Sammenfattende redegørelse vindmøller ved Allestrupgaard

Sammenfattende redegørelse vindmøller ved Allestrupgaard Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Lokalplan nr. 565 og kommuneplantillæg nr. 111 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Allestrupgaard

Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund 3 2. Planvedtagelse 3 3. Integrering af miljøhensyn i planerne 4 4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen 5 5. Alternativer 14 6. Overvågning 14 Randers Kommune Miljø og teknik Stadsarkitektens kontor Laksetorvet 8900 Randers C 2

1. Indledning og baggrund Wind Estate A/S har ansøgt om at opstille 6 vindmøller på 125 m - en enkelt dog på 140 m på grund af en lavning i terrænet, eller et alternativ med 5 vindmøller på 130 meter ved Allestrupgaard. Området ved Allestrupgaard er udpeget til vindmølleområde i Randers kommunes temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 101. Lokalplan nr. 565 og kommuneplantillæg nr. 111 til Kommuneplan 2009 for Randers Kommune, med tilhørende miljøvurdering for vindmøller ved Allestrupgaard, har været udsendt i offentlig høring i perioden 10.10.2012 til 5.12.2012. Planforslagene gav mulighed for realisering af hovedforslaget, med 6 vindmøller i en linje opstilling og alternativet. Randers kommune har efter udløbet af høringsperioden gennemgået de indkomne indsigelser, forslag og bemærkninger til planforslaget og miljørapporten med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet og at tage de indkomne udtalelser i betragtning. Iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 11/05/2010) skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til bl.a. anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljørapport, herunder en VVM-redegørelse, med miljøvurdering af planerne. I miljørapporten indgår et hovedforslag med 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter en enkelt dog på 140 meter, samt et alternativ til hovedforslaget med 5 vindmøller på 130 meter. I denne sammenfattende redegørelse redegøres for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, hvorfor planerne er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet og hvorledes kommunerne vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger, som planen eller programmets realisering forventes at ville afstedkomme. 2. Planvedtagelse Den endelige plan, der er lagt frem til vedtagelse, giver mulighed for opstilling af i alt 6 vindmøller i en lige linje, idet forslaget om en opstilling af 5 vindmøller i en linje vurderes som et dårligere alternativ, set i forhold til nærområdet, naboer og de visuelle forhold i de to alternativer. 3. Integrering af miljøhensyn i planerne Dette afsnit redegør for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan miljørapporten er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. 3

Samtidigt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget blev der igangsat en miljøvurdering af planen. Udarbejdelsen af miljørapporten helt fra begyndelsen af planlægningen har efter kommunernes vurdering medvirket til at relevante problemstillinger blev opdaget og afklaret meget tidligt. På den måde er der derfor allerede i planforslaget taget og indarbejdet en række miljøhensyn for at undgå, reducere og/eller kompensere for eventuelle negative miljøpåvirkninger på omgivelserne. Disse miljøhensyn er beskrevet nærmere i planforslag og tilhørende miljørapport. For et fuldstændigt billede henvises derfor til disse dokumenter. VVM-redegørelsen i Miljørapporten beskriver et hovedforslag med 6 vindmøller med en totalhøjde på op til 125 meter - en enkelt dog på 140 meter, samt et alternativ med 5 vindmøller på op til 130 meter. De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektets hovedforslag og alternativ fremgår af Miljørapporten. Figur 1 Kort med placering af de 6 vindmøller 4

4. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Dette afsnit redegør for hvordan udtalelserne i forbindelse med offentlighedsfasen er taget i betragtning, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 1. Miljørapporten har efter kommunernes vurdering medvirket til at afdække de relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse og fremlæggelsen af planforslagene. Rapporten har ligeledes medvirket til at de landskabelige, natur- og miljømæssige hensyn er integreret i planerne. Indsigelserne og bemærkningerne har primært omhandlet natur, dyreliv, støj og kulturarv. Følgende er et kortfattet resumé af de indkomne indsigelser og bemærkninger til de udsendte planforslag og miljørapport, samt forvaltningens heraf følgende bemærkninger og indstilling. I forbindelse med den offentlige høring af forslag til Kommuneplantillæg nr. 111 Vindmølleområde ved Allestrupgaard med VVM og Miljøvurdering, samt forslag til lokalplan nr. 565 er der indkommet 43 indsigelser. En stor del af temaerne går igen i flere af indsigelserne, hvorfor de behandles samlet under punktet Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger Bekymring omkring vurderingerne af de landskabelige forhold og påvirkning af landskabet, herunder kulturarv, diger og fortidsminder. Møllernes påvirkning af de landskabelige forhold, herunder fortidsminder og diger er belyst i VVM rapporten. Forvaltningen vurderer at VVM rapporten i tilstrækkelig grad beskriver de landskabelige forhold, og giver et retvisende billede af møllernes påvirkning. Hvidstensgruppens mindesmærke ved Mustard Point ligger ca. 800 meter syd for vindmølleområdet. De anbefalede vandreruter ligger syd for mindesmærket i retning mod Hvidsten kro og mindestenen. Man kommer ikke ind på eller i nærheden af vindmøllerne. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Bekymring for støjgener fra vindmøllerne og helbredsmæssige konsekvenser. I forbindelse med planlægningen forholder forvaltningen sig udelukkende til den gældende lovgivning og anbefalinger fra Miljøstyrelsen. Støj fra møllerne er belyst i VVM rapporten. De fastsatte støjgrænser er et lovkrav der ikke kan dispenseres fra. Forvaltningen vil stille krav om, at der foretages en støjmåling senest 3 måneder efter møllerne er sat i drift. I tilfælde af, at der ændres i møllernes indstilling, vil der ligeledes være krav om en støjmåling. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. 5

