Elmesyge Udarbejdet af
AØ.2. Maj 1998 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 FORORD...3 PROBLEMFORMULERING...4 SAMMENDRAG...5 ELMESYGENS HISTORIE...6 ELMESYGENS BIOLOGI...7 ELMETRÆET...7 ELMESYGESVAMPEN...7 ELMEBARKBILLEN...9 SYMBIOSE MELLEM SVAMP OG BILLE...10 BEKÆMPELSE AF ELMESYGE...11 KEMISK BEKÆMPELSE...11 BIOLOGISK BEKÆMPELSE...11 RESISTENS...12 LOVGIVNING...12 DEN ØKONOMISKE BETYDNING...13 DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR SKOVDRIFTEN...13 DEN ØKONOMISKE BETYDNING FOR BY/GRUNDEJERE...13 ELMESYGENS BETYDNING I DANSKE BYER OG LANDSKAB...14 KONKLUSION...15 KILDEFORTEGNELSE...16
AØ.2. Maj 1998 3 Forord Når man skal skrive en rapport og man selv kan vælge det emne man skal skrive om, hvordan vælger man så det rigtige emne. Det skal først og fremmest være et emne man finder interessant, og det skal være et emne man selv gerne vil vide noget mere om. Kan man finde et emne, der kan opfylde de to krav, vil man få lettere ved at lave et spændende projekt for læseren og samtidig lære noget af det. Da jeg skulle finde ud af hvad denne rapport skulle omhandle havde jeg flere emner i tankerne. Grunden til, at jeg valgte at skrive om elmesyge var, at jeg gerne ville vide noget mere om selve sygdommen. Men jeg syntes også det ville være interessant at se på hvilke konsekvenser denne sygdom fører med sig. Jeg mener, at elmesygen er interessant, fordi elmetræet i mange år er blevet brugt til mange forskellige formål. Denne sygdom som måske vil få udryddet elmetræet i Danmark, vil derfor påvirke mange mennesker. Ikke kun dem der har elmetræet i deres have, allé eller skov, men alle de mennesker der holder af de gamle træer i byerne og alle de andre steder, hvor elmen er blevet brugt til at forskønne omgivelserne. Jeg holder selv meget af at se, at der stadig står gamle træer i byen og i de gamle alléer omkring herregårdene - og jeg vil savne dem i det danske landskab, hvis de forsvinder. Jeg håber denne rapport vil være med til at give læseren en bedre indsigt i elmesygen, indsigt i selve sygdommen og dens forløb samt indsigt i, hvad det vil betyde for det danske landskab hvis elmen forsvinder.
AØ.2. Maj 1998 4 Problemformulering Hvilken betydning har elmesygen for dansk skovbrug og det danske landskab. Historien bag sygdommen Elmesygens biologi Bekæmpelse / bekæmpelses strategi Håndtering af smittede træer Lovgrundlag Den økonomiske betydning for skovdriften Sygdommens betydning i det danske landskab Sygdommens betydning i byerne
AØ.2. Maj 1998 5 Sammendrag Denne rapport omhandler elmesygen, elmesygens udbredelse og dens indflydelse på det danske landskab. Elmesygen har været kendt i mange år, men det var først i 1970 erne, at den bredte sig i Danmark. Elmesygen er en svampesygdom, som kun rammer elmetræer. Den bliver spredt af elmebarkbillen, som fører smitten fra syge til raske træer, eller gennem rodsammenvoksninger. Elmesygen er svær at bekæmpe, og man har på nuværende tidspunkt ikke fundet en metode, der er helt effektiv. Men man håber på, at elmen kan udvikle en vis grad af modstandsdygtighed. Syge træer bør fjernes for at mindske spredningen af sygdommen. Der er dog ingen lov der påbyder at dette gøres. Det er dyrt at fjerne et sygt elmetræ, men da det ikke er et udbredt gavntræ ligger det største økonomiske tryk hos de kommuner og private ejere af elmetræer, som skal have fjernet syge træer. Elmetræets forsvinden i det danske landskab og i de danske byer vil få betydning for mange mennesker, fordi træet er blevet brugt til at forskønne omgivelserne med, og mange gamle smukke elme-alléer og elmetræer i parker vil forsvinde.
