Kulturens genrer med eksempler fra Region Syddanmark

www.aos.dk/kulturboblerne Hvad er KulturBoblerne? I KulturBoblerne møder 4.-6. klasse seks forskellige værker under områderne litteratur og historie, design og kunsthåndværk, arkitektur, billedkunst, scenekunst og opdagelse. Eleverne skal læse Den lille Havfrue af H.C. Andersen, blive kloge på LEGO klodsen, gå på opdagelse i Koldinghus, sanse Fritz Sybergs Aftenleg i Svanninge Bakker, drømme sig væk i Carl Nielsens musik og lære Oehlenschlägers Aladdin at kende. Til sidst skal de opleve universet Danfoss Universe. Gennemgående for arbejdet med KulturBoblerne er samspillet mellem oplevelsen og det skabende arbejde. Eleverne skriver hele tiden tekster selv. Der er god grund til både at arbejde med kulturen i klassen og komme ud og deltage i regionens mange kulturtilbud for børn. Kulturens genrer med eksempler fra Region Syddanmark Inspiration, oplevelser og udtryk for elever i 4.-6. klasse. Hvad kan man lære af KulturBoblerne? Til lærere og forældre Det kan være svært at blive grebet af et ældgammelt maleri eller et eventyr fra tidernes morgen, når man går i 4.-6. klasse. Hvad skal man overhovedet med en kulturkanon, når man er 10-12 år gammel? Man skal opleve, sanse, forstå og stille spørgsmål til kunstens mysterier. Man skal læse om de flotte værker, de store kunstnere og historien, der ligger bag. Alt sammen ved at bruge viden og fantasi. Desuden skal man selv skrive og udfolde sig skabende i forskellige genrer. Kernebegreberne bag hæftet er oplevelse, erfaring, forståelse, udtryk og udfoldelse. Undren, sanseoplevelser og fantasi sættes i gang som optakt til nye erfaringer med kulturen. Tekster, billeder og opgaver pirrer forståelsen af de udvalgte værker og kulturpersonligheder. Endelig skal eleverne selv udtrykke sig og anvende deres erfaringer og viden. De skal skrive eventyr, gyserhistorier, skabe reklamefoldere, lave en stor collage, skrive digte, skabe skulpturer og opføre dialoger for på den måde at øve forskellige mere eller mindre kendte fiktive og ikke-fiktive genrer. Undervejs gennem hæftet kan de syv tilknyttede kortfilm på aos.dk/kulturboblerne inddrages, og lærere og elever skal lokkes ud af klasseværelset af sted på jagt efter kulturen i Region Syddanmark! Efteråret 2010 Af forfatter Lone Billeskov Jansen

Indholdsfortegnelse Litteratur og historie 4 I litteratur- og historiegenren skal vi dykke ned i skønlitteraturen og den syddanske historie. Nærmere betegnet tager vi udgangspunkt i digteren H.C. Andersen. H.C. Andersen er en berømt eventyrdigter, og I skal også forsøge at skrive et eventyr, ligesom H.C. Andersen gjorde det. Design og kunsthåndværk 6 Design- og kunsthåndværkgenren rummer alt det, som på den ene eller anden måde er designet. Her i hæftet skal vi kigge nærmere på den meget kendte lille klods, nemlig LEGO klodsen. I skal på en fantasirejse med LEGO klodsen. Arkitektur 8 Arkitektur handler om at forme huse, byer, møbler og landskaber. Vi skal træde ind i en bygning, nemlig i kongeslottet i Kolding, der hedder Koldinghus. Koldinghus husede blandt andet en fangekælder for mange, mange år siden. I skal skrive en gyserhistorie, der handler om det, der kunne være sket i Koldinghus i gamle dage. Billedkunst 12 Billedkunst kan fx være malerier, collager eller fotografier. Vi skal kigge på et maleri fra Faaborg af maleren Fritz Syberg, og I skal skrive et digt om det flotte, sjove eller spændende, som I kan se på maleriet. KulturBobler og kulturkanon KulturBoblerne handler om kulturen i Syddanmark. I dette hæfte skal I arbejde med de seks forskellige områder: Litteratur og historie, design og kunsthåndværk, arkitektur, billedkunst, scenekunst og opdagelse. Inden for hvert område skal I opleve et særligt værk og selv skabe jeres egne tekster. I skal bl.a. besøge et kongeslot, bygge en LEGO skulptur, møde et ældgammelt eventyr og skrive en uhyggelig gyser. KulturBoblerne er en kulturkanon. Det betyder, at de værker, som I skal arbejde med, er valgt ud blandt mange andre værker, fordi de i særlig grad fortæller om kulturen i Region Syddanmark. Man kan kalde dem klassikere eller værker, der kendes af mange og giver os noget, vi kan bruge i livet. Det kan være svært at vælge ud, for der er meget kultur, der er spændende. Undervejs skulle I gerne blive klogere på, hvad kunst og kultur er for noget. Og på hjemmesiden aos.dk/kulturboblerne kan I se en film, der passer til hver genre. I kan allerede nu gå ind og se introfilmen, der handler om, hvad kultur er for noget. Rigtig god fornøjelse med Scenekunst 14 Scenekunst er alt det, der kan opleves på en scene. Det kan fx være skuespil, musik, opera, ballet eller film. Den berømte fynske komponist Carl Nielsen skrev meget musik, blandt andet til skuespillet Aladdin, som er det stykke, vi skal kigge lidt nærmere på. Opdagelse 16 Kultur er ikke kun kunst. Det er også alt det, der sker mellem os mennesker. Det er dét, vi lærer, og dét, vi oplever. Under opdagelsesgenren skal I lave en reklamefolder for den naturvidenskabelige videnspark Danfoss Universe. Opsamling 19 Når I har været igennem alle genrerne, skal I tænke tilbage på, hvad I har lært i kapitlerne. Her til sidst skal I snakke sammen om, hvad I synes kultur, kunst og kulturkanon er for noget.

