Grundejerforeningen Stubbegård 40 år 11. marts 1974-2014
Grundejerforeningen Stubbegårds Jubilæumsskrift 2014 Redaktion: Kurt O. S. Hansen og Mogens Hansen Layout: Kurt O. S. Hansen og Pernille S. Rasmussen Fotos: Fotograf Jan Knudsen, Det kgl. Bibliotek, Gitte Albrechtsen, Bent Carlsson, Kurt O. S. Hansen og flere medlemmer. Tryk: Npc-grafikom, Nyk. F. Grundejerforeningen STUBBEGÅRD 2 Grundejerforeningen Stubbegård blev etableret den 11. marts Jørgen Petersen, nr. 140 valgt til formand Kontingent 2x100 kr. 1974
Forord Sydkystens perle Overskriften kan passende dække opfattelsen af sommerhusområdet Stubbegårdsparken, som har udviklet sig til en ren natur- og rekreationsmæssig perle på Lollands sydkyst. I 2014 har grundejerforeningen eksisteret i 40 år. Det er 40 år med aktive bestyrelser og nuværende og tidligere medlemmer, som har bakket op om foreningen og området, således at resultatet er blevet et pænt, velholdt, roligt og naturskønt område med et meget rigt dyreliv, som vi fortsat skal værne om. Hverken grundejerforeningen eller området er fyrre, fed og færdig, - men fyrre, flot og fremsynet! Bestyrelsens intention med dette jubilæumsskrift er at beskrive området i ord og billeder igennem de 40 år og takker - nuværende og tidligere medlemmer - for mange gode oplysninger og billeder. Tak til Mogens Hansen og Pernille S. Rasmussen for aktiv medvirken ved redaktion og tilrettelæggelse. God læselyst! Kurt O. S. Hansen Formand Sælgeren af udstykningen var under kraftig beskydning fra såvel bestyrelse som grundejere for at etablere ordentlige veje! 1975 3
Ejendommen STUBBEGÅRD Fra storhed til fald Af Gerda Stigsen, nr. 12 Sommerhusområdet Stubbegårdsparkens historie begynder for over 40 år tilbage da landbrugsejendommen Stubbegårds jordtilliggende på 60 tønder land*) (lå på det areal, hvor Stubbegårdsvænget nu ligger) bliver udstykket til sommerhusgrunde. Stubbegård med traditionelt landbrug De oprindelige ejere Martin og Kathrine Rasmussen - som havde haft gården i en årrække dyrkede jorden med de almindelige afgrøder, såsom hvede, byg og havre samt foderroer. *)En tønde land er et gammelt dansk arealmål. En tønde land svarede til det markareal, der kunne tilsås med 1 tønde korn! Nu er en tønde land lig med 5516 m 2 4 Bestyrelsen foreslår at der bliver indkøbt 2 skilte med teksten levende børn. Det skulle nok have været legende børn! 1976
1949 Foderroerne var til grise og kvæg. Så var der sukkerroerne, som blev transporteret til Majbølle saftstation (lå der hvor Rudbjerghallen nu ligger) med roetoget. Roebaneskinnerne var lagt tværs over de forskellige gårdejeres marker og strakte sig fra vejen langs Stubbegård videre over markerne op forbi Næsby Station (nu Rolandsvej 8-10) som var en station på Nakskov-Rødby-banen og til saftstationen. Nede bag diget var der et bredt engareal, hvor køer og heste græssede om sommeren, men som om vinteren gerne var dækket af vand som hvis det var hård frost blev til den fineste skøjtebane. Stubbegårds marker bliver sommerhusområde Martin og Kathrine Rasmussen solgte gården sidst i halvtredserne til Ejner Hansen, som forpagter gården ud til Jørgen Stang, Rolandsgård. Senere sælger Ejner Hansen så Stubbegård til Henrik Saunte, som derefter udstykker gårdens jordtilliggende til sommerhusgrunde i 1969-70. Senere igen køber en ejendomsmægler og turistbureauejer fra Det besluttes at beplante friarealer Der betales vandforbrug for 100 kbm årligt uanset reelt forbrug. 1977 5
1989 Marienlyst bygningerne til Stubbegård og går i gang med at restaurere bygningerne og i 1974 indretter dem til 12 lejligheder. Et alt for dyrt projekt, der resulterer i at han går konkurs og må afhænde det. Stubbegård i forfald Derefter kommer der en sagfører, Jørgen Holm, som overtager det uden at der kommer nogen aktiviteter. Herefter forfalder bygningerne, men rives først ned i 1996 efter rigtig mange henvendelser fra grundejerforeningen til Rudbjerg Kommune og mange avisskriverier i den lokale presse. 6 Mogens Hansen nr. 248 nyvalgt formand. - Fællesforening i Rudbjerg Kommune dannet - Ekstrakontingent på 200 kr. til asfaltering. 1978
