Roadpricing - halvering af registreringsafgiften



Relaterede dokumenter
Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling

Test: Biler der kører længst på literen

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

CO2-reduktioner pa vej i transporten

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Unges syn på klimaforandringer

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Bilsalget i december samt hele 2016

1. Gældende krav. Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Benzin Diesel. Guide. eller. sider. Oversigt benzin-vindere og diesel-vindere samt nøgletal for 28 biler

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

CO 2 -tiltag her og nu

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Transkript:

1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil uset økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Afgiftslettelser finansieres via indførsel af roadpricing. CO 2 -udslip fra vejtransport skal halveres i 2030. Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Mobilitet er frihed for den enkelte, men også en forudsætning for vores velfærdssamfund. En mere effektiv og udbygget trafikal infrastruktur er derfor også en forudsætning for øgede vækstmuligheder og sikring af vores velfærdssamfund fremover. Men trafikken er samtidig en væsentlig årsag til Danmarks stigende CO 2 -udledning samt luftforurening 1. Derfor præsenterer Socialdemokraterne nu udspillet Roadpricing halvering af registreringsaften, der har fokus på reduktion af CO 2 -udslippet fra bilerne via implementering af roadpricing og halvering af registreringsafgiften for biler. Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden På kongressen i september 2008 satte socialdemokraterne det ambitiøse mål, at Danmark skal være det første CO 2 -neutrale land i verden. Om 20 år skal Danmarks CO 2 -udslip derfor være reduceret med 60 pct. i forhold til 1990. For at Danmark kan blive CO 2 -neutralt skal de resterende 40 pct. derfor udlignes ved bl.a. målrettede klimainvesteringer i bæredygtige energisystemer i ulande. Transportområdet udgør et særligt alvorligt problem i forhold til klimaproblematikken: I perioden 1990-2007 er transportområdets korrigerede CO 2 -udslip steget 31,6 pct. 2 Alene i 2007 steg vejtransportens energiforbrug med 4,5 pct. i forhold til 2006. 3 Transport udgjorde med 31,4 pct. af det samlede CO 2 -udslip i 2007 den største andel af de samlede CO 2 -emissioner i Danmark. 4 Generelt går det også tilbage for Danmarks indsats for at mindske CO 2 -udslippet efter 13 års fald er Danmarks korrigerede CO 2 -udslip nu steget 3 år i træk 5. På baggrund af det presserende 1 Én mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet (Kilde OECD s evaluering af Danmarks miljøindsats, januar 2008). 2 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik 2007. 3 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik 2007. 4 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik 2007. 5 Kilde: Energistyrelsens Årsstatistik 2007.

behov for at reducere Danmarks CO 2 -udslip fastsætter Socialdemokraterne nu følgende målsætning for så vidt angår vejtransporten: Målsætning Inden 2030 skal Danmarks CO 2 -udslip fra gods- og persontransport på vejene reduceres med 50 pct. i forhold til CO 2 -udledningen i 2005. Redskaber Nedbringelsen af CO 2 -udslippet skal ske med moderne redskaber, der øger danskernes mobilitet samtidig med, at CO 2 -udslippet reduceres. Socialdemokraterne foreslår at indføre roadpricing, fordoble den kollektive trafik, anvende alternative drivmidler samt sænke bilerne og lastbilernes CO 2 -udledning pr. kilometer. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor skal fordobling af den kollektive trafik og roadpricing bringe væksten i trafikken på alle veje ned på 6 pct. mod Infrastrukturkommissionens forventning om en stigning på 34 pct. på alle veje i 2030 i forhold til 2005. 6 På statsvejene skal effekten af roadpricing og fordobling af kollektiv trafik bringe væksten ned fra 70 pct. til 35 pct. Tabel 1. Effekt på kørte kilometer og CO 2 -udledning fra vejtransport i 2030 Reduktion af CO 2 udslip Kørte kilometer 100=2005 niveau Udledt CO2 100=2005 niveau Infrastrukturkommissionens trafikprognose 134 134 Roadpricing 8 pct. 123 123 Fordobling af kollektiv transport 10 pct. 106 112 Alternative drivmidler 40 pct. 20 pct. 106 89 Lavere CO 2 /km i 2030 45 pct. 106 50 Kilde: Infrastrukturkommissionen, Miljøstyrelsen, Ingeniørforeningen, Dansk Energi og egne beregninger. Danske personbiler udledte i 2005 gennemsnitlig 196 g CO 2 /km 7, men mange nyere biler kører meget længere på literen, og udleder derfor langt mindre CO 2 /km. F.eks. udleder en mindre bil som Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback kun 109 g CO 2 /km, mens en mellemklassebil som Peugeot 308 SW Premium 1.6 HDi udleder 120 g CO 2 /km. En lidt dyrere bil som en BMW 318d sedan udleder på tilsvarende vis kun 123 g CO 2 /km. Socialdemokraterne vil sænke registreringsafgiften for biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 /km, jf. tabel 2 nedenfor. Hvis bilerne bliver lidt mere energiøkonomiske i løbet af de næste 20 år svarende til en udledning på omkring 90 g CO 2 /km i gennemsnit for nye biler, kan alle danskere køre i gode biler, samtidig med at vi halverer CO2-udslippet fra vejtransporten. Men det er ikke nok, at bilerne kører langt på en liter benzin eller diesel. Vi skal også i højere grad tilskynde den udvikling, der allerede er i gang med biler, der kører helt eller delvist på alternative drivmidler. F.eks. er der et stadig større potentiale i hybridbiler og måske også hybridlastbiler, som drives af både el og fossile brændstoffer. 6 Fremskrivningen gælder kun personbiler og varebiler. På statsvejnettet ligger væksten i kørte kilometer for lastbiler på niveau med væksten for person og varebiler. Det er derfor antaget, at tilsvarende sammenhæng gør sig gældende på alle veje. 7 Kilde: Miljøstyrelsens rapport Ændringer i bilafgifter 2007. 2

