Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal lave deres egne Min skole Min ven bud. Buddene laves i to formater: På en plakat, der hænges i klassen, hvor den er synlig for alle. Og på elevernes eget Trivsels-ID, som de kan have i skoletaskerne eller tape fast på deres borde. Derudover modtager jeres skole tre trivselstræer med posten (i dagene op til trivselsdagen den 4. marts). Træerne (wall stickers) kan bruges til at skrive trivselsbuddene på for hhv. indskolingen, mellemstrinnet og udskolingen. Når trivselsdagen er omme, bliver alle klassers Min skole Min ven bud hængt op et fælles sted på skolen. Fx kan I lave en mobbefri gang eller mobbefri aula, hvor alle værdierne hænges op på trivselstræet. Sådan vises hele skolens fælles værdier. Målgruppe Undervisningen er målrettet elever i 0.-2. klasse. I kan gennemføre undervisningen i hver klasse, eller I kan vælge at samle eleverne på tværs af årgange. Forløb på tværs af årgange kan have en god effekt på elevernes trivsel. En tredje mulighed er at samle eleverne i hold på tværs af klassetrin og gennemføre undervisningen holdvis. Fordelen ved denne metode er, at de ældre elever kan støtte de yngre elever i undervisningen. Samtidigt kan det styrke elevernes indbyrdes relationer på tværs af klasser. MOBNING ELLER DRILLERI FOR ALVOR? Ordet mobning er et voksenbegreb. Derfor har vi fjernet ordet fra dette materiale. I stedet bruger vi begreber, som børnene kan relatere til: at drille for sjov og at drille for alvor. Drilleri for sjov Når vi driller hinanden for sjov, har vi det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at vi kommer tættere på hinanden. Drilleri for alvor Hvis vi driller for alvor, gør vi hinanden kede af det. Vi skubber hinanden væk ud af fællesskabet. 1
Tidsforbrug Der kan opstå et behov for at gå mere i dybden med bestemte emner i de forskellige klasser. Fx om fælles aktiviteter for klassen og tolerance af hinandens forskelligheder. Vi anbefaler, at I tager jer tid til disse snakke i klassen og får skrevet jeres aftaler ind i klassens Min skole Min ven bud, inden de skal afleveres til arbejdsgruppen. Vi anbefaler, at I afsætter et modul til at arbejde med klassens Min skole - Min ven bud. Kort om undervisningen Klasserne laver deres Min skole Min ven bud ved hjælp af et undervisningsforløb, der bliver styret af en af klassens fagpersoner. Undervisningen er opbygget sådan, at eleverne skal forholde sig til to forskellige billeder af børn, der ikke er en del af fællesskabet. Eleverne skal som fælles snak og i mindre grupper finde frem til, hvordan de kan hjælpe børnene på billederne, og hvordan de kan undgå, at nogle i deres klasse får det på samme måde. Derudover skal de tage stilling til, hvordan de har brug for støtte fra en fagperson eller forælder. Undervejs i undervisningen brydes formen med en leg med fokus på fællesskab. Forberedelse Print og medbring materialer Materialer Billede af dreng, der sidder alene Kort med smileyer Billede af dreng, der ligger nederst i en bunke af børn Kort med spørgsmål Kridt 2
Klargør lokale I skal bruge meget plads at bevæge jer rundt på i undervisningen. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole for at give plads til eleverne. En løsning kan være at stille borde og stole formet som en hestesko. Det vil give plads til, at eleverne kan bevæge sig rundt i midten af klassen. På lokalets interaktive tavle eller på en computer åbner du skabelonen til at lave klassens Min skole Min ven bud. Inddel i grupper Eleverne skal arbejde sammen i grupper af fire. I grupperne skal de snakke om, hvad man som klassekammerat kan gøre for at hjælpe andre. Det er vigtigt, at du sammensætter grupperne på en måde, så der er mindst én elev i hver gruppe, som kan holde gruppearbejdet i gang. Drejebog for undervisningen det skal du gøre Opvarmningsleg: Klassens temperatur. 5-10 minutter Snak om billede: Sådan styrker vi fællesskabet i klassen. 20-30 minutter Humør-stafetten. 10 minutter Snak om billedet: Sådan hjælper vi hinanden. 20-30 minutter Min skole Min ven bud. 5-10 minutter Trivsels-ID. 30 minutter 3
