Hovedstruktur Kommuneplan 2009-2021, hæfte 1 Hammershøj Foulum Kvorning Mollerup Ørum Tindbæk Vedtaget af Byrådet den 2. september 2009
Indhold Forord.......................................................................................3 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER Indledning.................................................................................. 4 Kommunen og omverdenen................................................................ 6 Byerne...................................................................................... 8 Teknisk infrastruktur....................................................................... 16 Det åbne land...............................................................................18 REDEGØRELSE Indledning................................................................................. 25 Kommunens byer.......................................................................... 26 Befolkning og bosætning.................................................................. 28 Erhverv og erhvervsareal................................................................... 34 Detailhandel............................................................................... 36 Offentlig service........................................................................... 38 Infrastruktur............................................................................... 42 Tekniske anlæg............................................................................ 44 Natur og miljø............................................................................. 46 Fremtidigt arealbehov til byvækst.......................................................... 48 Offentliggørelse Viborg Byråd offentliggør hermed Kommuneplan 2009 2021 i overensstemmelse med lov om planlægning 27. Kommuneplan 2009-2021 består af: Hovedstruktur hæfte 1 Byskitser hæfte 2 Rammer for lokalplanlægningen hæfte 3 Retningslinjer hæfte 4 Her kan du se planen: Byrådet har besluttet, at kommuneplanen ikke bliver trykt. Du kan fi nde den på Internettet: www.viborg.dk/kommuneplan2009 Du kan få en Cd-rom ved henvendelse til: plan@viborg.dk eller på telefon: 87 87 86 31 Du kan også se en trykt kopi på kommunens biblioteker. 2
Forord Ny kommuneplan for Viborg Kommune Vilje, vækst og velfærd er pejlemærkerne i Byrådets vision for kommunens fremtid. Sammen med den tidligere vedtagne samlede udviklingsstrategi og den særlige udviklingsstrategi for landdistrikterne udgør Kommuneplan 2009-2021 fundamentet for virkeliggørelse af visionen. I kommuneplanen fastlægges de overordnede mål og retningslinjer for kommunens fysiske udvikling, herunder rammerne for udarbejdelse af lokalplaner og behandling af konkrete sager som for eksempel byggesager og landzonesager. Kommuneplanens tidsperspektiv er som udgangspunkt 12 år, men Byrådet peger også på udviklingsmuligheder, der ligger 20-30 år ud i fremtiden. Fra forslag til plan Byrådets endelige vedtagelse af kommuneplanen den 2. september 2009 skete på baggrund af en omfattende offentlig debat om det fremlagte forslag med og blandt kommunens borgere. Byrådet modtog mange ideer og forslag fra borgere, foreninger og lokale grupper i alt 167 høringssvar. Hertil kommer godt 50 borgerplaner, som også har ligget til grund for kommuneplanens endelige indhold. Byrådet har således vurderet de mange ideer og forslag, og har afvejet forslag og ønsker i forhold til de muligheder, som lovgivningen, udmeldingerne fra de statslige myndigheder og de faktiske forhold, giver. Resultatet er blevet, at mange af de modtagne forslag og ideer nu er indarbejdet i kommuneplanen. Kommende tillæg til kommuneplanen En del af de forslag og idéer, som borgerne har indsendt, er forslag om at ændre eller udlægge nye byudviklingsarealer, som ikke indgik i det oprindelige kommuneplanforslag. Sådanne forslag kan ikke umiddelbart indarbejdes i kommuneplanen. De skal i givet fald indarbejdes i nye forslag til kommuneplantillæg, som fremlægges til offentlig debat. Nogle af disse forslag må afvente kommende større revisioner af kommuneplanen, men Byrådet har besluttet at imødekomme en del af forslagene ved at udarbejde forslag til tillæg til den nu vedtagne kommuneplan. Kommuneplan 2009-2021 vil således blive suppleret og justeret gennem en række tillæg om følgende emner: Byudviklingen i en række byzonebyer Landsbyafgrænsningen i nogle af landsbyerne Vindmøller Skovrejsning En plan for fremtiden Det er Byrådets opgave at sikre en udvikling, der gavner hele kommunen. Kommuneplanen er det centrale styringsværktøj for den fysiske planlægning og dermed udviklingen af kommunens byer og landområder. Kommuneplanen har et tidsperspektiv på 12 år, men planen kan løbende revurderes. Dels ved en mere omfattende revision hvert 4. år og dels ved justeringer i form af kommuneplantillæg. Med Kommuneplan 2009 2021 får kommunens borgere, virksomheder og organisationer en samlet plan for den fysiske udvikling i hele kommunen - både i by og på land. God læselyst! Med venlig hilsen Johannes Stensgaard Borgmester 3
Indledning 4 Med knap 93.000 indbyggere pr. 1. januar 2009 er Viborg i dag blandt landets største kommuner og andenstørste kommune målt i areal. Kommunen blev dannet i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Her blev kommunerne Bjerringbro, Fjends, Karup, Møldrup, Tjele og Viborg samt en mindre del af Aalestrup Kommune pr. 1. januar 2007 sammenlagt til den nuværende Viborg Kommune. Kommuneplan 2009-2021 for Viborg Kommune er en revision af de tidligere kommuners kommuneplaner. Herudover har kommunerne også i forhold til kommuneplanlægningen fået en række nye opgaver som følge af opgave- og strukturreformen og ændringer i Planloven. De tidligere syv kommuners kommuneplaner samt Landsplandirektivet (Regionplan 2005 for Viborg Amt) gjaldt frem til den endelige vedtagelse af denne kommuneplan. Miljøministeriet har ophævet de dele af landsplandirektivet, som denne kommuneplan erstatter, jf. de følgende afsnit og hæfte 4 - Retningslinjer. Borgerplaner En række