AØ.2. Maj 1998 6 Elmesygens historie Elmesygen har været kendt i Europa siden 1918, hvor den blev iagttaget for første gang i Nordfrankrig. Oprindeligt kommer elmesygen fra Østasien. Her har den dog ikke haft så stor betydning som den har i Europa, fordi de asiatiske elme har lært at leve med sygdommen. Elmesygen begyndte først for alvor at brede sig i Danmark i 1978. Danmark har altså været forskånet for elmesygen i 60 år, fra den første gang blev observeret i Europa. Elmesygen blev sandsynligvis ført til Danmark af elmebarkbillen, som har haft svampesporer på sig, når den er fløjet hertil og har angrebet elmetræer, som så er blevet inficeret med sygdommen. Den elmesyge, som man først observerede i Europa i 1918, er ikke den samme som den elmesyge, vi i dag oplever i Danmark. Elmesygen man havde i Frankrig i 20 erne havde et langt mindre aggressivt sygdomsforløb end den vi ser i dag. Det relativt langsomme sygdomsforløb betød, at angrebne træer ofte kunne leve i adskillige år før de gik helt ud. Den oprindelige elmesyge man havde i Frankrig blev i forbindelse med træsalg eksporteret til USA. I USA muterede elmesygen, så den fik et mere aggressivt sygdomsforløb. Den muterede elmesyge blev siden importeret til Europa i sin nye form - også fra Rusland og Asien har mutanter af elmesygen vundet indpas i Europa. Fælles for de nye former, uanset om de er kommet fra USA eller Rusland, er at sygdomsforløbet er langt mere aggressivt end i den oprindelige form. Når træerne er smittede dør de ofte samme år som angrebet finder sted, og spredningen foregår hurtigt. De nye aggressive former af elmesygen har stort set udryddet elmetræet i Frankrig, Holland og England. Elmesygens fremmarch i Danmark de seneste år, som har gjort et markant indhug i antallet af elmetræer i Danmark, kan måske på et tidspunkt betyde, at vi helt må undvære elmetræet.
AØ.2. Maj 1998 7 Elmesygens biologi Elmetræet Før jeg beskriver elmesygens biologi vil jeg beskrive elmetræet for at give en bedre forståelse af, hvad det er der sker når træet bliver angrebet af elmesygen. Elmetræet er sædvanligvis et temmeligt højt træ. Bladene er enkelt- eller dobbeltsavtandede. Sædvanligvis er bladene ru og blomsterne sidder i duske. Frugterne, som er nøddeagtige, er omgivet af en tynd vinge - det er det man i folkemunde kalder for manna. Veddet er gullighvidt når det er friskt, men udsat for luft bliver det brunligt eller rødligt med et lysebrunt til chokoladebrunt kerneved. På et tværsnit ses ringe af temmeligt store og talrige porer, mellem hvilke de andre kar viser sig i form af lyse, oftest bølgeformede og undertiden brudte, tværstriber. Veddet er stærkt og modstandsdygtigt mod atmosfærens påvirkninger. Det er temmeligt hårdt og tungt, det er elastisk og ret svært at spalte. Det egner sig godt til gavntømmer og har, specielt før i tiden, været brugt i møbel-, inventar- og skibsværftsindustrien samt til finér. Elmesygesvampen Den direkte årsag til elmesygen er en mikroskopisk svamp, elmesygesvampen (Ceratocystis ulmi), der vokser i de kar mellem porerne, der transporterer vandet fra rødderne op til trækronen Svampens vækst i træet er årsag til at karrene tilstoppes, så tilførslen af vand til bladene ophører. Til venstre ses de karakteristiske mørke partier, som svampen danner i veddet. Til højre ser man svampen på sit ukønnede formeringsstadie.