Københavnerne invaderede Stubbegårdsparken I 1974 blev jeg uddannet som socialrådgiver og som mange andre københavnere ville vi gerne spare op ved at investere i en sommerhusgrund og samtidig have rekreative glæder. Der var et stort økonomisk opsving i Danmark fra slutningen af 60 erne. Alle vil have deres eget. Det betød en voldsom efterspørgsel på parcelhuse og sommerhusgrunde. Så da det var vores tur, måtte vi køre langt, for at finde noget vi kunne betale. Det kunne vi på Lolland. 60.000 kr. kostede grunden uden udbetaling. Lige et køb for et ungt ægtepar der ikke havde haft mulighed for at spare op. Så vi slog til, selvom afstanden var lang. For som ejendomsmægleren sagde: Der kommer snart motorvej hele vejen til Rødby. Det tænkte vi tit på når motorvejen stoppede i Rønnede og vi skulle køre ad Vordingborgvejen. Så fra midten af 80 erne ændredes sammensætningen sig i Stubbegårdsparken. Det blev folk fra nærområderne, der erhvervede grunde og ejendomme. Af Mogens Hansen, nr. 248 Enkelte københavnere holdt stand, som os. Til gengæld flyttede vi til Nakskov, så for os er der heller ikke mere langt til Stubbegårdsparken. Vi var mange københavnere i udstykningen. Så mange at vi i starten af grundejerforeningens historie hvert 2. år afholdt generalforsamling i København. På den måde delte grundejerne transportbesværet. De fleste grunde var dog ubebyggede. Så kom oliekrisen i 70 erne. Benzinen steg, inflationen galopperede, arbejdsløsheden steg, Danmark var tæt på afgrundensrand, som den daværende økonomiminister udtalte. Det betød at mange ville afhænde deres grunde. Mange grunde kom på tvangsauktion samtidig med at grundpriserne faldt. På et tidspunkt kunne man overtage en grund på auktion for 1 kr. Så for de der havde købt med opsparing for øje, var det ikke en god forretning, for andre var det de forhøjede transportomkostninger, der betød de ville afhænde. Telefonboks opsættes ved rensningsanlæg. Forslag om nærbutik for de to grundejerforeninger. Forslag om medlemsblad. 1979 7
Rudbjerg Kommune et ideelt sted for rekreative områder Af fhv. borgmester Benny Schwartz Larsen Området der tidligere udgjorde Rudbjerg Kommune er jo som bekendt beliggende i ét af de mest flade områder i Danmark, med store dele direkte ud til Østersøen, men dog, og heldigvis, beskyttet af de lollandske diger. Rubinplanen som udgangspunkt Inden kommunesammenlægningen i 1966-70 fandtes der naturligvis også sommerhuse, men spredt og uden nogen nævneværdig planlægning. I slutningen af 60 erne fremkom den såkaldte Rubinplan, som et resultat af et ønske om en mere struktureret udbygning med sommerhuse langs kysten, men så vidt vides, blev planen aldrig godkendt, endsige realiseret. Den fik dog betydning alligevel, idet man i årene derefter alligevel forsøgte at følge dens intentioner, som i store træk gik ud på at skabe lommer med sommerhusbebyggelse, og derimellem have åbne landskaber med vid udsigt over det bagvedliggende landbrugsland. Den almindelige samfundsudvikling bevirkede øgede muligheder for alle grupper i samfundet, og op igennem 70 erne og 80 erne blev store områder udlagt til og bebygget med sommerhuse, og den gældende lovgivning sikrede en god og ordentlig kvalitet af byggeriet. Foruden sommerhusene blev der også etableret campingpladser i Hummingen og ved Albuen, og et feriecenter i Kramnitze var med til at gøre kommunen til opholdssted for rigtig mange mennesker, - i det mindste i sommerhalvåret. På et tidspunkt blev det beregnet, at kommunen tredoblede sit indbyg- 8 Jørgen Nielsen, nr. 90 ny formand. Tidspunkter for græsslåning til debat. Der oprettes separat græsslånings- og vejfond. 1980
