Almindelig hudkræft. (non-melanom hudkræft)

Almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft) Solen øger risikoen for almindelig hudkræft UV-stråling øger risikoen for skader på huden. Både UVstråling fra solen og kunstige lyskilder såsom solarier kan føre til solskoldninger, tidlig aldring af huden, øjenskader samt øge risikoen for hudkræft. Den samlede mængde UV-stråling, som huden har været udsat for, har betydning for risikoen for at udvikle almindelig hudkræft. I takt med at huden bliver solskoldet stiger risikoen for at udvikle almindelig hudkræft. Intensiv solbadning og brug af solarier øger risikoen for almindelig hudkræft. Personer med lys hud og blå øjne har større risiko for at udvikle almindelig hudkræft end andre. Personer med mørkere hud kan dog også få almindelig hudkræft. Der er to forskellige hovedformer af kræft i huden: Almindelig hudkræft og modermærkehudkræft. Begge former for hudkræft kan forebygges ved at beskytte huden mod solen og undgå at blive solskoldet. Almindelig hudkræft findes i to former: Basalcellekræft og pladecellekræft. Tidlig behandling giver gode resultater Jo tidligere almindelig hudkræft opdages og behandles, desto bedre er muligheden for at overvinde sygdommen uden mén. Almindelig hudkræft er den type kræft, der er nemmest at forebygge alligevel stiger antallet af personer, der rammes af diagnosen. Hold øje med huden Det er en god idé at tjekke huden løbende, så eventuelle hudforandringer opdages så tidligt som muligt. Sandsynligheden for at overvinde sygdommen er større, jo tidligere den opdages og behandles. To typer almindelig hudkræft Almindelig hudkræft findes i to hovedformer: Basalcellehudkræft og pladecellehudkræft. Pladecellekræft har størst risiko for at sprede sig til de dybere hudlag og danne metastaser. Udviklingen af begge typer hudkræft er tæt forbundet med UV-stråling uanset om strålingen kommer fra solen eller solarier. Solskoldninger øger risikoen for basalcellehudkræft Risikoen for almindelig hudkræft i form af basalcellekræft øges i takt med intensiv udsættelse for UV-stråling fra solen eller solarier. Eksempelvis i forbindelse med solbadning udsættes huden for store mængder UV-stråling, hvor huden kan tage skade ved at blive rød og solskoldet. Jævnlig udsættelse for sol øger risikoen for pladecellehudkræft Risikoen for almindelig hudkræft i form af pladecellekræft er større, hvis huden ofte udsættes for UV-stråling fra solen eller solarier. Personer, der opholder sig meget ude, eksempelvis på grund af arbejde, har større risiko for at udvikle pladecelle kræft. Basalcellehudkræft 8105_Fact-posters_A2b.indd 1 Symptomer Symptomerne på almindelig hudkræft er ofte karakteriseret ved skællende røde områder eller små fortykkede knuder, som kan vokse og udvikle sig til sår. Hudforandringerne kan også være pigmenterede, men er oftest hudfarvede, evt. med skinnede overflade og små synlige blodkar. Hvordan forebygges almindelig hudkræft? Begræns tiden i solen og undgå især middagssolen. Brug hat, tøj og solcreme med minimum faktor 15, når du opholder dig i solen. Undgå at blive solskoldet. Brug ikke solarie. Placer ikke babyer i solen og beskyt de små børn mod solens UV-stråler. Solcreme kan mindske risikoen for at udvikle almindelig hudkræft, hvis du udsættes for megen UV-stråling eksempelvis ved udendørsarbejde, eller via din hobby eller på ferien. Pladecellehudkræft 15/06/11 14.00

