Vejledning til større skriftlige opgaver i gymnasiet

Vejledning til større skriftlige opgaver i gymnasiet Nyborg Gymnasium Formalia: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Abstract (resumé på engelsk) 4. Indledning med opgaveformulering 5. Selve opgaven 6. Konklusion 7a. Litteraturliste og litteraturhenvisninger 7b. Supplerende fodnoter 7c. Generelt om henvisninger og citater 8. Eventuelle bilag Version marts 2014

Formalia En større skriftlig opgave skal indeholde: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Abstract (resumé på engelsk) 4. Indledning med opgaveformulering 5. Selve opgavebesvarelsen 6. Konklusion 7. Litteraturliste 8. Eventuelle bilag I større skriftlige opgaver er 1 side = 2.400 anslag inklusiv mellemrum, og fodnoter tæller med i opgavens samlede antal anslag. Vi anbefaler, at du i opgaver bruger: skrifttype: Times New Roman skriftstørrelse: 12 pkt. linjeafstand: 1½ margenstørrelser: top og bund = 3 cm hver, venstre og højre = 2 cm hver 1. Forside Skolen udleverer en forside, hvoraf skal fremgå opgavens emne, navn, klasse og opgaveformulering. 2. Indholdsfortegnelse Fortegnelsen skal have sin særskilte side (tæller ikke med i opgavens samlede antal sider) og skal angive hoved- og underafsnit med sideangivelser. Indholdsfortegnelsen skal være overskuelig og præcis, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over opgaven. Husk at alle afsnitsoverskrifter i opgaven skal optræde i indholdsfortegnelsen. På Youtube kan du se en instruktionsvideo i, hvordan du får Word til at hjælpe dig med at lave en indholdsfortegnelse til din opgave: http://www.youtube.com/watch?v=zjepw9isj78 1

3. Abstract (resumé på engelsk) Der skal kun laves abstract til SRO og SRP på STX og SSO på HF. Et abstract er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk (tæller ikke med i opgavens samlede antal sider). Abstractet er ikke en indledning til opgaven, men skal være en meningsfuld helhed i sig selv. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens vigtigste indhold. Det engelske abstract: fylder typisk 10-20 linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i et afsnit eller tre afsnit, der følger opgavens indhold skrives i almindelig nutid laves efter opgaven er skrevet placeres lige efter indholdsfortegnelsen 4. Indledning til opgaven Her præsenteres emnet og disponeringen af opgaven; her præciseres, hvilke problemstillinger du ud fra den givne opgaveformulering ønsker at rejse i besvarelsen. Formålet med indledningen er således at give læseren et første indtryk af hovedindholdet i opgaven. Du skal regne med, at du først kan formulere din endelige indledning til sidst. Giv indledningen overskriften Indledning. 5. Selve opgaven Efter indledningen følger selve opgavebesvarelsen. Denne del af den samlede opgave skal ikke have sin egen overskrift ( Selve opgaven el.lign.), men den skal være inddelt i hoved- og underafsnit (som vist i indholdsfortegnelsen). Det vil være godt, at du selv finder på passende overskrifter til de forskellige afsnit, så du ikke blot genbruger punkterne i din opgaveformulering (dvs. undgå overskrifter som Redegør for ). 6. Konklusion Konklusionen afrunder og sammenfatter det fremlagte stof. Den skal stemme overens med indledningen i den forstand, at de problemstillinger, der stilles i opgaveformuleringen og præsenteres i indledningen, findes besvaret i konklusionen. En konklusion skal ikke indeholde ny information. 2