gerantal i feriesæsonen, og det er klart, at en sådan befolkningstilvækst havde stor betydning. Ikke bare for kommunen, men i høj grad også for de handlende både i og uden for kommunen. I samarbejde med Sparekassen Lolland, blev det omkring 1990 beregnet, at enhver sommergæst brugte 300 kr. om dagen alt inclusive, og selv om ikke alle pengene blev brugt inden for kommunens grænser, havde det alligevel stor betydning. Sommerhusejere tilførte økonomi Derudover har sommerhusejerne, i lighed andre ejere af fast ejendom, naturligvis betalt ejendomsskat, som var et velkomment bidrag til kommunes økonomi. Selv om denne skat er sammenlignelig med de fleste andre skatter, mødte man af og til det synspunkt, at sommerhusejerne fik for lidt for pengene. Det kan naturligvis altid diskuteres, men det er nu min opfattelse, at i tidligere Rudbjerg kommune, blev goderne rimeligt fordelt, men at også sommerhusejernes skattepligtige bidrag havde stor betydning for kommunens økonomi, er uden for enhver tvivl. Det er værd at bemærke, at den udlejning af sommerhuse som har fundet sted i mange år, har haft en selvstændig betydning for vort område. Først og fremmest i kraft af, at mange fremmede fra både udland og indland har stiftet bekendtskab med vor egn og vor ø. Det betyder en vigtig kulturel udveksling mellem gæster og værter, som på mange måder er med til at fastholde vor identitet, som udadskuende øboere, der gerne vil favne verden, og som byder alle vore gæster hjerteligt velkommen. Jeg håber, at sommerhusene vedblivende vil være en markant og vigtig del af vort område, og sender mine bedste hilsner. Stamveje asfalteres for kr. 123.000. Godkendt som stillevej Stort vandspild. Det overvejes at sætte målere op ved hvert hus. 1981 9
Det lollandske dige Danmarks længste dige Af Torben Larsen, medlem af Digelagets bestyrelse Havet skyller uophørligt mod Lollands sydkyst. For at beskytte de ca. 9.000 ha, der blev oversvømmet ved stormfloden i 1872, vedligeholder og udbygger Det Lollandske Digelag det ca. 37 km lange kystdige. Det Lollandske Digelag, der blev oprettet efter den store stormflod i 1872 ejer og administrerer ca. 70 km. dige langs Lollands sydkyst og på sydsiden af Nakskov Fjord. Digelagets opgave og organisering, som er fastsat ved lov, er at vedligeholde digerne, således at disse er i bedst mulig stand til at imødegå de påvirkninger, de udsættes for fra havet. Opgaven har igennem tiderne givet baggrund for visse uoverensstemmelser mellem kommuner og amt, men de senere år er der indledt et godt samarbejde, der bl.a. har resulteret i en cykelsti på diget og strandfodring ved Næsby Strand. Digelagets økonomi hviler på digeskatter fordelt på de arealer, der var oversvømmet i 1872. Digernes forstærkes De 14 km dige fra Nakskov til Albuen benævnes Fjorddiget. Dette dige udsættes ikke for det stor slid fra havet, men sørger for at vandet 10 Rudbjerg kommune påbyder 52 grundejere at beplante grunde. - Der sættes nummerskilte op ud for stikveje. 1982
det har derfor været nødvendigt at forstærke digefoden med efterhånden større og større stensætninger længere og længere østpå. (ved 0-punktet deler strømmen sig mod øst og vest). ikke oversvømmer de bagvedliggende arealer. Østersødiget fra Albuen til Hyllekrog beskytter sydkysten, der er en kyststrækning under konstant nedbrydning. Sandaflejringerne på havbunden ud for kysten vandrer langsomt mod øst med det resultat, at der bliver dybere og dybere ind under land, og sandstrandene forsvinder fra sydkysten. I de sidste 40 år er denne udvikling blevet særlig synlig. Fra kystens 0-punkt ved Ålehoved og østover til Næsby Strand forsvandt al sandet frem til 1994, og Bølgebrydere som kystsikring Kystsikring med stensætninger på digefoden beskytter kun diget og ikke forstranden og badestranden. Derfor forsøgte Digelaget i sommeren 1994 sig med en ny form for kystsikring. Den går ud på at opretholde og udbygge sandstranden samtidig med at diget sikres. Der er på ca. 1000 m parallelt med kysten bygget 14 stk. bølgebrydere på vanddybder fra 1,25 m til 2,00 m. Bølgebryderne er 40 m lange og åbningen mellem dem er 30 m målt på havbunden, således at bølgebryderne og åbning i vandlinien er lige store. Til bølgebryderne er brugt 14.500 tons sten. Bagved og vest for bølgebryderne er der fodret med 31.000 kubikmeter sand hentet i Kramnitze, hvor der sker en naturlig aflejring af sandet. Hele projektet har koster 5,6 mill. Kr. og er betalt med 50% af Digelaget og 50% af EU. Forsøg på udstykning af arealet hvor Stubbegårdsvænget nu er etableret. Ændring af græsslåningstider. 1983 11
