1.maj-tale Jeg har en kammerat der hedder Rasmus. Han er elektriker, stolt af sit fag, glad for sit arbejde. Når Rasmus står op om morgen, så kommer der ikke kun sukker på havregryn, men også to panodiler. Hver dag. Selv om han kun lige er fyldt 30, så kan han allerede nu mærke de ret håndgribelige konsekvenser af at have en fysiskkrævende job. Jeg har en god veninde fra barnsben. Hun hedder Ea. Hun arbejder, som sygeplejersker. Hun er glad for sit arbejde, også selvom det betyder at hun skal stå op kl5.30 hver dag, for at når på job l kl.8.00. Desværre har hun i mange år ha bøvl med sin skulder. Når det bliver rig g slemt, kan hun ikke arbejde som sygeplejerske og tvunget på sygedagpenge. Jeg har en kollega fra dengang jeg selv arbejdede i hjemmeplejen, hun hedder Dorte. Vi arbejdede sammen i hjemmeplejen for snart 5 år siden. Nogenlunde jævnalderende. Hun kom ind på arbejdsmarkedet som teenager. Og her skal være der l hun er 70. Som sosu-hjælper er et s gende arbejdstempo, mange lø og krævende arbejdss llinger slidsomt. Der er langt l 70, men hvad
skal man gøre, når man holder af sit arbejde? Rasmus, Ea og dorte de knokler for fællesskabet. I horisonten har de et langt arbejdsliv, der vil give dem glæde, smerte og de arbejder i jobs, som de formentlig ikke kan varetage l de bliver 70-72 år selvom pensionsalderen først llader dem at gå der. Mens de få hjulene l at løbe rundt i produk onen og i velfærdsdanmark, så undergraver andre det. Mens EA, Dorte og rasmus, jeg og du tager en tørn for fællesskabet, så udny er andre det. Spekulanter, uordentlige arbejdsgivere og ska esnydere. Det er de rigmænd på strandvejen, som ansæ er udenlandsk håndværkere l slaveløn og uden re gheder. Millionærerne, som gemmer arven og overskuddet fra virksomheden i ekso sk ska ely. Investeringsbankerne som rådgiver deres stenrige kunder om hvordan man snor sig omkring det danske ska esystem. De er Fællesskabsignoranter og udny er det fællesskab vi andre bygger op. Mens dorte passer de ældre spekuleres der i hvordan
millionerne kan placeres i ekso ske ska ely for eliten. Vi får kun glimtvis et indblik i denne parellelle verden. Vi ser toppen af isbjerget. Vi ser den rådne moral og den ufa elige kynisme, når der sker læk af ska einforma oner fra investeringsbanker. Vi så det med Panamapapirerne, under finanskrisen eller det store læk fra bankkon s i Luxembourg. Finanskrisens urimeligheder trækker stadig tråde op l dagens samfund. Den blev startet af spekulanter, banker og overdreven virkeligheds ern finanssektor, og er l dags dato stadig betalt af de alm.danskere. På forunderligvis bliver regningen af tørret af på lønmodtagerne. Det var jobsne i industrien som forsvandt under krisen, det var husene i provinsen som dalede i værdi og det var almindelige mennesker pensioner, der forsvandt eller boliglån, som blev uoverskueligt dyre. Ulighederne i samfundet, som tog fart i finanskrisen er stadigt voksende. Eliten tjener federe og federe på det det arbejde der slider på Ea, rasmus og dorte. Tag et kig på sta s kken. Den rigeste del af befolkningen s kker af fra resten både, når det gælder formue og indkomst. De soler sig i en historie om at
det kun er fortjent og rimeligt. Vi taler ikke om middelklasse, eller folk som har to biler og et parcelhus. Vi taler om de 1-10% rigeste i Danmark. Mennesker som tjener deres penge på elektrikeren, brolæggerens og rengøringsassistentens hårde arbejde. Mennesker, som har arvet rigdom og ikke arbejdet sig l dem. Eliten, som tjener penge på ikke at røre en finger fordi ak erne og huset s ger i værdi og ikke beska es hårdt nok. Desværre føres der ikke en poli k i danmark i dag, som kan gøre op med den voksende ulighed og ure ærdighed. Flertallet på chris ansborg og højrefløjen vil ikke lave poli k, som belønner de rig ge. Nej, kære venner, der er brug for et strækt arbejdervenligt flertal på Chris anborg. Der er brug for at vi som borgere, fagligt organiserede og lønmodtagere tager kampen med regnearkslogikken, højrefløjen og fællesskabsnasserne. Fordi der er løsninger, der er håb for mere re ærdighed. Der kan skabes mere lighed. Når bankerne bliver opdaget i at medvirke l ska ely,