Litteratur og historie Den lille Havfrue Det første, I skal arbejde med, er genren litteratur og historie. I skal se på skønlitteratur, som er fortællinger, der er opdigtede. Man kalder det også fiktion. I skal læse et eventyr og arbejde med eventyrgenren. Kan I huske, hvad et eventyr er? Ved I, hvornår eventyrerne er skrevet? Man skal langt tilbage i historien. Men selvom nogle eventyr er mere end 200 år gamle, læser vi dem stadig. Det er fordi, vi kan lide dem, og fordi de bliver ved med at fortælle os noget. Mange af de problemer, eventyrerne handler om, kender vi også fra vores liv i dag. Eventyrerne er en del af vores kultur, og H.C. Andersen er kendt i hele verden for sine eventyr. I skal arbejde med Den lille Havfrue. 1. Læs selv eventyret om Den lille Havfrue, eller få det læst højt af jeres lærer. 2. Hvad kan I godt lide ved eventyret? Hvad kan I ikke lide ved eventyret? 3. Snak om, hvad der gør Den lille Havfrue til et eventyr. Er der typiske eventyrtræk i fortællingen? 4. Som I kan se, er det H.C. Andersen, der har skrevet Den lille Havfrue. Kender I andre eventyr af ham? Er der noget ved Den lille Havfrue, der minder jer om andre eventyr? Eller andre historier, I kender? 5. Dan fem grupper og tegn (med tydelige farver og stor streg på hvidt karton) De seks havprinsesser Havkongens slot Havheksen Den lille havfrue og prinsen Prinsens bryllup 6. Klip nu jeres figurer ud og lav i fællesskab én stor collage med overskriften Den lille Havfrue på væggen i klassen. Besøg Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense. Gå ind på www.fyrtoejet.com og få en forsmag på et besøg. Besøg H.C. Andersens hus. Gå ind på www. museum.odense.dk/ museer/hc-andersens-hus I filmen om H.C. Andersen på aos.dk/ kulturboblerne kan I se meget mere om den gamle digter. Fakta om kunstneren og om værket H.C. Andersen er den største digter, vi har i Danmark. Børn i alle lande er vilde med at få oplæst eventyr som Den grimme Ælling, Prinsessen på Ærten og Den lille Havfrue. Hvis I husker tilbage, har I måske også fået læst H.C. Andersen op? H.C. Andersen er en del af den danske kulturskat. Ham kan vi godt være stolte af. Hvem var H.C. Andersen? Hans Christian Andersen voksede op i Odense på Fyn for 200 år siden. Han levede fra 1805-1875. Hans far var skomager, og hans mor var vaskekone, og de boede i et lillebitte hus midt inde i byen. Hans Christian var enebarn, og familien Andersen var en fattig familie. Der var ikke råd til legetøj, men Hans Christians far havde nogle interessante bøger i reolen, som åbnede Hans Christians øjne for en ny og spændende verden. Desuden var drengen tiltrukket af teatret i byen. Hans Christian var en ambitiøs dreng med mange drømme om fremtiden. Han ville frem i livet. Selvom han ikke kom fra en velstående familie, rejste han efter sin konfirmation som 14-årig alene Gå på biblioteket og find eventyret om Den lille Havfrue. I kan finde den originale af H.C. Andersen, men biblioteket har også eventyret i mere letlæselige versioner. I kan læse mere om H.C. Andersen på www.hcandersen-homepage.dk Akvarellen er malet af Oskar Klever, 1964. til København for at prøve lykken. Han ville gerne have været skuespiller, danser eller sanger, men det var han ikke dygtig nok til. Alligevel havde man på Det Kongelige Teater set, at han var en kvik dreng og sørgede for, at han kom i gymnasiet med kongelig understøttelse. Efter nogle hårde år i gymnasiet (1822-28) blev Hans Christian student som 23-årig. Ganske kort tid derefter blev hans første digte trykt og snart kom også hans første bog. Læs mere om H.C. Andersen, hans værker og hans liv på www.hcandersen-homepage.dk og på www.museum.odense.dk/ museer/hc-andersens-hus Den lille Havfrue Den lille Havfrue blev første gang udgivet i 1837 som en del af Eventyr fortalte for Børn. I eventyrsamlingen står også bl.a. eventyrerne Prinsessen på Ærten, Lille Klaus og Store Klaus og Den lille Idas blomster. Måske kender I dem? Der er mange børn, der ikke kan lide slutningen i Den lille Havfrue, og nogen vil måske mene, at det slet ikke er en slutning for børn. Men H.C. Andersen skrev Den lille Havfrue til børn, så han må have tænkt, at de godt kunne tåle at høre den. Når I har læst eller hørt eventyret, kan I selv snakke om, hvad I synes om den måde, det slutter på. EVENTYRTRÆK det gode og det onde udenfor tiden tredje gang er lykkens gang åbning-midte-slutning Der var engang prøver modstandere eventyrligt univers konflikt helt De levede lykkeligt til deres dages ende... hjælpere modsætninger magiske væsener morale 4 5 Foto og illustrationer: Copyright H.C. Andersens Hus/Odense Bys Museer. FAKTA Kunsteventyr og folkeeventyr Det er typisk for kunsteventyret, at det er en fortælling, der er skrevet af en forfatter, og at man kender det år, eventyret er skrevet. Det er også typisk for kunsteventyret, at de traditionelle regler for eventyr brydes, og at sproget er meget flot. H.C. Andersen skrev kunsteventyr. Folkeeventyret er en anden form for eventyr. Det har i høj grad de typiske eventyrtræk, men modsat kunsteventyret er det ikke skrevet ned af en forfatter. Det er mundtlige fortællinger, som er blevet fortalt af omrejsende historiefortællere, hvor de gik fra mund til mund. Ingen ved med sikkerhed hvem, der har fundet på folkeeventyrene. Eventyrerne er blevet skrevet ned for ca. 200 år siden, men kan være endnu ældre.