D-vitamin Solen er den største kilde til D-vitamin, men også den største årsag til hudkræft. Kroppens d-vitaminbehov kan opfyldes, selv om huden beskyttes mod solen. Kroppen har brug for D-vitamin D-vitamin hjælper kroppen til at optage kalcium, som er vigtig for knogler og muskler. D-vitamin mangel øger risikoen for knogleskørhed og kan medføre muskelsmerter og muskelsvaghed. D-vitaminkilder Solen er en vigtig kilde til D-vitamin. Mad såsom fed fisk, mælkeprodukter, juice og levertran indeholder også D-vitamin, men det kan være svært at få dækket hele behovet for D-vitamin udelukkende fra mad. Huden gemmer ikke overskydende D-vitamin Hudens evne til at producere D-vitamin afhænger af styrken og varigheden af soleksponeringen. Selv om du er eksponeret for solen i længere tid, kan huden ikke producere for meget D-vitamin. Få minutter i solen er nok Om sommeren er middagssolen så stærk, at huden kan producere den nødvendige mængde D-vitamin på bare få minutter. Om vinteren kan huden ikke producere nok D-vitamin, fordi solen er for svag. Derfor bliver D-vitaminniveauet i kroppen lavere om vinteren. Solcreme forhindrer ikke huden i at producere D-vitamin Selvom man bruger solcreme, blokeres solens stråler ikke fuldstændigt, og derfor producerer huden stadig D-vitamin. Du behøver ikke bruge solarie for at få D-vitamin Brug af solarie kan øge D-vitaminproduk tionen, men øger samtidig også risikoen for hudkræft. Brugen af solarier er derfor ikke en anbefalet kilde til D-vitamin, idet lejlighedsvis eksponering for sol og eventuelt D-vitamintilskud dækker behovet for D-vitamin. Hvem bør tage D-vitamintilskud? Gravide, små børn, ældre personer og personer, som kun bruger begrænset tid udendørs, kan have problemer med at producere D-vitamin nok og de anbefales at tage D-vitamin tilskud for at undgå D-vitaminmangel. 5-10 minutter i solen to eller tre gange om ugen suppleret med en varieret kost kan sikre kroppens D-vitaminbehov. 8105_Fact-posters_A2b.indd 2 15/06/11 14.00

Myter og fakta om solbadning Myte En solbrun hud er et tegn på sundhed. Fakta Nej. Huden bliver brun, fordi den beskytter sig mod den skadelige UV-stråling. En solbrun hud er nok til at beskytte mig mod solen. Nej. En solbrun hud beskytter kun minimalt mod solen. Det er stadig nødvendigt at beskytte sig eksempelvis med solcreme. Min hud kan ikke blive skoldet, når det er skyet. Omkring 80 procent af UV-strålingen trænger igennem lette skyer. Jeg bliver ikke solskoldet, når jeg svømmer eller bader. Vandets refleksion øger UV-strålingens styrke. At være under vandet giver kun minimal beskyttelse. Solen er ikke skadelig om vinteren. UV-strålingen er generelt svag om vinteren, men sne kan reflektere solen og øge strålingen særligt i bjergområder. Solcreme beskytter mig, så jeg kan være længere i solen. Solcreme bør ikke bruges for at forlænge tiden i solen, men derimod for at mindske risikoen for solskoldninger. Hvis jeg ikke kan mærke solens varme, bliver jeg ikke solskoldet. Når du bliver solskoldet, er det ikke på grund af varmen, men på grund af UV-strålingen som hverken kan ses eller mærkes. 8105_Fact-posters_A2b.indd 3 15/06/11 14.00

Huden er kroppens største organ Huden beskytter kroppen Huden er kroppens største organ og fungerer som en slags beskyttelsesdragt, der beskytter kroppens indre mod udefrakommende faktorer. Huden beskytter blandt andet mod solens skadende ultraviolette stråling (UV-stråling). Fakta om huden Huden består af tre lag: Overhuden er under 1 mm tyk og er kroppens yderste hudlag. Overhuden består af hornceller og hudceller. I overhuden findes pigmentcellerne, som producerer stoffet melanin. Melanin giver huden dens brune farve, når den udsættes for den skadende UVstråling. Læderhuden giver hudens dens elasticitet og styrke. Udover celler og fibre indeholder læderhuden blandt andet også nerver, hårsække, svedkirtler, blodkar og lymfekar. Underhuden er det tredje hudlag og det er her fedtcellerne befinder sig. Fedtcellerne hjælper med at holde på varmen og er kroppens termostat og energikilde. Huden vejer cirka 4-5 kg og dækker et areal på cirka 2 kvadratmeter. Huden er kroppens største organ. Huden