Kystinspektoratet, der er vores øverste myndighed, har godkendt og ydet teknisk bistand til projektet. Diget overvåges konstant Projektet virker efter hensigten, men vil først endelig kunne vurderes efter 5-10 år, hvor der hvert år sandfodres vest for anlægget. Dette skal så af strømmen føres østover og skulle gerne medvirke til, at vi kan opretholde sandstrand ved vore øvrige badestrande langs kysten. Risikoen for oversvømmelse er altid til stede. Statistisk set forekommer en stormflod som i 1872 én gang for hvert 500 år. Digelaget følger nøje vandstanden. Vi får løbende 36 timers prognoser fra DMI, og digeingeniøren og opsynsmanden følger udviklingen på kysten. Ved risiko for digegennembrud foreligger en beredskabsplan, der bl. a. inddrager politi og hjemmeværn. Digerne på sydkysten er en speciel og særpræget attraktion, der også i fremtiden vil kunne være til glæde og rekreation for både fastboende og turister, hvad enten de blot vil nyde naturen, bade, fiske, cykle eller iagttage havets mægtige kræfter, når stormene raser, og digets styrke prøves af. 12 Postkasser udskiftet til aluminiumspostkasser. Bøje Andersen slår græs fremover. Kontingent forhøjes til 150 kr pr. halvår. 1984
Dramatik i strandkanten I starten af juli måned 2009 observerede beboeren i Stubbegårdsparken 223 at der lå en minelignende genstand i strandkanten på højde med rensningsanlægget og legepladsen. Iagttagelsen blev meddelt formanden, som besigtigede genstanden og godt nok ikke mente det var en mine, da der ingen horn var at se, men turde dog ikke tage nogen risiko, hvorfor der straks blev ringet til politiet, som i første omgang intet foretog sig, hvilket var underligt og foruroligende da de måtte have fået at vide, at tysk politi og Søværnets Operative Kommando havde sat en større eftersøgning i gang bl. a. med helikopter. Det havde tysk politi gjort på baggrund af en observation og fotografi fra en passager på Rødby-Puttgarden-overfarten, som mente det kunne være en løsreven hornmine. Der er tidligere fundet farlige miner i Østersøen fra 2. verdenskrig. Minørkorps tilkaldt Nu lå den og skvulpede i strandkanten med risiko for at ramme på større sten. Samtidig var mange nysgerrige henne og røre den og nogle forsøgte endda på at tage den op på stranden. Først dagen efter - da formanden igen henvendte sig til politiet og inddrog den lokale presse - reagerede politiet og tilkaldte minørkorpset fra Nordsjælland ved middagstid. Alt imens disse kørte den lange vej til Næsby Strand satte politiet to mand til at overvåge minen. Først kl. ca. 19.30 nåede minørerne frem og afmonterede minen som ingen detonator havde, men var spækket med elektronik. Heldigvis viste det sig at være en ufarlig tysk farvandsafmærkningsbøje, så freden sænkede sig igen over Næsby Strand! Bump etableres på stamveje. Badebro indkøbes. Hærværk mod postkasser. 1985 13
