xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 1 Årets konfirmander på rejse i tid og rum Ole Michelsen - er ikke bange for at tale om sin alkoholisme og sin tro - se side 12. KIRKEBLADET Vive & Hadsund Sogne Juni Juli August 2007 5. årgang nr. 2
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 2 Brug for præsten? Sådan gør du: Ring til eller mød op på: Vive-Hadsund Kirkekontor, Kirkegade 8 Tlf. 98 57 10 96 mandag-fredag kl. 9-12 Sekretæren kan være behjælpelig med de fleste praktiske spørgsmål: Bestilling af dåb eller vielse. Anmeldelse af fødsel eller dødsfald. Aftaler om bisættelse eller begravelse. Nye attester mv. Præsterne har ingen fast træffetid, men træffes efter aftale. Sekretæren kan videregive besked. Du er velkommen til at kontakte én af præsterne også uden for kirkekontorets åbningstid. Vi står altid til rådighed for en samtale og kommer gerne på besøg. Er præsten optaget, vil en telefonsvarer tage imod besked, og præsten ringer tilbage snarest muligt. Du kan også kontakte os via e-mail eller fax. Sognepræsterne Erik Bang og Carsten Bøgh Pedersen Adresser Præsterne træffes efter aftale: Sognepræst Erik Bang, Provst Carsten Bøgh Pedersen, Kirkegade 8. Tlf. 98 57 10 96 Præstevej 1. Tlf. 98 57 12 52, Fax 98 57 11 13 Fax 98 57 13 52 E-mail: eba@km.dk E-mail: cabp@km.dk Vive-Hadsund Kirkekontor, Kirkegade 8, tlf. 98 57 10 96 Åbent for alle kirkelige anliggender mandag til fredag kl. 9-12 Sekretær: Kirsten Rosdahl og Inge Simonsen. VIVE KIRKE Hjemmeside: www.vivekirke.dk Kirkegårdsgraver: John Kjær, kirkegårdskontoret. Vive kirkegård. Tlf. 98 57 55 19. Privat: Møllevej 19, Vive. Tlf. 98 57 55 30 Organist: Bente Holsteen, Lovnkærgaardvej 15. Tlf. 98 58 53 72. Kirkesanger: Inge Simonsen, Kongstedlundvej 8, Bælum. Tlf. 98 33 72 43. Kirkeværge: Helle Vinther Ravn, Rostrupvej 2, Vive. Tlf. 98 57 23 75 Menighedsrådsformand: Dorte Haubro, Møllevej 79, Vive. Tlf. 98 57 12 24 HADSUND KIRKE Hjemmeside: www.hadsundkirke.dk Kirkegårdsleder: Kurt Borup, kirkegårdskontoret, Kirkegade 10. Tlf. 98 57 46 60. Privat: Trinnerupvej 23, Terndrup. Tlf. 98 58 91 75. Organist: Poul Holmgreen-Olsen, Rostrupvej 53. Tlf. 98 57 48 48. Kirkesanger og sognemedhjælper: Kirsten Rosdahl, Fjordager 23, Hadsund Syd. Tlf. 98 57 29 97 Kirkeværge: Ole Lassen, Engvej 5. Tlf. 98 57 24 04 Menighedsrådsformand: Jens Bang, Udsigten 5. Tlf. 98 57 10 47 2
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 3 Nye messehagler til Hadsund Kirke Hadsund menighedsråd har længe talt om at anskaffe messehagler til Hadsund kirke, der passer til vores farvestrålende altertavlehænger. Endvidere ville vi gerne have en sammenhæng i stil og udførelse mellem de fire forskellige messehagler, der bruges i kirkeåret. Messehagler er ofte en kostbar udskrivning, men i Hadsund menighedsråd er vi af den opfattelse, at vi ikke vil bruge de mange penge, det ofte koster, når en kunstner skal designe og en professionel udføre arbejdet. Industrifremstillede messehagler er ganske vist ikke dyre, men de passer ofte dårligt på præsterne og kvaliteten er ikke særlig god. Heldigvis var vi så heldige, at stifte bekendtskab med en nystartet dansk designer, bosiddende i Los Angeles. Hendes navn er Vibeke Alnor Fong og hun både designer og syer messehagler, og så har hun givet os et "åbningstilbud", som selv Dyne-Larsen ikke kunne have gjort bedre.vi har derfor bestilt fire nye messehagler til levering inden indvielsen af det nye menighedscenter. Vibeke gæstede Hadsund kirke i januar og tog mål på begge sognepræster, og som det ses af billedet er den violette allerede færdig. Vi glæder os til at se det samlede resultat, når Vibeke kommer til Danmark hen på sommeren for at besøge sine forældre, men også for personligt at levere de fire nye messehagler til menighedsrådet.
