13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi for, hvilke kompetencer virksomheden skal besidde i de kommende år for at klare sig i konkurrencen. Det fremgår af den seneste rundspørge blandt direktørerne for omkring 500 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Den manglende prioritering af strategisk kompetenceudvikling i virksomhederne skal ses i forhold til, at 70 procent af de adspurgte direktører erkender, at opgaverne inden for de seneste tre år har ændret sig. Kompetencegab koster opgaver Manglende eller forkerte kompetencer blandt virksomhedens medarbejdere kan i sidste ende resultere i, at virksomheden må sige nej til opgaver. Se figur 1 nedenfor. Figur 1 Mangel på rette kompetencer koster opgaver Hvor ofte har virksomheden sagt nej til opgaver, fordi I manglede rette kompetencer? 1% 45% 4 Ofte Ind imellem Sjældent Aldrig Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (504 respondenter), 3 ved ikke svar udeladt. 1
Som det fremgår af figuren, har 8 procent af de adspurgte virksomheder ofte eller ind i mellem oplevet at måtte sige nej til opgaver som følge af, at de rette kompetencer ikke var til stede i virksomheden. Langt størstedelen af de adspurgte virksomheder oplever det dog ikke som et stort problem. Det er især i hotel- og restauration, bygge- og anlæg samt videnservice, hvor der kan være virksomheder, der med mellemrum oplever, at de må sige nej, fordi de mangler kompetencerne til at løse en opgave. Se figur 2. Figur 2 Mangel på rette kompetencer koster opgaver Hvor ofte har virksomheden sagt nej til opgaver, fordi I manglede rette kompetencer? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Primære erhverv og forsyning Industri Bygge- og anlæg Handel med motorkøretøjer Engroshandel og agentur Detailhandel Transport og post Hotel og restauration Videnservice Anden service 13% 3% 3% 20% 12% 9% 100% 92% 8 9 93% 9 9 80% 88% 88% Ofte eller ind imellem Sjældent eller aldrig Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (507 respondenter), 3 ved ikke svar udeladt. Afskedigelser, nyansættelser og efteruddannelse skal imødekomme skiftende kompetencebehov. For at imødekomme de skiftende kompetencebehov blandt virksomhedens medarbejdere anvendes både afskedigelser, ansættelser og investering i efteruddannelse - ofte i kombination med hinanden. 21 procent af virksomhederne har således inden for de sidste tre år ansat medarbejdere med nye kompetencer som følge af, at opgaverne har ændret sig. Tilsvarende har 19 procent af virksomhederne måttet afskedige medarbejdere, fordi deres kvalifikationer ikke længere svarede til opgaverne. Endelig har 64 procent af de adspurgte virksomheder valgt at investere i efteruddannelse af medarbejdere. 2
Tabel 1 Ændrede kompetencebehov: Tiltag inden for de seneste tre år I hvilken grad har virksomheden som følge af ændrede opgaver inden for de seneste tre år.. Ansat medarbejdere med nye kompetencer Afskediget medarbejdere Investeret i efteruddannelse Antal Alle 21% 19% 64% 501 Mikrovirksomheder 5-9 medarbejdere 14% 1 5 260 Små virksomheder 10-39 medarbejdere 26% 20% 69% 199 Mellemstore virksomheder 40+ medarbejdere 48% 33% 81% 43 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. (504 svar). To ikke oplyst angivelser udeladt. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, dækker tallene dog over store forskelle mellem mikrovirksomheder med under 10 ansatte, små virksomheder med 10-39 ansatte og mellemstore virksomheder med over 40 ansatte. Medarbejderomsætningen er større i de mellemstore virksomheder sammenholdt med de små virksomheder, der igen har en større medarbejderomsætning sammenholdt med mikrovirksomhederne. Ligeledes viser tabellen en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og investering i efteruddannelse af medarbejdere. Således har 81 procent af de mellemstore virksomheder inden for de sidste tre år investeret i efteruddannelse af medarbejdere som følge af nye opgaver. Den tilsvarende andel for mikrovirksomheder og små virksomheder er henholdsvis 57 procent og 69 procent. Figur 2 nedenfor viser forskelle i de strategier, som virksomhederne i forskellige brancher forfølger. Ansættelsesstrategien har især været fulgt i videnservice, detailhandel og industrien mens der ikke er statistisk signifikant forskel på brancherne i andelen af virksomheder, der har afskediget medarbejdere som følge af ændrede opgaver. Efteruddannelse spiller en stor rolle i de fleste brancher med undtagelse af Hotel- og restaurationsbranchen, hvor 25 procent af virksomhederne har efteruddannet medarbejder mod 64 procent af virksomhederne i gennemsnit. 3
