Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg Kommune martin.fischer@aalborg.dk Indledning Store sports- og kulturarrangementer med over 5.000 tilskuere stiller krav til planlægningen og organiseringen af trafikken. Gigantium i Aalborg anvendes ofte til sådanne tilskuertunge arrangementer. Aalborg Kommune har derfor gennemført en undersøgelse af trafik- og parkeringsforholdene i forbindelse med to arrangementer i Gigantium i foråret. Håndboldligakampen: Aalborg DH mod Viborg, onsdag den 30. marts 2005 Koncerten med Kylie Minogue, søndag den 3. april 2005 Koncerten med Kylie Minogue er det største arrangement, der til dato er afholdt i Gigantium. I alt deltog ca. 7500 tilskuere. Koncerten var samtidig den eneste koncert Kylie Minogue gav i Norden på Showgirl-turnéen. Aalborg Kommune har brugt undersøgelsen som et værktøj til at forebygge trafikalt kaos ved lignende arrangementer ved Gigantium samt til at klarlægge publikums trafikadfærd. Metode I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført interviewundersøgelser ved begge arrangementer. Ved håndboldkampen blev der foretaget en parkeringstælling på de omkringliggende parkeringspladser samt en registrering af tømningstiden for parkeringspladsen ved Gigantium. Før koncerten med Kylie Minogue blev der udover interviewene talt, hvor mange tilskuere, der ankom med bus samt blev sat af fra henholdsvis taxa og private biler. Under koncerten blev der gennemført en tælling af de parkerede biler, og efter koncerten blev tømningstiden på de anvendte parkeringspladser registreret. Målet for interviewundersøgelserne var ved begge arrangementer at interviewe ca. 20% af publikum. Af følgende tabel fremgår, at 26,4 % af tilskuerne ved håndboldkampen og 38,7% af tilhørerne ved koncerten blev interviewet. Arrangement Antal tilskuere Antal respondenter Besvarelsesprocent Håndboldkamp 4.606 1.214 26,4 % Koncert 7.470 2.894 38,7 % Arrangøren af koncerten, Aalborg Kongres & Kultur Center, havde for at sikre en god trafikafvikling udstationeret ca. 30 MP ere og 25-30 hjemmeværnsfolk ved områdets indfaldsveje samt ved parkeringspladserne allerede fra klokken 14.00. Af hensyn til parkanterne var der indsat shuttlebusser mellem de decentrale parkeringspladser og Gigantium ved koncerten. Shuttlebusserne var de eneste, der havde mulighed for afsætning på parkeringspladsen foran Gigantium. Hvordan og hvorfra kommer tilskuerne De fleste tilskuere til koncerten kom inden for to timer før koncertens start. Tællingerne viste, at passagerer, der blev sat af fra personbiler eller benyttede kollektiv transport, kom i bedre tid end passagerer med taxa.
Ved begge arrangementer kom 75-80% af tilskuerne i bil eller med taxa, få gik eller cyklede, og de resterende blev befordret med almindelig eller særlig bustransport. Ved koncerten blev der foretaget manuelle tællinger. Dette betyder, at det er muligt at kontrollere resultaterne af interviewundersøgelsen. Ifølge interviewene kom 9,8% af tilskuerne til koncerten med taxa. Tællingerne viste 9,4%. Der er således en god overensstemmelse i disse tal. I interviewundersøgelsen svarede 8,2%, at de ankom med almindelig busbefordring. Tællingen viser, at i alt 9,8% af tilskuerne til koncerten ankom med bus. Forskellen kan tilskrives en mindre skævhed i respondenternes repræsentativitet. På de tidspunkter, hvor der ankom busser med mange tilskuere, kunne interviewerne ikke nå at kontakte alle. Der er stor forskel på oplandet ved de to arrangementstyper. Dette ses tydeligt ved en opgørelse af respondenternes postnumre. Antal adspurgte tilskuere fordelt på postnumre besvarelsesprocenten var 26,4% ved håndboldkampen og 38,7% ved koncerten. Til håndboldkampe vil der være forskellige modstandere for Aalborg DH, derfor var det vigtigste i denne del af undersøgelsen at klarlægge hjemmepublikummets opland. Respondenterne ved håndboldkampen antages at være repræsentative for hjemmepublikummet, der ankommer til håndboldkampene i løbet af sæsonen. Dette skyldes, at Viborg-tilhængerne ikke blev inddraget i samme omfang som det øvrige publikum, da disse tilskuere fik adgang til Gigantium ved en indgang, hvor der ingen interviewere var. Ved koncerten fremgik det, at publikum kom fra hele Danmark. Otte andre lande var også repræsenteret blandt respondenterne: Sverige med 20, Norge med 5 og Tyskland med 3. England, Finland, Spanien og Indien med hver 2 og Holland med 1. Interviewundersøgelsen viser således, at Gigantium har mulighed for ved store kulturarrangementer at tiltrække tilskuere fra hele landet og mere til. I forhold til fremtidige udbygninger af Gigantium er det væsentligt, hvilke indfaldsveje tilskuere i bil anvender, når der er arrangementer i Gigantium. Alle respondenter, der ankom i bil, blev derfor spurgt: Hvilken indfaldsvej har du benyttet?