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 4 Pligt at døbe? Det er næsten 180 år siden, at folkekirken sidst fik en dåbsanordning altså et dokument, der fortæller, hvem, der har adgang til at blive døbt og hvordan det skal foregå. Det er derfor på tide med en nyformulering og en ny anordning er under vejs. Udkastet til den nye anordning har dog mødt modstand fra flere sider i folkekirken, fordi den efter kritikkernes mening gør dåben i folkekirken til en menneskeret og reducerer præsten til en embedsmand, der blot skal gøre sin statslige pligt. Personligt synes jeg nok, at debatten er løbet lidt af sporet jeg vil selvfølgelig nødig opfatte den fantastiske handling i kirken, jeg som præst får mulighed for at medvirke i som en ren statslig pligt, men samtidig vil jeg gerne understrenge, at jeg faktisk opfatter det at være i tjeneste for Jesus Kristi kirke på jord som ensbetydende med at have pligt til at døbe enhver, som beder om det! I stedet for at strides om pligt eller ikke pligt, vil jeg egentlig meget hellere, at vi brugte tid på at tale om, hvordan vi gør dåbens betydning forståelig for mennesker i 2007. Dåben er en dør! Hvis nogen spørger mig, hvad dåben er, vil jeg derfor kunne finde på at svare: "Det er da en dør". Det lyder måske lidt fjollet. Igennem generationer har man sagt, at dåben er en genfødsel, eller at dåben er en grav, hvor man druknes og opstår til nyt liv. Det er også rigtigt. 4 Det er nogle smukke billeder på de mange lag, der er i dåben. Men for mig er dåben en dør. Så enkelt er det. Når jeg døber et barn, åbnes der en helt ny dør for dette barn. Døre er kendetegnet ved, at de er udtryk for forandring. Gennem en dør kan man komme ud eller ind. Når man døbes, kommer man ind i folkekirken og kristendommen. Dåben er den eneste dør ind til begge dele. Men det er også døren til så meget andet. Hvor ville verden være lille, hvis man ikke havde dåben. Så ville der kun være Vive og Hadsund og alle de andre steder rundt omkring på jorden. Og de eneste, man ville møde, ville være ens forældre og nogle kolleger og venner og tilfældige bekendtskaber. Men når man bliver døbt, går man gennem en dør ud, eller også går man gennem en dør ind i en verden, hvor evigheden også er med. Foruden Vive og Hadsund er der Guds rige. Og man møder ikke udelukkende forældre og søskende og venner og bekendte og tilfældige bekendtskaber. Man møder også hele det himmelske galleri: Treenigheden og jomfru Maria og Simon Peter og alle de andre. Dåben er døren ind til evigheden og uendeligheden - den udvider vores liv grænseløst. De lukkede døre Jeg kan huske som teenager, at jeg stod foran mange lukkede døre. Jeg kunne først komme igennem dem, når jeg havde kvalificeret mig til det. Når der var bal i Hannæs Hallen med Bamses Venner, måtte jeg ikke komme ind, før jeg var konfirmeret, og jeg skulle fylde 15 år inden jeg fik min Yamaha med forkromet tank og skivebremser. Jeg skulle aldersmæssigt kvalificere mig. Der var også andre døre, der var lukket for mig. For eksempel til den pige, jeg var forelsket i. Før jeg kunne komme ind på hendes værelser og få lov til at kysse hende under billedet af John Travolta, skulle jeg kvalificere mig til hendes opmærksomhed. Jeg skulle opføre mig på en bestemt måde. Gå i højhælede popstøvler og gulerodsbukser. Ikke have for mange bumser. Behage hende. Men gudskelov er dåben ikke en dør, der først åbnes for en, når man har kvalificeret sig til den. Det kan godt være, at baptisterne og pinsekirken tror det, og måske også de folkekirkemedlemmer, der ikke tør døbe deres børn, fordi de mener, at børnene selv skal tage stilling til, om de vil døbes, når de bliver voksne. Men i folkekirken og hovedparten af kristenheden i verden har vi barnedåb for at vise, at man ikke skal kvalificere sig til Guds kærlighed, som jeg skulle kvalificere mig for at komme til bal i Hannæs Hallen eller ind på min kærestes værelse.
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 5 Kun håndtag på Guds side af døren! Man kan undre sig over, at små børn kan blive døbt. At de bare får lov til at gå ind gennem den dør, som dåben er. De ved jo intet om kristendommen. På det område har de efterhånden fået stor konkurrence fra de større børn, for de ved såmænd ikke ret meget mere om kristendommen. Men det er 100 procent sikkert, at spædbørn ikke kan sige et eneste ord fra trosbekendelsen. De har aldrig bedt Fadervor. Og de aner ikke det mindste om hverken Gud eller Kristus. Det eneste børnene kan, når de møder op i kirken, er at tisse i bleen, gylpe og sende nogle herlige tandløse smil til os præster. Men netop dette er pointen ved barnedåben. Det handler ikke i dåben om at præstere noget eller møde op med en eller anden færdig form for tro. Det handler om, at Gud tager imod os i al vor hjælpeløshed. Vi kan intet, og alligevel åbner han døren for os, så vi kommer ind i varmen. Hvis der blev lavet et spørgeskema om, hvad man mener er det vigtigste i kristendommen, ville mange nok svare: At elske Gud og hinanden. Altså at kunne præstere en masse kærlighed og herefter få åbnet en dør som belønning. Men der er noget, der er vigtigere. Barnedåben fortæller det klart og tydeligt. Nemlig at tage imod Guds kærlighed. Sådan begynder det hele. Ikke med, at vi elsker Gud, men at han elsker os. Ikke med, at vi finder ham, men at han finder os. Eller sagt i mit dør billede. Det er ikke os, der kan lukke døren op til Gud. Det gør han selv i dåben for os der er kun håndtag på Guds side af døren. Du skal ud, før du kan