borgerplaner er indgået som inspiration for kommuneplanlægningen. Større eller mindre grupper af borgere har i en række af kommunens lokalområder udarbejdet borgerplaner, hvor lokale mål og ønsker er formuleret. Nogle af de beskrevne mål og ønsker skal især opfyldes i kraft af lokalområdets borgere, mens andre kan have betydning for indholdet og prioriteringen i kommuneplanen. Status i foråret 2009 er, at Viborg Kommune har modtaget godt 50 borgerplaner. Kommuneplanens indhold Kommuneplanen består overordnet set af fire elementer: Hovedstruktur (dette dokument) På baggrund af hovedstrukturen beskrives den fysiske udmøntning i: Byskitser Rammer Retningslinjer Hovedstrukturen Kommuneplanen fastlægger en hovedstruktur, der tegner de væsentligste træk i kommunens udvikling. Hovedstrukturen angiver de overordnede politiske mål for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i kommunen. Herudover indeholder hovedstrukturen en overordnet beskrivelse og vurdering af befolkningsudvikling, erhvervsudvikling, offentlig og privat service, natur og miljø samt nuværende rummelighed og forventet behov for udlæg af nye arealer til boliger og erhverv m.v. Ud over denne indledning er hovedstrukturen for Viborg Kommunes kommuneplan 2009-2021 er opdelt i følgende emner: Kommunen og omverdenen herunder Landsplanredegørelsen samt de statslige udmeldinger, Viborgs nabokommuner samt internationalisering (herunder EU). Byerne herunder fokus på byernes overordnede rolle og samspil med udgangspunkt i principperne for såkaldte servicenetværk mellem byer og byernes opland. Teknisk infrastruktur herunder de overordnede veje og den kollektive trafik. Det åbne land herunder arealreservationer, beskyttelsesområder og de bynære landskaber. En redegørelse for forudsætninger status og udviklingstendenser af særlig interesse for den fysiske planlægning. Viborg Kommunes plansystem Kommuneplanen indgår som et vigtigt element i kommunens plansystem se figur på næste side. Kommuneplanen tager udgangspunkt i visionen fra 2006 samt status, udfordringer og overordnede målsætninger, der er formuleret i kommunens udviklingsstrategi fra 2008. Det er i udviklingsstrategien, at den formelle beslutning om revision af kommuneplanen beskrives. Sammenhængen med øvrig planlægning be-
Kommuneplanen skal indeholde planlægning og retningslinjer for: står blandt andet i, at kommuneplanen ud over vision og udviklingsstrategi hænger tæt sammen med sektorpolitikker og tværgående politikker. Eksempelvis kan behovet for strukturændringer på et givent politikområde have konsekvenser, der nødvendigvis må indgå i kommuneplanlægningen. TVÆRGÅENDE POLITIKKER SEKTORPOLITIKKER Kommunens plansystem VISION UDVIKLINGSSTRATEGI KOMMUNEPLAN BUDGETLÆGNING Udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder. Beliggenheden af områder til forskellige byformål, f boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder mv. Den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af den centrale del af en by eller bydel og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder. Beliggenheden af trafikanlæg. Beliggenheden af tekniske anlæg. Beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Beliggenheden af VVM-pligtige anlæg. Sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder. Varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Lavbundsområder, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder. Varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber. Sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af af områder med særlig geologisk værdi. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande. Arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Realisering af landsplandirektiver. 5
Kommunen og omverdenen Det nationale plansystem Kommuneplanlægningen hænger tæt sammen med både landsplanlægningen og den regionale planlægning se figuren nedenfor. Med kommunalreformen er vilkårene for den fysiske planlægning ændret, så det fremover er kommunernes opgave at oversætte en række overordnede visioner og retningslinjer til konkret fysisk planlægning via kommuneplanlægning og den underliggende lokalplanlægning. Det er staten, der udstikker de overordnede retningslinjer i forhold til kommunens fysiske planlægning. Det sker blandt andet i Landsplanredegørelsen og gennem en særskilt oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. I Landsplanredegørelsen lægges vægt på, at der i de nye kommuneplaner skal tænkes i større helheder. Det er helheder, der blandt andet handler om funktionaliteten og livet i den enkelte by, samspillet mellem byerne, dynamikken mellem by og land i kommunen samt beskyttelsen af natur og miljø, der krydser kommunegrænser. Det er ikke mindst i det lys, at denne redegørelse skal fokusere på status og udviklingstendenser for kommunen. På regionalt plan indgår Region Midtjylland og regionens kommuner i et samarbejde om formulering af en udviklingsstrategi. Samtidig indgår Vækstforums strategi for erhvervsudvikling i den regionale udviklingsstrategi. Den regionale udviklingsstrategi indeholder visioner, målsætninger og anbefalinger i forhold til emner som natur og miljø, erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur og infrastruktur. Kommunens omgivelser og samspillet med andre kommuner I Landsplanredegørelsen 2006 tegnes det nye danmarkskort. Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens politik: Landsplanredegørelse Statslige interesser Landsplandirektiver Regionale udviklingsplaner Regionens visioner Kommuneplaner Kommunens planstrategi Arealregulering for by og land Vandplan og Natura 2000- plan Regional råstofplan Landsplanredegørelsen inddeler Danmark i fem typer af områder: Hovedstadsområdet Sjælland Østjylland De mellemstore byregioner Yderområderne. Formålet med denne inddeling er at sammenfatte de geografiske forskelligheder, som den fysiske planlægning står overfor forskellige steder i landet. I Landsplansplanredegørelse 2006 betragtes Viborg Kommune som en del af de mellemstore byregioner. 6 Kilde: Miljøministeriet - Landsplanredegørelse 2006.