planlægning af ska efiflerier og samarbejdet med investeringsselskaber som Mosaka Fonseca, så skal hammeren falde. De banker der rådgiver om ska ely skal have fratrukket deres licens l at drive bank. Og de overklasse-snydere, som underdrager sig ska ebille en, de skal have hårdere straffe. Økonomisk kriminalitet er totalt undergravende for fællesskabet. Og fordi man har perlekæder og går i habit, så skal man ikke slippe billigt. Der er også løsninger for min genera on af hårdt arbejdende lønmodtagere og for de arbejdere der i dag ikke får en før dspension selvom de er bere get l den. Alle har ret l nogle ordentlige senior uden for arbejdsmarkedet og en vej ud, når kroppen ikke kan mere. Vi har brug for to ng. Vi har brug for at der fak sk gives senior før dspensioner l de som er bere get. Ingen skal bringes i sengeprak kker, hvor folk nærmest uden arbejdsevne sendes i jobprøvning. Vi har brug for et nyt pensionssystem, som sikrer at de der træder ind på arbejdsmarkedet dligt, er i hårdt fysiskkrævende jobs og brancher kan gå før de langtuddannede. Pensionssystemet skal være som en
elevator, hvor man træder ind og ud på forskellige etager. Ingenøren på Novo Nordisk og havnearbejderen træder ikke ind og ud på samme etager. Deres arbejdsliv er vidt forskelligt. Vi kan ikke lave pensionalder e er et gennemsnit, fordi folk har så forskellige arbejdsliv. Men en ordentlig og lighedsskabende arbejdsmarkedspoli k handler jo ikke om at komme væk fra arbejdet. Danskerne vil gerne arbejde. Vi elsker at være en del af et kollegialt fælleskab. Vi nyder vores frihed ved at tjene vores egen løn. Vi vil bidrage l det fællesskab vi er en del af. Derfor må vi også have et ordentligt arbejdsmarked og skabe jobs. Det mest lighedsskabende i samfundet er løn, ordentligt arbejde og et sundt liv. Det er helt centralt for mig at vi geare op i kampen mod social dumping, og ikke geare ned, som Venstre, Dansk Folkepar og LA osv Det gælder i byggesektoren som vi i mange år har talt om. Men i øjeblikket bekymres jeg særligt over den udvikling vi ser i den danske transportbranche fak sk i det meste af nordeuropa. Her taler jeg ikke kun om Uber, der nogle pla enslagere og fuskere, som køre taxakørsel
uden at ville overholde loven. Jeg tænker særligt vejtransporten i lastbiler. Vores lastbilchauffører en under en urimelig og ufair konkurrence fra udenlandske chauffører og deres skrupelløse vognmænd. Østeuropædiske lastbilchaufføres udny es af grådige vognmænd l at undergrave det danske arbejdsmarked. Manglende europædiske regler udny es af grådige vognmænd, som sørger for at de e her sker. Vi må ramme dem med en strammere lovgivning for carbotagekørsel i EU og i Danmark. Det er social dumping, og der er intet socialt ved social dumping. Og desværre vokser denne asociale udvikling på det danske arbejdsmarked. De mærker det ikke finanssektoren, på direk onsgangene og eliten, men det er meget nærværende for rengøringsassistenterne, lastbilchaufførerne og i skibsfarten. I bygningsbranchen og servicesektoren. I landbruget. De som presses på lønningen og arbejdet er lønmodtagere alle jer, som får hjulene l at løbe rundt i samfundet. De, som skaber rygraden i dansk økonomi. Jer der bygger fællesskabet op.