Klassens temperatur Du starter med at markere tre baser i lokalet: En ja-base, en nej-base og en ved-ikke-base. Du kan markere baserne ved at tegne cirkler på gulvet med kridt eller ved at udnævne tre hjørner af lokalet til baser. Nu skal du stille tre spørgsmål til klassen, som eleverne skal svare på ved at stille sig i en af de tre baser. 1. Tror du, alle synes, vores klasse er god at være i? 2. Tror du, alle har nogen at lege med i vores klasse? 3. Tror du, alle tør sige, hvad de mener i vores klasse? Formålet med øvelsen er at få et stemningsbillede af klassen som helhed. Det er ikke meningen, at eleverne skal pege hinanden ud. Øvelsen er derudover en oplagt mulighed for dig til at lægge mærke til, hvilke mekanismer der bliver sat i gang blandt eleverne, der styrer den enkeltes svar. Overgang Du kan nu sætte det egentlige arbejde i gang med en passende indgangsreplik i forhold til, hvad øvelsen viste. Fx: Det er rigtig godt, at I oplever, alle har det godt i vores klasse. Det er vigtigt, at vi i dag får givet nogle bud på, hvordan vi kan sikre, at alle bliver ved med at være en del af fællesskabet i vores klasse og på vores skole. Eller: Jeg kan se, at nogen af jer er i tvivl om, hvorvidt alle har det godt i klassen. Derfor er det rigtig godt, at vi i dag skal give nogle bud på, hvad vi kan gøre for, at alle er med i fællesskabet i vores klasse og på vores skole. 4
Foto: Mette Frandsen, Illustration: Pernille Ane Egebæk Sådan styrker vi fællesskabet i klassen Med udgangspunkt i billedet af drengen på bænken tager I en fælles snak om, hvordan drengen på billedet har det. Spørg nu eleverne: Hvad tænker I, når I ser dette billede? Hvordan tror I, drengen har det? Hvorfor tror I, som I tror? Hvad kunne børnene i drengens klasse have gjort for, at han ikke fik det sådan? Hvad kan børnene i klassen gøre for at hjælpe ham? Snak i grupper Efter jeres fælles snak deler du eleverne op i grupper af fire. Grupperne skal snakke om, hvad man kan gøre som klassekammerat, for at der ikke er nogen i klassen, der får det som drengen på billedet. 5
Opsamling Du samler eleverne igen til en fælles opsamling. En fra hver gruppe fortæller, hvad de er nået frem til. Sidder der elever til sidst, som har et forslag, der endnu ikke er sagt, skal disse forslag også høres. Imens eleverne fremlægger deres idéer, skriver du dem ind i klassens Min skole Min ven bud under overskriften Sådan styrker vi fællesskabet i klassen. Som afslutning på øvelsen spørger du eleverne, hvad lærere, pædagoger og forældre kan gøre, så ingen i klassen får det som drengen på billedet. Elevernes svar noterer du i klassens Min skole Min ven bud under overskriften Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os. Husk også at notere jeres svar fra den indledende fælles snak om billedet i planen. Humør-stafetten Du skal nu starte en humør-stafet. Del derfor eleverne op i tre grupper. Hver gruppe skal placere sig ved en af de tre baser, I brugte til at tage klassens temperatur. Hver gruppe får til opgave at samle smileyer: Gruppe 1 skal samle forskellige glade smileykort Gruppe 2 skal samle forskellige ked-af-det smileykort Gruppe 3 skal samle smileykort, der viser hverken glæde eller ked-af-det-hed Hver gruppe skal samle 10 smileykort. Kortene ligger i en stor bunke med ens afstand til gruppernes baser og med forsiden nedad, så ingen på forhånd kan se, hvad kortene viser. Eleverne ved de tre baser stiller sig i en lang række. Den første løber hen og trækker en smiley, løber tilbage til gruppen, som sammen vurderer om smileykortet passer til den slags ansigter, gruppen skal samle på. Passer kortet, beholder gruppen smileyen. Ellers tager næste elev i rækken kortet med retur, ligger det tilbage og trækker et nyt. Når gruppen har samlet de 10 kort, sætter alle i gruppen sig ned. 6
Det kan forekomme, at en gruppe har beholdt et forkert kort, så en anden gruppe ikke kan samle 10 rigtige kort. Sker det, kan det give anledning til en god snak om, hvordan ansigtsudtryk og følelser kan tolkes forskelligt. Sådan hjælper vi hinanden Få eleverne samlet igen. Med udgangspunkt i billedet af børnene på madrassen tager I nu en fælles snak om, hvordan barnet på billedet har det. Foto: Mette Frandsen, Illustration: Pernille Ane Egebæk Spørg nu eleverne: Hvad tænker I, når I ser dette billede? Hvordan tror I, drengen, der ligger nederst, har det? Hvordan tror I, de andre drenge har det? Tror I, at drengen har haft det sådan før? Hvem tror I, at drengen gerne vil have hjælp fra? Tror I, at det tit er den dreng, det går ud over? 7