Design og kunsthåndværk LEGO klodsen Nu er vi kommet til design og kunsthåndværk. Når noget er designet, betyder det, at der er tænkt på, hvordan det ser ud, hvordan det føles, og hvordan det fornemmes. Kigger man sig omkring, er der rigtig meget, der er lavet med tanke på, hvordan det ser ud. Kniven og gaflen, vi spiser med, vandhanen på badeværelset, den cykel, vi kører af sted på, og meget mere har ofte en bestemt form. Både inde i vores hjem og uden for omgiver vi os af en masse, som på den ene eller anden måde er designet. Kunsthåndværk er håndværk, brugsting og redskaber, der er skabt med ekstra tanke på udseendet. Kunsthåndværk kan sige noget om den tid, det er lavet i. Der findes mange historiske kunsthåndværk, som kan give os en idé om, hvordan man tænkte på tingenes former før i tiden. Vi kan fx opleve vikingeskibe, køkkenredskaber fra jernalderen og mønter fra tidligere tider. Fælles for al design og kunsthåndværk er, at det på den ene eller anden måde viser tilbage på den kultur og tid, værket er opstået i. I skal nu kigge nærmere på en kendt klods, nemlig LEGO klodsen. Copyright 2007 Louis Poulsen Lighting A/S Til de første opgaver skal I bruge så mange LEGO klodser, at I alle sammen kan få et par LEGO klodser i hånden. I den sidste opgave får I brug for endnu flere klodser, så det er en god idé, at alle medbringer LEGO klodser til dansktimerne de næste dage. 1. Mærk klodsen: Tag en LEGO klods i hånden og kig godt på den. Hvordan føles den? Hvordan ser den ud? Hvad er rart ved den? Hvad er ikke rart ved den? Minder den dig om noget? Brug alle dine sanser og skriv så mange stikord ned om LEGO klodsen, som du kan komme i tanke om. 2. Fantasirejse: Luk øjnene og brug fantasien. Forestil dig, at LEGO klodsen er levende, kan tænke, snakke og bevæge sig. Lad LEGO klodsen foretage en rejse. Hvor rejser den hen? Hvem møder den? Hvad sker der? Tag igen stikord. Find mere information om Lego og Legos univers på www.lego.dk På Trapholt i Kolding kan du finde mange flere designede værker og kunsthåndværk. Gå ind på www. trapholt.dk 3. Skriv eventyret om klodsen: I skal nu skrive et eventyr om LEGO klodsens rejse. I skal bruge de typiske eventyrtræk, som I læste om i sidste afsnit (se side 5) og de stikord, I lige har skrevet ned om klodsens rejse. På aos.dk/kulturboblerne kan I se filmen om design- og kunsthåndværk og lære mere om, hvad design er for noget. Copyright Royal Copenhagen A/S Foto: Marc Eggimann I skriver tingseventyr I et tingseventyr er det en ting, der har hovedrollen. Det kan fx være et stykke legetøj, det handler om. Legetøjet bliver levende og verden opleves fra legetøjets synsvinkel. Den lille Havfrue er ikke et tingseventyr, men måske kender I tingseventyret Hyrdinden og Skorstensfejeren eller Toppen og Bolden? Tingseventyret er som genre opfundet af H.C. Andersen. Han fandt inspiration i tidligere dyrefabler og andre eventyr. 4. Skab en skulptur: I denne opgave skal I bruge en masse LEGO klodser. Gå sammen i grupper på 4-5 og lav i fællesskab en skulptur af klodserne. Tal sammen om jeres tanker og ideer, før I går i gang med at bygge. Hvad skal skulpturen forestille? Hvordan bliver en LEGO klods til? LEGO klodser er lavet af plast. Når plasten skal støbes til klodser, opvarmer man den til 232º, så den får en konsistens, der minder om en brøddej. Herefter presses plasten i støbeforme og trykkes sammen med et meget hårdt tryk. Det tager syv sekunder at afkøle og udstøde de nye klodser. Copyright 2007 Louis Poulsen Lighting A/S Hvorfor hedder det LEGO? Ole Kirk Christiansen, som startede produktionen af LEGO klodsen, fandt på navnet ved at sætte forbogstaverne fra LEG og GODT sammen til LEGO. På latin betyder lego jeg sammensætter. Klodsen fra Billund Er der nogen af jer, der ikke kender LEGO klodsen? Ved I, hvor udbredt og populær den er blandt børn i hele verden? LEGO klodsen er en rigtig klassiker, når det handler om børnekultur. Rigtig, rigtig mange børn over hele kloden er vilde med at lege med den lille farvede klods med de sjove former og masser af muligheder. 2010 The LEGO Group LEGO klodsen er 52 år gammel. Grundlæggeren af LEGO hedder Ole Kirk Christiansen. Det var ham, der fik ideen til, hvordan LEGO klodsen skulle formes. Han var tømrermester og begyndte i 1932 at lave trælegetøj. Siden dengang er virksomheden gået i arv fra far til søn, og nu er det grundlæggerens barnebarn, Keld Kirk Christiansen, der ejer LEGO. I dag er LEGO meget andet end LEGO klodsen. Koncernen laver mange forskellige slags klodser og har gennem tiderne udvidet legeuniverset med bl.a. køretøjer, maskiner og figurer. Men det hele startede oprindeligt med den lille, enkle, klassiske klods. 6 Find mere information om LEGO og LEGOs univers på www.lego.dk Børnekultur LEGO klodsen er en del af børnekulturen i Danmark og findes også i den nationale kulturkanon under genren børnekultur. Den er et stykke legetøj, som har været med til at skabe danske børns legevaner. LEGO klodsen har haft stor indflydelse på dansk børneliv og barndom. Når man leger med LEGO, er man kreativ, og man bruger sin fantasi. Man kombinerer, skiller ad og bygger nyt. Prøv selv at huske, hvordan det er at bygge med LEGO. Hvad kommer I til at tænke på? Kender I andet legetøj, som er lige så brugt og klassisk som LEGO klodsen? LE GO 7 2010 The LEGO Group