Heraf følger, at Viborg Kommune ikke på nuværende tidspunkt landsplanmæssigt betragtes som en del af Østjylland og Det Østjyske Bybånd, der i Landsplanredegørelse 2006 strækker sig fra Randers til Kolding (markeret med en hvid ring på kortet nedenfor). bud ikke nødvendigvis følger kommunegrænserne og dermed planlægningsmæssigt også bør ses i et større perspektiv. Samtidig fremhæves det i Landsplanredegørelse 2006, at varetagelse af beskyttelseshensynene for det åbne land ikke alene er betinget af kommunens egne prioriteringer og indsatser. Beskyttelsen af naturen og miljøet landskabet, grundvandet samt søer og vandløb forudsætter i langt de fleste tilfælde et samarbejde mellem kommunerne. REGIONERNES GEOGRAFI HOVEDSTADEN OG ØSTJYLLAND YDEROMRÅDER VIGTIG TRANSPORTRUTE BY OVER 100.000 INDB. ANDEN BY OVER 20.000 INDB. GRÆNSE FOR LANDSPLANDIREKTIV FOR HOVEDSTADSOMRÅDET Kilde: Region Midtjylland forslag til regional udviklingsplan 2008 (del II - redegørelse). Kilde: Miljøministeriet - Landsplanredegørelse 2006. Viborg Kommune må dog reelt betragtes som en del af bybåndet og dermed Region Midtjyllands vækstkommuner - målt i blandt andet pendling samt vækst i antal arbejdspladser og indbyggere. Samtidig er kommunen allerede en naturlig del af Det Østjyske Bybånd på områder som infrastruktur, uddannelse og erhverv. Det er blandt andet også baggrunden for, at der i Udviklingsstrategi 2008 for Region Midtjylland er tegnet en principskitse for et udvidet østjysk bybånd et bybånd der dækker fra Aalborg i nord til Kolding i syd og fra Viborg i Vest til Århus i øst (markeret med en mørkerød ring på kortet). I forbindelse med udarbejdelse af den kommende landsplanredegørelse opfordrer Region Midtjylland staten til at justere grænserne for Det Østjyske Bybånd, så blandt andet Viborg Kommune også i landsplanmæssig sammenhæng fremover betragtes som en del af bybåndet. I forhold til Det Østjyske Bybånd er det en statslig prioritet, at der igangsættes en langsigtet fysisk planlægning, som etablerer en overordnet bystruktur og samtidig sikrer sammenhængende landskaber mellem byerne. I forhold til Viborg Kommunes nabokommuner og øvrige kommuner i regionen er der også et naturligt samspil og behov for samarbejde. Et eksempel er pendling og dermed kollektiv trafik samt øvrig infrastruktur på tværs af kommunerne. Hertil kommer, at de naturlige oplande til forskellige typer af private og offentlige servicetil- Endelig har kommunalreformen givet Byrådet mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommunes kommuneplanforslag, hvis det har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Internationalisering og EU Udviklingen i Viborg Kommune er, som følge stigende globalisering og internationalisering, påvirket og afhængig af andre lande. Ek-sempler er EU-regler og EU-finansierede puljeordninger. I direkte relation til kommuneplanlægningen er EU-lovgivning om vand- og naturplaner samt EU's habitatdirektiv med til at definere rammerne for kommunens fysiske planlægning. Samtidig indgår Viborg Kommune sammen med de øvrige 18 midtjyske kommuner og Region Midtjylland i Central Denmark EU Office Midtjyllands EU-kontor i Bruelles. Ud over netværksdannelse og markedsføring af regionen giver EUkontoret virksomheder og institutioner konkret rådgivning og information om EU-forhold. 7
Det er Viborg Byråds målsætning: Byerne At en indbyrdes rollefordeling mellem byerne i Viborg Kommune baseres på et bæredygtigt befolkningsgrundlag, der kan opretholde og udvikle en bred vifte af servicefunktioner decentralt. Byerne hænger således sammen i servicenetværk. At alle kommunens byer betragtes som bosætningsbyer med mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter byggegrunde og nye boligudstykninger. At større erhvervsområder forsøges koncentreret i et begrænset antal byer, som har grundlag og forudsætninger for større og sammenhængende erhvervsområder under hensyntagen til blandt andet natur, miljø og adgangen til den overordnede infrastruktur. At den fremtidige udbygning og tilpasning af den offentlige service skal tage udgangspunkt i byernes rolle, herunder principper for servicenetværk. At kommuneplanlægningen indenfor planlovens rammer skal sikre muligheder for etablering af privat service, så afstanden til de forskellige serviceydelser ikke er for stor. 8 Byernes overordnede rolle Viborg Kommune består af 40 byer med over 200 indbyggere, en række mindre landsbyer samt det åbne land. Byerne varierer i størrelse, og byerne indeholder en række forskellige offentlige og private servicefunktioner. Alle byer kan ikke have alt. Der vil være en naturlig rollefordeling, hvor nogle byer vil have nogle muligheder, og andre byer vil have nogle andre. Gennem kommuneplanlægningen sætter Byrådet rammerne for den fremtidige udvikling af byer og det åbne land. På den måde kan Byrådet påvirke udviklingen mod det ønskelige, så vidt det er muligt. Med dette udgangspunkt opstiller Viborg Byråd en række overordnede målsætninger i denne kommuneplan. Servicenetværk I Udviklingsstrategi 2008 for Viborg Kommune beskrives en kategorisering af kommunens byer. Byerne kan inddeles i følgende kategorier: Hovedby Centerby Lokalby Et af grundprincipperne i kommuneplanen er, at kommunen med hensyn til offentlig og privat service betragtes som en række netværk af byer og oplande med andre ord en række servicenetværk. Det er netværk af naturligt sammenhængende områder, hvor der samlet set inden for netværket findes et bredt udvalg af service. Servicenetværkene har et befolkningsgrundlag, der er tilstrækkelig stort til at sikre en decentral offentlig og privat service på et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag. Samtidig har servicenetværkene en størrelse, der gør en fortsat udvikling af servicen mulig. Servicenetværkene består af større og mindre byer og landområder inden for et geografisk afgrænset område. Disse større og mindre byer har en naturlig arbejdsdeling og understøtter samtidig hinanden eksempelvis med hensyn til et bredt udbud af boformer/boligtyper, forskellige typer af erhverv og indkøbsmuligheder samt offentlige servicetilbud i form af skole, dagtilbud, klubber, ældre- og plejeboliger og kulturtilbud. I praksis vil det sige, at offentlige servicefunktioner og muligheden for etablering af eksempelvis større erhvervsvirksomheder koncentreres om et afgrænset antal byer rundt omkring i kommunen. Dette er allerede i dag i vid udstrækning tilfældet. Kommuneplanens funktion er som udgangspunkt at sætte de overordnede rammer for den fremtidige udvikling af byer og landområder. Der vil være i sagens natur være en lang række