komme ind! Når et barn er blevet døbt, lægger præsten hånden på dets hoved og siger: "Herren bevare din udgang og indgang". Det er godt sagt. Nu kan barnet, gennem den dør, som dåben er, gå ud i verden og tage kampen op mod Djævlen og forsøge at leve det nye liv, som Kristus har banet for det med sin død og opstandelse. Det er jo det, man lover i dåben. At bekæmpe ondskaben og at tro på Gud. Og når den døbte har levet et forhåbentlig vidunderligt og lidenskabeligt liv, kan han eller hun gå gennem sin dåb ind i Guds rige. Når børn bliver døbt, har de som regel altid lang hvid dåbskjole på. Det er der en grund til. Dåbskjolen symboliserer troen ren og hvid og altid meget større end os. Meningen er, at vi skal vokse i den tro, vi får givet i vor dåb. Det er nødvendigt at hjælpe vores børn med at vokse i troen. Vel er de kommet ind i varmen, men de aner jo ikke, hvor de er. Vi må forklare dem det ved at bede fadervor sammen med dem og fortælle dem kristendommens store fortællinger. Og så må vi gøre endnu en ting. Vi må følge dem ind gennem kirkedøren til gudstjenesten i kirken. Til enhver dåb skal der være 5
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 6 mindst tre og højst fem faddere. Man anser det for så vigtigt at få oplært den nyfødte i den kristne tro, at man simpelt hen har backup, hvis forældrene pludselig skulle dø. Så er det faddernes opgave at fortsætte med at hjælpe børnene med at vokse i dåben. Men fadderne har endnu en opgave. De skal sørge for, sammen med forældrene, at dåbsdagen hvert eneste år bliver en festdag for den døbte. Det er ærgerligt, at vi her i Norden ikke har kunnet finde ud af at gøre den årlige dåbsdag til en begivenhed. Barnet skal have to mærkedage hvert år. Dåbsdagen og fødselsdagen. I Vive og Hadsund forsøger vi, at opmuntre til fejring af dåbsdagen ved at forære den nydøbte et dåbslys. Vi opfordre forældrene til at tænde lyset hvert år på barnets dåbsdag og måske endda inviterer fadderne på en kop kaffe. Det er helt op til forældrene og måske også fadderne, hvordan dagen kan blive fejret bedst muligt. Men chokolade, slik, biografture og gaver er ikke den værste måde at få et barn til huske datoen for sin dåb. Beslutning på sit barns vegne Det sker indimellem, at forældre kommer til mig med deres teenagebørn og vil have dem døbt. "Vi syntes i sin tid, at han/hun selv skulle have lov til at træffe denne store beslutning", siger de til mig og ser meget stolte ud. Jeg kunne ikke drømme om at fornærme dem, og jeg tager altid glædeligt imod deres anmodning og vi får ofte en meget god samtale ud af det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at vi forældre konstant træffer store beslutninger på vore børns vegne. Vi sørger for, at de bli- 6 ver vaccineret, kommer i skole, kører med cykelhjelm og spiser sundt. Hvorfor i alverden skulle vi så holde os tilbage med at træffe en beslutning om at lade dem døbe og dermed melde dem ind i den lokale og globale kristne familie? Hvis målet er, at man ikke vil træffe beslutninger på ens barns vegne, så er det ikke at få sit barn døbt, jo også en beslutning forældrene træffe på barnets vegne. Vi kan som forældre ikke undslippe det at træffe beslutninger på vores børns vegne og jeg synes simpelthen, det er vores pligt at præge vores børn med alt det, som, vi mener, er rigtigt og smukt. Dåben en befaling! Jesus har det med at kommandere. Han spørger ikke så meget, om vi har lyst til ditten og datten. Han giver befalinger til os, og derfor spørger han os heller ikke, om vi har lyst til at døbe vores børn. Han giver os en befaling til det. "Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn". Der er derfor mange grunde til, ligesom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, også at få deres prinsesse døbt så hurtigt som prins Christian. Med andre ord - at lukke en dør op for barnet til endnu en fantastisk verden. Give det en udgang og indgang til noget stort og vidunderligt i deres liv. For det første, fordi Jesus Konfirmationsdatoer 2008-2012 for Vive og Hadsund sogne 2008 7 A konfirmeres fredag den 18. april i Hadsund kirke 7 B konfirmeres søndag den 13. april i Hadsund kirke 7 C konfirmeres søndag den 20. april i Hadsund kirke Elever fra Vive sogn konfirmeres fredag den 18. april i Vive kirke 2009 7 A konfirmeres søndag den 3. maj i Hadsund kirke 7 B konfirmeres søndag den 10. maj i Hadsund kirke 7 C konfirmeres fredag den 8. maj i Hadsund kirke Elever fra Vive sogn konfirmeres fredag den 8. maj i Vive kirke 2010 7 B konfirmeres fredag den 30. april i Hadsund kirke 7 A konfirmeres lørdag den 1. maj i Hadsund kirke 7 C konfirmeres søndag den 2. maj i Hadsund kirke Elever fra Vive sogn konfirmeres fredag den 30. april i Vive kirke 2011 7 B konfirmeres fredag den 20. maj i Hadsund kirke 7 A konfirmeres lørdag den 21. maj i Hadsund kirke 7 C konfirmeres søndag den 22. maj i Hadsund kirke Elever fra Vive sogn konfirmeres fredag den 20. maj i Vive kirke 2012 7 A konfirmeres fredag den 4. maj i Hadsund kirke 7 C konfirmeres lørdag den 5. maj i Hadsund kirke 7 B konfirmeres søndag den 6. maj i Hadsund kirke Elever fra Vive sogn konfirmeres fredag den 4. maj i Vive kirke giver os befaling om at døbe. For det andet, fordi vi som forældre har pligt til påvirke vore børn - også med den tro, vi mener, de skal vokse op i. For det tredje, vil jeg påstå, fordi vi ikke kan give vore børn en smukkere gave end den kristne dåb. Carsten Bøgh Pedersen