7a. Litteraturliste Litteraturlisten (bibliografien) skal indeholde alle de bøger og kildematerialer, der er anvendt i opgaven. Det er en metodisk fejl at angive litteratur på listen, som ikke er blevet brugt i opgaven. Titlerne i litteraturlisten skal opføres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn, og ved bøger og artikler skal der være en præcis angivelse af: - forfatter(e) - udgivelsesår - titel på bog eller artikel - forlag (hvis der er tale om en bog) eller navn på tidsskrift (hvis der er tale om en artikel i et tidsskrift) - udgave (hvis der ikke er tale om første udgave) Herudover kan det være godt at angive yderligere informationer som f.eks. oversætter (hvis bogen/artiklen er oversat) eller udgivelsesår for førsteudgaven (hvis du bruger en senere og evt. udvidet udgave af bogen). - - - Når du skal opstille din litteraturliste og lave henvisninger (referencer) til litteratur i selve opgaven, skal du bruge det referencesystem, der hedder APA (5. udgave) eller MLA (6. udgave). Disse systemer er en integreret del af tekstprogrammet Word, og i det følgende kan du læse om, hvordan du får Word til at hjælpe dig med at opstille litteraturlisten og lave henvisninger ved hjælp af APA-systemet (instruktionen er til Word 2010 til PC). På de næste sider (side 5-7) kan du også se, hvordan forskellige typer litteratur ser ud på litteraturlisten, når man bruger APA-systemet. I. Opstilling af litteraturliste (bibliografi) i Word med APA-systemet Placer cursoren øverst på en tom side i slutningen af din opgave. Klik på fanebladet Referencer. Tjek at der ud for Typografi står APA, 5. udgave. Klik herefter på knappen Bibliografi, og vælg den øverste mulighed Bibliografi (se billede nedenfor). Din litteraturliste er nu opstillet på den sidste side i din opgave, og du er klar til at indsætte litteraturhenvisninger. 3

II. Indsættelse af litteraturhenvisninger (referencer) i Word med APA-systemet Når du er begyndt at skrive din opgave og skal henvise til et stykke litteratur, du har brugt (citat eller kilde), gør du følgende: 1. Litteraturhenvisninger skal stå i fodnoter, så placer derfor cursoren efter citatet eller det afsnit, hvori du har brugt kilden. Klik på fanebladet Referencer og herefter på knappen 'Indsæt fodnote. 2. Cursoren er nu sprunget ned i den oprettede fodnote. I fanebladet Referencer klikker du så på knappen Indsæt citat. Vælg muligheden Indsæt ny kilde. 3. I den boks, der åbner, skal du indtaste de relevante informationer om kilden - se de næste sider, hvor det er beskrevet, hvilke informationer du skal udfylde ved forskellige typer af kilder (bog, artikel, internetartikel osv.). Eksempel: 4. Klik på knappen OK, og der er nu blevet indsat en litteraturhenvisning i din fodnote. Du kan også se i din bibliografi, at kilden optræder her. 5. Når man henviser til en kilde, skal man også præcist angive, hvilken side eller hvilke sider i kilden man citerer fra eller har brugt viden fra. Dette gøres således: Klik på litteraturhenvisningen i fodnoten klik på den lille pil i nederste højre hjørne af boksen rundt om henvisningen vælg Rediger citat indtast hvilken side/hvilke sider, du har brugt klik på OK : 6. Næste gang, du skal henvise til den samme kilde, skal du blot gå til fanebladet Referencer, trykke på Indsæt citat og vælge kilden i den liste, der ruller ned. Husk at indsætte de nye sidetal. 7. Hvis din bibliografi ikke opdaterer sig selv, skal du blot klikke på overskriften i din bibliografi og herefter på Opdater Citater og bibliografi. 4

III. Oversigt over forskellige typer af kilder og den relevante information om kilderne Her følger eksempler på, hvordan forskellige typer af bøger, artikler, internetsider o.l. optræder i bibliografien, samt hvilke informationer der skal angives i Words system. Bog med enkelt forfatter: I Word angives: 1) Kildetype (= bog), 2) Forfatter, 3) Titel, 4) År samt 5) Udgiver (dvs. forlag). Hvis du bruger en senere udgave end førsteudgaven, skal du klikke på rubrikken Vis alle bibliografifelter og skrive f.eks. 2 under Udgave : Grodal, T. K. (2007). Filmoplevelse - en indføring i audiovisuel teori og analyse (2. udg.). Forlaget Samfundslitteratur. Petersen, J. A. (2010). Det sprog til et beat. Hiphop under danskfaglig lup. Dansklærerforeningens Forlag. Bog med flere forfattere: I Word angives det samme som ovenfor, men ved Forfatter klikker du på Rediger og tilføjer den ekstra forfatter/de ekstra forfattere og klikker på OK : Fibiger, J. & Lütken, G. (2004). Litteraturens veje (2. udg.). Systime. Bog oversat til dansk fra fremmedsprog: I Word angives det samme som ovenfor, men der tilføjes navn på oversætter under Vis alle bibliografifelter : Berger, P. L. & Luckmann, T. (1972). Den samfundsskabte virkelighed: En videnssociologiske afhandling. (A. Diemer & E. Lyng, Ovs.) Lindhardt og Ringhof. Rapport el.lign. udarbejdet af organisation eller institution: I Word angives kildetypen som Rapport og organisationens eller institutionens navn skrives som forfatter. Der angives udgivelsesår og evt. internetadresse (under Udgiver ), hvis rapporten er tilgængelig på nettet: Socialministeriet. (2007). Veje til et godt liv i egen bolig. http://www.servicestyrelsen.dk/filer/udgivelser/handicap/rapporter-og-boger-handicap/3726.pdf. Artikel eller novelle fra antologi: I Word angives: 1) Kildetype (= afsnit i bog), 2) Forfatter (til artiklen/novellen), 3) Titel (på artiklen/novellen), 4) Bogens titel, 5) År, 6) Sider (de sider i bogen, som artiklen strækker sig over), 7) Udgiver (dvs. forlag) samt 8) Redaktør (dvs. navnene på de personer, der har redigeret antologien) - se billede på næste side: Fledelius, K. (2003). Frimurervæsnet som gammel nyreligiøsitet. I M. Buchardt & P. R. Böwadt (Red.), Den gamle nyreligiøsitet: Vestens glemte kulturarv (s. 73-96). Forlaget Anis. 5

