter endte vi altid stærkt sammenstuvede i Det lille Apotek rundt om hjørnet i Store Kannikestræde The Great Impotense street hvor der kun var plads til 100 i de 4 lavloftede rum med blyindfattede farvede ruder i Holbergstuen, Peter Faber stuen, Studenterstuen og Københavnerstuen. Vi endte også tit på Hviid s Vinstue ved Kgs. Nytorv og ikke mindst i Husman s Vinstue i ludergaden Lars Bjørnsstræde. En morsom historie var da Wöldike kørte med taxa til Domkirken og bad om at blive sat af ved Apsis så taxachaufføren standsede vognen ud for porten ind til firmaet Abis, som solgte præservativer og lå lige overfor kirken. Hvad har taxa-manden dog ikke tænkt om denne noble, ældre herre s vaner?? (I de medicinstuderendes tidsskrift - Bugpressen - var der en meget bramfri annonce fra Abis: Skab tryghed i hjemmet med Abis på lemmet ) Referencer: 1. Sørensen S: Københavns Drengekor gennem 50 år, København (1974). Opstillet på Center for Musik og Teater, signatur YNF MEKH Søre. Indeholder liste over kompositioner opført ved Drengekorets kirkemusikaftener indtil 1974. Wilhelm Hansen Musikforlag, København (1974) 2. Møller N: Sangskolen 1929-1989. Selskabet Københavns Drengekors venner, København (1998) 3. Munk Ebbe, Palsmar Henrik: Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori 75 år 1999. København (1999) 4. Lasson F, Skaarup H: Baron og Bajads Aage Haugland fortæller. Gyldendal (2001) 5. Palsmar Henrik: For Skolen og for Livet, Festskrift 75 år, Sangskolen på Sankt Annæ Gymnasium. København (2004) 6. Lindholm S: Melodien der blev ved erindringer fra et liv i musik. Forlaget Bostrup (2009) 7. Flemming P: Skolen der slår tonen an. Artikel i Berlingske Tidende Søndag 2. september (1979)