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 7 Gør det selv præsten Bibelen er kommet på Internettet, så nu er der ingen undskyldning for ikke at studere lidt dybere i bogen over alle bøger. Det Danske Bibelselskab, som står bag udgivelsen på nettet, har udover den nyeste autoriserede oversættelse af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente også medtaget De Apokryfe Skrifter. Det bedste af det hele er, at der også er en søgefunktion tilknyttet, så man med blot et enkelt ord fra hukommelsen hurtig kan finde frem til et skriftsted. Endvidere er der også ordforklaringer og krydshenvisninger til andre skriftsteder. Det her er simpelt hen din mulighed for at være din egen Gør det selv præst. God fornøjelse og studielyst. Carsten Bøgh Pedersen Fakta vær at vide om Bibelen: Bibelen fortæller om Gud, om hvad Gud har været for mange mennesker og stadig kan være for mennesker i dag. Den, der gerne vil vide noget om Gud, finder svar på mange spørgsmål i Bibelen. Bibelen er en stor bog, der minder om et lille bibliotek. Den indeholder 66 forskellige bøger: 39 i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente. Det Gamle Testamentes bøger, der er jødernes helligskrift, er oprindelig skrevet på hebraisk og handler især om forholdet mellem Gud og Israels folk. Det Nye Testamentes bøger, der oprindelig er skrevet på græsk, fortæller om Jesus Kristus, hans tidlige tilhængere og den første kristne kirke. Bibelen har altid været en "bestseller" på bogmarkedet. Den er oversat til flere sprog end noget andet værk i verdenslitteraturen. Mange tænker nok: "Bibelen er en ældgammel bog. Hvad kan den have at sige til os i dag?" Rigtigt er det, at teksterne i Bibelen er mellem to og tre tusind år gamle, men alligevel har Bibelen en særlig kraft til at tale til mennesker i alle situationer såvel for 2000 år siden som i dag. Bibelen er kanoniseret ( kanon er græsk og kan oversættes til "rettesnor"), hvilket betyder, at Bibelen kun indeholder de bøger, der må og skal høre med til de kristnes www.bibelselskabet.dk/bibelen/bibelen.htm hellige skrift. De bøger, der skulle indgå i Det Gamle Testamente, blev i år 90 e.kr. besluttet af en gruppe jødiske lærde i Jamnia i Palæstina. Allerede i 2. århundrede f.kr. var der dog i Alexandria fremkommet en græsk oversættelse af Det Gamle Testamente, fordi mange af de jøder, der boede i græsktalende landområder, ikke kunne læse hebraisk. Oversættelsen til græsk kaldes Septuaginta, fordi den ifølge traditionen blev foretaget af 70 lærde mænd, og tallet 70 hedder Septuaginta på græsk. Udover de 39 bøger indeholdt Septuaginta yderligere 11 bøger. Disse har siden fået betegnelsen De Apokryfe eller Deuterokanoniske Bøger. Den Ortodokse Kirke og Den Katolske Kirke regner disse bøger for en del af kanon, mens de protestantiske kirker fastholder, at det kun er de 39 bøger, der er kanoniske. Endnu en gruppe bøger, som ikke kom med i Det Gamle Testamente, er senere blevet samlet under navnet De gammeltestamentlige Pseudepigrafer. Alle bøgerne i Det Nye Testamentes kanon er blevet nedskrevet i det første århundrede efter Jesu død og opstandelse. Samlingen af Det Nye Testamente går tilbage til 367 e.kr., hvor biskop Athanasius i Alexandria i et påskebrev til Egyptens menigheder omtaler skriftsamlingen på 27 bøger. Ved et kirkemøde i Rom 382 e.kr. og igen ved et senere møde i Karthago i 397 e.kr. bekræftede man, at Det Nye Testamente skulle indeholde disse 27 bøger. De bøger, der ikke kom med i Det Nye Testamente, er senere blevet samlet under navnet De nytestamentlige Apokryfer. Her finder man fx Thomasevangeliet. Nogle har hævdet, at Bibelen er blevet forfalsket op gennem tiden, ved at fx tanker om reinkarnation er blevet fjernet. Dette er ikke tilfældet, og det er en aldeles grundløs konspirationsteori, som der måske nok kan skrives spændende romaner på, men ikke en teori, der kan øves lødig teologi på. 7
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 8 DET SKER: VIVE Menighedsrådsmøder Præstegårdens konfirmandstue kl. 19,00 18. juni; 15. aug.; 3. sept. Møderne er offentlige. Gudstjenester på plejehjem Musikalsk Café Præstegårdens konfirmandstue kl. 19,30-21,00: Efter sommerferien starter vi igen den 11. sept. Musikalsk Børnetime Præstegårdens konfirmandstue kl. 10,00-12,00 Efter sommerferien starter vi igen den 8. sept. Præsternes Forsamlingshus Efter sommerferien starter vi igen i september. DET SKER: HADSUND Menighedsrådsmøder Menighedscentret kl. 19,00 7. juni på Hotel Hadsund; 16. aug.; 6. sept. Møderne er offentlige. Sogne-eftermiddage Arrangementer annonceres i Hadsund folkeblad. Fyraftensgudstjenester Hadsund kirke kl. 17,00 Efter sommerferien starter vi igen i september. Hadsund Kirkes Gospelkor Gospel Workshop 15. september i Hadsund Menighedscenter. (se omtalen her i bladet) Skovgården Gudstjeneste kl. 14:00 og Under Bøgen kl. 15:00 19. juni Finn Carpentier, Altergang 3. juli Erik Bang 17 juli Erik Bang, Altergang 7. aug. Carsten Bøgh Pedersen 21. aug. Erik Bang, Altergang Bernadottegården Gudstjeneste kl. 14:15 12. juni Finn Carpentier, Altergang 26. juni Erik Bang 10. juli Erik Bang, Altergang 24. juli Carsten Bøgh Pedersen 14. aug. Carsten Bøgh Pedersen, Altergang 28. aug. Carsten Bøgh Pedersen 8