forhold, som man ikke kan forudsige og heller ikke kan planlægge for. Mange ting sker som følge af private initiativer eller som en konsekvens af andre eksterne forhold. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommuneplanens rammer for udviklingen også er fleksible. I dag er byernes rolle i høj grad defineret ud fra de roller, som de fik i de seks tidligere kommuner. Eksempelvis kan de være udpeget som kommunecenter eller lokalcenter i de respektive kommuneplaner. Byer og oplande fordelt på kategorier I skemaet på næste side vises byer og oplande fordelt på de fire kategorier med en kort beskrivelse af bosætning, erhverv, centerstruktur og offentlig service. Det skal præciseres, at Bjerringbro er centerby med særlig rolle i form af byens størrelse og geografiske placering. Det er hensigten, at den fremtidige overordnede planlægning tager udgangspunkt i denne inddeling, så Byrådets målsætninger om videre udvikling af den decentrale offentlige service i servicenetværkene kan opfyldes Kriterier for opdeling Opdelingen af byerne i forhold til rolle tager udgangspunkt i størrelse, geografi, nuværende serviceudbud, øvrige udviklingstendenser og øvrige forhold, Byrådet ønsker at fremme. Viborg som hovedby og Bjerringbro som centerby med særlige forudsætninger giver sig selv. Derudover kategoriseres alle byer over 1.000 indbyggere og som indeholder flere offentlige og private servicefunktioner som centerby. Herudover er fire byer også kategoriseret som centerby. Dette er sket ud fra følgende betragtninger: Hammershøj ligger geografisk som den østligste by i kommunen, og nærheden til motorvej gør byen attraktiv i forhold til bolig og erhverv. Klejtrup har oplevet en markant befolkningstilgang de sidste 5 år, og har en attraktiv beliggenhed i forhold til motorvej og Hobro. Rødding har også oplevet en markant befolkningstilgang og vurderes at have et godt udviklingspotentiale. Byen har endvidere en veludbygget service. Vridsted ligger centralt i den vestligste del af kommunen, og nærheden til Skive gør byen attraktiv. 9
Byerne i Viborg Kommune inddelt efter kategori Kategori By* Bosætning Erhverv Detailhandelsstruktur Offentlig service Hovedby Viborg** Mulighed for at planlægge for alle boformer og boligtyper. Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder Bymidte og bydelscentre Bredt udbud af den offentlige service. Centerby med særlige forudsætninger Bjerringbro Mulighed for at planlægge for alle boformer og boligtyper. Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder. Bymidte Udbud af central og decentral offentlig service. Centerby Stoholm Karup-Kølvrå Frederiks Skals Løgstrup Ørum Møldrup Rødkærsbro Hammershøj Klejtrup Rødding Vridsted Mulighed for at planlægge for alle boformer og boligtyper. Mulighed for etablering af større erhvervsvirksomheder i den grad infrastrukturen understøtter dette. Bymidter til lokalforsyning Udbud af den decentrale offentlige service. Lokalby Løvel Mønsted Sparkær Bjerregrav Mammen Vammen Ulbjerg Sahl Tange Skelhøje Hvam Sjørup Vejrumbro Kjeldbjerg Fly Knudby-Borup Kvorning Grønhøj Sdr. Rind Vinkel Låstrup Hjarbæk Mulighed for at planlægge med baggrund i efterspørgsel, behov og byernes udviklingsmuligheder i øvrigt. De enkelte lokalbyer kan have særlige funktioner, der ligger udover beskrivelsen i skemaet jævnfør byskitserne. *) Byer defi neres som byområder over 200 indbyggere, jf. side 24. **) Inkl. forstæder (Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup) 10
Byernes rolle i Viborg Kommune - servicenetværk Hvam Ulbjerg Låstrup MØLDRUP Bjerregrav KLEJTRUP Knudby- Borup Hjarbæk SKALS Fly Kjeldbjerg STOHOLM Sparkær LØGSTRUP Løvel RØDDING Vammen ØRUM Kvorning HAMMERSHØJ VRIDSTED Sjørup Mønsted Ravnstrup VIBORG Tapdrup Vejrumbro Bruunshåb Hald Ege Rindsholm Vinkel Sdr. Rind Birgittelyst Mammen Grønhøj Skelhøje FREDERIKS RØDKÆRSBRO Tange BJERRINGBRO Sahl Hovedby Kølvrå KARUP Centerby med særlige forudsætninger Centerby Lokalby eller landsby Andre kommuners serviceoplande 11
Den overordnede fysiske udvikling Overordnet set skønnes der i planperioden at være et behov for ca. 740 ha til boligformål og ca. 250 ha til erhvervsformål. Jævnfør endvidere redegørelsen for forudsætningerne i afsnittet om Fremtidigt arealbehov til byvækst på side 48. Udgangspunktet er, at alle byer skal have muligheden for at udvikle sig, blandt andet ved at etablere nye boligområder. Derfor skal der være udlagt areal nok i hver by, der kan imødekomme det konkrete behov. Behovet for arealer til boligformål i de enkelte byer er baseret på det såkaldte boligprogram, der hvert år laves i forbindelse med udarbejdelsen af befolkningsprognosen. Dette boligprogram baseres blandt andet på de foregående års boligbyggeri. Desuden suppleres fremskrivningen med andre faktorer som fremtidige økonomisk konjunkturer, kendte boligprojekter og begrænsninger i forhold til den enkelte bys udviklingsmuligheder. Samtidig er der lavet en konkret vurdering af de enkelte byer fysiske udviklingsmuligheder. Det vil sige en konkret vurdering af egnede arealer m.v., for at vurderer hvilke arealer, der skal indgå i kommuneplanens rammer. Der er taget udgangspunkt i de eksisterende rammer i de tidligere kommuneplaner, samt de arealer, der var udlagt til byudvikling i Regionplan 2005. Behovet for erhvervsarealer bygger på et konkret skøn på baggrund af de foregående års forbrug af erhvervsjord. Det skal præciseres, at der i forhold til erhvervsarealer er tale om en relativ stor rummelighed i Bjerringbro, mens der mangler arealer i Viborg. De nye arealudlæg til erhverv placeres derfor primært i Viborg By. Behov for flere bolig- og erhvervsarealer Som det fremgår af tabellen nedenfor, er behovet for bolig og erhvervsarealer, som Kommunen skønner, at der er brug for i planperioden, væ- sentlig større end den rest af ledige arealer, der var i de gamle kommuneplaner den såkaldte restrummelighed. På den baggrund er der udlagt nye arealer i kommuneplanen. Der er udlagt yderligere 400 ha til boligformål og yderligere 110 ha til erhvervsformål. Som perspektivområder det vil sige byvækst, der ligger udover planperioden 2009-2021 er der udlagt 300 ha til boligformål og 250 ha til erhvervsformål. Kortet på næste side viser, hvilke områder i de enkelte byer, der er udlagt til henholdsvis boligog erhvervsformål. I kommuneplanens hæfte 2, Byskitser og hæfte 3, Rammer for lokalplanlægningen er skitser, der i detaljer viser, hvilke arealer, der konkret udlægges. Bolig- og erhvervsarealer 2009-2021 Prognose for planperioden Behov ha Restrummelighed, tidligere kommuneplaner Nyt arealudlæg i kprammer Boliger 2009-2021 740 368 400 300 Erhverv 250 347 110 250 Perspektivområder efter planperioden 12
