Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn

Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital

Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt med dit for tidligt fødte barn...4 Søskende...5 Aflastning...5 Vitamin- og jerntilskud...6 Spisesituationen...6 Barnet spiser tilstrækkeligt...6 Flaskeernæring...7 Tilskud...7 Afføringsmønster...8 Brystbørn...8 Flaskebørn...8 Hygiejne...8 Speciel pleje... 8 Hudløshed hos barnet...8 Svamp...8 Trøske...8 Arp...9 Rød numse...9 Temperatur... 9 Barnet...9 Rumtemperatur...9 Påklædning... 10 Badning... 10 Må barnet komme udenfor... 10 2

Lejring...11 Vugge/seng...11 Hvad med vuggedød...11 Skråstol...11 Bæresele...12 Hoppegynge/gåstol...12 Hvordan skal barnet transporteres...12 Infektioner...12 Observation af barnet...12 Smitte...12 Rygning...12 Råd og vejledning... 13 Det neonatale ambulatorium...13 Sundhedsplejersken...13 Egen læge...13 Litteraturliste...13 Egne notater... 14 3

Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn Udvikling Når du ser på dit barns udvikling, skal du altid trække det antal uger fra barnets alder som det er født for tidligt. Det kaldes korrigeret alder. Er barnet f.eks. født 8 uger for tidligt vil det efter 3 måneder have en korrigeret alder på 1 måned. Man bruger den korrigerede alder i vurderingen af barnets udvikling. Trods beregning af korrigeret alder kan du ikke sammenligne dit for tidligt fødte barn med et barn født til tiden. Alle børn inklusive de præmature udvikler sig forskelligt i henhold til forskelligartet genetik og påvirkninger. De fleste børn følger deres egen vækst- og udviklingskurve. De fleste for tidligt fødte børn vil vægtmæssigt lave en såkaldt»catch up«hvor de tager meget på i vægt og kommer op på deres vægtkurve. For hvert år der går bliver forskellen mellem barnets faktiske alder og den korrigerede alder mindre og mindre betydningsfuld. Kontakt med dit for tidligt fødte barn Se på dit barn og det barnet kan. Dit barn er en aktiv og selvstændig person i jeres forhold til hinanden. Det har brug for meget kontakt, stimulation, samvær og snak med dig (mor/ far), for at det kan udvikle sig på alle områder. Men det har også brug for ro og pauser ind imellem. Når dit barn græder, er det ikke nødvendigvis fordi, det er sultent, eller fordi det gerne vil snakke og have kontakt med dig. Det kan være fordi, det trænger til en pause fra de påvirkninger, det udsættes for fra omgivelserne. Dit barn kan være meget følsomt overfor alt hvad der sker omkring det. Det kan meget hurtigt skifte fra at være glad og smilende til at være grædende, men kan lige så hurtigt skifte tilbage igen. Dit for tidligt fødte barn vil gerne snakke med dig og dets andre omgivelser, men fordi det er født for tidligt har barnet nogle områder hvor det er umodent og særlig sart, f.eks. rummer det ikke så mange indtryk. Det for tidligt fødte barn er mere følsomt overfor påvirkninger som f.eks. berøring, lys, støj fra radio/tv og lugt, end et barn der er født til tiden. Når det for tidligt fødte barn er mere sart, betyder det, at det let bliver for meget for barnet. Du kan tage hensyn til barnets sarthed ved at mindske eller fjerne de ting som unødigt stresser barnet, f.eks. slukke for radio og tv når du snakker med barnet eller undlade både at snakke og nusse barnet samti- 4