AØ.2. Maj 1998 8 Man er kommet frem til en sandsynlig forklaring på, hvad det er der gør svampen skadelig. Svampen udskiller et glycoprotein, som består af en rygrad af protein, hvorpå der sidder sidekæder af polysakkarider. Glycoproteinet er et stort molekyle og det er dét, der stopper hullerne i træets vandførende kar. På billedet til venstre kan man se udviklingen af elmesygen i vedkarrene (tl venstre er der ikke noget angreb - til højre er karrene helt fyldt med svampe. På billedet til højre kan man se Glycoprotein-molekylet. Lidt absurd er elmesygesvampen i sig selv ikke skadelig for træet, men elmetræet opfatter alligevel svampen som en fjende. Træet reagerer på den måde, at det blokerer sin egen vandforsyning til de angrebne områder, hvorefter de nedvisner. Det ses også tydeligt på kronen af et angrebet træ, da det ofte kun er en del af kronen, der visner. Elmesygen kan overføres fra træ til træ på flere måder. Den hyppigste måde er overførsel via elmebarkbillen, men den kan også overføres via rodsammenvoksninger, der hvor elmetræerne står tæt. Desuden kan vinden også sprede smitten.
AØ.2. Maj 1998 9 Elmebarkbillen Smitten af elmesyge overføres overvejende af den lille elmebarkbille. Elmebarkbillen har normalt kun en generation årligt. De senere år har man dog haft mistanke om, at elmebarkbillen har kunnet nå en ekstra cyklus på grund af de gunstige forårs- og sommermåneder. Herover ses et billede af en fuldvoksen elmebarkbille. Ret nøjagtigt på den første dag, hvor temperaturen kommer over 21 grader celsius, vil de unge biller flyv ud og foretage et ernæringsgnav på elmens unge skud og kviste. Elmebarkbillen er lige som elmesygesvampen artsspecifik og findes kun i elmetræer; de kan ikke bruge andre træarter til at ernære sig af. Kommer de unge biller fra et træ der er smittet med elmesyge, er der risiko for at smitten bliver overført til det træ, de foretager deres ernæringsgnav på. Er det tilfældet vil man kunne se tegn på elmesyge i løbet af 2-3 uger ved at dele af kronen vil visne ned. Hvor hurtigt sygdommen breder sig afhænger af, hvor gnavet har fundet sted og om det er en af de aggressive varianter af elmesygen. Senere på sommeren (i juli/august) vil billerne, der nu er kønsmodne, søge efter et yngletræ. Hvis hunbillen finder et egnet ynglested udsender hun et duftstof, et pheromon, som fortæller andre hunbiller i nærheden, at der her er et egnet træ at kolonisere. Snart vil træet således blive udsat for massiv invasion af biller. På yngletræet gnaver hunnen nogle modergange på indersiden af barken, og langs gangene lægger hun æg. Dette ynglegnav, som hunbillen foretager på yngletræet, sker kun på syge og svækkede træer (ikke kun pga. elmesyge) i modsætning til ernæringsgnavet, hvor også sunde træer kan angribes, uanset hvor gamle de er.
AØ.2. Maj 1998 10 De æg, som hunnen har lagt i modergangene, klækker og bliver til larver. Larverne æder af barken og gnaver derved deres egne gange, som forgrener sig ud fra modergangen. I disse gange forpupper laverne sig og overvintrer indtil næste forår, hvor de gnaver sig ud gennem barken som voksne biller og flyver til andre elmetræer, hvorefter det hele gentager sig. Man kan på billedet herover se det gangsystem, som elmebarkbillens larver gnaver. Symbiose mellem svamp og bille Symbiose vil sige et samspil mellem to organismer, hvor samspillet er til begges fordel. Både elmesygesvampen og elmebarkbillen gør skade på elmetræet, men hver for sig ville de ikke være istand til at gøre den omfattende skade, som det har været tilfældet de senere år. Uden billen ville svampen ikke være i stand til at sprede sig så effektivt, som den har gjort. Spredningen fra træ til træ gennem sammenvoksede rødder er en langsom proces, og den form for smitte vil være begrænset til områder, hvor elmene står tæt, og vil ikke kunne ske på større afstande. Det samme gælder for spredning med vinden - her skal sporerne lande på elmetræer, der er svækket af sår eller afbrækkede grene, ellers kan svampen ikke vokse i træet. Uden svampen ville billen ikke kunne formere sig så hurtigt og effektivt, som det er tilfældet. Billen kan godt angribe syge træer og spise den friske bark på de unge skud, men for at den kan få succes med at yngle, så skal træet være svækket og have nedsat modstandskraft. Denne svækkelse er lige præcis hvad svampen sørger for.