Figur 2 Ændrede kompetencebehov: Tiltag inden for de seneste tre år I hvilken grad har virksomheden som følge af ændrede opgaver inden for de seneste tre år.. Opdeling efter branche 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Primære erhverv og forsyning Industri Bygge- og anlæg Handel med motorkøretøjer Engroshandel og agentur Detailhandel Transport og post Hotel og restauration Videnservice Anden service Total 12% 13% 29% 30% 24% 25% 8% 14% 34% 1 19% 15% 2 2 35% 31% 6% 6% 24% 19% 4% 12% 25% 34% 23% 14% 32% 19% 3 21% 19% 30% 44% 54% 54% 71% 66% 62% 82% 74% 66% 79% 62% 64% Ansat medarbejdere med nye kompetencer? Afskediget medarbejdere fordi deres kvalifikationer ikke længere svarede til opgaverne? Investeret i efteruddannelse af medarbejdere? Ingen af delene Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (502 respondenter). Der er ikke signifikant forskel på branchernes brug af afskedigelser, som strategi. 4
Kompetencestrategi og personlige uddannelsesplaner. Undersøgelsen viser altså, at der er en betragtelig aktivitet for at skaffe nye kompetencer til virksomhederne. Alligevel har mere end 4 ud af 10 virksomheder ikke en strategi for, hvilke kompetencer virksomheden skal besidde i de kommende år for at klare sig i konkurrencen. Det er især de mellemstore virksomheder, som angiver at have en strategi for hvilke kompetencer, virksomheden skal besidde i de kommende år for at klare konkurrencen se Tabel 2 nedenfor. Tabel 2 Kompetencestrategi for de kommende år Har I en strategi for, hvilke kompetencer virksomheden skal besidde i de kommende år for at klare sig i konkurrencen? Ja Nej Antal Alle 55% 45% 498 Mikrovirksomheder 5-9 medarbejdere 49% 51% 257 Små virksomheder 10-39 medarbejdere 59% 41% 197 Mellemstore virksomheder 40+ medarbejdere 73% 2 44 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. (504 svar). 6 ved ikke og ikke oplyst angivelser udeladt. Således svarer 73 procent af de mellemstore virksomheder bekræftende på, at de allerede har en strategi for det kommende kompetencebehov. Den tilsvarende andel for mikrovirksomheder er 49 procent og for de små virksomheder med 10-39 medarbejdere er andelen 59 procent. Figur 3 viser, at strategier er mere udbredte i servicebrancherne end i andre brancher. I videnservice har 72 procent af virksomhederne en klar strategi imod 33 procent i hotel og restaurationsbranchen og 41 procent i bygge- anlæg. 5
Figur 3 Kompetencestrategi for de kommende år strategier i brancherne Har I en strategi for, hvilke kompetencer virksomheden skal besidde i de kommende år for at klare sig i konkurrencen? Opdeling efter branche 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 56% 44% Industri 54% 45% 1% Bygge- og anlæg 41% 58% 1% Handel med motorkøretøjer 59% 41% Engroshandel og agentur 55% 45% Detailhandel 58% 42% Transport og post 53% 39% 8% Hotel og restauration 33% 6 Videnservice Anden service 72% 70% 28% 30% Total 55% 44% 1% Ja Nej Ved ikke Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (506 respondenter). 6