Aalestrup Gammel Hvam Hvam Arealer til byudvikling i Viborg Kommune 2009-2021 Sundstrup Ulbjerg Vester Tostrup Møldrup Roum Hobro Klejtrup Nørre Rind Låstrup Skringstrup Bjerregrav Skive Knudby Skals Lindum Hjarbæk Kvols Kølsen Løvel Vammen Vorning Fiskbæk Fly Tastum Kjedlbjerg Gammelstrup Sparkær Romlund Rødding Foulum Ørum Mollerup Kvorning Hammershøj Tindbæk Vridsted Vroue Sjørup Lånum Daugbjerg Mønsted Ravnstrup Finderup Hald Ege Viborg Bruunshåb Tapdrup Vinkel Vejrumbro Mammen Løvskal Lee Hjorthede Birgittelyst Sdr. Rind Hjermind Ulstrup Resen Grønhøj Dollerup Skelhøje Lysgård Almind Rødkærsbro Vindum Tange Bjerring Bjerringbro Gullev Frederiks Højbjerg Sahl Havredal Karup Ans Nye boligområder Nye erhvervsområder Nye grønne områder Kølvrå Kjellerup 13
Detailhandel Placeringen af butiksområder tager udgangspunkt i byernes rolle og de servicenetværk, der opstår omkring den enkelte by. Alle byer skal have mulighed for at udvikle sig også med butikker. Da en bæredygtig detailhandel kræver et stort kundegrundlag og en god infrastruktur, er egentlige butiksområder udlagt i Viborg og Bjerringbro samt i kommunens centerbyer, hvor der er mulighed for et bredt udbud af decentral service. I de øvrige byzonebyer gives der mulighed for en mindre butiksudbygning til lokal forsyning i byernes centrale områder (lokalcentre). I afgrænsede landsbyer kan der placeres mindre butikker til lokal forsyning. Alle butiksområder ligger rent trafikalt i god tilknytning til det overordnede vejnet og med god tilgængelighed for såvel kørende (privat) trafik som for den kollektive trafik. For butiksområder med mulighed for dagligvarehandel er der desuden lagt vægt på god adgang for fodgængere og cyklister. Derfor skal disse områder placeres centralt i en by eller en bydel. og derved styrke detailhandelen i Viborg Kommune. Der gives mulighed for, at udbygningen af detailhandelen i Viborg midtby kan fortsætte. Der sker ved at tilpasse det området, som butikkerne har til rådighed, og ved at forøge den plads, som afsættes til detailhandel. Da Viborg by har mere end 20.000 indbyggere, kan der derudover planlægges detailhandel i bydelscentre. Der er i Viborg pt. 7 bydelscentre samt et aflastningscenter ved Holstebrovej. Der gives mulighed for en udvidelse af fire bydelscentre op til i alt 5000 m 2 detailhandel (ved Rughavevej i Viborgs vestlige bydel, ved Spangsdal i Viborgs østlige bydel, ved Marsk Stigs Vej og ved Koldingvej i Viborgs sydlige bydel) for at sikre en fortsat udbygning af den lokale detailhandel i disse områder. Lovgivningen giver ikke mulighed for, at det eksisterende aflastningscenter ved Holstebrovej kan udvides yderligere i forhold til det samlede butiksareal, der fremgår af Regionplan 2005. Der udlægges dog områder til særlig pladskrævende varer i umiddelbar tilknytning hertil. Bjerringbro Centerbyer I de øvrige centerbyer fastlægges bymidter, hvor der kan planlægges for detailhandel. Muligheden for yderligere detailhandel er fastsat fra by til by for at sikre, at der er den fornødne mulighed for at opfylde det konkrete behov for detailhandel. For centerbyerne gælder generelt, at butiksområderne ikke indskrænkes i forhold til butiksområder udpeget i Regionplan 2000 og i de tidligere kommuneplaner. Det skal bemærkes, at hvis bymidternes afgrænsning skal ændres, og der planlægges for mere end 5.000 m 2 detailhandel i en bymidte, skal bymidtens afgrænsning fastlægges ved en såkaldt statistisk afgrænsning. Det er på baggrund af eksisterende funktioner muligt at afgrænse bymidter statistisk i Viborg, Bjerringbro, Møldrup, Karup, Skals og Frederiks. Særlig pladskrævende varer (SPV) Der udlægges arealer til særlig pladskrævende varer i suppleringsområder i Viborg, Bjerringbro og i centerbyerne. 14 Viborg Viborg er også inden for detailhandel kommunens hovedby. Størstedelen af den eksisterende detailhandel findes i Viborg, og det vurderes, at her er behov for yderligere udviklingsmuligheder, så Viborg by fortsat kan udvikle sig dynamisk Bjerringbro er kommunens næststørste by og har den næststørste koncentration af detailhandel. Der gives mulighed for en fortsat udbygning af detailhandelen i midtbyen. Området udvides til at omfatte området ved det tidligere slagteri syd for Adolfsvej. Disse områder placeres i forbindelse med det overordnede vejnet og oftest decentralt i byerne, da disse funktioner primært henvender sig til biltrafik og oftest ligger sammen med andre erhvervsfunktioner.
Detailhandel i byerne i Viborg Kommune inddelt efter kategori Bymidte Bydelscenter Aflastningscenter Suppleringsområder (kun SPV) Gammel Hvam Hvam Hobro Ulbjerg Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Skringstrup Bjerregrav Låstrup Skive Lindum Skals Knudby Hjarbæk Vorde Løvel Vammen Kvols Vorning Kølsen Fiskbæk Løgstrup Tastum Hammershøj Rødding Foulum Kvorning Fly Gammelstrup Mollerup Stoholm Romlund Ørum Sparkær Kjedlbjerg Tindbæk Løvskal Lånum Ravnstrup 0 Mønsted Vridsted Viborg Vroue Tapdrup Vejrumbro Daugbjerg Sjørup Bruunshåb Lee Vinkel Hjorthede Finderup Hald Ege Mammen 0 Birgittelyst Rindsholm Hjermind Sdr. Rind Ulstrup Resen BjerringBjerringbro Almind Vindum Dollerup Grønhøj Skelhøje Tange Lysgård Rødkærsbro Gullev Frederiks Højbjerg Sahl Havredal Karup Ans Kategori By Detailhandelsstruktur Hovedby - Viborg Butiksområder: Bymidte, bydelscentre og suppleringsområder Centerbyer - Bjerringbro Butiksområder: Bymidte og suppleringsområder Centerbyer Lokalbyer, landsbyer og forstæder til Viborg Afgrænsede landsbyer - Frederiks - Hammershøj - Karup - Kølvrå - Løgstrup - Møldrup - Rødkærsbro - Skals - Stoholm - Ørum - Klejtrup - Rødding - Vridsted - Løvel - Mønsted - Sparkær - Sahl - Tange - Bjerregrav - Mammen - Vammen - Vejrumbro - Ulbjerg - Hald Ege - Birgittelyst - Bruunshåb - Ravnstrup - Rindsholm - Tapdrup Butiksområder: Bymidte og suppleringsområder Byen udlægges som lokalcenter til lokal butiksforsyning Byen udlægges som lokalcenter til lokal butiksforsyning Kølvrå Kjellerup *) Da forstæder (Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup) referer til Viborg som hovedby, er der alene behov for lokal forsyning i disse byer. *) Kølvrå, Klejtrup, Rødding og Vridsted har i forhold til detailhandel status som lokalbyer, og der kan kun etableres lokal butiksforsyning. Detailhandelsstruktur i Viborg Kommune 15