digt. På den måde hjælper du barnet med at sortere det væsentlige fra det uvæsentlige, hvilket det for tidligt fødte barn selv har svært ved, fordi det mangler det filter, som normalt gør det for os. Det kan være svært at finde ud af, hvad det egentlig er barnet fortæller dig det har lyst til, fordi det ikke klart og entydigt fortæller det. Man siger at for tidligt fødte børns signaler er mere uklare. Det kan derfor være en god ide, at beskytte det for tidligt fødte barn mod for mange samtidige påvirkninger. Det kan man gøre ved at have en rolig rytme i hjemmet og forsøge at gøre tingene regelmæssigt. Børnene bliver dog ikke ved med at være så små og skrøbelige! Søskende For at jeres familie fremover kommer til at fungere og trives, er det en god ide at inddrage evt. større søskende i samværet og pasningen af det lille nye barn. Lad søskende deltage i det omfang de magter og har lyst til. De kan have brug for lidt ekstra kontakt og opmærksomhed fra forældrene, hvis de har følt sig lidt forsømt under det nye barns indlæggelse. Af lastning Når man er blevet forældre og endelig er kommet hjem med sit for tidligt fødte barn, vil man gerne kunne klare alting selv. MEN det er et meget stort arbejde at få et lille barn. Barnet har brug for at få sine behov opfyldt uden hensyn til om mor og far f.eks. er trætte. Tag imod hjælp fra venner og familie, og fortæl dem hvad de kan gøre for at hjælpe dig/jer. 5

Vitamin- og jerntilskud ACDvitamin D-vitamin Jern glycifer Mængde/hyppighed Ferrosan Multitabs ACD-dråber 1 ml. daglig (målpipette) (Svarende til: 300 mikrogram A-vitamin, 35 mg C- vitamin og 10 mikrogram D-vitamin Nycomed Apovit D-dråber, 5 dråber daglig (svarende til 10 mikrogram) Jerndråber 5 dråber daglig (svarende til 8,0 mg jern) Periode Fra 1 uge til 3 mdr. gammel (beregnet fra fødselsdatoen) Fra 3 mdr. til 1 år (beregnet fra fødselsdatoen) Mørklødede børn til 2 år gammel Fra 4 uger til 1 år uanset kost. (beregnet fra fødselsdatoen) Spisesituationen Barnet kan have svært ved at koncentrere sig om at spise så Undgå unødige ting som kan forstyrre måltidet. Undgå støj og uro dvs. skru ned og sluk for musik og tv. Placer dig et godt og afslappet sted med barnet. Sørg for at have alt det du skal bruge inden for rækkevidde. Malker du ud, bør du først gøre dette efter amningen. Barnet spiser tilstrækkeligt Når du kan mærke, at dit barn tager godt fat og sutter intenst. Der kan være stor variation i måltidets længde og hvor hyppigt dit barn vil spise. Der er forskel på om dit barn spiser et måltid, om det blot skal have slukket tørsten eller om det hygge- sutter. I starten vil dit barn sutte hyppigt, måske ca. hver anden time. Efterhånden som dit barn bliver ældre og får flere kræfter vil det kunne spise et større måltid og måske sove i flere timer efter. Hvis dit barn virker tilfreds og 6

deligt, at det tager tid at finde en god rytme efter at være kommet hjem. I pjecen: kort og godt om amning (som normalt udleveres på barselsgangen) kan du læse meget mere. veltilpas efter måltidets afslutning, har det fået både den tynde mælk til at slukke tørsten og den fede mælk til at mætte. Den tynde mælk får barnet i begyndelsen af måltidet og den fede til sidst. Proteinindholdet i mælken er ens uanset om mælken er tyk eller tynd. Forskellen er at den tykke mælk indeholder fedtstoffer, som dit barn også har brug for, for at få dækket sit energibehov. Hvis dit barn har rolige vågne perioder, som det plejer. Hvis dit barn har tisset i 6-8 bleer i døgnet. Hvis dit bryst virker mindre spændt efter måltidet Din egen tro på, at du kan og vil amme dit for tidligt fødte barn, er en af flere væsentlige faktorer for hvordan og hvornår det lykkedes. Ammer du dit barn, har du altid maden lige ved hånden i rette emballage, temperatur og koncentration. Det er ikke ualmin- Flaskeernæring Ved køb af sutter og sutteflasker er det bedst at købe sutter med et lille hul og flasker med ventilfunktion i kapslen. Der er flere produkter at vælge i mellem. Tal evt. med din sundhedsplejerske eller ambulatoriet om hvilke modermælkserstatninger du skal vælge. Tilskud Nogle præmature har siden de blev født fået mad i maven, og kan allerede når de er korrigeret 1-1 1 /2 måned være vanskelige at mætte. Sundhedsstyrelsen har i sin seneste redegørelse om spædbørnsernæring anbefalet, at man ved behov kan give disse børn tilskud i form af stivelsesholdige produkter (maizena og rismel). Hvis man vil starte tilskud tidligere, bør man gøre det i samråd med ambulatoriet eller sundhedsplejersken. 7