Bevæger man sig fra virksomhedsniveau til medarbejderniveau kan den forskellige tilgang til kompetencestrategi mellem mikro, - små og mellemstore virksomheder genfindes. Tabel 3 Medarbejdere med en personliguddannelsesplan Hvor mange af medarbejderne har en personlig uddannelsesplan? Alle medarbejdere De fleste medarbejdere De færreste medarbejdere Ingen medarbejdere Antal Alle virksomheder 13% 15% 33% 39% 483 Mikrovirksomheder 5-9 medarbejdere 11% 9% 31% 49% 247 Små virksomheder 10-39 medarbejdere 13% 22% 33% 32% 195 Mellemstore virksomheder 40+ medarbejdere 1 24% 41% 1 41 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. (504 respondenter). 21 ved ikke svar er udeladt. Som tabel 3 ovenfor viser, svarer over 40 procent af direktørerne fra de mellemstore virksomheder, at alle eller de fleste medarbejdere har en personlig uddannelsesplan. Derimod angiver kun hver femte direktør for en mikrovirksomhed, at alle eller næsten alle medarbejdere har en personlig uddannelsesplan. Figur 4 nedenfor illustrerer, at der er forskel mellem brancherne på, hvor målrettet og struktureret, der arbejdes med de personlige uddannelsesplaner. Halvdelen af videns service virksomhederne arbejder med personlige uddannelsesplaner mens så godt som ingen af virksomhederne i Hotel- og restaurationsbranchen gør det. 7
Figur 4 Medarbejdere med en personliguddannelsesplan opdelt på brancherne Hvor mange af medarbejderne har en personlig uddannelsesplan? Opdeling efter branche 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 4% 19% 31% 42% Industri 8% 40% 38% Bygge- og anlæg 14% 10% 26% 46% Handel med motorkøretøjer 20% 3 33% Engroshandel og agentur 13% 13% 2 41% Detailhandel 3% 6% 35% 52% Transport og post 14% 24% 32% 2 Hotel og restauration 53% 4 Videnservice 28% 22% 21% 24% Anden service 12% 35% 30% 23% Total 12% 15% 31% 3 Alle medarbejdere De færreste medarbejdere Ved ikke De fleste medarbejdere Ingen medarbejdere Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (507 respondenter). 8
En indikator på den fremtidige udvikling i afskedigelser, nyansættelser og investering i efteruddannelse er virksomhedernes vurdering af, hvorvidt de allerede i dag råder over de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne om tre år. Figur 5 herunder viser svarangivelsen. Figur 5 Råder virksomheder over de rette kompetencer for at løse opgaverne om 3 år I hvilken grad tror du, at virksomheden allerede i dag råder over de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne om tre år? 6% 2% 23% Kan alt det, der bliver brug for Kan det meste Kan en mindre del af det, vi skal kunne Kan endnu ikke det, der skal til 68% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (504 respondenter), 17 ved ikke svar udeladt. Over 90 procent af direktørerne for virksomhederne angiver, at de allerede i dag kan alt det eller det meste af det, der bliver brug for. Den resterende andel af virksomhederne må derimod ud at anskaffe nye kompetencer for at løse opgaverne om tre år f.eks. gennem rekruttering eller via investering i efteruddannelse af medarbejderne. Andre muligheder kunne være outsourcing eller investering i ny teknologi. 9
Figur 6 Råder virksomheder over de rette kompetencer for at løse opgaverne om 3 år I hvilken grad tror du, at virksomheden allerede i dag råder over de kompetencer, der skal til for at løse opgaverne om tre år? Opdeling efter branche 0% 20% 40% 60% 80% 100% Primære erhverv og forsyning 23% 73% 4% Industri 19% 73% 5% 2% Bygge- og anlæg 20% 69% 5% 1% Handel med motorkøretøjer 4 33% 20% Engroshandel og agentur 18% 69% 2% 5% Detailhandel 39% 58% Transport og post 42% 4 3% 5% Hotel og restauration 6 20% Videnservice 15% 71% Anden service 11% 68% Total 23% 66% 6% 2% Kan alt det der bliver brug for Kan en mindre del af det I skal kunne Ved ikke Kan det meste Kan endnu ikke det, der skal til Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (510 respondenter). 10
Brugen af sparringspartnere om fremtidens kompetencebehov Virksomhederne bruger en række forskellige sparringspartnere til afklaring af fremtidens behov for kompetencer. Figur 7 herunder viser frekvensfordelingen for brugen af de enkelte aktører. Rådgivere er med 41 procent den mest anvendte sparingspartner blandt de adspurgte virksomheder i form af konsulenter, banken eller revisoren. I den anden ende af skalaen anvender kun hver femte virksomhed den lokale erhvervsservice, mens 18 procent angiver at bruge fagforeninger som sparringspartner. Figur 7 Anvendelse af sparringspartnere om fremtidens behov for kompetencer Jeg nævner nogle mulige sparringspartnere om fremtidens behov for kompetencer og vil gerne vide, om I bruger dem: Fagforeninger Den lokale erhvervsservice 18% 20% Anvender i % Andre uden for virksomheden Kunder Offentlige uddannelsesinstitutioner Branche eller arbejdsgiverorg. Private kursusudbydere Andre virksomheder ligesom jer Leverandører Rådgivere (fx konsulenter, revisorer eller 29% 31% 33% 36% 36% 3 39% 41% 0% 20% 40% 60% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (504 svar) 11