Arkitektur Koldinghus I dette afsnit skal I arbejde med arkitektur. Arkitektur handler om at forme huse, byer, møbler og landskaber. En arkitekt bygger, planlægger og indretter huse, byer, parker og haver. Vi bevæger os hele tiden rundt i arkitektens værker, når vi besøger bygninger, går rundt i bestemte kvarterer i byen, eller når vi sidder og spiser en is i en park. Måske kender I også arkitekttegnede møbler? Når man besøger gamle borge, slotte og herregårde, kan man se, hvordan arkitekturen var før i tiden. Her kan det være interessant at undersøge, hvorfor bygningerne oprindeligt er blevet til, og hvad de skulle bruges til dengang. Ofte bruges de til noget helt andet i dag. Den bygning, som I skal arbejde med nu, er Koldinghus. Det er en borg på toppen af en stor bakke midt i Kolding. Kender I den? Har I været der? Hvorfor blev Koldinghus bygget? Da kong Abel blev valgt til konge i 1250, var det vigtigt for ham at have sin ældste søn Valdemar ved sin side. Valdemar var nemlig ikke hjemme i Danmark, men gik i skole i Paris. Der blev derfor sendt bud ned til ham med besked om, at han skulle komme hjem. Valdemar begyndte nu den lange rejse tilbage til Danmark. Det skulle han aldrig have gjort. Da han nåede til Køln nede i Tyskland, blev han taget til fange af ærkebiskoppen. Dengang kunne selv en ærkebiskop, der havde en meget høj stilling i den katolske kirke godt finde på den slags. Ærkebiskoppen sendte et brev til kong Abel om, at Valdemar var hos ham, og hvis han ikke fik en masse penge, ville Valdemar ikke få lov til at rejse hjem. Abel ville selvfølgelig gerne have sin søn hjem, så han gik i gang med at samle penge sammen, men inden han havde skaffet dem, blev han slået ihjel i en krig i 1252. Egentlig burde Valdemar så være valgt som danskernes nye konge. Han var jo kongens ældste søn. Da danskerne ikke kunne få en konge, der var taget til fange i Tyskland, blev Danmarks nye konge Abels lillebror, Christoffer, som var Valdemars onkel. Valdemar blev først sluppet fri et år senere, da hans mor og hendes familie havde betalt løsepengene. Kampen om kongemagten Så begyndte balladen. Nu var Christoffer konge, men Valdemar syntes, at han var blevet snydt. Som kong Abels ældste søn havde det været naturligt, at han var blevet konge. Valdemar kunne jo ikke selv gøre for, at han var blevet taget til fange i Tyskland. Christoffer var ligeglad med, hvad Valdemar mente, og han måtte derfor nøjes med at være hertug i Slesvig, ligesom hans far havde været det, før han var blevet konge. Det er her, Kolding kommer ind i billedet. Hertugdømmet Slesvig var nemlig den del af Danmark, der lå mellem Kolding Å og den del af Tyskland, der hedder Holsten. Man kan godt forstå, at hertug Valdemar blev skuffet. Han havde regnet med, at han skulle være konge i hele Danmark, og så fik han kun lov til at regere over Slesvig, og her hørte han under den danske konge. Det blev han og hans familie selvfølgelig sure over. De blev så sure, at det flere gange kom til krig mellem hertugen af Slesvig og den danske konge. For at beskytte den danske grænse mod hertugen af Slesvig blev der i 1268 bygget en borg: Koldinghus. Borgen blev lagt på toppen af den store bakke, der ligger midt i Kolding. Teksten er inspireret af www.koldinghus.dk. Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle: www.museum-sonderjylland.dk www.genforeningsmuseet.dk www.dedanskelandsoldater.dk Læs mere om Koldinghus på næste side Stormen på Dybbøl, Erik Henningsen, 1914. Affotografering taget på foranledning af Historiecenter Dybbøl Banke. Billedet hænger på Christiansborg Slot. Hvad er Koldinghus? Koldinghus er en mere end 700 år gammel borg, der ligger højt og flot midt i Kolding. I starten var Koldinghus en grænseborg, der skulle forsvare Danmarks riges grænse mod syd. Omgivet af voldgrave har Koldinghus udgjort en stærk fæstning ved Danmarks sydgrænse. Koldinghus var et forsvarsanlæg, da det blev bygget, men i 1500-tallet blev forsvarsværkerne nedlagt, og senere blev Koldinghus udelukkende et kongeslot. Koldinghus, som vi kender det i dag, er en blanding af den gamle ruin, der var tilbage efter branden i 1808, og et helt nyt byggeri. Fra 1975-1990 restaurerede arkitekterne Inger og Johannes Exner Koldinghus, og det store museum stod først færdig midt i 1990 erne. Når man går rundt i den gamle borg, kan man på én gang opleve den gamle nedbrændte ruin, de gamle, flotte riddersale, kæmpetårnet, den smukke kirkesal og de helt nye rum. Grænsekrigene Grænsen mellem Danmark og Tyskland er rykket frem og tilbage gennem årene efter krige og fredsaftaler. Grænsen har gået dybt nede i Tyskland ved Ejderen, men også helt oppe ved Kolding. Derfor kan man se mange fæstninger og forsvarsværker rundt om i Syd- og Sønderjylland og i Nordtyskland. De mest kendte er Dannevirke ved Slesvig, 8 9 Dybbøl Banke ved Sønderborg og voldene i Fredericia, hvor mange blodige slag er udkæmpet. Under de slesvigske krige midt i 1800-tallet bar de danske landsoldater en uniform i rød og blå med et hvidt kryds over brystet.