AØ.2. Maj 1998 11 Bekæmpelse af elmesyge Kemisk bekæmpelse Man har gennem tiden forsøgt at begrænse elmesygen ved hjælp af mange midler. I 1960 erne sprøjtede man i Nordamerika store områder med DDT og andre pesticider. Denne voldsomme brug af pesticider var selvfølgelig en stor belastning for miljøet. I øjeblikket bekæmper man elmesygen med Pyton 27. Det er et svampemiddel, som indeholder kobbersulfatpentahydrat. Det indføres i træet via nogle indborede kanyler, hvor igennem man pumper midlet med én atmosfæres tryk. En sådan behandling er dyr, ca. 1500 til 4000 kr. pr. træ. Behandlingen skal gentages hvert tredje år. Til bekæmpelse af svampen i stubbe fra fældetræer kan man bruge en 25% opløsning af Round Up. Opløsningen smøres på fladen - man skal være særlig omhyggelig ved overgange fra bark til ved. Formålet med denne behandling er at slå rodsystemet ihjel, så der ikke kommer ny vækst. Biologisk bekæmpelse Man har i bekæmpelsesarbejdet prøvet, om man kunne udnytte de duftstoffer, som billerne udskiller for at tiltrække andre biller til et træ. Det er lykkes at finde frem til disse stoffer og man har lavet forsøg, hvor man har opsat papirruller, der var klæbrige af lim og imprægnerede med syntetiske duftstoffer (insekthormoner). På denne måde kunne man fange og dræbe en del af billerne. Det viste sig også, at infektionshyppigheden hos elmetræerne faldt år for år. Man prøvede at fjerne papirrullerne i nogle af forsøgslundene, og her steg hyppigheden af sygdomstilfælde igen. En anden måde at bekæmpe sygdommen på er naturligvis at prøve på at bekæmpe svampen. Her har man prøvet både med bakterier og andre svampe. I USA og Canada er der således tusinder af elmetræer, som er behandlet med en bakterie, der heder Pseudomonas Syringae. Det har vist sig, at denne bakterie er særlig effektiv overfor elmesygesvampen. Bakterien bliver sprøjtet ind i træet, hvor den kan leve uden at den skader træet. På denne måde bliver svampen bekæmpet inde i træet af bakteriens giftstoffer. I England har man fundet en mikroskopisk svamp (Phomopsis Oblonga), som kan trænge ind i barken på elme og dér hæmme væksten og udviklingen af elmebarkbillens larver. Det viser sig, at elmebarkbillen undgår de træer, der er inficeret med Phomosis-svampen, imens svampen er helt uskadelig for elmene.