Artikel (f.eks. kronik) fra avis: I Word angives: 1) Kildetype (= artikel i tidsskrift), 2) Forfatter, 3) Titel (på artiklen), 4) Navn på tidsskrift (= avisens navn), 5) År, 6) Måned samt 7) Dag - se billede nedenfor: Frank, L. (22. december 2005). Ondskabens væsen. Weekendavisen. Artikel fra (videnskabeligt) tidsskrift: I Word angives: 1) Kildetype (= artikel i tidsskrift), 2) Forfatter, 3) Titel (på artikel), 4) Navn på tidsskrift, 5) År, 6) Sider (de sider i tidsskriftet, som artiklen strækker sig over), 7) Bind (= årgang, hvis det er oplyst) samt 8) Nummer (hvis tidsskriftet bliver udgivet flere gange om året): Schjødt, U. (2007). Den religiøse hjerne - en introduktion til religionsvidenskabelig hjerneforskning. Psyke & Logos, 28(2), s. 913-933. 6

Artikel fra internetside - husk at angive den dato, hvor du besøgte siden: I Word angives: 1) Kildetype (= dokument fra websted), 2) Forfatter, 3) Navn på webside (= artiklens navn), 4) År (= artiklens udgivelsesår, hvis det er oplyst på siden), 5) År læst, 6) Måned læst, 7) Dag læst (dvs. den dato, hvor du har læst artiklen på siden) samt 8) URLadresse (hjemmesideadressen): Busch-Jensen, P. (2005). Narrativ. Hentet 8. marts 2014 fra http://www.leksikon.org/art.php?n=5049 Internetmateriale (uden angivne forfatter(e)) - husk at angive den dato, hvor du besøgte siden: I Word angives det samme som ovenfor, der angives blot ingen forfatter, men gerne hjemmesidens ejere (= Webstedets navn): 95-procent-målsætning. (u.d.). Hentet 8. marts 2014 fra Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk/i-fokus/95-procent-maalsaetning 7b. Supplerende fodnoter Fodnoter kan udover litteraturhenvisninger også indeholde ordforklaringer, realkommentarer og supplerende oplysninger, som ikke umiddelbart hører hjemme i tekstog fagsammenhængen, men som du alligevel gerne vil have med. Husk kun at bruge fodnoter i begrænset omfang! Almindeligt kendte begreber, personer eller begivenheder behøver ikke at blive kommenteret eller forklaret i fodnoter. Og ikke alle fag bruger realkommentarer. Spørg for en sikkerheds skyld din vejleder til råds. 7

