Prissat forprojekt vedr. Birkerød Svømmehal renovering af omklædnings- og baderum. Projektomfang: Beskrivelse, 21.02.2014 Forprojekt, budget, 21.02.2014. Tegninger, 21.02.2014, (29)3.03 Plan Stue, eksisterende forhold. (29)3.13 Plan Stue, Fremtidige forhold. (29)4.11 Principsnit, fremtidige forhold. Projektgruppereferat 01,02 og 03 (13.01.2014, 07.02.2014 og 14.02.2014) Kommissorium: Jfr. aftalen om teknisk rådgivning af 6. januar 2014 samt møder med Birkerød Svømmehal er opgaven med at renovere de nedslidte omklædningsrum i Birkerød Svømmehal, defineret som en opgave, der primært afgrænser sig til en total renovering i selve det areal der udgør herreog dameomklædningen, idet der dog ønskes en mulig makeover af foyer og mellemgang til svømmehallen, hvis dette er økonomisk muligt inden for budgettet. Indretningen i de nuværende omklædningsrum er oprindelige, og der har kun fundet begrænsede ændringer sted samt naturligt vedligehold. Omklædningsrummene fremstår i dag som stærkt nedslidte med fliser og inventar i utidssvarende farver og stand. Specifikationen af opgaven har fundet sted på en række projektgruppemøder med deltagelse fra hovedparten af interessenter i og omkring Birkerød Svømmehal. Side 1 af 6
Forslaget er valgt således at de har været muligt at opfylde flest muligt af de stillede krav og ønsker fra Birkerød Svømmehal, personalet samt hallens daglige brugere. Projektforslaget fremlægges for borgere og brugere på borger- og brugermødet den 12. marts 2014. Der er i det tilknyttede budget indregnet håndværkerudgifter for 3.096.600,00 kr. ekskl. moms samt 397.000,00 kr. ekskl. moms, der forventes at dække de uforudseelige udgifter der med sikkerhed opstår, når de oprindelige omklædningsrum nedrives og ombygges. Forslaget er udarbejdet af med arkitekt Martin Skafte- Holm som underrådgiver. Beskrivelse af forslag: - Indretning Forslaget omfatter en total renovering og ombygning af de 2 omklædningsrum og badeområderne. Omklædningsrummene indrettes principielt ens for kvinder og mænd, idet enkelte løsninger ved toiletterne adskiller sig fra etage til etage. Der indrettes 2 indgange til omklædningsområdet således at klubberne har adgang fra døren ved trappen bygningens østende og offentlige brugere har adgang fra døren i bygningens vestende. Du nuværende adgangsdøre til omklædningsrummet renoveres til tidssvarende standard og der indrettes et forrum. I omklædningsområdet indrettes lokalet med en central midtergang omkranset af bænke og aflægningsrack, hvortil man har adgang til med fodtøj. Når fodtøjet er taget af svinger man benene over bænken, og befinder sig hermed i området med rene arealer. Der indrettes med nye skabe langs facaden mod nord (skrå top) og langs den centrale væg, der adskiller omklædningsområdet fra badeområdet. Indeholdt i nærværende projekt 180 stk. Skabe indrettes med møntindkast 20 kr. mønter og armbånd med nøgle. Mellem skabene langs facaden indrettes der aflægningsplads på bænke mellem de nye skabe. Der indrettes et separat og afgrænset område for badende med småbørn ligesom der indrettes pusleplads med håndvask centralt i omklædningsområdet. Skabsplads og omklædning skal fordeles ligeligt mellem hallens faste brugere og de offentlige besøgende. Der indrettes rengøringsrum med udslagsvask til brug for rengøringsmaskine og slanger. Omklædningsområdet indrettes med hårtørrer samt div. inventar for affald osv. Gennemgangen til badeområderne bibeholdes. Side 2 af 6