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 9 Gudstjenester Vive kirke Hadsund kirke Juni 3. juni Trinitatis Søndag 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh 10. juni 1. søndag efter trinitatis 11.00 Bang 09.30 Bang 17. juni 2. søndag efter trinitatis 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh 24. juni 3. søndag efter trinitatis 11.00 Bang 09.30 Bang Juli 1. juli 3. søndag efter trinitatis 09.30 Bang 11.00 Bang 8. juli 4. søndag efter trinitatis 11.00 Bang 09.30 Bang 15. juli 5. søndag efter trinitatis 09.30 Bang 11.00 Bang 22. juli 6. søndag efter trinitatis Ingen 11.00 Viggo Uttrup 29. juli 7. søndag efter trinitatis 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh August 5. august 8. søndag efter trinitatis 11.00 Bøgh 09.30 Bøgh 12. august 9. søndag efter trinitatis 09.30 Bøgh 11.00 Bøgh 19. august 10. søndag efter trinitatis 11.00 Bøgh 09.30 Bøgh 26. august 11. søndag efter trinitatis 09.30 Bang 11:00 Bang September 2. sept. 13. søndag efter trinitatis 11.00 Friluftsgudstjeneste med Bang og Bøgh 9. sept. 14. søndag efter trinitatis Ingen 10.00 Biskop Lodberg Hvas. GRATIS KIRKEBIL KAN BESTILLES PÅ TLF: 98 57 30 20 - senest dagen før. Festgudstjeneste med indvielse af det nye menighedscenter. 9
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 10 Nyt fra Vive menighedsråd 10 Ingen menighed - ingen kirke! Når disse linjer læses, har vi i menighedsrådet holdt budgetmøde, hvilket betyder, at vi lige bortset fra alt det uforudsete, som altid dukker op, når man mindst det venter har lagt planer for det kommende års projekter. Noget, som præsterne har ønsket sig længe, er bedre lys over alteret, så de også kan se, når der bliver holdt aftengudstjenester, og kirkesanger og organist har samme ønske i den anden ende af kirken så mon ikke vi kan få sat det projekt i gang inden alt for længe, måske endda indenfor indeværende budgetår. Noget, som til gengæld med garanti først bliver aktuelt til næste år, er afholdelse af valg til menighedsrådet. Det skal der naturligvis budgetteres med, og derudover kan man sige, at det ikke er for tidligt at overveje, om man kunne være interesseret i at deltage i den side af kirkelivet. Det er et spændende og varieret arbejde med ansvar på mange forskellige område jeg kan kun anbefale det! Jeg husker dog en bekymring hos en deltager ved det første opstillingsmøde, jeg var med til i 2000. Den pågældende var ked af, at der ikke var så mange fra selve Vive by, der stillede op han var bange for, at såfremt rådet næsten udelukkende bestod af folk som boede på den anden side af byskiltet, så ville det såmænd ende med, at kirken blev nedlagt, nøjagtig som skolen var blevet nedlagt for år tilbage. Jeg søgte at berolige ham med, at det i hvert fald ikke var noget, der stod på min dagsorden. I dag sidder vi så tre medlemmer, der bor indenfor og tre medlemmer, der bor udenfor byskiltet det må vel siges at være en passende fordeling, og der er ingen af os, der har planer om at nedlægge kirken så ganske tværtimod. Problemet er snarere, at kirken kan ske at være på vej til at nedlægge sig selv og når jeg i den sammenhæng siger kirken, så mener jeg os, som menighed. Til jul, til konfirmation, til bryllupper, og når der i ny og næ er barnedåb, er kirken så fuld, at vi næsten må afvise folk, men til de almindelige højmesser, ja sågar til kirkens store højtider, som Påske, Kristi Himmelfart og Pinse er kirken indimellem gabende tom. Kort sagt: vores kirke er ved lige så stille at udvikle sig til en lejlighedskirke, dvs. en kirke, hvor der kun lejlighedsvis bliver afholdt gudstjenester. Og så er det, vi må spørge os selv: Er det sådan en kirke, vi vil have? Det at gå i kirke er for det moderne menneske ikke en selvfølge, og det har det ikke været længe. Vi har andre gøremål søndag formiddag: vi spiller håndbold, fodbold, vi arbejder måske i forretning, der har søndagsåben, vi trænger til at sove længe og hygge med familien, den ene dag om ugen, hvor det er muligt. Butiksindehaveren vil jo nok overveje en ekstra gang, om han vil holde søndagsåbent, såfremt der kun kommer to eller tre kunder i biksen i løbet af åbningstiden. Vi er i den heldige situation, at både personale og præster kommer og holder en hel gudstjeneste uanset om menigheden består af to eller tohundrede personer sådan er det nu, men det er ikke sikkert, det bliver ved med at være sådan. Derfor kunne jeg tænke mig at spørge beboerne i Vive sogn: hvad er det for en kirke, vi gerne vil have? Hvad kan vi gøre for at kirken bliver det samlingssted, den var engang og stadig burde være i dag? Dorte Haubro formand, Vive menighedsråd
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 11 Nyt fra Hadsund Menighedsråd Det nye Menighedscenter Arbejdet med udbygning af det nye menighedscenter skrider frem efter planen. Håndværkerne er godt i gang med den indvendige færdiggørelse, og hele centret står klar til indflytning i begyndelsen af juni måned. Derefter skal de udvendige arbejder med indkørsel og planering af området sættes i gang. Der skal også foretages en del indkøb af inventar mv., så centret vil først kunne tages i brug efter sommerferien. Indvielse den 9. september Den officielle indvielse af Menighedscentret sker søndag den 9. september. Vi markerer det med en festgudstjeneste i Hadsund kirke ved biskop Søren Lodberg Hvas. Hadsund Skoleorkester og Hadsund Folkekor vil på hver sin måde også være med til at gøre det til en festdag. Efter gudstjenesten vil selve indvielsen foregå, og der vil være lejlighed til for alle at bese de nye og flotte lokaler. Ny sokkel til døbefonten Hadsund kirkes døbefont får snart en ny udformning. Ved den store restaurering af kirken i 1998 var der ikke midler til, at døbefonten kunne få en ny sokkel. Den nuværende sokkel passer til den hvide altervæg, der blev opført i 1967, men som ikke længere