Snak i grupper Eleverne skal nu igen snakke sammen i deres grupper. Denne gang skal de snakke om, hvad man som klassekammerat kan gøre, hvis en i klassen har det som drengen på billedet. Opsamling Endnu en gang samler du eleverne til en fælles opsamling. En fra hver gruppe fortæller, hvad de er nået frem til. Denne gang skriver du elevernes idéer ind i klassens Min skole Min ven bud under overskriften Sådan hjælper vi hinanden i takt med, at eleverne fremlægger. Herefter spørger du eleverne, om de har brug for hjælp fra lærere, pædagoger og forældre for at hjælpe drengen på billedet. Du spørger også, hvad, de mener, lærere, pædagoger og forældre skal gøre, hvis noget lignende skulle ske for en i jeres klasse. Skriv elevernes svar i klassens Min skole - Min ven bud under overskriften Sådan støtter lærere, pædagoger og forældre os. Husk også at notere jeres svar fra den indledende fælles snak om billedet i planen. Min skole Min ven bud Klassen har nu delt deres idéer til, hvad man kan gøre for at forebygge mistrivsel og hjælpe elever, der ikke har det godt i fællesskabet. Undervisningen i klassen afsluttes ved, at I sammen gennemgår klassens Min skole Min ven bud og sikrer, at alle kan stå inde for dem. Efter undervisningen printer I plakaten med buddene ud og hænger den op i klassen og I tilføjer buddene på det store trivselstræ (wall sticker), som skolen har fået tre af. På den måde bliver den enkelte klasses værdier synlige for alle andre elever. Skolen har dermed et fælles trivselstræ. Supplér med Trivsels-ID Når klassen har arbejdet med de planlagte cases, skal I sammen gennemgå klassens Min skole Min ven bud. Giv nu klassen en pause, imens du sætter planen ind i skabelonerne for henholdsvis plakaten og Trivsels-ID et. Print plakaten i A3-format. Hvis det er muligt, så gør det i farver. Derudover skal du printe Trivsels-ID til alle i klassen. Når eleverne kommer tilbage fra pausen, skal du sætte dem til at klippe deres Trivsels-ID ud. Afhængigt af klassen kan du vælge, at de skal arbejde videre med deres Trivsels-ID på en af følgende måder: Eleverne laver en tegning på den blanke side af deres Trivsels-ID. Tegningen skal illustrere, hvad de selv vil gøre for at styrke klassens fællesskab. Eleverne skriver 1-3 punkter, som de selv vil tage ansvar for at gøre for at styrke klassens fællesskab. Sæt en snor i Trivsels-ID et, så det kan bindes fast i skoletasken. Eller tape Trivsels-ID et fast på elevernes borde. Hæng plakaten med jeres Plan Mod Mobning op i klassen og evt. andre steder på skolen. 8
Q&A Min skole - Min ven Hvad er mobning? Mobning er systematiske handlinger, der får den konsekvens, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Hvorfor opstår mobning? Der er tre overordnede grunde til, at mobning opstår: 1. Stor kedsomhed Fx hvis en gruppe børn ikke kan finde på noget at lave. Så finder de måske på, at de vil kalde Jon for Jon-prut-kanon hele ugen. Bare for at se, hvad der sker. 2. Manglende sammenhold i klassen Når en gruppe børn ikke har noget positivt at være sammen om, så kan det ske, at de i stedet samles om, at udstøde en fra gruppen. 3. Manglende forståelse for hinanden Når en gruppe børn ikke forstår hinanden, bliver tolerancen over for dem, der er anderledes, testet. Hvor mange bliver mobbet? I en almindelige skoleklasse vil der gennemsnitligt være to, der bliver mobbet i løbet af deres skoletid. Resten af klassen vil være vidne til mobningen; nogle er med til at forstærke mobningen, andre forsøger at stoppe den. Rollerne kan skifte flere gange i løbet af skoletiden. Spørger man en gruppe voksne, om de har været vidne til mobning i deres skoletid, vil stort set alle sige ja. Hvorfor bliver jeg mobbet? Det er en myte, at du bliver mobbet på grund af noget, du selv gør. Det, du bliver mobbet med, er ikke grunden til, at du bliver mobbet. Når mobning først opstår, er det tilfældigt, hvem der bliver offer. Det er ikke til at sige, hvorfor det lige er dig, der bliver mobbet. Der er ikke noget, der tyder på, at mobbeofre har særlige karaktertræk, man kan udpege. Hvad kan du blive mobbet med? Der er ikke ét svar på, hvad du kan blive mobbet med. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvad der er udløsende faktor for, at du bliver mobbet. Det, der kendetegner klasser med mobning, er, at der er en lav tolerance over for forskelligheder i klassen. Hvordan kommer vi mobning til livs? Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning. Du kommer derfor mobning til livs ved at sikre dig, at I har et godt klassesammenhold, hvor alle bliver respekteret for den, de er. 9