Arkitektur Koldinghus 1. I skal nu forestille jer fangekælderen på det meget gamle kongeslot. Skriv stikord (gerne tillægsord) ned: Hvordan ser der ud? Hvordan lugter der? Er der koldt eller varmt? Hvad kan man høre i fangekælderen? Hvordan er det mon at sidde der og være taget til fange? Hvilke tanker får man? Slottet var sommerhus for kongen (ca. 1587). Kongerne på Koldinghus Christian den 3., Fra borg til slot I 1536 blev Christian den 3. (1536-59) konge i Danmark og sammen med sin dronning, Dorothea, ændrede han Koldinghus fuldstændigt. Alle de gamle forsvarsindretninger blev fjernet, og borgen blev bygget om til et slot et sommerhus for kongen og hans familie i den vestlige del af Danmark. Voldgraven om Koldinghus blev kastet til og slottets sydfløj blev opført i stedet. På det ældste billede af Koldinghus fra 1587 kan man se, at Christian den 3. og Dorothea desuden byggede fine trappetårne med spir. Stilen, som blev brugt, hedder renæssancestil. For at skjule fortidens forskellige byggerier blev slottets mure pudsede og hvidkalkede. Tagene blev lagt med grøn skifer. I sydvest-hjørnet af Koldinghus indrettede parret det første protestantiske fyrstekapel i Danmark. Nytårsnat 1559 døde Christian den 3. på Koldinghus, og slottet blev enkebolig for dronning Dorothea i 12 år. Christian den 4., Storhed og pragt Som dreng og ung mand - fra 1583 til 1593 - opholdt Christian den 4. sig i lange perioder på Koldinghus. Her boede han med sin skolemester, der skulle undervise prinsen i almindelig skolelærdom, og her modtog han undervisning i sværdkamp, lansekamp fra hesteryg og andre ridderlige discipliner, som en kommende konge skulle mestre. Da han i 1596 var blevet kronet, foretog han som sit første større byggeri en ombygning af Koldinghus. Slottet skulle ikke blot være en rar kongebolig, det skulle samtidig være flot og vise landets pragt. Christian den 4. byggede en helt ny kirke, som var meget større end den gamle. Han indrettede en ny, stor riddersal og over kirken og riddersalen rejste han kæmpetårnet. Desuden fornyede han alle trappetårnene på slottet. Også staldgården stammer fra Christian den 4. s tid. Kæmpetårnet, som Christian den 4. byggede i 1596. Foto: Friis Fotografi 2. I skal nu skrive en gyserhistorie med udgangspunkt i fangekælderen. Brug fantasien: Hvem har siddet i fangekælderen? Hvad har personen gjort? Hvad er der sket? Hvad sker der nu? Brug dine stikord og teksten herunder, som fortæller om genren gys Besøg Koldinghus. Tæl trapper i kæmpetårnet og oplev riddersalen, hvor Frederik den 4. faldt for Anna Sophie til det kongelige maskebal. Gå ind på www.koldinghus.dk I kan se Koldinghus, som det ser ud i dag, i filmen om arkitektur på aos.dk/kulturboblerne Koldinghus brændte i 1808 Natten mellem den 29. og 30. marts 1808 udbrød den brand, der på to dage lagde slottet øde. Hvorfor brændte Koldinghus? Find svaret på www.koldinghus.dk Frederik den 4., Maskebal på slottet I 1711 flyttede Frederik den 4. i nogle måneder ind på Koldinghus. Der var udbrudt en voldsom pest i København, og alle, der kunne, flygtede fra hovedstaden. Til et stort maskebal i riddersalen på Koldinghus traf kongen den purunge og smukke Anna Sophie Reventlow og forelskede sig i hende. Året efter bortførte han hende og lod sig vie til hende til venstre hånd. Efter dronningens død i 1721 blev Frederik den 4. og Anna Sophie viet endnu en gang, nu til højre hånd, og så blev Anna Sophie endelig dronning af Danmark. Fra 1720 blev Koldinghus igen bygget om. Frederik den 4. ville bringe Koldinghus i takt med tidens krav til arkitekturen om orden og enkelhed. Størstedelen af Christian den 3. og Dronning Dorotheas renæssancegavle og -kviste blev fjernet, og slottet fik nye vinduer anbragt i vandrette linjer. Denne byggestil kaldes barok. Gysergenren Kender I den fornemmelse, når man læser en rigtig god gyser, at frygten breder sig i kroppen, og de små hår rejser sig? Det er ordene, beskrivelserne og det uhyggelige univers, der gør, at vi gyser. Når det hovedløse genfærd halvvejs træder frem i den mørke og tågede nat, eller det makabre og blodtørstige uhyre lystent æder sit offer, gyser vi. Når man selv skal skrive en gyser, handler det om at beskrive steder og situationer så godt, at den, der skal læse gyseren, kommer til at gyse. Derfor er det vigtigt at vælge ord, der tydeligt beskriver, det man vil sige, og at bruge godt med tillægsord. Det er desuden en fordel at vælge en jegfortæller, som fortæller om sin egen tøven i forhold til det overnaturlige og uhyggelige, der sker i en gyser. Brug udtryk som: Det var mærkeligt fordi, det var som om, måske, men det kunne vel ikke passe. På den måde lokkes læseren lige så stille med ind i 10 11 det overnaturlige univers. Det er en dårlig idé at starte med at beskrive monsteret, gengangeren eller heksen. Der skal ske en langsom optrapning af det overnaturlige. Det uhyggelige I gyseren kan man prøve kræfter med det uhyggelige og ubehagelige. Gyserfortællinger handler ofte om noget ondt, der er sluppet løs og skal bekæmpes. Det onde kan være et genfærd, et rumuhyre, et monster eller et væsen, der overskrider naturlige grænser. Monstre er blandinger af levende og døde som f.eks. vampyrer eller blandinger af dyr og mennesker som f.eks. varulve. De kan også være resultat af et videnskabeligt eksperiment, der er gået galt. Det er sådan, at Frankenstein og mange slim-monstre blev skabt.