7c. Generelt om litteraturhenvisninger og citater Du skal altid dokumentere omhyggeligt, hvor du har dine oplysninger fra. Du skal henvise til det benyttede kildemateriale, når du citerer, refererer eller direkte omtaler kilderne. Vedrørende citater: Citater skal være centrale, og de skal forklares og integreres i teksten (og ikke blot leve deres eget liv ). De bør ikke være for lange, og de skal bruges i et passende omfang. Du kan ofte med fordel referere dele af en tekst og nøjes med at citere de allervigtigste passager (og så blot lave henvisninger til de dele af teksten, du ikke citerer). Det er vigtigt, at du citerer ordret og pinligt korrekt: Tekstens stavemåde og retskrivning skal følges, og det er strengt forbudt at oversætte et fremmedsproget citat til dansk. Husk at bruge citationstegn [ ] både før og efter et citat. Efter det sidste citationstegn, der indrammer citatet, sætter du fodnoten med litteraturhenvisningen til kilden, citatet stammer fra. Hvis du har udeladt enkelte ord eller sætninger i et citat, markeres dette med et sæt parenteser, som indeholder tre prikker: ( ) Vedrørende længere citater: Fylder et citat tre linjer eller derover, skal det rykkes ind (ca. 1 cm fra margen i hver side), og der skal laves en tom linje både før og efter citatet (se illustration nedenfor). Når citatet er rykket ind på denne måde, skal der ikke citationstegn rundt om citatet. På næste side følger et eksempel på et stykke tekst, hvori de ovenstående principper for litteraturhenvisninger er illustreret. I tekststykket henvises der til forskellige kilder, og der optræder både et kort og et langt, indrykket citat fra den ene kilde. Der er også brugt en enkelt supplerende fodnote. 8

Eksempel på side i opgave: Specielt opfattelsen og forståelsen af handlingsforløb - selve historien - i film er centralt; som filmteoretikeren David Bordwell beskriver det, er filmtilskuere jo som udgangspunkt indstillet på, at der findes en sammenhængende historie i den film, de oplever: To make sense of a narrative film ( ) the viewer must do more than perceive movement, construe images and sounds as representing a three-dimensional world, and understand oral or written language. The viewer must take as a central cognitive goal the construction of a more or less intelligible story. 1 Bordwell henviser i denne forbindelse til en række tværkulturelle studier og undersøgelser inden for fag som psykologi og antropologi, som har påvist, at mennesker i alle kulturer har en tendens til at opfatte - eller ville opfatte - sammenhængende historieforløb i de begivenheder, de bliver præsenteret for. 2 Børn lærer for eksempel meget tidligt, hvad der har at gøre med historiefortælling. Dertil kommer, at de fleste mere eller mindre automatisk vil udfylde de huller, som optræder i de fortællinger, de hører eller ser. Selvom det lader til at være et universelt fænomen, at personer strukturerer begivenheder i historieskemaer, er der forskelle mellem f.eks. vestlige og ikke-vestlige kulturer omkring, hvordan man følger og forstår fortællinger. I Frederic C. Bartletts klassiske hukommelsesforsøg War of the Ghosts, hvor engelske forsøgsdeltagere skulle læse, generindre og viderefortælle en indiansk legende, observerede Bartlett, at hans engelske forsøgsdeltagere ændrede de ting ved legenden, som de ikke forstod, til ting, som de var bekendte med, dvs. som de havde kulturbestemte skemaer omkring. 3 Til at sammenstykke en films fortælling bruger tilskueren ifølge Bordwell såkaldte prototypeskemaer til at identificere f.eks. hovedpersonerne og deres handlinger og mål. Skabelonskemaer bruges til at sortere i og organisere de præsenterede begivenheder - personernes relationer, handlinger og gøren og laden - i handlingsforløb oftest efter kronologiske og lineært kausale principper: The perceiver expects each event to be discriminable and to occur in an identifiable locale. The string of events should reveal chronological order and linear causality. 4 Det kronologiske og lineært kausale skabelonskema - som i hvert fald er fremherskende i vesten - kalder Bordwell og hans kollegaer for det kanoniske historieformat. 5 1 (Bordwell, 1985, s. 33) 2 (Bordwell, 1985, s. 33-34) 3 (Bartlett, 1932) 4 (Bordwell, 1985, s. 34) 5 Bordwell lader til at mene, at det kanoniske historieformat ligefrem kan være en medfødt og universelt forekommende struktur i sindet. 9

8. Eventuelle bilag Bilag er ofte en uundværlig del af besvarelsen. Der kan være tale om statistiske tabeller, måleresultater, illustrationer, kopier af avisartikler o.l., men det kunne også være en helt anden form for bilag, f. eks. cd-rom, videobånd eller lydbånd. Husk at disse skal afleveres i to-tre eksemplarer (svarende til det krævede antal af afleverede opgaver) ligesom resten af opgaven. Du skal kun vedlægge bilag, som du anvender i din besvarelse. Da det er forskelligt fra fag til fag, hvad og hvor meget der skal vedlægges som bilag, skal du spørge din lærer i det fag, du skriver opgave i, til råds om dette. 10