Naturen ved Næsby Strand Løvfrø Af naturvejleder Klaus Bek Nielsen Næsby Strand, Natur- og Friluftscenter Som en oase i det dyrkede landskab ligger Næsby Strand omgivet af spændende natur mod øst, syd og vest. Det er samtidigt meget afvekslende, hvilket gør området til et populært sted. Kor af løvfrøhanner Vi kan alle om foråret på lune aftener i maj og juni nyde koret af løvfrøhanner fra de nærliggende vandhuller. De siddder og kalder højlydt for at lokke kønne løvfrøpiger til. Efter parringen går de på land. Så kan vi undertiden opleve, Engelskgræs at de kravler rundt i hegn og buske, mens de holder fast med deres sugekopper på fødderne. Undertiden kan på lune sensommerdage høres en hæs skrattende lyd fra hegn og krat, når hannerne kalder til overvintring. Mange blomster på diget Når dagene bliver lunere og lysere begynder diget at blomstre. Ofte med et flot rosa skær, når engelskgræsset åbner sine blomster i maj. Senere på sommeren ser vi de duftende gul snerre og i klitten ved badestranden ses de kønne ærteblomstrende strand-fladbælg med rosaviolette blomster. Det hele brydes af forskellige græsser og andre mere eller mindre sjældne planter. Tilsammen skaber det blomstrende dige, det blå hav og det grønne bagland en enestående farvepalet, som vi kan nyde undervejs på gå- og cykelture på diget. 14 Stubbegården planlægges ombygget til ferieboliger. Hunde skal holdes i snor. - Nakskovbussens vendeplads til debat. 1986
Naturens små knæklys Mange sjældne smådyr nyder også godt af det varme og sydvendte dige. Ildfluerne eller sankthansormene - som de også kaldes - er godt nok ikke så sjældne, men nogle år er de ret talrige på diget. Når det bliver helt mørkt kan man opleve deres hunner lyse op nede på stranden. Det er en forunderlig oplevelse når naturens små knæklys lyser op og kan ses på 20 meters afstand. Hvis man er rigtig heldig, kan man også opleve hannerne, der viser at ormene faktisk er en billeart, for hannerne har dækvinger og kan flyve som de fleste andre biller, mens hunner ligner orme uden vinger. Fugleflugten en oplevelse Når sommeren går på hæld, så kan vi for alvor opleve, at Næsby Strand ligger ved fugleflugtslinien. Træktiden begynder i september og slutter i november. Særligt i oktober kan der være nogle enestående trækdage. Der er dage, hvor der passerer tusindvis af småfugle. Rød glente Måske 100.000 småfugle på de største dage. Det er de dage, hvor man risikerer at få hold i nakken, for der er virkelig noget at kigge efter, når de store rovfugle kommer glidende. De mindre spurvehøge suser gennem området, mens store musvåger, fjeldvåger, røde glenter og andet spændende kommer svævende lavt ud fra skoven og stiger i store spiraler inden de glider ud over Østersøen eller forsætter med mere målrettede vingeslag mod lunere himmelstrøg. Året rundt er der flotte og interessante naturoplevelser lige uden for døren. Der er hele tiden nye oplevelser, hvis man holder øje med og lægger mærke til de små og store ting. Bare kig godt efter, så åbner der sig en forunderlig verden. Forslag om fliser ved postkasser. Forslag om etablering af legeplads på friareal. - Opstillede containere bruges forkert. 1987 15
Der var engang Barndomserindring om Næsby Strand af Dorrit Krogh, nr. 201 Jeg blev født i Næsby i 1948 og kom jævnligt på Næsby Strand hver sommer, indtil familien flyttede til Tillitze 11 år senere. Herefter var Maglehøj den nærmeste strand og Næsby gled ud i glemslen. Min mor var ivrig havbader, som mange var på den tid. Sundhed, frisk luft og badning var i høj kurs! Selv lærte jeg at flømme (svømme) før jeg kunne tale rent. Vi tilhørte den fattige del af landbosamfundet, så naturligvis cyklede vi til stranden. Vejen derud var den samme som i dag, dog er der nogle få forandringer. Vi passerede dengang Stubbegården. Der var nogle børn på gården, der somme tider lavede cirkus og solgte billetter til det. Ret fantastisk! De sidste få hundrede meter til stranden var grusvej. Nu er der asfalteret. En særlig spændende tur til stranden hvor både min mor og far havde været på høstarbejde på Sølvbjerggård, og nu havde de brug for at skylle avnerne af kroppen. Det var nyt og anderledes at bade om aftenen! Rolandsgården lå der også dengang, men den kom vi ikke forbi. Selve stranden var ligesom i dag. Dog uden høfder og med et noget lavere dige. Det gamle dige kan stadig ses. Dengang lå der kun én række