Det er Viborg Byråds målsætning: Teknisk infrastruktur At kommuneplanlægningen tager udgangspunkt i en bedst mulig udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. At der arbejdes for, at følgende projekter vedrørende de overordnede veje gennemføres: o o o o Rute 26 udbygges til motorvej mellem Viborg og Århus. Rute 26 udbygges fra Viborg og mod nord/vest. Rute 13 udbygges på længere sigt til motorvej. Rute 12 udbygges ikke mindst af hensyn til trafikken i forbindelse med lufthavnen i Karup. At busdriften optimeres i tæt samarbejde med øvrige relevante kommuner samt Region Midtjylland. At der sættes særligt fokus på byudviklingsmuligheder langs jernbanen og det øvrige fremtidige kollektive trafiknet, samt at der arbejdes for stoppesteder ved flere byer, der kan understøtte pendling. At styrke mulighederne for transport med fly ved at udnytte potentialet i Karup Lufthavn bedst muligt. 16 For at understøtte kommunens vækstbetingelser vil der i de kommende år være et væsentligt behov for planlægning af og investering i infrastruktur. I det følgende sættes især fokus på de overordnede veje og den kollektive trafik. De statslige interesser på infrastrukturområdet berøres også kort. Statslige interesser I oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 er der peget på en række målsætninger i forhold til infrastrukturområdet. Der peges blandt andet på, at der ud over fremkommelighed skal sikres en god trafiksikkerhed og arealer til infrastrukturanlæg herunder nødvendige støjkonsekvenszoner. Der skal ved placering og udformning af trafikanlæg i det åbne land tages hensyn til naturen, landskabelige værdier og udpegede kulturmiljøer. Samtidig er målet, at den fysiske planlægning er helhedsorienteret. Der skal sikres en sammenhængende, overordnet infrastruktur gennem koordinering mellem kommunerne og gennem samarbejde mellem stat og kommune. Overordnede veje En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for god fremkommelighed. Det gælder såvel internt i Viborg Kommune som i forhold til kommunens omgivelser. Stigende trafikmængder i de kommende år vil være med til at sætte den nuværende infrastruktur under stadigt stigende pres. Det gælder ikke mindst kapaciteten af de overordnede veje - herunder rute 26, 13, 12 og 16, der forbinder Viborg Kommune med omverdenen. Viborg Kommune er en naturlig del af Det Østjyske Bybånd. Ikke mindst orienteringen mod Århus giver et væsentligt behov for at forbedre rute 26. Herudover vil der være en række andre behov for blandt andet statslige investeringer. Viborg Kommune peger på følgende nødvendige forbedringer i prioriteret rækkefølge: Rute 26: Der er især behov for, at strækningen mellem Viborg og Århus udbygges til motorvej. Samtidig er der behov for udbygning af rute 26 fra Viborg og videre mod nord/vest. Viborg Kommune vil optage forhandlinger med Vejdirektoratet vedr. vejreservationen til forlægning af rute 26 samt rute 26 s fremtidige placering og indkørsel til Viborg Rute 13: Der er behov for, at rute 13 udbygges til motorvej.
Rute 12: Der er behov for, at rute 12 udbygges ikke mindst af hensyn til en omfartsvej omkring Karup og trafikken i forbindelse med lufthavnen i Karup. I forhold til den nationale infrastruktur peger Infrastrukturkommissionen herudover på at foretage en vurdering af perspektiverne for en fast forbindelse over Kattegat samt at gennemføre en analyse af behovet for etablering af en nord-/sydgående motorvejs-strækning i Midtjylland som aflastning af den eksisterende østjyske motorvej. I kommuneplansammenhæng er der ikke mindst behov for at vurdere mulighederne for etablering af en ny motorvejsstrækning i nærhed af den nuværende rute 13. Kollektiv trafik Fremkommelighed og gode rammevilkår for vækst hænger dog også nøje sammen med mulighederne for at benytte den kollektive trafik. Der er i den forbindelse behov for et tæt samarbejde med de øvrige kommuner samt Region Midtjylland for at sikre en optimal busdrift - herunder udbygning og justering af de nuværende ruter. Der er også behov for en afklaring af, hvilke ruter der fremover skal være regionale, og hvilke der skal være kommunale. For at mindske presset på vejene er det samtidig i Viborg Kommunes interesse at udnytte potentialet for transport med tog mest muligt. For et stigende antal personer bliver toget et reelt alternativ til bilen både i forbindelse med pendling på tværs af kommunegrænserne og i forbindelse med trans-port mellem kommunens byer. En forudsætning er derfor blandt andet, at togene fremover stopper i flere byer langs jernbanen. Endeligt er det af hensyn til forbindelsen med omverdenen vigtigt at udnytte Karup Lufthavns potentiale, så mulighederne for transport med fly styrkes. I forhold til byudvikling og den fysiske planlægning er det vigtigt, at mulighederne for at benytte kollektiv trafik vurderes nøje i forbindelse med planlægning af nye bolig- og erhvervsarealer. Det overordnede cykelstinet Der er behov for at udbygge det overordnede stinet i kommunen, både for turister og for borgere, der ønsker at bruge cyklen mellem bolig og arbejdssted. Denne transportform kan sammen med et godt kollektiv trafiktilbud bidrage til at lette presset på de trafikale problemer, der især opleves i Viborg by. Målet er at få etableret et sammenhængende overordnet stinet, så de største stier samles ved banegården i Viborg. Det drejer sig eksempelvis om Himmerlandsstien, Alhedestien og Nørreådalstien. En fortsættelse af Himmerlandsstien på den nedlagte bane fra Løgstrup til Viborg banegård prioriteres højt, idet Himmerlandsstien bl.a. betjener trafik mellem boligområderne i Viborg og arbejdspladserne i Vestbyen. Der er også behov for på sigt at få ført et stianlæg frem fra Viborg mod de mange arbejdspladser på Jordbrugsvidenskabeligt Fakultet i Foulum. Tekniske anlæg I forhold til de tekniske anlæg er der behov for en række planlægningsmæssige initiativer. Der skal blandt andet udarbejdes kommunale handleplaner i forhold til den statslige vandplan og Natura 2000-planer. Samtidig udarbejdes nye planer på varmeforsynings- og affaldsområdet. Planlægningen vedrørende de tekniske anlæg er beskrevet nærmere i hovedstrukturens redegørelsesdel. 17