Afføringsmønster Generelt har for tidligt fødte børn mange»presselyde«, som ikke nødvendigvis skyldes, at de har svært ved at komme af med afføringen. Disse lyde kan vare ved i mange måneder. Brystbørn Barnet kan have afføring flere gange daglig eller med op til en uges tid imellem. Blot afføringen er grødet og gul betragtes det som normalt. Afføringen kan blive grønlig i forbindelse med sjældne afføringer eller mavekneb. Flaskebørn (børn som får modermælkserstatning) Barnet har oftest afføring ca. 1 gang dagligt. Der ses dog variationer, hvor der kan gå et par dage imellem. Blot afføringen er blød og kvitteres uden problemer, har det ingen betydning. Ved problemer med fast afføring kan barnet få tilskud af laktulose. Laktulose er fremstillet af sukkerstoffer, som holder væske tilbage i tarmen og herved blødgør afføringen. Det er ikke vanedannende. Startdosis er 1 ml per 100 ml mælk. Hygiejne Det er vigtigt at rengøre sutter og sutteflasker grundigt. Vi anbefaler at det vaskes som det første i opvaskevandet, hvorefter det skoldes med kogende vand og opbevares tørt. Hvis du har opvaskemaskine, er det fuldt tilstrækkeligt. Speciel pleje Hudløshed hos barnet Barnet har stor risiko for at blive hudløs i numsen og der hvor bleen sidder p.g.a. urin og afføring samt det tætte miljø bleen giver. I barnets hudfolder (hage, nakke, armhuler og lyske), hvor der er hud mod hud kontakt, er der også risiko for, at barnet bliver hudløst. Du skal være omhyggelig med at få vasket og især tørret disse steder godt. Det er en god ide, når du pusler dit barn, at lade det ligge lidt med numsen bar, så den kan lufttørre. Svamp Børn får tit svamp i hudfolder eller numsen. Er du i tvivl, om dit barn har fået svamp, så tal med din sundhedsplejerske eller læge. Er det svamp skal det behandles. Trøske Trøske er hvide svampebelægninger i munden og på tunge og kinder. Tag ikke fejl af mælkerester, som barnet kan have i munden efter et måltid eller gylp. Voldsom trøske vil genere barnet især når det skal spise, og skal derfor behandles. 8

Arp Arp er barnets sved og hudafsondringer i hovedbunden. Arp viser sig som tør skællende hud specielt i hovedbund, pande og i øjenbryn. Arpen kan forsøges fjernet ved at smøre hovedbunden ind i olie og lade det sidde natten over. Før badet redes håret med en tættekam, og derefter vaskes olien ud. Er det ikke nok, tal da med din sundhedsplejerske, da der findes andre behandlingsmuligheder. Rød numse Behandles med Hyppige bleskift. Afvaskninger med en blød klud. Lufttørring. Smøring med et tyndt lag zinksalve. Skift til anden bletype. Bliver numsen ved med at være rød og der kommer små knopper, kan det være tegn på svamp. Temperatur Barnet Dit barn kan sædvanligvis godt holde varmen ved almindelig temperatur, men er forsat lille og kan komme til at fryse. Fryser barnet og bliver det koldt, vil det ikke føle sig veltilpas og bruge for megen energi på at holde varmen, frem for at spise og vokse. Det samme gælder hvis barnet har det for varmt. Ved at mærke dit barn i nakken og på maven vil du få en god fornemmelse af, om det har en passende temperatur. Dit barns hænder og fødder kan være kølige, uden at det betyder, at dit barn har det for koldt. Føles barnet derimod koldt i nakken og på maven, vil det være relevant, at kontrollere temperaturen med et termometer. Normalområdet er 36,5-37,5 C. Rumtemperatur I det rum barnet opholder sig i anbefales det: Almindelig rumtemperatur, soverum gerne køligere. At barnet ikke udsættes for træk. At barnet ikke er i rummet ved udluftning. At barnets seng/vugge placeres væk fra vinduer og ydervægge. God varme ved pusle- og badeplads. 9