sommerhuse tæt ved diget. De fleste af dem ejet af rige nakskovitter. Mit højeste ønske dengang var at bo i et af dem. Det kom jeg aldrig til. Men sommerhuset jeg nu bor i (nr. 201) ligger trods alt også tæt på stranden. Sådan begyndte det Indholdet i et julekort fra 1970 Der sker meget her omkring os. 2 gårde på ca. 60 tdr. land hver bliver udstykket og vores jord støder lige op til. Der er bygget en masse sommerhuse. Der skal laves supermarked og der skal anlægges strandvej langs hele kysten til Rødbyhavn og der er en trafik heroppe på vejen i sommertiden så man skulle tro vi boede nær byen Ja, det er en vældig udvikling på alle områder, der foregår i disse år. Spildevandsplan til 100 mio fremlægges af kommunen. Bestyrelsen protesterer. Kontingent 330 kr. pr. år. 1988 16
Medlemmerne har ordet! Derfor valgte vi Stubbegårdsparken Af Birgitte og Jørgen Fog Larsen, nr. 175 Da efterlønnen var ved at nærme sig, ville vi gerne tilbringe livets efterår i et sommerhusområde. Vi var ude at se på forskellige lokaliteter og valget faldt på en grund i Stubbegårdsparken. Valget af sommerhus var en formssag, idet vores søn er ansat i EBK-huse og han solgte os et medbyggerhus. Det har vi aldrig fortrudt. I Stubbegårdsparken er der dejligt fredeligt og roligt og tingene er i orden og vi sætter stor pris på formanden, som i øvrigt hjalp os med køb af grunden. En anden årsag til købet var, at Jørgen er født i Ravnegravene, som ligger længere mod vest ud mod Albuen. Derved er han kommet nær sit fødested. Huset er i dag brændt ned. Den gang var der ikke noget der hed Stubbegårdsparken. Det var landbrugsjord. Husker Næsby som landsby med smed, mejeri, købmand med foderstofforretning, jernbanestation, cykelsmed, murermester, bageri og Tatol, doktor og dyrlæge samt Næsby Skole med 2 klasser. Derudover var der en del bøndergårde. Stamveje repareres for 26.680 kr. Stubbegården i forfald. Vindmøllepark (24 møller) ved Vesternæs igangsættes. 1989 17
Medlemmerne har ordet! Oplevelser af dyrelivet Af Else Nielsen, nr. 229 En dejlig sommereftermiddag sidder vi på terrassen og betragter en sværm af guldsmede. De ligner små helikoptere. De flyver frem og tilbage. Livet er dejligt. Pludselig kommer der et raketangreb. En seks-syv svaler angriber fra alle sider. Efter få minutter er alle guldsmede ædt. En dag vi går i haven, er der lige pludselig en påfugl (hun) på græsplænen. Den gik så op på terrassen og hen mod døren. Vi fik den væk. Jeg kan fortælle, det er en stor fugl, alt for stor til at have i en stue. Den forsvandt efterfølgende, men hvor den kom fra, ved vi ikke. En anden dag jeg gik inde i stuen, viste der sig en kæmpe stor skygge ude i haven. Jeg dukkede automatisk hovedet. Det var som en hel dør, der kom flyvende. Det var en havørn. Den satte sig i et af de høje træer. Vi var helt stille. Min mand ville hente kameraet for at tage et billede. Men da var fuglen fløjet. Vores naboer lægger nødder i et af fuglehusene til egern. Når de snupper nødderne, holder de låget åbent med det ene ben, og stikker så hele kroppen ned i dybet, for at tage nødderne. De er jo så smarte og sjove at betragte. 18 Badebroen har været urimelig dyr. Bestyrelsen anmoder kommunen om etablering af separate vandmålere. 1990
En høj mobilmast blev en lang affære Mobilmasten - som er placeret i skellet ved poppeltræerne i den østlige side af Stubbegårdsparken - er 33 meter høj. Det blev dog en lang affære ikke tidsmæssigt men arbejdsmæssigt for formand og bestyrelse, Rudbjerg kommune og TDC inden masten kunne rejses i 2006. Inden det nåede så vidt, havde et medlem anlagt sag med udgangspunkt i, at han ikke kunne lide synet af den og den ville genere udsynet fra hans sommerhus. Sådan begyndte det Allerede i 1998 rettede bestyrelsen første gang henvendelse til TDC og SONOFON. Det var det tidspunkt, hvor mobiltelefoni begyndte at vinde indpas, og flere medlemmer klagede over dårlige forbindelser. I bund