Baderummene indrettes med 12 nye brusere fordelt med 9 stk. i fælles bruserum, 2 stk. i børnebadeområde samt 1 stk. ved sauna. Brusere i børneområde udføres med mulighed for selvvalgt vandtemperatur mens de øvrige brusere udføres med forblandet varmt vand. Der indrettes såkaldt skelletbruser ved sauna. Sauna reduceres i størrelse men nyindrettes til et mere effektivt brug og indbygges i nye materialer og installationer som en helt ny sauna. Toiletrum renoveres med nye væghængte toiletter og pissoir (for kvindernes vedkommende yderligere 1 toilet) med håndvaske i det fælles badeområde. Badeområdet indrettes med håndklædehylder og div. inventar for sæbe, håndklæder og affald. Udgangsdøre til mellemgang renoveres til tidssvarende standard. Der medtages ikke arbejder uden for ombygningsområdet i budgettet. - Teknisk beskrivelse: Al nødvendig nedrivning indeholdes vedr. inventar, fliser, el, gulvafløb, faldstammer sanitet og eksist. vandinstallation. Der medtages opskæring i gulve for nye afløb. Der udføres nye flisebelægninger på vægge (badeområder), sokler og klinkegulve med egnede skridsikre materialer. Farver og flisevalg tilpasses det aggressive miljø og vælges i samråd med arkitekt og bygherre. Alle vådrum og vådområder udføres med godkendt vådrumsmembran. Der opbygges nødvendigt fald i afretningslag og udføres nye gulvafløb i såvel omklædningsområde som badeområde og der udføres nye sokler for opbyggede skabe hvor dette er nødvendigt. Område beregnet for uren trafik udføres med laveste indbygningskote for at lette rengøring og gulvvask mm. Der udføres nye skillevægge i badeområde og ved ny sauna. Der udføres mindre reparationer i den eksisterende betonkonstruktion i nødvendigt omfang. Der indrettes nye sauna med glasdør i begge badeområder. Inventar i badeområde udskiftes til inventar i egnet materiale for reduktion i driftsudgifterne og der indrettes nye skabe, bænke samt skillevægge i fugtbestandigt materialer. Der udføres bænke og nye døre ved toiletter i egnet materiale og adgangsdøre til omklædningsrummene fra foyer og fra trappe samt udgangsdøre til mellemgang, udskiftes eller renoveres med højtrykslaminatplader. Skabe udføres i højtrykslaminat egnet til brug i fugtigt miljø, og udføres med møntindkast og nøglelås med armbånd. Der udføres ikke sammenhæng mellem adgangskontrolsystem og Side 3 af 6
låse på omklædningsskabe. Skabe udføres i standardfarver efter aftale med arkitekt og bygherre. Alle malede overflader (vægge, overvægge og lofter) udføres i ny tidssvarende standard med farver efter aftale med arkitekt og bygherre. Der udføres nye gulvafløb i omklædningsområder og rengøringsrum. Faldstammer udskiftes og tagnedløb isoleres. Der udføres nye afløb fra badeområder, vaske og pusleborde og afløb fra øvrigt sanitet. Alle vandinstallationer inden for ombygningsområdet udskiftes og der udføres nye hovedledninger for koldt, varmt og blandet vand fra varmecentral samt fordeling til toiletter og bruseområder. Brusere udføres med skjult CMA finger touch system for bruser installation og magnet ventiler. Bruserblandingsbatterier i badeområde for børn udføres med keramiske termostatiske blandingsbatterier med skoldningssikring. Alle øvrige brusere forsynes med færdigblandet varmt vand fra cirkulationen, der føres tilbage til central varmtvandsbeholder (som eksist.). Brugsvand i rengøringsrum og ved spulehaner udføres med blandingsbatteri med særlig nøgle for at reducere misbrug og vandspild. Eksisterende ventilationsanlæg og princip for ventilationen bibeholdes. Der udføres ombygning og tilpasning af det eksisterende ventilationssystem med opblanding og