står i kirken. I kraft af en stor donation til kirkens udsmykning har menighedsrådet kunnet bede billedhugger Poul Bekhøj om at udforme en ny sokkel i granit, udformet som et græsk kors, der svarer til kirkens nuværende udsmykning. Derved vil døbefont og alterparti komme til at udgøre en større helhed. Sogneudflugt Lørdag den 2. juni er der sogneudflugt. Vi kører i bus fra Hadsund Kirke kl. 9,00. Turen går rundt i det naturskønne Nørhald, hvor vi bl.a skal besøge Asferg og Hald kirker. Vi spiser frokost i Randers og får lejlighed til en rundvisning i den store og smukke Sct. Mortens Kirke. Hjemkomst til Hadsund kl. 16. Prisen for udflugten incl. frokost er 100 kr. Tilmelding til Kirkekontoret senest den 31. maj på tlf. 98 57 10 96 Konfirmander på udflugt Som afslutning på konfirmationsforberedelsen tog konfirmanderne fra Vive og Hadsund sogne ud på en rejse i tid og kultur. Turen gik først til Vive kirke, hvor konfirmanderne blev indført i middelalderkirkernes historie. Herefter kørte vi til Moesgaard Museum i Århus, hvor konfirmanderne så Vikingeudstillingen og den flotte Stavkirke, der som model viser, hvordan de allerførste kristne kirker så ud omkring år 900. Frokosten blev indtaget på det arabiske marked Bazar Vest, hvor konfirmanderne således i et par timer oplevede, hvordan det er pludselig er være den fremmede gæst i en anden kultur. Tak til Søren Hauge, som hjalp med at holde styr på tropperne. Jens Bang 11
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 12 Der er taget hånd om os Alkoholisme er en livslang sygdom, som det kan være svært at acceptere, komme ud af og leve med. det kræver disciplin, men det kræver også åndelig hjælp, mener Ole Michelsen, der ikke er bange for at tale både om sin alkoholisme og sin tro. Af: Niels Sørensen, freelancejournalist - God aften, mine damer og herrer!, lyder det med en stemme og et tonefald, der vækker minder hos alle de fremmødte. Minder om filmmagasinet Bogart og dets vært gennem 17 år, Ole Michelsen. I aften står han i kirkens lokale som foredragsholder, men emnet er ikke film. Det handler derimod om alkohol. For selv om Ole Michelsen lagde alkoholen på hylden for 15 år siden, taler han stadig om vi misbrugere, og han deler gerne sine egne erfaringer med andre. - Hvis der er noget, jeg har bekæmpet de sidste 15 år, så er det enhver form for romantisering af drikkeriet. Der kan nemt komme til at stå et specielt skær om fordrukne mennesker, især når der er tale om kunstnere. Og i Danmark har vi en tendens til at more os over folk, der ikke kan styre deres beruselse. Men alkoholisme er ikke sjovt. Det er en sygdom, som fører folk til en for tidlig død. Ved alle andre sygdomme gør vi, hvad vi kan for at komme i behandling. Alkoholikeren manipulerer derimod med 12 sine omgivelser for at få lov til at dø i sin last, forklarer Ole Michelsen forsamlingen og bruger ofte eksempler fra sig selv og sit eget liv. Vendepunktet - Jeg troede, at jeg kunne styre og iscenesætte mit drikkeri, men jeg oplevede, at det tog styringen fra mig. Alligevel benægtede jeg mit misbrug. Jeg havde det bedste arbejde i hele Danmark, hvor jeg kunne se tre film i løbet af en dag og tage til udlandet og lave spændende interviews. Og det er jo sygeligt at ville drikke sig fra sådan et job, pointerer han. Vendepunktet for Ole Michelsen kom først, da der blev grebet konkret ind af en ven, som her og nu fik ham afleveret til behandling. Selv da opfattede Ole Michelsen sig ikke som en almindelig alkoholiker og mente, at han kunne klare sig med mindre behandlingstid og opfølgning end de andre. Resultatet blev et tilbagefald efter to måneder og endnu en behandling. Men siden har det holdt. - Det kræver en vis disciplin at passe sin ædruelighed. Det er som med kærlighed, kondition, franske gloser og kirkegang alt skal holdes ved lige. Og uden en åndelig dimension virker det ikke, understreger Ole Michelsen, der med humoristiske sidebemærkninger og illustrationer tager de fremmødte med på en rejse ind i alkoholismens univers. Tidligt i sit oplæg stiller han sig hen foran talerpulten, og uden brug af manuskript fanger han forsamlingen. Det er tydeligt, at han ikke bare har researchet. Han har erfaret. Og erfaringerne har udviklet ham. - Det har været vigtigt for mig at vende tragedien om. Jeg er ikke bare den gamle Ole, men der er kommet noget nyt ind i livet. Jeg er blevet mig selv igen plus noget mere, forklarer han i det efterfølgende interview. Troen Troen er en af de nye ting, der har fået plads i Ole Michelsens liv. Muligvis var den der også
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 13 tidligere, men nu har den fået lov til at bryde igennem og få plads. - Måske hænger det sammen med alderen, at kristendommen er kommet til at betyde mere for mig. Man kan også anskue det på den måde, at kirkegang, læsning i Bibelen samt bøn og meditation er flyttet ind på nogle af de tomme hylder efter drikkeriet. Samtidig er det et dybt metafysisk behov, og jeg kan godt lide mysteriet ved det hele. Det er der efter min mening alt for lidt af i den danske kirke. Ole Michelsen kommer i Folkekirken, men lægger ikke skjul på, at han henter inspiration fra Buddhismen, ligesom aspekter ved den katolske kirke tiltaler ham. - I Danmark er kirkegang et søndagsfænomen, men jeg synes, det kunne være fint, hvis man fik traditionen med at kigge ind dagligt til 15-20 minutters stilhed og bøn. Det med at tænde lys eller røgelse er jeg også helt med på, for på nogle områder har folkekirken jo barberet det