og grund var det også en trussel mod foreningens korttelefon (stod ved legepladsen), som hvert år gav underskud. I januar 2005 henvendte TDC sig med et tilbud om opsætning af mobilmast i området.efter forhandling om placering og pris sendte bestyrelsen og senere også kommunen projektet til høring blandt de grundejere, der var nærmest masteplaceringen. På generalforsamlingen var det også et punkt på dagsordenen. Medio april meddeler kommunen at der ingen indsigelser var kommet. Stor var overraskelsen da bestyrelsen midt i maj erfarer, at et medlem har indsendt en klage til Naturklagenævnet. Klagen går på at der ifølge deklarationen - ikke må bygges på arealet samt at masten var grim at se på fra medlemmets sommerhus. Kommunen indsender og indrømmer procedurefejl overfor Naturklagenævnet, som dog ikke får nogen indflydelse. Formanden Det foreslås at foreningen køber Stubbegård m.h.b. på nedrivning. Forkastet. Tid for græsslåning kl. 14-19. 1991 19
tager kontakt til medlemmet for at undersøge muligheden for et forlig. F. eks. ved at flytte placeringen af masten. Dette blev afvist. Allerede sidst i maj afviser Naturklagenævnet administrativt klagen. Stor opbakning til bestyrelsen Midt i juli modtager bestyrelsen en stævning. Inden retsmødet havde bestyrelsen behov for at få afprøvet deres mandat på en ekstraordinær generalforsamling. Den blev et tilløbsstykke. Ud over medlemmet der havde stævnet bestyrelsen deltog 130 personer og bølgerne gik højt, men resultatet blev en kæmpe opbakning til bestyrelsen. Der blev også vedtaget kontingentstigning til evt. imødegåelse af omkostninger, hvis sagen blev tabt. Derudover lagde Fællesforeningen af fritidshusejere et sikkerhedsnet ud ved evt. at betale sagsomkostningerne mod at Stubbegård senere betalte beløbet af i rater. Forsøg på forlig faldt på gulvet På den ekstraordinære generalforsamling luftede medlemmet muligheden for forlig som bestyrelsen tidligere havde tilbudt - ved eventuelt at finde en anden placering. Efterfølgende blev der brugt oceaner af tid og møder på at finde en anden placering. Det viste sig at tilbuddet udelukkende skulle bruges til at trække sagen i langdrag. I januar 2006 holdes et møde på kommunen med deltagelse af borgmester, kommunaldirektør, TDC, foreningens advokat, formanden og kassereren. Her blev man enige om at etablere masten uden at afvente en kommende dom. Forud havde jurister vurderet med baggrund i lignende sager - at sagen lå til at 20 Tilbud på vandmålere 2500 kr. Foreningen meldes ind i Landssammenslutningen. Forlængelse af badebro. 1992
medlemmet ville tabe denne. Forudsætningen for en sådan beslutning var, at TDC ville nedtage den igen omkostningsfrit, hvis sagen blev tabt. Dette accepterede TDC. Pludselig begynder et par andre medlemmer i nærheden af masten at bringe spørgsmålet om strålingsfare ind i sagen. Disse får fremsendt målinger og rapporter. Det stillede de sig tilfredse med. Endelig byggetilladelse samtidig med domfældelse I marts 2006 udsteder kommunen byggetilladelse til TDC. 3 dage efter berammes restmødet til at finde sted den 19. maj 2006. Dommen falder den 16. juni og giver grundejerforeningen medhold. Meget hurtigt anker medlemmet dommen til Landsretten og her gentager medlemmet øvelsen med at trække sagen i langdrag med udsættelse på udsættelse for pludselig i slutningen af september 2006 at hæve sagen. For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at mobilmasten blev indviet i slutningen af august 2006. Efterfølgende er teknikken blevet opgraderet flere gange og fungerer nu til alles også anmelderens tilfredshed. Tror vi nok. Legeplads etableres ved rensningsanlæg. Der overvejes flisning 2 gange om året Ruinen Stubbegård overvejes anmeldt til politiet. 1994 21
Den pragtfulde natur 22 Laden overfor Stubbegård er i forfald. Der etableres stenhøfder ved stranden. Pris 5,6 mio. Erik Erichsen, nr. 207 ny formand. 1994