forvarmet indblæsningsluft (opvarmning) i eksisterende kanaler. Der udføres nye indblæsningsarmaturer og kanaler for indblæsning bag skabe samt udsugningsarmaturer i badeområder. Der foretages fornyet indregulering for at tilsikre korrekt og effektiv lufthastighed. Der foretages fornyet elinstallation idet installationen skal lovliggøres (jord og HPFI). Der udføres ny energirigtig og driftseffektiv belysning i omklædningsområde og badeområde, og samtlige elinstallationer udskiftes i ombygningsområdet. Der udføres ny installation for og ovn i sauna samt belysning. Der udføres en egnet industriel hårtørrer i hvert omklædningsrum samt ekstra stik for anvendelse af medbragte hårtørrere mm. Der medtages en omkostning for etablering af byggeplads inden for budgettet. Inventar og garniture til affald, håndklæder, håndklædekroge osv. indeholdes i projektet. Der medtages ikke arbejder (ud over føringsveje og EL føringer) uden for ombygningsområdet i budgettet. Side 4 af 6
- Alternative priser: Der medtages en omkostning på elektronisk låsesystem og dertil egnet adgangskontrolanlæg. Der medtages en omkostning på glasadskillelse mellem foyer og mellemgang til svømmehal for at forbedre temperaturforholdene i mellemgang og bedre klimaet i området. Alternative priser medtages uden for budget. Tidsplan: Jfr. rådgiveraftale af 6. januar 2014. Prissat projektforslag 08.01.2014 19.02.2014 Udbud 20.02.2014 28.03.2014 Tilbud fra entreprenør 17.04.2014 Udførelse 05.05.2014 Ultimo. 2014 Aflevering 28.11.2014 1 års gennemgang 28.11.2015 5 års gennemgang 28.11.2019 Forbehold: Der er ikke indeholdt udgifter til egentlig myndighedsbehandling, idet det forudsættes at der ikke skal indhentes egentlig byggetilladelse, og at renoveringen af omklædningsrummet kan ske som en ombygningssag. Der er ikke indehold udgifter til miljøundersøgelser vedr. asbest, PCB, bly og evt. skimmel. Undersøgelserne skal udføres af bygherren forud for den afsluttende projektering og udbud, og ombygningsområderne forudsættes i dette projekt ikke at væres belastet med forurening af denne type. Der bør udføres en forklassificering i ombygningsområderne og JGJ Rådgivende Ingeniørfirma ApS initierer gerne en forudgående undersøgelse for bygherrens regning. Der er medtaget et beløb til ombygning i eksisterende elinstallation, men ombygningen af elinstallationen forudsætter at hovedtavlen kan ombygges og efterfølgende anvendes lovligt til fornyet anvendelse. Eksisterende varmtvandsbeholder forudsættes og forventes at kunne genbruges og at kapaciteten er tilstrækkelig til at forsyne det nye antal brusere. Der er ikke indeholdt dagslysstyring af belysningen i omklædning- og baderum, idet de oprindelige føringsveje ikke kan forventes af kunne anvendes/forsyne denne form for styring. Der er ikke indeholdt elektronisk adgangskontrolanlæg med magnetarmbånd og opkobling til adgangskontrolanlæg. Skabe med 20-kroners låse vil ikke uden konstruktive modifikationer kunne ændres til et mere moderne anlæg. Specifikke kriterier for den oprindelige budgettering, der ligger til grund for bevillingen er rådgiver ubekendt og det vides ikke om den oprindelige bevilling indeholdt f.eks. udgifter til skabe og inventar. Side 5 af 6
Forslaget rummer en budgetoverskridelse på ca. 180.000 kr. ekskl. moms, idet der er medtaget et ganske forøget omfang af skabe og inventar, som det er uvist om har været indeholdt i den oprindelige bevilling. Der kan reduceres i den medtagne mængde for hermed at bringe budgettet i bedre balance. Virum/21.02.2014 Side 6 af 6