Påklædning Barnet skal klædes på i forhold til omgivelsernes temperatur igen her føl efter i barnets nakke om det er tilpas varmt. Det er en god ide: At tøjet er tætsiddende uden at stramme, og at det er sammenhængende. At anvende naturprodukter frem for kunststof. At anvende uldundertøj i de kolde måneder. At anvende bomuld i de varme måneder. At give barnet hue på, når det skal ud. At give barnet en tynd kyse eller hue på om sommeren for at beskytte mod solen. så det er en god ide: At varme baderummet op. At samle alt hvad man skal bruge. At svøbe barnet efter badet, inkl. hovedet. At barnet hurtigt får tøj på. Må barnet komme udenfor? Ja det må det gerne, men det skal klædes på efter vejr og vind. Vejret må ikke være tåget og diset. Det gør ikke noget det er koldt, bare det er klart vejr. Er det fugtigt og blæsende, kan det afkøle barnet. Den laveste temperatur barnet må komme ud i er -10 C. Barnevognen skal beskyttes mod direkte sollys. Badning Du behøver ikke at bade dit barn hver dag. Hver 2-3 dag er tilstrækkeligt i begyndelsen numsen skal dog vaskes efter afføring og alle barnets folder skal vaskes dagligt. Når barnet skal bades, skal der godt med vand i badekarret. Så meget som muligt af barnets krop skal være under vand. Det lille barn afkøles hurtigt, 10

Lejring Vugge/seng Når dit barn skal sove, skal det lægges på ryggen med hovedet drejet til siden. Sørg for at hovedet skiftevis ligger til den ene og den anden side. Når dit barn er vågent og under opsyn er det vigtigt at det også ligger på maven for at styrke specielt ryg og hovedkontrol. Hvis barnet bliver udskrevet med en krans til lejring af hovedet, kan den bruges fortsat i puslesituationen, hvor barnet har brug for at kunne holde hovedet i midterstilling. Dit barn har ikke brug for en hovedpude det første år. Har barnet under indlæggelsen haft et lammeskind, må det kun bruges i vågne perioder til lejring og leg. Barnet må ikke sove på det (jvnf. Sundhedsstyrelsen). Hvad med vuggedød? Det for tidligt fødte barn er ikke mere udsat for at lide vuggedøden end andre børn. Årsagen til vuggedød er endnu ukendt, men siden Sundhedsstyrelsen fastsatte nedenstående retningslinier for børnenes lejring under søvn, er antallet er vuggedødstilfælde faldet markant. Læg barnet på ryggen når det skal sove Undgå at barnet sover i røgfyldte eller varme rum Klæd ikke barnet for varmt på Skråstol I en skråstol sidder dit barn i en meget ensidig og fastlåst stilling, hvilket ikke altid er hensigtsmæssigt for barnets fysiske udvikling. Skråstolen bør anvendes så lidt så muligt i de første måneder. Barnet skal kunne holde sit hoved i midterstilling, så først når barnet er 6-8 uger (korrigeret alder) kan det begynde at sidde kortvarigt i stolen 10-15 min. ad gangen. Når barnet sidder i en skråstol har det ikke så gode muligheder for at bevæge sig. Lægger du dit barn på et isolerende tæppe på gulvet eller i kravlegården, har det gode muligheder for at bevæge sig, og træne den motoriske udvikling. Det er ikke alle børn, der synes det er sjovt at ligge på maven, men dit barn har brug for at træne sin motorik. Du kan evt. lægge dig ned ved siden af dit barn og lege og snakke med det. 11