Billedkunst Aftenleg i Svanninge Bakker Nu skal I arbejde med billeder. Billedkunst kan fx være malerier, collager eller fotografier. Nogle kunstværker ligner den virkelige verden, og andre er meget langt væk fra den. Kunst kaldes naturalistisk, når den gengiver det, vi kender fra den virkelige verden. Når billederne derimod ikke gengiver virkeligheden og ofte er svære at tyde, er det abstrakt kunst. Fælles for det hele er, at det er en kunstner, der har lavet det. Når man kigger på billeder, kan man drømme sig væk og bruge sin fantasi. Mange ældre kunstværker giver os viden om historien og det liv, der har været i Danmark før i tiden. De er med til at skabe vores forståelse af os selv og vores fortid. I skal især arbejde med billedet Aftenleg i Svanninge Bakker, som er malet af Fritz Syberg. Fritz Syberg var en del af malergruppen Fynboerne, de fynske malere. 1. Kig godt på billedet (spil evt. musik, I selv vælger, mens I oplever billedet). Hvad forestiller det? Hvad kommer I til at tænke på? 2. Find alle de spørgsmål i klassen, som I gerne vil have svar på, for eksempel: Hvorfor sidder de tre personer forrest i billedet ned? Hvem er det, der går langt væk i baggrunden? Hvad laver pigen i midten af kredsen? Hvorfor har pigerne lange kjoler og forklæder på? Hvorfor har nogle af dem hat på? 3. Dan grupper og fordel spørgsmålene i grupperne. Forsøg nu at svare på spørgsmålene. Gem sammen med jeres lærer de spørgsmål, som I ikke fandt svar på, og tag dem med, hvis I skal besøge Faaborg Museum, hvor billedet hænger. 4. Aftenleg i Svanninge Bakker er et naturalistisk maleri fra 1900. Hvordan kan man se, at det er naturalistisk? Sammenlign med billedet Ventende af Svend Wiig Hansen på side 13. Aftenleg i Svanninge Bakker, Fritz Syberg, 1900. Faaborg Museum. 5. Aftenleg i Svanninge Bakker er et landskabsmaleri. Hvad er det for et landskab, det viser? Kender I Svanninge Bakker på Fyn? Har I været der? Stedet, hvor de unge piger og karle danser på billedet, kan faktisk findes i dag. 6. Hvad fortæller Aftenleg i Svanninge bakker om det liv, man levede på Fyn omkring år 1900? Svanninge Bakker på Fyn i dag. Foto: Skov- og Naturstyrelsen, Fyn, Jesper Vagn Christensen. Fritz Syberg (1862-1939) Maleren Fritz Syberg kom ligesom H.C. Andersen fra et fattigt hjem. Hans far døde, da Fritz var to år, og hans mor, der var alene med ham, var syerske og syede tøj for fine folk i Faaborg. Men familien Syberg havde en gang været en rig familie. Fritz Sybergs oldefar var en tysk adelsmand, og hans oldemor var en polsk prinsesse. Derfor blev Fritz, der var enebarn, drilagtigt kaldt baronen af sine kammerater. Som 8-årig blev Fritz ansat på en tobaksfabrik i Faaborg, hvor han lærte at rulle skrå. Senere blev han svinedreng på en herregård. Da han var 14 år, kom han i lære som håndværksmaler. Han gik til tegneundervisning på teknisk skole, og da han var udlært, blev han malersvend hos Børn slår smut, Fritz Syberg, 1909. Johannes Larsen Museet/Østfyns Museer. Børn på stranden, Fritz Syberg, 1909. Johannes Larsen Museet/Østfyns Museer. Fra billede til digt 1. Se godt på de fire forskellige billeder: Aftenleg i Svanninge Bakker, Børn slår smut og Børn på stranden af Fritz Syberg samt Ventende af Svend Wiig Hansen. Vælg det billede ud, som du bedst kan leve dig ind i. 2. Hvordan vil du beskrive stemningen i billedet? Forestil dig, hvordan det er at være i det. Skriv stikord ned om dine tanker. Fynboerne 3. Nu skal du skrive et lyrisk digt. Du skal ikke bekymre dig om rim og versefødder, men i stedet prøve at vise billedets stemning. Brug sanseord (fx dufte, fornemme, se, smage, høre) og brug dine stikord. Giv til sidst digtet en overskrift. 12 13 dekorationsmaler Syrak Hansen, den kommende fynske kunstmaler Peter Hansens far. Da Fritz var forældreløs, blev han kærligt optaget i Syrak Hansens hjem i Faaborg, og herefter gik kunstmaleriet for alvor i gang. Da vennen Peter Hansen overbeviste ham om, at han havde talent, tog Fritz Syberg til København, skrev sig ind på teknisk skole og lærte at tegne ved Holger Grønvold. I 1884 begyndte han på Zahrtmanns malerskole. I 1885 fik han tre malerier med på en udstilling på Charlottenborg, men i 1886 fik han to kasseret. Det var svært at få billeder udstillet. I 1894 blev han gift med Anna Hansen, som var søster til hans ven, Peter Hansen. Anna malede også især blomsterbilleder. I 1902 efter otte år i Svanninge flyttede Fritz, Anna og deres børn til Kerteminde. Hermed kom de tættere på vennerne Alhed og Johannes Larsen. Johannes Larsen er en anden af de store kunstmalere fra Fyn. Når man taler om Fynboerne, mener man den gruppe fynske malere, som levede og arbejdede på Fyn omkring år 1900. Det er først og fremmest Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen. Det er især deres værker, der hænger på Faaborg Museum. Dertil kommer to kunstnere, Poul S. Christiansen og Jens Birkholm. De forskellige kunstnere mødtes ofte og lærte meget af hinanden. De havde alle sammen den samme læremester, der hed Kristian Zahrtmann, på nær Jens Birkholm, der var selvlært. I Kerteminde ligger Johannes Larsen Museet. Her kan man opleve de mange flotte billeder af Johannes Larsen, som alle har udgangspunkt i naturen. Jeg mærker duften af nyslået hø... Billedet Ventende er et eksempel på et abstrakt kunstværk. Det er lavet af Svend Wiig Hansen og hænger på Esbjerg Kunstmuseum. Besøg Esbjerg Kunstmuseum på www.eskum.dk Besøg Faaborg Museum på www.faaborgmuseum.dk Besøg Johannes Larsen Museet på www.johanneslarsen.dk I filmen om billedkunst kan I se, hvad andre synes om Aftenleg i Svanninge Bakker. Se filmen på aos.dk/kulturboblerne. Digtet Der findes to forskellige slags digte: Lyriske og episke. Et lyrisk digt udtrykker en stemning. Stemningen kan være glad, vred, bekymret, dyster eller noget helt andet. Det lyriske digt fortæller om følelser lige nu og her uden nogen historie. Det episke digt har en start, en midte og en slutning. Det fortæller en lille historie, det har et forløb. Det episke digt fortæller om personers handlinger og tanker, og tiden går. Et digt er skrevet i en særlig digteform kender du den? Et digt indeholder ofte gentagelser, sammenligninger og metaforer. Kender du de ord? Luften smager af sommer og leg... Latteren er lun som natten Ventende, Svend Wiig Hansen, 1960. Copyright Svend Wiig Hansen.