Desværre spilles arbejdssøgende folk fra andre lande ud i mod de danske lønmodtagere. Folk som med håb om et bedre liv kommer l danmark og må indse at lønnen var kummerlig, at de må bo i førehuset af lastbilen eller en container opsat af en kynisk arbejdsgiver. Alle lønmodtagerne taber. Både danskeren som ser sit job gå væk l fx en polak. Men også polakken som risikere at blive stavnsbundet i slavelignende kontrakter uden at kende sine re gheder. Vinderne er de skurmpelløse arbejdsgiver, som skummer fløden af andre hårde arbejde. Jeg tror ikke at vi kan sæ e os ned i rundkredsen og tale disse arbejdsgivere l at opføre sig ordentlig. Vi må lovgive os langt strammere ud af det. Vi stramme vores EU-regler. Det gælder reglerne for carbotagekørsel, men det gælder altså også strammere regler for kontanthjælp og børnepenge l udenlandsk arbejdskra, som i alt for høj grad udny es l at presse løn og presser den danske velfærd. Der skal indføres kædeansvar ved offentlige byggerier og id-kort på byggepladsen, i hotellet og i landbruget. Der skal være øget kontrol fra SKAT og arbejds lsynet og bøderne skal kunne mærkes.
--- Vores fælles projekt mellem fagbevægelsen og de ansvarlige og udviklende røde par er handler ikke kun om at beholde jobs, men også skabe jobs. Ikke bare jobs i reklamebranchen eller servicesektoren. Men i produk onen. Vi skal have en produk on og industri i Danmark, det er for mig afgørende. Det er i produk onsvirksomhederne at rygraden i Danmark skabes. De fleste af disse virksomheder ligger i det Københavnerne kalder udkantsdanmark. Et hæsligt ord, som på en måde også afslører en manglende opmærksomhed på at uden den hårdtarbejdende provins produk on af vare, ville københavnernes reklamejobs ikke være mulige. Kalundborg er jo nærmest lige med industri. Særligt er havnen særligt et varetegn. Og så er der en virksomhed, som ingen vist kommer udenom her i Kalundborg nemlig novo nordisk. Som en stor industriby med Danmarks anden største havn, så viser kalundborg på mange måde hvor centralt produk onsdanmark er. På højrefløjens måde at skabe jobs på er sjældent fyldt af visioner. Nej, lad bare markedet gå sin gang, så ser
vi. Hvis Danmark bare får tyskelønninger og der gives topska ele elser, så løser ngene sig. Spørger man Claus er 70 kr. i men Ok. Jeg tør slet ikke tænke på Joachim B.Olsens bud.. Skal vi skabe et bolværk i mod denne udvikling, så man vi tage fat i to ender. Som jeg dligere har sagt, så kampen mod socialdumping helt afgørende. Men vi skal også komme med bud på hvordan vi konstant kan skabe nye jobs. Det kræver at vi tør investerer i udvikling. Det kræver for det første at vi må satse på særlige styrke områder i vores erhvervspoli k. Vi skal ikke smøre tyndt ud og smide danske ska ekroner e er alle mulige brancher. Men vi skal prioritere. Her i Kalundborg ser vi to af dem; Nemlig det blå Danmark i form skibsfart, og medicinalindustrien i form af Novozymes og Novo Nordisk. Vi skal udvikle nye løsninger. Fx inden for grønnere skibsfragt. Den omfa ende grønne oms lling, som den interna onale skibsfart står over for i de kommende år, medfører et stort vækstpoten ale for miljø- og energieffek ve mari me løsninger. Dem skal Danmark være først med at levere. Præcis som vi
gennem 90-00 erne opbyggede en styrkeposi on for vindkra. Vi skal hjælpe virksomhederne af med for papirarbejde, ukloge afgi er og sikre gode vejforbindelser l resten af danmark og europa. Vi skal lø e de ufaglærte danskere, som forlod skolebænken e er 9.klasse. De skal lø es med kurser og opkvalificering. Og de som ikke trukket lidt på uddannelseskontoen, men kun kort skal gives e eruddannelse, så der gives muligheder for ski e branche og job, hvis det gamle er på vej væk. Vi skal sikre arbejde l folk, som de er flest. Vi skal sikre at langt flere lønmodtagere får et sundt, langt og givende arbejdsliv. Og det gælder også for Ea, Rasmus og Dorte. Deres arbejdsliv, mit arbejdsliv og jeres arbejdsliv formes ud fra de beslutninger vi træffer i dag. Vi skal forme frem den. Lad os forme den klogt!