46% af tilskuerne, der ankom i bil til begge arrangementer, benyttede motorvej E45, selvom koncerten havde tilskuere fra hele landet og håndboldkampen primært havde nordjyder på tilskuerpladserne. Der er dermed ikke tydelige mønstre for respondenternes valg af indfaldsvej afhængigt af deres afgangssted. Eksempelvis synes Th. Sauers Vej at være en oplagt indfaldsvej for en stor andel af Jylland. Dette kan skyldes, at ikke alle vælger at køre fra ved den nærmeste motorvejsafkørsel (nr. 26). Parkeringsbehov Til trods for de to arrangementers meget forskellige karakter og at det samlede tilskuertal var over 60% større ved koncerten end ved håndboldkampen var parkeringsomfanget af samme størrelsesorden nemlig omkring 1.500 biler. I forhold til antallet af tilskuere var der ved håndboldkampen 0,35 parkeret bil pr. tilskuer, mens der ved koncerten var 0,20 parkeret bil pr. tilskuer. Flere parametre kan forklare de to meget forskellige parkeringsrater. Der var flere tilskuere pr. bil ved koncerten end ved håndboldkampen. Belægningen i de private biler blev registreret til 2,2 person pr. privatbil til håndboldkampen og 2,8 person pr. privatbil ved koncerten. Dette er dermed ikke hele forklaringen på variationen i parkeringsraterne. Andelen af tilskuere, der blev sat af fra privat bil var højere ved koncerten end ved håndboldkampen, sandsynligvis fordi mange forældre kørte deres børn til koncerten. Ved andre koncertarrangementer kan denne andel derfor blive mindre. Ved håndboldkampen kunne bilisterne parkere på alle parkeringspladser. Ved koncerten var de nærmeste parkeringspladser spærret for at give plads til publikum samt for af- og påsætning af passagerer fra busser. Enkelte pladser var reserveret for handicappede. Hjemmeværnet og MP erne regulerede trafikken til koncerten, dette gjaldt både på indfaldsvejene og ved de anviste parkeringspladser. Samlet set for alle de kontrollerede parkeringspladser var der en parkeringsudnyttelse på 41%, således at parkeringsudbuddet var rigeligt til at dække behovet. Men nogle p-pladser ligger forholdsvis langt fra Gigantium. Der er således op til 1 km til de fjerneste parkeringspladser. Bilisterne ønsker at parkere tættest muligt på Gigantium: Samkørselspladsen ved motorvejen samt parkeringspladserne langs Pontoppidanstræde og Niels Bohrs Vej er tydeligt de mest benyttede, når der ikke er parkeringsmuligheder ved Gigantium.
Tømningstid Efter håndboldkampen blev tømningstiden på parkeringspladserne ved Gigantium registreret. Tælleperioden varede fra klokken 21.35 til 23.05. I denne periode forlod alt 1.121 biler parkeringspladserne. 274 af disse var i spidskvarteret i perioden 22.15-22.30. Udkørende biler fra Olympiaparken ind i rundkørslen 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 21.35-40 21.40-45 21.45-50 21.50-55 Tømningstid registreret ved rundkørslen ved Gigantium 30/3 21.55-00 22.00-05 22.05-10 22.10-15 22.15-20 22.20-25 22.25-30 22.30-35 22.35-40 22.40-45 22.45-50 Respondenterne forlod Gigantium i løbet af ca. 45. minutter: Håndboldkampen blev fløjtet af klokken 21.45. Nogle tilskuere valgte at forlade håndboldkampen i minutterne inden, den var slut. Efter håndboldkampen var der åbent pressemøde fra klokken 22.15, dette svarede 22% af respondenterne i interviewundersøgelsen, at de ville overvære. Kl. Forskellig deltagelse i arrangementer før og efter håndboldskampen indebar en spredning i ankomst- og afgangstider. Dette betød en væsentlig udjævning af trafikbelastningen. Efter håndboldkampen blev 95% af biltrafikken fra parkeringspladserne ved Gigantium afviklet inden for 65 min. Fra klokken 21.40 til 22.35 var der kø ind i rundkørslen. Shuttlebusser Der blev indsat shuttlebusser mellem de fjerneste parkeringspladser og Gigantium ved koncerten. Disse blev benyttet af mellem 7 og 10% af de parkerende. Der var indsat ekstrabusser på de ordinære linier før og efter koncerten, og tilskuerne gjorde i stor udstrækning brug af disse fra og til Aalborg Midtby. En større andel af tilskuerne benyttede shuttlebusserne og den almindelige busbefordring efter koncerten end forud for koncerten. 22.50-55 22.55-00 23.00-05 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Akkumleret antal biler i procent Eksempel på informationstavle om mulighed for brug af shuttlebus til Kylie Minogue koncert. Koncerten viste, at anvendelsen af shuttlebusser afhænger af flere parametre. Er vejret godt, som det var denne dag vil flere tilskuere vælge at gå frem for at anvende shuttlebusserne dette gælder særligt, hvis der er ventetid i forbindelse med skiftet fra personbil til shuttlebus.