Scenekunst Aladdin 1. Læs eller se dramaet om Aladdin. Hvad er Aladdin for en fyr? Hvordan forandrer han sig? 2. Forestil jer, at I ligesom Aladdin kunne få alle jeres ønsker opfyldt. Hvad ville I ønske jer? Aladdin Det gamle, danske teaterstykke Aladdin er en ægte klassiker. Det blev skrevet af Adam Oehlenschläger i 1805, og den historie, det bygger på, stammer fra den arabiske kulturs 1001 nats eventyr. Stykket er på den måde en blanding af arabisk og europæisk kultur. Det oprindelige manuskript til Aladdin strækker sig over flere hundrede sider og handler om den unge Aladdins udvikling. I starten strejfer han rundt uden at foretage sig noget fornuftigt, men i slutningen er han blevet en moden og ansvarlig sultan af Persien. Undervejs hjælper trylleringen og den magiske lampe Aladdin. Og så skal han gøre sig fortjent til den smukke Gulnare. Aladdin er en speciel dreng, han er et lykkebarn og appelsinerne daler lige ned i hans turban. Men lykken kan også forsvinde igen Adam Oehlenschläger Adam Oehlenschläger er en af de helt store digtere i Danmark. Det er bl.a. ham, der har skrevet vores nationalsang Der er et yndigt land. Adam Oehlenschläger levede på H.C. Nu gælder det drama. Scenekunst er alt, hvad der kan opleves på en scene: Skuespil, musik, opera, ballet og film. Musik og teater er meget gamle kunstarter, som vi mennesker har nydt til alle tider. Begge dele kan være sjovt, komisk, alvorligt, trist eller tragisk. Musik og teater beskriver følelser og tanker. Hvornår har I sidst været i biografen eller i teatret? Hvad så I? Lagde I mærke til musikken? Der er stor forskel på at se en film og at se et teaterstykke. Mens filmen er i kassen som færdigt produkt, når den opleves, spiller skuespillerne nu og her i teatret. Det giver en intens stemning af at være til stede i øjeblikket. I dette kapitel skal I arbejde med et meget gammelt teaterstykke, der hedder Aladdin. Har I før hørt om det? Det er den store danske digter Adam Oehlenschläger, der har skrevet dramaet helt tilbage i 1805. Måske kender I Disneys tegnefilm om Aladdin? Det er den store fynske komponist, Carl Nielsen, der har komponeret musikken til Oehlenschlägers drama om Aladdin. Har I hørt om Carl Nielsen før? Måske kender I Jeg ved en lærkerede? Det er Carl Nielsen, der har skrevet melodien. Andersens tid, og H.C. Andersen var en stor beundrer af ham. Da H.C. Andersen i 1867 blev fejret som æresborger i Odense, sagde han i sin takketale: Jeg må tænke på Oehlenschlägers Aladdin, som da han ved den vidunderlige lampe havde rejst sit herlige slot, trådte hen til vinduet og sagde: Dernede gik jeg som en fattig dreng. Også mig har Gud forundt en sådan lampe, poesien. Læs mere om Adam Oehlenschläger (1779-1850) på www.kalliope.org 3. Diskuter om Aladdin er et eventyr? Hvorfor/hvorfor ikke? Vend tilbage til kassen med eventyrtræk på side 5. 4. Hvad synes I, at man kan lære af dramaet om Aladdin? Hvorfor tror I, at Aladdin er blevet en klassiker? 5. Kan I huske H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet? Sammenlign den raske soldat i Fyrtøjet med Aladdin? Synes I, at de ligner hinanden? 6. Se evt. Disneys tegnefilm om Aladdin fra 1001 nats eventyr. Tal om forskelle og ligheder mellem Oehlenschlägers og Disneys fortælling om Aladdin. Carl Nielsen Det er den store fynske komponist, Carl Nielsen (1865-1931), der har lavet musikken til dramaet Aladdin. Carl Nielsen boede i Nørre Lyndelse uden for Odense. Han var det syvende barn ud af 12 søskende, og det var Carls mor, der gav ham en lille violin i hånden, da han lå i sengen med mæslinger som seksårig. Og så begyndte han at spille musik. Faren var maler, men blev snart kendt som en dygtig spillemand. Han lærte Carl at spille på violinen, og snart kunne Carl i lighed med sine brødre komme med faderen ud at spille. Da Carl Nielsen var 14 år, blev han ansat ved militærmusikken i Odense og kort tid derefter begyndte han at komponere. I 1883 tog Carl Nielsen til København, hvor han fik kontakt med den store komponist Niels W. Gade. I 1887 fik Carl opført et af sine stykker af Tivolis Koncertsals Orkester, hvor han også selv havde fået plads som violinist. Carl Nielsen blev en stor komponist og rejste senere rundt i Europa og dirigerede opførelser af sin egen musik. I 1930 blev han direktør for musikkonservatoriet i København. Carl Nielsen var meget interesseret i den folkelige fællessang og for sangen i skolen, og han har en stor del af æren for, at vi i dag kan mødes i skolen og andre steder og synge gode sange sammen. Du kender måske nogle af hans melodier: Jeg ved en lærkerede, Solen er så rød, mor og Jens Vejmand? 14 15 Besøg Carl Nielsens barndomshjem i Nr. Lyndelse. Gå ind på museum. odense.dk/museer/carl-nielsensbarndomshjem Besøg Carl Nielsen Museet i Odense. Gå ind på museum.odense.dk/ museer/carl-nielsen-museet På aos.dk/kulturboblerne kan I i filmen om scenekunst høre lidt nærmere, hvad det vil sige at være skuespiller. Den nationale kulturkanon To af Carl Nielsens værker, musikken til Holbergs Maskerade og 4. symfoni, er med i den nationale kulturkanon i kategorien musik. Oehlenschlägers drama Aladdin er også med i den nationale kulturkanon i kategorien scenekunst. Læs mere på kulturkanon.kum.dk Skab en dialog Nu skal I selv i gang med at skrive dialoger. I skal gå sammen to og to og skrive en samtale mellem Aladdin og Gulnare eller Aladdin og Noureddin. I bestemmer selv, hvad der skal tales om, men I må ikke ændre på personerne, som de er i Aladdin. Manuskriptet skal fylde ca. en halv A4-side. Når I er færdige med at skrive, skal I dramatisere jeres dialog for resten af klassen. Her skal I være opmærksomme på jeres stemme, tonefald, kropssprog og mimik. Øv dialogerne så godt igennem, at I kan lægge manuskriptet fra jer. Fremfør nu dialogerne for hinanden i klassen. Giv hinanden respons: Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke?