Det er Viborg Byråds målsætning: Det åbne land At jordbrugserhvervene landbrug, gartneri og skovbrug sikres de bedst mulige produktionsbetingelser blandt andet ved at friholde landområderne uden for byer og landsbyer for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsog fiskerierhvervet. At der skal være plads til natur i landbrugslandet, at levesteder for det naturlige dyreog planteliv så vidt muligt opretholdes, at naturen plejes og forbedres og om muligt at naturindholdet øges, og at der skal være et finmasket og sammenhængende net af naturområder i kommunen. At kulturarven beskyttes og formidles. At alle kommunens borgere inden for en rimelig afstand fra deres bopæl har mulighed for at dyrke friluftsliv og rekreative aktiviteter, bl.a. ved at adgangen til naturen forbedres og tænkes ind ved udlægning af nye boligområder. At grundvandet overalt i kommunen skal beskyttes mod forurening, der kan true drikkevandsressourcer eller som kan forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet. At vandområderne i kommunen skal have en god hygiejnisk kvalitet og et dyre- og planteliv, som er upåvirket af kulturbetingede faktorer 18 Til det åbne land er knyttet en række forskellige interesser, hvoraf nogle strider mod hinanden. Det er Kommunens opgave at forvalte og planlægge for det åbne land, og det skal fremgår af kommuneplanen, hvordan Kommunen afvejer interesserne i forhold til hinanden. Byrådet har altså et væsentligt ansvar for naturens tilstand i kommunen og for levevilkårene for planter og dyr. Det er også Byrådets ansvar at sikre arealer til landbruget, at sikre drikkevandet, at passe på værdifulde landskaber, kulturhistoriske, naturmæssige og geologiske værdier samt at sikre mulighederne for friluftsliv. Beskyttelsesinteresser Centralt for planlægningen i det åbne land er den grønne hovedstruktur, som består af de såkaldte særlige beskyttelsesområder - se kort på næste side. Områderne er udpeget, fordi der her findes værdifuld natur, særlige geologiske, kulturhistoriske eller landskabelige hensyn. Samtidig er det områder, hvor Kommunen vil gøre en særlig indsats for at forbedre de biologiske, rekreative eller landskabelige kvaliteter. Udpegningen af særlige beskyttelsesområder er altså ikke udtryk for, at her skal være status quo. Tiltag, der forbedrer områdernes naturværdi eller de rekreative muligheder, skal netop fremmes i de udpegede områder. En del af den grønne struktur er de internationale naturbeskyttelsesområder; Natura 2000-områderne. For disse områder gælder særlige regler. Kystlandskaberne har væsentlig herlighedsværdi, og det betyder, at der er store økonomiske interesser i at opføre bolig- og erhvervsbyggeri. Kystlandskaberne har imidlertid også stor almen værdi - for turisme, friluftsliv og rekreation og som naturtype. Det taler for, at kysterne friholdes for byggeri, og at adgangen til dem forbedres. Til beskyttelse af drikkevandet har staten ansvaret for at udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Inden for områderne kan Kommunen med fordel arbejde for at fremme skovrejsning, og på den måde kombinere nye naturområder og rekreative muligheder med en beskyttelse af vores grundvand. Ved bygrænserne er det vigtigt at sikre de grønne forbindelser mellem by og det åbne land, både af hensyn til plante- og dyreliv og af hensyn til de rekreative muligheder for byens borgere. Det gælder både eksisterende og fremtidige byområder. Planlægning af nye byområder i kombination med nye grønne områder kan give et samspil, som på en gang styrker byens kvalitet og det grønne netværk.
Aalestrup Kort over beskyttelsesinteresser i Viborg Kommune Gammel Hvam Hvam Hobro Ulbjerg Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Låstrup Skringstrup Bjerregrav Skive Lindum Skals Knudby Hjarbæk Løvel Vammen Vorning Kølsen Fiskbæk Hammershøj Tastum Rødding Fly Foulum Kvorning Mollerup Gammelstrup Ørum Romlund Sparkær Kjedlbjerg Tindbæk Lånum Mønsted Løvskal Ravnstrup Viborg Vroue Vejrumbro Tapdrup Daugbjerg Sjørup Lee Bruunshåb Hjorthede Vinkel Finderup Mammen Hald Ege Birgittelyst Hjermind Sdr. Rind Ulstrup Bjerring Resen Dollerup Grønhøj Almind Vindum Skelhøje Rødkærsbro Lysgård Frederiks Tange Højbjerg Gullev Sahl Havredal Karup Ans Kølvrå Kjellerup Natura 2000 - EU fuglebeskyttelsesområde Natura 2000 - Habitatområder Særligt beskyttelsesområde Kystnærhedszone Særlige drikkevandsinteresser 19
Aalestrup Kort over friluftsmæssige interesser i Viborg Kommune Gammel Hvam Hvam Hobro Ulbjerg Friluftsmæssige interesser Landskabet skal rumme gode muligheder for friluftsliv, både for den daglige gå-, cykel- eller ridetur, og for idrætsfaciliteter som lystbådehavne, golfbaner, motor- og skydebaner samt anlæg til ferie- og turismeformål. Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Låstrup Skringstrup Bjerregrav Skive Lindum Skals Knudby Hjarbæk Løvel Vammen Nogle fritidsanlæg er arealkrævende, andre er støjende og skal derfor placeres, så eventuelle naboer bliver generet mindst muligt, og så de ikke er konflikt med de øvrige interesser. Vorning Kølsen Fiskbæk Tastum Hammershøj Rødding Fly Foulum Kvorning Gammelstrup I kommuneplanen er derfor reserveret arealer til fritidsanlæg i det åbne land. Mollerup Romlund Sparkær Ørum Kjedlbjerg Tindbæk Lånum Mønsted I kommuneplanen er udpeget et net af rekreative forbindelseslinjer. Her kan etableres støttepunkter for friluftslivet i form af for eksempel opholdsarealer, små bade- og bådebroer og primitive overnatningspladser. Løvskal Ravnstrup Viborg Vroue Vejrumbro Tapdrup Daugbjerg Sjørup Lee Bruunshåb Hjorthede Vinkel Finderup Mammen Hald Ege Birgittelyst Hjermind Sdr. Rind Ulstrup Bjerring Resen Dollerup Grønhøj Almind Vindum Skelhøje Rødkærsbro Lysgård Frederiks Tange Højbjerg Gullev Sahl Havredal Karup Ans Kølvrå Kjellerup Særlige beskyttelsesområder 20 Rekreative forbindelseslinier Kommunen sigter også mod at øge tilgængeligheden til naturområderne og kystlandskaberne og mod at øge de bynære rekreative muligheder.