På tilsvarende vis er der et kæmpestort potentiale i udviklingen af bedre elbiler. Hvis der satses markant og målrettet på udviklingen af elbiler i de kommende 20 år er mulighederne for at nedbringe transportsektorens CO 2 -udslip meget store. Elbiler vil samtidig også kunne køre på grøn energi fra vindmøller. Halvering af registreringsafgiften og roadpricing De høje danske bilpriser betyder, at den danske bilpark er blandt de ældste i EU. Derfor forurener danske biler også mere gennemsnitlig, ligesom de er mindre trafiksikre. Socialdemokraterne vil lette afgiften på miljøvenlige biler markant for at gøre det muligt for almindelige danskere at købe nye effektive, miljøvenlige og trafiksikre biler. Finansieringen heraf sker via en mindre afgift for at køre på vejene, dvs. såkaldt roadpricing. Socialdemokraterne mener, at roadpricing er det moderne svar på, hvordan man kan løse både trængselsproblemerne og reducere vejtransportens CO 2 -udledning. Der er fra flere sider blevet foreslået at etablere betalingsringe uden om de største byer. Det er efter vores opfattelse ikke den rigtige løsning, fordi betalingsringe kun tilskynder til at køre mindre, men ikke tilskynder til at køre i en mere miljøvenlig bil. For at nå ovenstående målsætning om at halvere CO 2 -udslippet fra vejtransporten, er det nødvendigt at fokusere målrettet på CO 2 -udledningen fra bilerne. Roadpricing kan sænke trafikken med 8 pct., jf. tabel 1, hvorfor roadpricing ikke i sig selv er nok til at opfylde målsætningen. Den største effekt realiseres ved at sænke afgifterne på miljøvenlige biler med et beløb svarende til provenuet fra roadpricing. Det er realistisk at sænke udledningen af CO 2 /km med 45 pct. via dette tiltag frem mod 2030. Rapporten Ændringer i bilafgifter fra Miljøstyrelsen fra 2007 viser, at det kan lade sig gøre at halvere registreringsafgiften gennemsnitlig, hvis man opkræver en takst på 27 øre pr. kilometer, der køres på vejene svarende til 5.400 kr. årligt, hvis man kører 20.000 kilometer årligt. Samlet set skal danskerne ikke betale mere for at bruge bilen. Et moderne roadpricing-system gør det endvidere muligt at have forskellige takster afhængigt af, hvor meget trængsel der er på vejene samt kvaliteten af den kollektive trafik. Det betyder, at taksterne kan være meget lave langt fra større byer, hvor der ikke er reelle alternativer til bilen. Modsat kan taksterne være højere i tætbefolkede områder, hvor der er meget trængsel, og den kollektive transport er god. Socialdemokraternes forslag om halvering af registreringsafgiften skal forstås således, at det er muligt at sænke afgifterne på personbiler i gennemsnit med 50 pct. Men de danskere, der køber de mest miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip, vil få størstedelen af afgiftssænkningen, mens danskere der køber personbiler, der ikke er miljøvenlige, ikke vil få nedslag i registreringsafgiften. Vi foreslår en model for afgiftslettelser, som er gjort betinget af CO 2 -udledningen, som det fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabellen viser, at desto lavere CO 2 -udslip en given ny personbil har, desto mere sænkes registreringsafgiften. 8 8 Socialdemokraterne er tilhænger af at opretholde det progressive element i registreringsafgiften og er opmærksom på, at vægtningen af afgiftselementer også er afhængig af den teknologiske udvikling. 3