AØ.2. Maj 1998 12 Den vigtigste bekæmpelse af elmesygen er imidlertid at sørge for, at gamle, svækkede og syge elmetræer bliver fældet og afbarket inden elmebarkbillen kan udvikle sig i træet. Fældningen af syge elme skal ske i perioden mellem 1. september og 1. maj; det vil sige i den periode, hvor billerne ikke flyver. Denne fremgangsmåde gælder for håndtering af alt smittet træ. Man kan endvidere forsinke sygdommens udbredelse ved f.eks. at lade være med at transportere elmetræ i perioden 1. maj til 1. september. Desuden kan man forhindre billen i at udvikle sig i træ som er fældet, ved at afbrænde træet på stedet, sende træet på forbrændingsanlæg, anvende træet i et flisfyringsanlæg, kompostere træet ved 60 grader celcius, ovntørre træet ved mindst 60 grader celcius, begrave træet under mindst en halv meter jord eller nedsænke træet i vand i et år. Resistens Man kender ikke til resistente sorter, men der findes sorter som har stor modstandsdygtighed mod elmesygen. Der er ingen der har udviklet en egentlig resistens mod svampen, fordi den hele tiden forandrer sig. Udfra en naturlig overlevelse vil der være træer, som har en vis modstandsdygtighed, der vil overleve. Gennem hundreder af år med denne udvikling vil de mest modstandsdygtige træer være tilbage til at videreføre denne modstandskraft. Det menes at være sket i Østasien for flere tusind år siden. Der findes i dag arter, der har en høj grad af modstandsdygtighed mod elmesygen. Disse elme findes hovedsageligt i Kina og Japan. Sådan vil det nok også gå i Danmark. Der er desuden sat forsøg i gang her i Danmark, hvor kloner af forskellige arter er selekteret i USA. Lovgivning Der findes ingen lov der påbyder eller forpligter ejere af smittede elmetræer til få dem fældet og fjernet. Men hvis man vil gøre en indsats mod elmesygen må man henstille til ejere af elmetræer, at de overholder de måder man kan forsinke sygdommen på, som jeg beskrev under biologisk bekæmpelse.
AØ.2. Maj 1998 13 Den økonomiske betydning Den økonomiske betydning for skovdriften Elmetræet er ikke et træ, der er brugt i større udstrækning i de danske skove. Elme er flere steder nærmest blevet betragtet som ukrudt, fordi elmen trives næsten overalt. Elmen er en vital konkurrent til mere værdifulde træarter. Elmen har nemt ved at brede sig til nye lokaliteter og har hidtil været en ualmindelig robust træart. Dét, at elmen er så robust, har betydet, at den er blevet brugt de steder, hvor træet bliver udsat for dårlige vækstbetingelser. I og med at elmen ikke har været særlig udbredt som gavntræ vil de økonomiske konsekvenser for skovbruget være minimale. Dét der vil blive det mest kostbare for skovbruget, når det gælder elmetræer, er bortskaffelse af syge træer, hvis det skal ske så man ikke spreder sygdommen. Fældning og bortkørsel af et elmetræ kan hurtigt snige sig op på 10.000 kr., hvis der også skal genplantes. Den økonomiske betydning for by/grundejere Elmesygen får ikke stor økonomisk betydning for skovbruget, fordi man primært har brugt elmen andre steder, f.eks. som vejtræ og parktræ. Derfor vil den største økonomiske betydning ligge i byerne. Det er i de kommuner og hos de grundejere, der ejer elmetræer, at den største økonomiske konsekvens kan ses. Man regner med, at det vil koste de offentlige myndigheder og private ejere af elmetræer 800 millioner kroner, hvis alle elme dør. DSB er den grundejer i Danmark, som har flest elmetræer. Man antager, at 2.500 hektar af DSB s banearealer er bevokset med elmetræer. Tidligere fældede man de syge elme, men man har nu opgivet at følge med og fælder kun de elme, der udgør en særlig risiko for at vælte. Man kan sige, at det for DSB vil være en stor økonomisk post fremover at få fjernet syge elme. I Vordingborg kommune brugte man i 1997 100.000 kr. på at fælde og fjerne syge elmetræer.