liturgiske ned til sokkeholderne, mener Ole Michelsen, der også beklager, at det religiøse sprog er forsvundet. - I islam og jødedommen bruger man tit udtryk som Guds fred og lovet være Gud, men det kender vi ikke i Danmark længere. Jeg kan huske, hvordan det gjorde et stort indtryk på mig første gang, hvor en ældre præst trykkede mig i hånden og sagde tillykke med velsignelsen. Jeg synes, man skal være meget mere fremme med sin tro og ikke gemme den væk som et privat anliggende, pointerer han. Kirkens røst Ole Michelsen mener ikke, at kirken i Danmark har mulighed for at spille en aktiv rolle i alkoholproblematikken, bortset fra at sognegårde ofte lånes ud til AA-møder (foreningen Anonyme Alkoholikere, red.) - AA er bedre gearet til at tage hånd om alkoholproblemerne, fordi der ikke er en bestemt kirkeretning klæbet på som etikette, hvilket kan skræmme nogle væk. Til gengæld mener jeg nok, at præsterne kunne sige til menigheden fra prædikestolen: I skal være mådeholdne og lære jeres børn, at fuldskab ikke er sjovt! men det er der nok ingen præster, der tør sige, vurderer Ole Michelsen med et glimt i øjet. Han savner også, at der bliver talt mere realistisk om lidelsen i livet. - I vor tid er det nærmest blevet et krav, at vi har et problemfrit liv, men sådan er virkeligheden ikke. Jeg savner, at der i forkyndelsen tales mere klart om smerten og lidelsen i stedet for at tale om livet som primært glæde og jubelsang. Gennemgående synes jeg, at mange præster er for vage i deres prædikener, og kulturkristne har jeg det egentlig ikke særlig godt med, siger Ole Michelsen og forklarer, at det er et specielt dansk fænomen, når nogle synes, at man som kulturradikal ikke samtidig kan være troende. Smerten og håbet Når Ole Michelsen har fokus på lidelsen, skyldes det dels inspiration fra Buddhismen og dels, at det er et grundvilkår, som han personligt har mærket i sit liv. I en ung alder mistede han sin kone, og deres voksne datter, Trine Michelsen, har i lang tid kæmpet med en livstruende kræftsygdom. Det påvirker ham tydeligt, men ligesom han taler åbent om sin egen alkoholisme, har han valgt at tale åbent om datterens sygdom. - Jeg ville naturligvis gerne have et mirakel eller en forklaring, men sådan fungerer det jo nok ikke. Gud er mirakuløs, men miraklet handler ikke bare om et indgreb i en konkret sygdomshistorie. Miraklet er, at der er taget hånd om både Trine og mig. Det kan jeg ikke forklare og skal heller ikke søge forklaring på det, men jeg har en stærk fornemmelse af, at der er sørget for os. Og det er sådan set nok. Det store mirakel ligger i troen og i livet efter døden. Jeg tror, at jeg skal være sammen med Trine igen, men hvordan og hvorledes ved jeg ikke. - Ligesom jeg for øvrigt heller ikke ved, om jeg til den tid kan tåle alkohol igen, føjer Ole Michelsen til med et strejf af sin velkendte humor. Fakta Ole Michelsen er forfatter og kulturjournalist. Han holder foredrag om hhv. film og alkoholmisbrug. Er forfatter til den dansende dæmon, der beskriver hans kamp med alkoholismen. Har desuden skrevet novellesamlingen Natten har tusind øjne og film skal ses i biografen. Er sammen med Ulf Pilgaard aktuel med erindringsbogen barndomsvenner. Artiklen har tidligere været bragt i Blå Kors Bladet. 13
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 14 Gospel stemning i Hadsund Kirke I september 2006 afholdtes gospel workshop i Hadsund Kirke, hvor der var stor interesse og deltagerskare. Steve Cameron søn af den legendariske Etta Cameron - stod for undervisningen af de fremmødte, og har med sin faglige ekspertise og personlige engagement været til stor inspiration for deltagerne. Denne workshop var startskuddet til oprettelsen af det nuværende gospelkor. I december 2006 gav gospelkoret koncert i Hadsund Kirke, der var fyldt til bristepunktet. Publikum var spændte på at høre, hvad det nye 14 kor havde lært, og stemningen var i top lige fra første slag på guitaren, der slog i takt med de sammenstemte toner fra koret. En livlig og stemningsfuld atmosfære rejste sig, og man kunne som tilskuer ikke undgå at blive fanget af den energifyldte og givende rytme. Det var spændende at høre, hvor meget koret havde lært på den forholdsvise korte tid. Efter nytår kom flere nye deltagere til, som gerne ville tage del i den stemning, som gospelkoret indbyder. Hidtil har gospelkoret fungeret som et sammenarbejde mellem Hadsund Kirke og LOF. Dog er det nu Hadsund Kirke, der står bag videreførelsen af gospelkoret, der øver hver mandag aften i kirken, indtil det nye og flotte menighedscenter åbner senere på året. Det er målet, at koret skal have mulighed for at øve i de nye lokaler og få stillet udstyr til rådighed. Koret fortsætter deres øveaftner indtil sommerferien, og starter op igen i slutningen af august. I løbet af efteråret vil gospelkoret invitere interesserede til at deltage i korets øveaftner i en periode som en slags kursus (vil blive annonceret senere). Hvis man derefter er interesseret i at fortsætte i det faste kor, er man meget velkommen. Ligeledes vil der i det kommende år blive inviteret til workshop, hvor man kan få afprøvet, hvordan det er at synge gospel. Gospelkoret har igennem månederne, siden den spæde start i oktober 2006 udviklet sig til i dag at være et velfungerende kor, der for nylig har givet koncert for fulde huse i Blenstrup Kirke efter henvendelse fra Blenstrup menighedsråd. Det er netop muligt at hyre gospelkoret med ledelse af Steve Cameron til at synge ved diverse arrangementer. Det er igennem Steve Cameron, at mange spændende muligheder byder sig på for som korsanger at deltage i diverse arrangementer med andre gospelkor herunder deltagelse i gospelworkshops arrangeret af et af Steve s øvrige kor, og eventuelt deltagelse i Etta Cameron s årlige julekoncert for velgørenhed i Århus. Gospelkoret vil fremover også på det område sætte sit præg ved at deltage i eller selv være vært for diverse velgørenhedsarrangementer. Karina Mancini De Rosa & Jeanette Kristensen