Tabel 2: Afgiftslettelser for personbiler Lettelse i g CO 2 /km registreringsafgiften <110-100 pct. 111 120-75 pct. 121 130-50 pct. 131< 0 pct. Forudsætningen for at afgiftslettelsen i tabel 2 er udgiftsneutral er, at den gennemsnitlige udledning af CO 2 fra nyregistrerede biler sænkes fra 163 g CO 2 /km i 2006 til mellem 121 og 130 g CO 2 /km 9. EU-kommissionen foreslår i sin strategi for, hvordan der tages hånd om det stigende CO 2 -udslip fra transport, at CO 2 -udslippet fra nye personbiler i 2012 skal være gennemsnitlig 130 g CO 2 /km, og at andre supplerende initiativer skal bringe udledningen ned på 120 g CO 2 /km. 10 Hvis målsætningen om halvering af CO 2 -udslippet fra vejtransporten skal opfyldes, kræver det, at bilernes energieffektivitet øges yderligere, så den gennemsnitlige udledning af CO 2 /km fra nyregistrerede biler kommer ned omkring 90 g CO 2 /km. Det svarer til, at der årligt skæres 2 g CO 2 /km af grænseværdierne i tabel 2. Afgiftsreduktionen skal med andre ord løbende revideres, så bilmarkedet presses til hele tiden at udvikle og introducere de mest miljø- og klimavenlige bilmodeller på det danske marked, og så den samlede afgiftsomlægning vedbliver at være provenuneutral. Tabel 3 viser konsekvenserne for prisen på 8 udvalgte bilmodeller, hvis afgiftslettelserne som ovenfor beskrevet gennemføres, dvs. at afgiftslettelserne målrettet fokuseres på biler, der udleder mindre end 130 g CO 2 pr. km. Tabel 3. Udvalgte eksempler på konsekvenser for 8 biler Model Km/l Nuværende pris Ny pris med afgiftslettelse Peugeot 107 1.0 21,7 benzin 99.900 66.590 Skoda Fabia Greenline 1.4 TDI Hatchback 24,4 diesel 184.900 108.016 Renault Megane 1,5 dci Touring 22,2 diesel 251.900 152.839 Seat Leon 1,9 TDi 105 Ecomotive 22,2 diesel 240.042 160.115 Toyota Prius 1.5 23,3 benzin 387.137 177.148 Peugeot 308 sw Premium 1.6 HDi FAP semi. Aut. 22,2 diesel 286.990 179.996 Golf plus trendline 1.9 TDI blue motion 20,8 diesel 313.796 239.445 BMW 318d sedan 21,3 diesel 450.000 333.896 Det fremgår bl.a. af tabellen, at den pågældende Skoda Fabia vil falde 77.000 kr. svarende til en prisreduktion på 42 pct. På tilsvarende vis vil den omtalte Peogeot 308 falde 107.000 kr. svarende til en 37 pct. billigere pris. BMW-modellen vil blive 26 pct. billigere svarende til et prisfald på 116.000 kr. 9 Kilde: Miljøstyrelsen 10 Kilde: EU-kommissionen januar 2007. 4

Generelt set vil en sådan omlægning med voldsom sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO 2 -udslip resultere i en hidtil uset og markant ændret købeadfærd hos danske bilkøbere fremover, idet danskerne vil få et massivt økonomisk incitament til at købe nye miljøvenlige biler. Finansiering Der køres årligt omkring 35 mia. km på de danske veje af personbiler 11. Med en gennemsnitlig roadpricingpris på 27 øre pr. km kombineret med et fald i trafikken på 8 pct. som følge af roadpricing, vil det resultere i et samlet provenu på ca. 8,5 mia. kr. Hertil kommer provenu fra varebiler og lastbiler op til 12 tons. Det samlede nuværende provenu af registreringsafgiften er 23 mia. kr., men dette tal indeholder foruden personbiler også registreringsafgift fra varebiler, lastbiler og busser. Med provenuet på 8,5 mia. kr. fra roadpricing vil man således gennemsnitlig kunne halvere registreringsafgiften for personbiler. Socialdemokraterne har ikke lagt sig endeligt fast på den præcise model for implementeringen af roadpricing og lettelser i registreringsafgiften. Men det er afgørende for Socialdemokraterne, at den konkrete løsningsmodel indfases, således at der både tages hensyn til den enkelte bilejers økonomi og til statens økonomi. 11 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken. 5