består af mere end en milliard celler, der hele tiden fornyes. Både hornlaget og pigment beskytter mod UV-stråling. Når huden bliver brun, er det en indikation på, at huden er blevet beskadiget af UVstråling. Solen skader huden For megen UV-stråling fra solen eller fra kunstige lyskilder (eksempelvis solarier) skader huden. UV-stråling kan medføre, at huden ældes hurtigere og bliver rynket. Derudover kan UV-stråling give øjenskader, solskoldninger, give pigmentforstyrrelser samt øge risikoen for hudkræft. Hudens funktion Huden er en del af immunforsvaret, som beskytter kroppen mod bakterier og andre skadende mikroorganismer. Derudover reparerer huden kroppens ydre skader, regulerer temperaturen og holder den indre del af kroppen beskyttet. Huden består af milliarder af celler, som konstant fornyes. Det yderste lag af huden består af døde hudceller, mens der nedenunder findes et aktivt lag af levende hudceller. Det er de levende hudceller, som beskytter kroppen mod ødelæggende mikroorganismer og reparerer huden, hvis den bliver skadet. 8105_Fact-posters_A2b.indd 4 15/06/11 14.00

Modermærkekræft For meget sol kan give modermærkekræft Når huden gentagne gange udsættes for UV-stråling, kan dens pigmentceller blive beskadiget og risikoen for modermærkekræft øges. Fakta om modermærkekræft Modermærkekræft er den mest aggressive form for kræft i huden og den hyppigste årsag til dødsfald. Jo tidligere modermærkekræft opdages, desto større er chancen for at overvinde sygdommen helt. Modermærkekræft kan både udvikle sig fra eksisterende modermærker og som nye pigmentpletter i huden. Gener og personlige karakteristika er afgørende Er stort antal modermærker på huden har afgørende betydning for risikoen for at udvikle modermærkekræft. Risikoen for modermærkekræft er også større hos personer med lys hud, og rødt eller blondt hår. Modermærkekræft ofte rammer unge mellem 20 og 45 år. Uanset alder øges risikoen for modermærkekræft med antallet af gange, huden har været solskoldet. Risikoen øges særligt, hvis huden er blevet solskoldet i barndommen og ungdommen. Intensiv solbadning og brug af solarium øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Hudtype, klinisk unormale modermærker samt hudkræfttilfælde i familien øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Risikoen for at udvikle modermærkekræft er større hos personer med fregner, lys eller sensitiv hud, og blondt eller rødt hår. Risikoen for at udvikle modermærkekræft er større hos personer, som tidligere har haft almindelig hudkræft. Solbadning kan øge risikoen for modermærkekræft UV-stråler udgør den største risikofaktor for at udvikle modermærkekræft. Udsættes huden for intensiv soleksponering, for eksempel ved solbadning, øges risikoen for modermærkekræft. Risikoen for at udvikle modermærkekræft stiger ligeledes, jo flere gange huden har været solskoldet. Hold øje med hudforandringer Jo tidligere modermærkekræft opdages, desto større er sandsynligheden for at komme sig fuldstændigt. Det er derfor en god idé at holde øje med modermærkerne og være opmærksom på, om de ændrer udseende ændringer i modermærker kan være tegn på hudkræft. Symptomer Modermærkekræft viser sig ofte ved, at modermærket ændrer udseende. Typisk kan modermærket ændre størrelse, form eller farve, eller modermærket kan bløde. Modermærkekræft kan både udvikle sig fra et eksisterende modermærke og i nyopståede modermærker. Sådan forebygger du modermærkekræft Begræns ophold i solen og undgå især middagssolen. Beskyt kroppen med tøj, hat og solcreme med minimum faktor 15 på de områder, som ikke er beskyttet af tøj. Undgå at blive solskoldet. Undgå solarier. Særligt små børn skal beskyttes mod solens stråler. Babyer skal aldrig anbringes i solen. Den grimme ælling Analogien til den grimme ælling