Nye Fælles Mål og Min skole Min ven Undervisningsforløbet Min Skole Min ven til 0.-2. klasse er forankret i de nye forenklede Fælles Mål (www.ffm.emu.dk). Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så de nye Fælles Mål også er arbejdsredskaber. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Med Min skole Min ven er fokus på, hvordan eleverne får kompetencer til at trives bedre i skolen og sammen skabe bedre børnefællesskaber i skolen. Her følger ultrakorte omtaler af formål og kompetenceområderne for de mest relevante Fælles Mål, som Min skole Min ven kan relatere til. Det er Fælles Mål for Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab, Dansk samt Kompetencemål for børnehaveklassen. Undervisningsforløbet i Min skole Min ven kan differentieres ift. fag og specifikke mål se derfor nedenstående som eksempler på faglig forankring, som du som fagperson kan tage udgangspunkt i og differentiere. Sundheds- og Seksualundervisning og familiekundskab I arbejdet med Min skole Min ven er formålet blandt andet, at eleven kan forklare og samtale om, hvad der fremmer trivsel i eget liv. Eleven har viden om enkle trivselsfaktorer i skolen og har kenskab til egne rettigheder i relation til skolen. Eleven har viden om egne personlige grænser og kan give udtryk for disse. Endeligt har eleven viden om følelser og kan beskrive følelsesmæssige reaktioner. Dansk I arbejdet med Min Skole Min ven er fokus primært på kompetenceområdet kommunikation. Her er fokus på, at eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Eleven kan sætte sig ind i afsenderens eller modtagerens oplevelse af kommunikationen både i det fysiske og digitale rum. Endeligt har eleven viden om måder, vi handler på gennem sprog. Børnehaveklassen Min skole Min ven er også velegnet at bruge i børnehaveklassen. Her er fokus på, hvordan eleven får kompetencer til at bidrage til fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre. Det betyder et fokus på, at eleven kan bidrage til at opbygge og efterleve klassens normer og har kendskab til skolenormer. Der er et fokus på samvær, der særligt fokuserer på, at eleven er i stand til at opbygge og vedligeholde relationer til andre gennem kendskab til spillereglerne for samvær i klassen og skolen. Endeligt har eleven viden om, at personer er forskellige og handler herefter. Min skole Min ven er en god anledning til at forbedre skolens eksisterende antimobbestrategi eller til at få en strategi. 10
Hvorfor skal vi lave en antimobbestrategi? En antimobbestrategi sikrer, at alle på og omkring skolen har et fælles fodslag i kampen om at beskytte børn mod mobning. Derudover sikrer den, at skolens bedste praksisser i forhold til at forebygge og håndtere mobning bliver delt. Mobning foregår ikke kun i skolegården. Mobning følger børnegruppen alle steder. Det kan være i skolen, i fritidsinstitutionen og på de digitale medier. For at beskytte børn mod mobning er det derfor nødvendigt at have en strategi for, hvordan mobning bliver forebygget og håndteret alle disse steder. Skoler er forpligtede til at have en overordnet antimobbestrategi som en del af deres værdiregelsæt. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen 1, stk. 1 & 2 Antimobbestrategien skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Gennemsigtighedsloven 2, stk. 2 Hvem laver antimobbestrategien? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Red Barnet anbefaler, at skolen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder antimobbestrategien. Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter blandt alle skolens aktører, dvs. elever, lærere, pædagoger, forældre, ledere og meget gerne personale fra tilknyttede fritidsinstitutioner. Det er skolebestyrelsen, der skal godkende indholdet af antimobbestrategien. 11