Opdagelse Danfoss Universe Det sidste afsnit er lidt anderledes end de andre. Nu skal I arbejde med opdagelse. Kultur er ikke kun litteratur, historie, design, kunsthåndværk, arkitektur, billedkunst og scenekunst. Kulturen findes også i de oplevelser, vi får, når vi besøger videnscentre, oplevelsesparker, zoologiske haver eller andre inspirerende og lærerige steder. Når vi møder noget nyt og spændende, undres vi, og vi går på opdagelse i ukendte universer. Måske leger vi os igennem opdagelserne, måske skal både hoved og sanser i sving. Velkommen til universet Danfoss Universe. For at blive klogere på, hvad opdagelsesparken Danfoss Universe rummer, skal I besøge hjemmesiden på www.danfossuniverse.com Lær mere om stjernerne på himlen. Besøg Orion Planetariet eller læs mere på www.orionplanetarium.dk 1. Surf først to og to rundt på hjemmesiden og dan jer et overblik over, hvilke tilbud og muligheder parken indeholder. Start med at kigge på det virtuelle kort over parken. På Naturama kan I lære mere om dyr og naturhistorie. Besøg Naturama eller læs mere på www.naturama.dk 2. Gå nu ind i det rum, der hedder Bliv klog. Hvad har I lyst til at blive klogere på? Vælg ud og læs. Under opdagelsesgenren på aos.dk/ kulturboblerne kan I følge elever på en tur i Vadehavet for at lære om naturen, og I kan også se, hvordan Danfoss Universe i virkeligheden ser ud. 3. Undersøg videre sammen, hvad der gemmer sig bag bjælkerne Parkens oplevelser og Planlæg besøg. 4. I skal nu to og to lave en lille reklamefolder for parken, som skal give børn fra hele Region Syddanmark lyst til at besøge Danfoss Universe. Hvad vil I have med i jeres folder? Hvordan skal opsætningen være? Hvad skal der være på forsiden? Start med at lave en hurtig skitse ved at lægge et A4-ark ned og folde det to gange på den lange led. Tør du? Hvorfor flyver en drage? Hvad er varme og kulde? Hvad er energi? Hvem der Hvad er Danfoss Universe? Danfoss Universe er en stor naturvidenskabelig park på Als for børn i alle aldre. Her kan man blive klogere på naturens kræfter og fænomener på en sjov og anderledes måde. Mød en skør professor, løft en hel bil, oplev aktive vulkaner og gejsere og stå på slalom uden sne. Danfoss Universe har eksisteret siden 2005. Midtpunktet i science-parken er den blå kube, hvor man kan se en islandsk gejser på 18 meter. I parken ligger også det Cumulus, hvor man kan lære om teknologi. Her får man fx svar på, hvordan man laver et computerspil, eller hvordan en ipod virker. Udover parken er der også et museum, der fortæller om Danfoss grundlægger Mads Clausens liv. 16 Hvad skal der stå i en reklamefolder? En reklamefolder er en tekst, der på en spændende måde fortæller om fakta. Fakta er det modsatte af fiktion, som er opdigtet. Når man skal lave en reklamefolder, må man overveje: 17 skal læs e den Hvor dan ma n kan fa modtag nge erens o pmærks omhed God e argum enter fo r sagen Opsæ tning, læ selinje o g blikfa Sam ng spillet m ellem te og bille k s t der Ords pil som enderim eller bo gstavrim

Opsamling Kilder Fælles opsamling og evaluering på klassen Litteratur: Borup Jensen, Thorkild (2006). Adam Oehlenschläger. En kanonforfatter. Dansklærerforeningens Forlag. Jensen, Vivi og Dedenroth-Schou (2004). Koldinghus. Museet på Koldinghus. Thaning og Appel. Todorov, Tzvedan (2007). Den fantastiske litteratur en indføring. Klim. Voss, Knud (1977). Fynboerne og deres billeder på Fåborg Museum. Hamlet. Nu har I arbejdet med seks forskellige syddanske klassikere. I kender nu til kulturgenrerne litteratur og historie, kunsthåndværk og design, arkitektur, billedkunst, scenekunst og opdagelse. Hvor er I blevet kulturelle! Kan I huske de seks værker, I har arbejdet med i KulturBoblerne? Tænk tilbage på det, I har lavet i kapitlerne. Hvad synes I, at I har lært af at arbejde med hver enkelt af de seks genrer? Tænk tilbage på de tekster, I selv har skrevet. I har skrevet eventyr, gysere, digte, dialoger og lavet reklamefoldere. Hvad har I lært om de forskellige genrer, I har brugt, når I skulle skrive? Webadresser: Ordene kunst, kultur og klassiker er blevet nævnt mange gange igennem bogen. Hvad betyder kunst? Hvad betyder kultur? Hvad er en klassiker? www.1864.dk www.cfb.dk www.danfossuniverse.com www.dr.dk/skole/medier/tema/radiofortaellinger/genrer/gyser.asp www.emu.dk/gsk/fag/his/historie-kanon/dybboel www.eventyranalyse.dk Kulturkanoner? Der findes både nationale og regionale kulturkanoner for børn og unge. Det kan diskuteres, om det er godt eller dårligt med en kulturkanon, altså en liste over de vigtigste kunstværker. www.graenseforeningen.dk www.hcandersen-homepage.dk/bibliografi-hca www.kalliope.org www.koldinghus.dk www.kulturkanon.kum.dk www.lego.dk www.museum.odense.dk www.museum-sonderjylland.dk www.musikpaatvaers.dk/carl_nielsens_liv.6 Dette undervisningshæfte er udarbejdet som led i projektet KulturBoblerne - Vi sprudler i syd. Projektet er finansieret af Regional Udvikling, Region Syddanmark. Læs mere om projektet på www.aos.dk/ kulturboblerne. Forfatter: Lone Billeskov Jansen, cand.pæd. Kulturfaglig konsulent: Anne-Marie Mai, formand for Kulturministeriets forskningsudvalg samt professor v/institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet. Layout: vores bureau, Odense Tryk: Clausen Offset, Odense Redaktion: Burson-Marsteller, Østergade 26B, 1100 København K, Tlf. 33 32 78 78 Oplag: 63.000 Nogen vil mene, at det er en dårlig idé, fordi det er umuligt at finde ud af hvilke værker, der er de bedste værker for alle mennesker. Hvordan skal man vælge dem ud? Der findes jo så meget flot og spændende kultur. Andre vil mene, at det er godt at lave en fælles liste, så alle børn lærer noget om den fælles kultur, der hvor de bor. Når man har en kulturkanon, er det vigtigt at vide, at den består af værker, der er valgt Hvad mener I om kulturkanoner? Er det godt eller dårligt med ud af fagfolk, der ved meget om kulturkanoner? de forskellige områder. Men det er værker, der er udvalgt blandt mange og mange andre værker kunne lige så vel have været i hæftet. 18 19