skal forstås på den måde, at alle modermærker på kroppen som regel ligner hinanden. Så ethvert modermærke, der adskiller sig fra resten, bør kræve særlig opmærksomhed, da der her kan være tale om modermærkekræft. Du bør især være opmærksom på risikoen for modermærkekræft hvis: Modermærket ændrer farve, form, størrelse, fortykkes eller begynder at klø. Modermærkets mønster eller struktur bliver asymmetrisk. Modermærkets kant bliver ujævn. Modermærket består af flere farver der bliver ujævne. Hold også øje med om de små modermærker vokser. Modermærkets diameter er større end 6 mm. Modermærke kræft kan opstå som små skønhedspletter eller moder mærker sågar inden i modermærker. Vær opmærksom på, at retningslinjerne blot er en vejledning og ikke fanger alle tilfælde af modermærkekræft, og at nogle raske modermærker kan vise tegn, som falder ind under punkterne. Modermærkekræft 8105_Fact-posters_A2b.indd 5 15/06/11 14.00

Solkeratoser (aktiniske keratoser) Hvad er solkeratoser? Solkeratoser, også kendt som aktiniske keratoser, er en hudforandring, der er forårsaget af UVstråling.Solkeratoser kan udvikle sig til almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft). Hvor opstår solkeratoser oftest? Solkeratoser ses oftest på de hudområder, der er mest udsatte for solens stråler, for eksempel hårbunden hos tyndhårede eller skaldede, i ansigtet, på håndryggene og armene. Solkeratoser kan forebygges Forebyggelse er den bedste måde at undgå solkeratoser på: Undgå at blive udsat for solens stråler især i middagstimerne. Det er især vigtigt at beskytte hårbunden, ansigtet og armene, da de er særligt udsatte for solen. I Danmark anbefales det at bruge solcreme med minimum faktor 15. Specialister anbefaler, at alle tilfælde af solkeratoser behandles, da alle læsioner har en risiko for at udvikle sig til almindelig hudkræft. Hvem får solkeratoser? Generelt forekommer solkeratoser oftest hos ældre. På verdensplan er antallet af tilfælde af solkeratoser de seneste år også steget blandt personer under 40 år. Du bør især være opmærksom på solkeratoser, hvis: Risikoen for solkeratoser stiger i trit med at huden bliver udsat for UV-stråling. Du nemt bliver solskoldet. Hvordan ser solkeratoser ud? Solkeratoser ligner typisk små røde punktformede og skællende læsioner på huden. Overfladen kan være ru som sandpapir og føles under tiden en anelse kløende. Solkeratoserne er oftere lettere at mærke end se. Du er over 50 år gammel. Du har en sensitiv hudtype. Du har været udsat for UV-stråling gennem mange år, for eksempel ved brug af solarier eller udendørs arbejde. Du har et svagt immunsystem, for eksempel efter organtransplantation. Solkeratoser 8105_Fact-posters_A2b.indd 6 15/06/11 14.00

UV-stråling Hvad er UV-stråling? Solen udsender både synlige og usynlige stråler. De synlige stråler viser sig i form af lys, mens de usynlige består af varme (infrarød stråling) og UVstråling, som hverken kan ses eller mærkes, men giver hudskader. Fakta om UV-stråling: Solens UV-stråler består af tre typer: UVA, UVB og UVC. Kun UVA- og UVB-stråling kan gennemtrænge jordens atmosfære og ramme jordens overflade. UVC-stråling blokeres fuldstændigt af ozonlaget og atmosfæren. Både UVA- og UVB-stråling kan øge risikoen for skade på huden samt øget risiko for hudkræft. Kun UVB-stråler danner D-vitamin i huden. UV-stråling øger risikoen for kræft Når huden udsættes for UV-stråling, øges risikoen for skader i huden. Både UV-stråling fra solen og fra kunstigt lys såsom solarier kan give solskoldninger og øge risikoen for udvikling af hudkræft. Huden kan beskyttes mod UV-stråling God soladfærd kan forhindre skader i huden og reducere risikoen for hudkræft. Brug af solcreme kan ikke alene beskytte huden fuldstændigt mod UV-stråling. Det anbefales derfor at