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 15 Grundlovsfesten i Vive Præstegårdshave 5. juni 2007 Program med gratis entré: 13:30 Grundlovskoncert i Vive kirke: 300-året for Buxtehude med operasanger Lars Thodberg Bertelsen og organist Asger Troelsen 14:30 Hadsund Skoleorkester marcherer gennem Vive bys flagallé og giver koncert i præstegårdshaven. Flaget hejses til Der er et yndigt land. 15:00 Grundlovstale ved Birgit Øskov, fmd. Slægtshistorisk Forening. Under talen: BØRNEBALLONSJOV 15:30 Hadsund kirkes GOSPELKOR under ledelse af STEVE CAMERON 16:00 Trylleshow med Peter Pan ved entertainer Kenneth Baun 16:30 Afslutning ved sognepræsterne. Hoppeborg Tombola Loppemarked FDF med karrusel Kaffe og æbleskiver Sodavand, is og pølser. Udstilling i Præstegården: Fra vugge til grav i Vive sogn gennem et par århundreder Vi glæder os til at se dig! Nye salmer Gentagelse fremmer forståelsen. Det er så sandt, som det er sagt. Vi, der i sin tid terpede salmevers i skolen, kan tale med om det.da den nye salmebog blev præsenteret var der mange skeptikere, som fandt de nye salmer vanskelige, både i melodi og tekst. For ikke at tale om dem, der fandt det nye salmemateriale alt for moderne.men mon ikke det har ændret sig?erfaringen i dag viser, at de fleste nye salmer efter et par søndage finder plads i vort repertoire af de velkendte gammeldags salmer. Der skal ikke mange søndagsgentagelser til, før vi kan synge med. Det må også tilføjes, at trods forskelligheden er mange af de nye melodier de rene melodiske perler, selvom de er forskellige fra de mere traditionelle salmemelodier. Slå f. eks. op i salmebogen på nr. 552 med tekst af Johannes Møllehave og melodi af Niels Viggo Bentzon. Eller nr. 786 med tekst af Holger Lissner og melodi af Erik Sommer. Jo, vores kære gamle salmebog har fået en indsprøjtning af nye og moderne melodier og tekster, som harmonerer smukt med de gamle velkendte salmer. De er med til at forny salmebogen og føre den a jour, så den kan accepteres også af yngre og kommende slægter, som det klenodie den burde være i alle danske hjem. Jens Bang Indre Mission Missionshuset Tabor Nørregade 34 Formand: Ruth Larsen, Rosendalsvej 19. Tlf. 98 57 33 72 Juni 06. juni 19,30 Generalforsamling 10. juni 11,00 Kredsudflugt med afgang fra Vive kirke. Juli 14.- 23. juli. Bibelcamping. August 02. aug. 14,30 Eftermiddagsmøde ved Seniorkonsulent Poul Erik Hansen, Farsø. 09. aug. 19,30 Bibeltime. 23. aug. 19,30 I Tabor med missionær Hanus Poulsen. 15
xxxx - Kirkebladet 0205 15/05/07 12:37 Side 16 Vær et forbillede Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. (1 Timoteusbrev 4,12) Vor tids unge har vist ikke problemer med at holde sig tilbage. De fleste har masser af gå-påmod over for opgaverne. Sådan var det åbenbart ikke, da Paulus skrev til Timoteus: Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung. Dengang var alder og erfaring højt i kurs, men sådan er det ikke altid i dag. Måske ville apostelen i vor tid sige: Lad ingen ringeagte dig, fordi du er gammel. Uanset alder har vi brug for at lytte til Paulus. Lige meget hvad andre mener om os, er vi ved dåben blevet Guds børn. Det skal give os en sund selvbevidsthed: Jeg er elsket af Gud i Jesus Kristus, som gav sit liv for mig!. I stedet for at gå op i, hvad andre siger, er vi som Guds børn kaldede til at være forbilleder for hinanden i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. Det, vi skal gå op i, er at leve vort hverdagsliv sådan. Så vort liv svarer til det, vi er: Guds elskede børn. Altså sådan at andre oplever at møde renhed, troskab og kærlighed i vor tale og vor adfærd. Det er et stort kald, men når vi følger det, bliver hverdagen lidt anderledes for vore nærmeste og vor næste. Og så bliver der ingen grund til ringeagt. Tænk om nogen i morgen kan 16 takke Gud for, at vi har været her i dag. Så lad os hver dag leve med bøn om, at Gud vil fylde os med sin Helligånd, så vi får mod til at leve som mennesker, der tilhører Kristus. Du, som af den liden flok, svag og bly og bange nok, gjorde kæmper stærke, skab nu og af os en hær, som tør svinge Åndens sværd under korsets mærke! DDS 292,5 Erik Bang Kirkebladet udgives 4 gange årligt af Vive Menighedsråd og Hadsund Menighedsråd. Kirkebladet udkommer i marts, juni, september og december. Oplag: 3.300 stk. Tryk: Oleas Offsettrykkeri, Trykkerivej 2-4, 9560 Hadsund. Lay-out: DanRobert, Trykkerivej 4, 9560 Hadsund. Klokkespillets melodier Juni Kl. 08: Nu titte til hinanden kl. 10: Gak ud min sjæl Kl. 12: I Danmark er jeg født Kl. 15: I al sin glans Kl. 18: Bliv hos os når dagen hælder Kl. 21: Vægtervers Juli Kl. 08: Kl. 10: Kl. 12: Kl. 15: Kl. 18: Kl. 21: Lysets engel går med glans Herre Gud, dit dyre navn og ære Se, det summer af sol over engen Jeg ved et lille himmerig Fred hviler over land og by Vægtervers August Kl. 08: Lysets engel går med glans Kl. 10: Herre Gud, dit dyre navn og ære Kl. 12: Se, det summer af sol over engen Kl. 15: Jeg ved et lille himmerig Kl. 18: Fred hviler over land og by Kl. 21: Vægtervers