AØ.2. Maj 1998 14 Elmesygens betydning i danske byer og landskab En sygdom som elmesygen, der vinder så hurtigt frem og er så svær at stoppe, vil på et tidspunkt have udryddet så godt som alle elme i Danmark. Det er der al grund til at tro, da det allerede er sket i andre lande. F.eks. er der ikke flere elmetræer i Ungarn, og elmen er stort set udryddet i England, Frankrig og Holland. Kan vi undvære elme? Da elmen ikke har stor økonomisk betydning vil man nemt kunne sige, at det kan vi godt, men elmen er blevet brugt til ting og på steder, hvor vi har valgt den skal være, enten fordi den egner sig til formålet, på grund af sin robusthed eller fordi man har villet nyde det smukke træ. Elmen var faktisk tidligere det mest udbredte træ i det danske landskab og ved veje og gader. Man antager, at der har været 40.000 elme som vejtræer i Danmark inden elmesygen kom. Cirka halvdelen af Københavns 18.000 gadetræer var elme. I 1985 blev der fældet 50 elme, i 1993 var antallet af syge elme, der blev skovet, steget til 750. I 1994 blev der i København fældet 2000 elme, som var syge af elmesygen. Det viser hvor hurtigt elmesygen udvikler sig. Det ser ud til at vi ikke kan stoppe elmesygen, og vi må vænne os til, at elmetræet vil forsvinde fra vores parker og gamle alléer. Og på den måde vil elmesyge være med til at lave om på den måde, det danske landskab har set ud og stadig ser ud. Jeg tror, at mange mennesker vil komme til at savne elmetræet, fordi mange af de gamle træer, som på det nærmeste er blevet til mindesmærker, vil blive fældet. Af kendte elmetræer, der er blevet fældet, kan man nævne træerne på Kongens Nytorv i København, men også andre steder i landet er det gået hårdt ud over gamle alléer omkring herregårdene og elme omring kirker. Disse træer er i sin tid blevet plantet for at forskønne omgivelserne, og de vil derfor blive savnet af alle de mennesker, der har nydt synet af dem. Men også i naturen vil elmens forsvinden have en betydning. Småfuglene må søge anden føde om foråret i stedet for den manna, som elmetræerne har leveret, og en del ynglefugle må finde andre træer til at bygge deres reder i.
AØ.2. Maj 1998 15 Konklusion Da jeg skulle vælge et emne til denne rapport var det vigtigt for mig at finde et emne, som jeg selv syntes var interessant og relevant. Jeg valgte elmesygen fordi jeg gerne ville vide noget mere om selve sygdommen, men også fordi jeg vil savne de gamle elmetræer man ser så mange steder. Elmesygen vil efter al sandsynlighed forsætte med at brede sig, fordi den er så svær at bekæmpe effektivt. Elmesygen kan udrydde alle elmetræer i Danmark, men man kan da håbe på, at når de fleste elme er forsvundet, så vil antallet af elmebarkbiller og elmesygesvampe også falde. Hvis det sker vil der måske - starte en ny cyklus, hvor elmen vender tilbage i stigende antal, indtil den igen bukker under efter angreb fra billen og svampen. Man kan så håbe på, at man har fundet en effektiv bekæmpelsesmetode mod elmesygen, eller at elmen har udviklet modstandsdygtighed overfor dens to fjender, inden den tid. Konklusionen må blive den, at der ikke er meget vi kan stille op mod elmesygen, andet end at vi kan prøve at begrænse den og blive ved med at forske i metoder til at bekæmpe sygdommen på - og håbe på, at elmen på et tidspunkt vil kunne leve med elmesygen. Jeg tror Danmarks mest brugte vej- og gadetræ vil blive savnet af mange mennesker, derfor er det vigtigt vi prøver at bevare de gamle elmetræer, som vi har tilbage.
AØ.2. Maj 1998 16 Kildefortegnelse Karl Meyers vareleksikon bind II Bio-Nyt nr. 10 og 94 Artikler fra Internettet: Elmesyge ved Gundsømagle sø, af Erik Agertoft Elmesyge, af Trædoktoren Dagsorden for Vordingborg kommune d.5/8 1997 Beskrivelse af forholdsregler mod elmesyge, fra skovdyrkerforeningen Vestjylland Dansk dendrologisk årsskrift, bind 15-1997 Grøn Viden nr. 88-1995 Telefonsamtale med Peter Østergaard fra Beder Gartnerskole