Offentlige uddannelsesinstitutioner Private kursusudbydere Rådgivere (fx konsulenter, revisorer eller banken) Leverandører Kunder Branche eller arbejdsgiver organisation Den lokale erhvervsservice Fagforeninger Andre virksomheder lige som jer Andre uden for virksomheden Ingen Jysk Analyse Tabel 4 Anvendelse af sparringspartnere om fremtidens behov for kompetencer Jeg nævner nogle mulige sparringspartnere om fremtidens behov for kompetencer og vil gerne vide, om I bruger dem: Opdelt efter branche Brancher Primære erhverv og forsyning 49% 7 96% 82% 41% 49% 0% 23% 69% 46% 0% Industri 63% 72% 88% 84% 69% 58% 4 40% 70% 5 0% Bygge- og anlæg 72% 59% 70% 89% 3 95% 55% 42% 48% 44% 0% Handel med motorkøretøjer 52% 6 44% 81% 59% 81% 33% 41% 81% 52% 0% Engroshandel og agentur 45% 59% 74% 76% 76% 35% 30% 11% 74% 41% 2% Detailhandel 43% 61% 43% 50% 32% 46% 64% 36% 50% 64% 0% Transport og post 78% 46% 88% 53% 85% 9 21% 63% 79% 70% 0% Hotel og restauration 10% 7 7 100% 8 8 23% 35% 100% 75% 0% Videnservice 66% 76% 6 63% 54% 64% 25% 1 70% 62% 3% Anden service 62% 70% 88% 39% 48% 52% 21% 31% 66% 43% 0% Total 60% 66% 75% 71% 5 65% 36% 33% 6 53% 1% * * * * * * * Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010 (504 svar). Kolonner med signifikante forskelle mellem brancher er markeret med en stjerne.flere svar mulige. Valget af sparringspartner afhænger ofte af den branche, som virksomheden tilhører. Eksempelvis angiver over 70 procent af virksomhederne inden for bygge- og anlæg, at de bruger offentlige uddannelsesinstitutioner som sparringspartnere, hvorimod kun ca. 45 procent af virksomhederne inden for engroshandel og agentur eller detailhandelen gør brug af de offentlige uddannelsesinstitutioner som sparringspartnere. Se tabel 4. Der skal dog tages forbehold for, at antallet af respondenter inden for de enkelte brancher er begrænsede. I enkelte tilfælde afhænger valget af sparringspartner også af, hvilken kommune, virksomheden er placeret i. Eksempelvis er der i Århus Kommune et markant fravalg af den lokale erhvervsservice, hvor kun 5 procent af de århusianske virksomheder angiver at bruge erhvervsservice som sparringspartner om fremtidens behov for 12
kompetencer. Til sammenligning angiver over 50 procent af virksomhederne fra Hedensted, Silkeborg og Skive Kommune, at de bruger den lokale erhvervsservice som sparringspartner. Hvilke sparringspartnere, virksomheden vælger, er tilsyneladende uafhængigt af, hvor stor virksomheden er. Derimod er der en klar sammenhæng mellem, hvor mange sparringspartnere, den enkelte virksomhed bruger, og hvor stor virksomheden er. De mellemstore virksomheder bruger således i gennemsnit flere forskellige sparringspartnere sammenholdt med de små virksomheder med 10-39 medarbejdere og mikrovirksomhederne med under 10 medarbejdere. Derimod er der ingen signifikant forskel på antallet af samarbejdspartnere mellem mikrovirksomhederne og de små virksomheder. FAKTA OM DET MIDTJYSKE VÆKSTLAG Det midtjyske Vækstlag er et repræsentativt panel af omkring 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomhederne har mellem 5 og 250 ansatte. Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i perioden november 2010. Svarene er vægtet i forhold til branchefordelingen i Region Midtjylland. Det betyder, at der kan være små forskelle i procenter og antal på tværs af tabeller og figurer. Region Midtjylland stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale erhvervspolitiske problemstillinger. Spørgsmål om panelet kan rettes til: Søren Tranberg Regional Udvikling Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tlf.: +45 8728 5089 E-mail: Soeren.Tranberg@ru.rm.dk 13