Ved at indsætte shuttlebusser mellem de fjerne parkeringspladser og koncertstedet, er det muligt, at øge afstanden mellem parkeringsplads og koncertstedet. Ved større arrangementer, hvor der er behov for mange parkeringspladser, vil det betyde, at det er muligt at samle parkeringen på større anlæg. Aalborg Kommunes brug af undersøgelsen Ved planlægning af håndboldkampen og koncert med Kylie Minogue anvendte Aalborg Kommune en parkeringsrate på 0,4 parkeringsplads pr. tilskuer. Efter gennemførelse af tællingerne, og ud fra de opnåede erfaringer, skal der fremover oprettes ca. 12,5 % færre p- pladser ved sportsarrangementer og 50 % færre p-pladser ved koncerter. Tællingerne viste også, at der er behov for en ca. 10 % forøgelse af busbefordringen efter et arrangement, idet flere, der er blevet kørt til arrangementet i privatbil / taxa, vælger busbefordringen fra koncerten. Selvom disse erfaringstal nu foreligger, er der stadig behov for både et fællesmøde forud for større arrangementer og en efterfølgende evaluering. I disse fællesmøder afklarer arrangør, Politi, Beredskab og Vejmyndighed, hvad der er arrangøropgaver, og hvad der er vejmyndighedsopgaver, herunder om der er nye eller ændrede forudsætninger for afvikling af arrangementet. Aalborg Kommune, Trafik & Veje anvender undersøgelsens resultater til i første omgang at fastlægge behovet for antallet af parkeringspladser til personbiler, arrangørbusser og handicapparkering. Desuden kan undersøgelsen bruges til en vurdering af af- og påstigningsforhold i forbindelse med taxa, levering af gæster i privatbil, shuttlebusser og almindelige rutebusser. Det vurderes til hver koncert, hvorvidt tallene er gældende. Som eksempel kan nævnes, at der til koncerten med Kylie Minogue var mange unge blandt publikum, hvilket påvirker andelen i bil i nedadgående retning. De opnåede erfaringer indgik også i forberedelserne til en koncert med Backstreet Boys den 4. oktober med 4.500 gæster, og vil indgå i forberedelse til en koncert med Bob Dylan den 22. oktober. Til denne koncert forventes 8.000 gæster, og der kan forventes en større andel i bil på grund af en forventet ældre publikumssammensætning. Generelt set kan koncerttidspunktet have indflydelse på turmønstret og transportmiddelvalget, her tænkes på årstid, ugedag og tidspunkt på dagen. Endvidere kan koncertnavnet have indflydelse på trafikmønstret. Et stort navn vil tiltrække besøgende fra det meste af Danmark, hvilket givetvis øger bilandelen. Aalborg Kommune har netop igangsat en undersøgelse af mulighederne for at afholde koncert på Aalborg Stadion. I den forbindelse anvendes tallene til vurdering af parkeringsbehovet og trafikafviklingen ved en koncert med et forventet besøgstal på ca. 18.000. Efter hver koncert foretages en evaluering af trafikafviklingen på stedet. Dette er ligeledes gjort i forbindelse med Kylie Minogue koncerten. I den forbindelse vurderes hvorvidt de valgte afspærringer, afmærkninger, information, vejvisning, restriktioner og reguleringer har fungeret tilfredsstillende. Dette har blandt andet resulteret i, at der til seneste koncert blev opstillet fysisk afskærmning mellem fortov og kørebane. Erfaringen fra Kylie Minogue koncert var, at fodgængerne gik ude på kørebanen og forhindrede shuttlebusserne i at komme frem.