Bæresele Bæresele kan være en ide, hvis dit barn har brug for megen nærkontakt. Du skal være opmærksom på at anvende en bæresele/pose, som giver dit barn god hovedstøtte, hvis det endnu ikke er i stand til at holde hovedet selv. Her kan dit barn tåle at sidde længere, da det skifter stilling lige så tit som du selv gør. Hoppegynge/gåstol Ingen af delene er en god ide til sunde børn, da det ikke fremmer den normale udvikling. Hvordan skal barnet transporteres? Rådet for større færdselssikkerhed anbefaler en babyautostol fra 0 måneder med y-sele som barnet kan ligge ned i. Barnet kan transpoteres i denne til det er ca. 9 måneder. Du kan læse mere i pjecen»børn i bilen«fra Rådet for større færdelssikkerhed. Infektioner Observation af barnet Det er altid jer som forældre, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer vigtige, f.eks. hvis barnet har ændret adfærd, spiser mindre over en tid, har feber, kaster op eller har diarré. Hvis dette eller andet skaber uro eller bekymring hos jer, skal I altid kontakte sundhedsplejersken eller egen læge. Smitte Dit barn bør ikke udsættes unødigt for smitte, så undlad at besøge eller modtage besøg af syge børn eller voksne. Hvis et familiemedlem bliver sygt, bør man begrænse kontakt med barnet og have ekstra god håndhygiejne. Hvor der er mange mennesker forsamlet, er der større risiko for smitte (f.eks. offentlige transportmidler og større indkøbscentre). Ved det helt sarte og spæde barn bør man overveje, hvad det skal udsættes for. Men husk at børnene ikke vedvarende er små og skrøbelige! Rygning Rygning frarådes, da for tidligt fødte børn er særlig udsat for luftvejsinfektioner. Ryger du bør du derfor seriøst overveje at holde op. Er det ikke muligt, bør rygning kun foregå udendørs eller i rum, hvor barnet ikke opholder sig eller sover i. 12

Råd og vejledning Det neonatale ambulatorium Det er ikke alle børn der følges ambulant, efter at de er udskrevet fra hospitalet. Skal dit barn følges ambulant, vil det blive set af en børnelæge og en børnesygeplejerske. Dit barn vil blive undersøgt mhp. udvikling og trivsel, og I vil have mulighed for at drøfte forskellige problemer og tvivlsspørgsmål. Den første kontrol finder sted ca. 1-1 1 /2 måned efter udskrivelsen. Sundhedsplejersken Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske. Hun har arbejdet på barsels-, børne- eller neonatalafdeling, og har taget en videreuddannelse til sundhedsplejerske. Hun kan give dig vejledning om dit barns nuværende og kommende trivsel og udvikling, samt hvordan du kan tackle forskellige situationer, som du finder vanskelige. Du aftaler sammen med din sundhedsplejerske, hvor ofte hun skal komme på besøg. Egen læge Det er en god ide at gå op til egen læge med jeres barn kort tid efter udskrivelsen. Selv om barnet ikke fejler noget, er det hensigtsmæssigt, at lægen ser barnet, og får en snak med jer som forældre. Desuden kan I aftale, hvornår barnet skal til børneundersøgelse og vaccination. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet vaccineres når det er 3 måneder gammelt. Litteraturliste 1. Dansk bearbejdelse: Lektor klinisk psykolog Hanne Munck, Fung. overlæge dr.med. Gorm Greisen, For tidligt fødte børn en guide til forældre, Komma & Carlsen 2. Jonna Jepsen, Født for tidligt en forældrehåndbog, Haase 3. Birgit Kirkebæk et al., Skrøbelig kontakt, Dansk Psykologisk Forlag 13

Egne notater 14

OUH Odense Universitetshospital Neonatalafdelingen Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C www.ouh.dk Grafik & Klinisk Foto - August 2008