Aalestrup Kort over jordbrugsinteresser i Viborg Kommune Gammel Hvam Hvam Hobro Ulbjerg Jordbrugsinteresser I kommunen er udpeget de såkaldte primære jordbrugsområder, som er forbeholdt jordbrugserhvervene, det vil sige landbrug, skovbrug og gartneri. I de primære jordbrugsområder skal anvendelse til andre formål begrænses mest muligt. Vester Tostrup Møldrup Sundstrup Roum Klejtrup Nørre Rind Låstrup Lindum Skals Hjarbæk Løvel Hammershøj Rødding Fly Foulum Kvorning Mollerup Gammelstrup Ørum Romlund Kjedlbjerg Tindbæk Lånum Mønsted Løvskal Ravnstrup Viborg Vroue Vejrumbro Tapdrup Daugbjerg Lee Bruunshåb Hjorthede Vinkel Finderup Mammen Hald Ege Birgittelyst Hjermind Sdr. Rind Ulstrup Bjerring Resen Dollerup Grønhøj Almind Vindum Skelhøje Tange Rødkærsbro Lysgård Frederiks Udpegningen af skovrejsningsområder kan derfor med fordel placeres i områderne med særlige drikkevandsinteresser, nær byerne og i områder, hvor der mangler forbindelse mellem eksisterende naturområder. Vorning Fiskbæk Sjørup Kommunen udpeger skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er et statsligt mål, at skovarealer skal øges fra ca. 11 % til 20-25 % af landets areal i løbet af de næste 80-100 år. Skovrejsning kan foruden at øge træproduktionen samtidigt fremme friluftsliv, biodiversitet og miljøbeskyttelse. Vammen Kølsen Tastum Sparkær Jordbrugserhvervene kan spille en vigtig rolle for natur- og landskabspleje, for eksempel i naturområder, som er betinget af ekstensiv græsning. Bjerregrav Skive Knudby Forudsætningerne for at bevare et bæredygtigt jordbrug er, at der er størst mulig investeringssikkerhed og fortsat mulighed for at udvikle jordbrugserhvervene. Udviklingen skal dog ikke ske på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresserne. Skringstrup Højbjerg Gullev Sahl Havredal Karup Ans Kølvrå Kjellerup Byrådet har besluttet, at der i planperioden skal udarbejdes et kommuneplantillæg for skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. Skovrejsningsområder Områder, hvor skovtilplantning er uønsket Primære jordbrugsområder 21
22
REDEGØRELSE 23
24
Indledning Hovedstrukturens forudsætninger I det foregående er der beskrevet en række overordnede målsætninger i kommuneplanlægningen med særligt fokus på byernes rolle, det åbne land og principperne for inddeling af kommunen i en række servicenetværk. Som bindeled mellem på den ene side de overordnede målsætninger samt principper og på den anden side udformning af kommuneplanens rammer, præsenteres i det følgende en nærmere redegørelse. Redegørelsen tager udgangspunkt i status og udviklingstendenser af særlig interesse for den fysiske planlægning. Ved hjælp af en række faktuelle oplysninger skabes et grundlag for at skitsere udviklingspotentialer og det deraf følgende behov for fremtidige arealer, især til boliger og erhverv. Beskrivelsen af status og udviklingstendenser er opdelt i følgende emner: Kommunens byer Beskrivelse af nuværende zonestatus m.v. Befolkning og bosætning Befolkningsprognose for årene 2008-2023, nettotilflytning m.v. Erhverv og erhvervsareal Udvikling i antal arbejdspladser, pendling, kompetenceklynger og erhvervsareal til rådighed i forhold til det nuværende plangrundlag Detailhandel Præsentation af status og udviklingstendenser for detailhandlen i Viborg Kommune. Offentlig service Oversigt over den nuværende placering af offentlige servicetilbud på børne- og ungeområdet, ældreområdet samt kultur- og fritidsområdet. Infrastruktur Status for infrastrukturen - herunder de overordnede veje og den kollektive trafik Tekniske anlæg De tekniske anlæg omhandler bl.a. spildevand, vandforsyning, varmeforsyning og affaldsområdet. Der peges i afsnittet på en række konkrete planlægningsmæssige opgaver, der skal igangsættes. Natur og miljø I dette afsnit gives en status for det åbne land, særlige beskyttelsesområder og naturog vandplaner. Fremtidigt arealbehov til byvækst På baggrund af boligprogrammet og de seneste års faktiske arealbehov præsenteres der afslutningsvis en vurdering af det fremtidige arealbehov sammenholdt med det areal, der allerede er udlagt. 25
Kommunens byer Definition af en by Danmarks Statistik definerer en by sådan: Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Definitionen bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder. Der er i alt 40 byer i Viborg Kommune, mens der er ca. 60 mindre landsbyer. Byzonebyer 30 byer er i byzone. Det vil sige byer, hvor de tidligere kommuner har planlagt egentlig byudvikling ved at udlægge arealer til byudvikling til boliger og erhverv. Landsbyer i landzone 71 landsbyer er i landzone. Heraf er de 48 afgrænsende landsbyer. Nogle af disse byer, ca. 10 byer ialt, har over 200 indbyggere, mens de øvrige landsbyer har færre end 200 indbyggere. at der kan ske en begrænset udvikling inden for byens afgrænsning i form af enkelte nye boliger og mindre lokale erhverv med tilknytning til landbruget, lokalt håndværk eller en lokal butik. Nye bygninger, udstykninger m.m. skal ske under hensyn til de fremherskende fysiske strukturer og kulturhistoriske elementer. De små landsbyer i landzone betragtes planmæssigt som det åbne land. Byrådet planlægger ikke for disse helt små landsbyer ud over de muligheder, der er i planlovens zonebestemmelser. Et ønske om eksempelvis en ny bolig vil her blive behandlet og vurderet som en zonesag. Som udgangspunkt er det ikke foreneligt med zonebestemmelserne at opføre nye boliger m.m. i landzonen. De bevaringsværdige landsbyer Følgende ni landsbyer er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesværdige landsbyer. Udpegningen er sket i Regionplan 2005 for Viborg Amt (nu landsplandirektiv) 1 : Sundstrup, Hjarbæk og Kvols Fiskerlejer, ladepladser. Havredal og Grønhøj Kolonistbyer for kartoffeltyskerne. Dollerup Sammenhæng mellem by og industrianlæg. Vroue, Bjerring og Tindbæk, Landsbyer med tidstypiske elementer. Disse landsbyer er så velbevarede og rummer så tydelige spor, at de indgår som vigtige elementer i sikringen af vor fælles kulturarv. Viborgs forstæder Birgittelyst, Bruunshåb, Hald Ege, Ravnstrup, Rindsholm og Tapdrup betragtes som forstæder til Viborg By. Disse byer har en geografisk nærhed og naturlig sammenhæng med Viborg By. Til sammen fungerer Viborg By og forstæder som en helhed. I det omfang det er relevant, opgøres Viborg og dens forstæder under et for eksempel i forhold til arealudlæg m.v. 26 Ved at afgrænse en landsby signalerer Byrådet, 1 Se også retningslinje 8 i kommuneplanens hæfte 4, Retningslinjer