beskytte og minimere hudens eksponering for UV-stråling ved for eksempel at søge skygge, bruge hat, solbriller og langærmede bluser. Cirka halvdelen af dagens samlede mængde af UV-stråling forekommer mellem klokken 12 og 15. Hold øje med dagens UV-indeks Det internationale UV-indeks angiver, hvor stærk UV-strålingen er på en skala fra 1 til 15. Vejrudsigtens UV-indeks angiver hvor stærk solen er når den er kraftigst midt på dagen. Når UV-indekset er 1, er mængden af UV-stråling meget lav. Er UV-indekset over 10, er mængden af UVstråling særdeles høj. Hvis UV-indekset er mellem 3 og 7, bør huden beskyttes ved at søge skygge, bruge en langærmet trøje, hat og solcreme. Er UVindekset 8 eller højere, bør ophold i direkte sollys undgås. Hvad påvirker UV-strålingens styrke? Geografisk placering,, ophold i bjergområder, ozonlagets tykkelse og mængden af skyer påvirker UV-strålingens styrke. Selv når vejret er skyet eller koldt, kan UV-strålingen være høj. UVstrålingen kan også blive forstærket på steder, hvor strålingen reflekteres af omgivelserne, som for eksempel bygninger, vand, sne eller sand. Hvis du står på ski i bjergområder, kan UVstrålingen være kraftigere, fordi skydækket er tyndere, og strålingen samtidig bliver reflekteret af sneen. Klimaforandringer påvirker intensiteten af UV-strålingen, i takt med at ozonlaget bliver tyndere. Solbriller beskytter øjnene mod UV-stråling. Ved at iføre sig både solbriller og en hat med skygge, kan strålingen, som øjnene udsættes for, reduceres betydeligt. 8105_Fact-posters_A2b.indd 7 15/06/11 14.00

UV-kamera UV-kameraet kan afsløre solskader i huden ved at synliggøre forandringer i hudens pigment og tekstur, som ikke er synlige for det blotte øje. UV-kameraet virker ved at huden oplyses med ultraviolet lys, der trænger gennem hudens yderste lag og synliggør skader i de underliggende hudlag. Fotografiet tages med et specielt UV-filter. Lyset trænger igennem huden og holdes tilbage af hudens melanin of fremstår derfor som mørke pletter. Hvad viser et UV-fotografi? Områder med mange fregner: Skyldes at hudens indhold af melanin er ujævnt fordelt. Den ujævne fordeling forekommer oftest hos personer med meget lys hud. Hvide pletter: Områder hvor de pigmenterede celler er ødelagt af UV-stråling. De hvide pletter forekommer på områder, som har fået de værste solskoldninger. Pletterne ses ofte hos personer med meget lys hud og bør fremover beskyttes særlig godt. Jævn mørk farve: Udtryk for et jævnt fordelt lag af beskyttende pigment. UV-stråling øger risikoen for hudkræft UV-stråling øger risikoen for både synlige og usynlige solskader i huden, herunder risikoen for at udvikle hudkræft. De mest almindelige synlige overflade-læsioner er solkeratoser (også kaldet aktiniske keratoser), som kan være et forstadie til almindelig hudkræft (non-melanom hudkræft). Hvad er UV-stråling? Sol og solarier udsender ultraviolet stråling (UV-stråling). Solen udsender både synlige og usynlige stråler. De synlige stråler viser sig i form af lys, mens de usynlige består af varme (infrarød stråling) og UV-stråling, som hverken kan ses eller mærkes. Huden husker Huden husker de skader, som forårsages af UVstråling. Forebyggelse er den bedste måde at undgå solskadet hud: Tilbring mindre tid i direkte sollys især i middagstimerne. Beskyt huden mod solen og brug rigeligt med solcreme i Danmark anbefales det at bruge solcreme med minimum faktor 15. Solskader kan være usynlige Solskader i pigement ligger nede i huden og kan derfor være usynlige for det blotte øje. UVkameraet kan afsløre forandringer i pigment som skyldes solskoldinger og større mængder ultraviolet stråling. Fotoet kan tjene som advarsel om, at huden ikke bør udsættes for UV-stråling i visse områder. 8105_Fact-posters_A2b.indd 8 15/06/11 14.00