Her er tid til fordybelse Nedrivning af ruinen Stubbegård. Der planlægges cykelsti på diget. Der oprettes jub. fond på 50 kr. til 25 års jubilæum i 1999. 1995 23
Medlemmerne har ordet! Mange oplevelser gennem årene Af Lone Brandhøj, nr. 61 Vi købte vores sommerhusgrund i 1972 og fik sat hus på i 1975. Fra start af fik vi god kontakt med alle vores naboer efterhånden som grundene blev bebygget. Alle grundene var beplantet med 100 små fyrretræer i ca. 30 cm højde. Vi kunne derfor se rundt på hele udstykningen og se og følge med i hvad der foregik overalt. Vi har afholdt samtlige påskeferier, sommerferier og utallige weekender der siden vi fik sommerhuset. Da min mand Jørgen blev 50 år afholdte vi fødselsdagen i sommerhuset. Da vi begge er ud af store familier og en stor vennekreds blev vi over 50 personer. Vi lejede et stort 8-kantet telt med fast gulv og rigtige lysekroner i loftet. Fik aftalt med en slagter om at grille en pattegris og bestilte et 5 mands jazzorkester. Vi kunne ikke have afholdt festen, hvis ikke vi havde haft gode naboer, der ville hjælpe os. Vi inviterede alle naboerne med til festen og de tog alle hver især gæster med hjem til overnatning. De fleste af de udenbys gæster kom fra Jylland og Sjælland, så de havde brug for overnatning. Det blev en fantastisk fest. Vores yngste søn ville overraske sin far, så han havde købt en stor raket, som han ville affyre på nabogrunden, hvor der ikke var bebygget på daværende tidspunkt. Da det blev mørkt blev vi alle gennet derover. Det skal siges, det var i 24 Ny renovationsordning gennemføres. Badebroen opgives grundet høfderne. - Forslag om minigolf- og petanquebane. Nedstemt. 1996
starten af september med højt klart vejr. Desværre blev raketten en fuser, men der er ingen af gæsterne der glemmer den stjernehimmel, som de fik at se i stedet. De taler stadig om det så mange år efter. Det er en fest vi aldrig glemmer og en af gæsterne var så heldig at finde et stort stykke rav (så stort som en tommelfinger) lige nede på stranden. Vi andre har gået utallige gange og kigget og aldrig fundet noget. Vi har haft så mange gæster i sommerhuset gennem årene, både familie og venner har stået i kø for at komme med herned. Alle elsker roen og den dejlige natur. I de senere år er det mest børn og børnebørn, der elsker at komme her. Vi fandt også vores nære venner her fra starten i 1976, som vi har haft så mange gode dejlige minder og oplevelser sammen med. Råhygge hos Lone og Jørgen. Klage over legepladsen fra beboerne på Stubbe Strandvej. Beachvolleybane etableres på stranden. Familiedag afholdt i juli. 1997 25
Medlemmerne har ordet! Måske er vi bare lidt tættere på stjernerne Af Lise Hansen, nr. 48 Sommeren 2013 skulle jeg have besøg af 5 gode veninder. Vejret er vi jo ikke herre over, så hvad skulle jeg finde på for at sikre en god oplevelse af livet i Stubbegårdsparken... Kunne ikke finde på andet end god mad og vin, og så tage det som det kommer. Godt jeg gjorde det, for de dejlige oplevelser som naturen bringer og det gode naboskab sørgede for resten. Vi spiste en dejlig skovturskurv ved bordet neden for digekronen og efter et par flasker vin, venindesnak og latter, begyndte en helt ukendt mand fra husrækken at gøre klar med en lille brændende træstamme som bål. Han hentede stole til at stille op omkring helt nede i vandkanten og så blev vi 5 piger inviteret til bål og irsk kaffe. Efter mange timer og endnu mere snak, sluttede vi aftenen meget sent, med at ligge på ryggen på rad og række på diget og kigge stjerner, totalt overvældet af de klare stjernebilleder. En fantastisk dag/aften ud af rigtig mange ved Næsby Strand var slut. Det er stadig den tøse-aften vi taler mest om. Stubbegårdsparken er stedet med det mest fantastiske naboskab.- Måske er vi også bare lidt tættere på stjernerne her. 26 Luftledning på vestre stamvej lagt i jorden. Generalforsamling afholdes for 1. gang i april. Ønske om lys ved bump. Nedstemt. 1998