Værditab. Der er mange, der vurderer, at møllerne vil medføre et stort værditab for deres ejendom. Man mener ikke at den gældende værditabsordning vil tildele tilstrækkelig erstatning. Værditabsordningen er en særskilt ordning på vindmølleområdet. Hvis man mener, at ens ejendom vil lide et værditab i forbindelse med opstilling af vindmøller kan der søges om erstatning. Ordningen administreres udelukkende af Energinet.dk. Generelt forholder forvaltningen sig ikke til værditab på ejendomme i forbindelse med planlægningen, hvad enten det er nye vindmøller, boligområder, erhvervsområder eller lignende. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Der ønskes at vindmøllerne placeres på havet. Det er ikke muligt for Randers Kommune at planlægge for havvindmøller. Temaplanen for vindmøller er udarbejdet på baggrund af Randers Kommunes Klimaplan, der har en målsætning om yderligere 35 møller á 2-3 MW inden 2030. I Temaplan for vindmøller er der udpeget en række potentielle vindmølleområder. For at kunne imødekomme målsætningen i Klimaplanen, er det forvaltningens vurdering, at det er nødvendigt at udnytte alle de områder hvor der er vist konkret interesse for opstilling af vindmøller. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Natur og dyreliv. Vindmøllerne vil påvirke den omkringliggende natur og Dyreliv. Påvirkningen på natur og dyreliv er beskrevet i VVM Redegørelsen. I forhold til frøer, fugle og flagermus er der redegjort for hvordan vindmøllerne vil påvirke disse. Vindmøllerne vurderes ikke at give anledning til væsentlig påvirkning af beskyttede naturtyper, dyre- og planteliv. Der vil blive stillet vilkår om, at beskyttede naturtyper og arter tæt på møllerne ikke beskadiges, for eksempel ved anlæg af veje. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. Hvad blev der af minimumsafstanden på 800 meter? Der blev i februar 2011 fremlagt et forslag om en ny retningslinje i forhold til vindmøllernes afstand til nærmeste boligområder udlagt i Kommuneplanen. Afstanden skulle være 6 x totalhøjden, dog minimum 800 m. Forslaget blev aldrig behandlet og vedtaget af Byrådet, da man besluttede at udskyde behandlingen af alle vindmølleprojekter. Uanset om sådan et forslaget bliver vedtaget, får det ikke indflydelse på vindmølleprojektet ved Allestrupgaard, da afstanden til nærmeste boligområde udlagt i kommuneplanen er ca. 1,1 km. Bekymring vedrørende vibrationer fra vindmøllerne Vibrationer fra møller kan ikke beregnes. Når møllerne er sat i drift, undersøger man om der er problemer med forplantning af vibrationer fra møllerne. Efterfølgende er det muligt at justere på møllerne for at afdæmpe vibrationerne. Forvaltningen indstiller, at det ikke giver anledning til ændringer i planforslagene. 6

Specifikke indsigelser Dok nr. 01 Lars Christiansen (Kærby Møllevej 85), Birte Busk (Kærbyvej 30), Peter Larsen (Nyvej 6, Gæssum), Mona og Jes Kjærsgaard (Asfergvej 16), Uffe Damsgaard (Østendalsvej 3, 8983 Kærby), Line Karsgaard, (Ruhøjvej 3) Underskriftsindsamling NEJ TAK TIL KÆMPEvindmøller som nabo Forvaltningen har ingen bemærkninger til indsigelsen. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen ikke medfører ændringer i planforslagene. 02 Grethe og Henning Krogh Kærbyvej 45 8983 Gjerlev J Henviser til tidligere indsigelse af 23/3-2010 i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til VVM redegørelsen. Foretrækker vindmølleenergi fremfor atomenergi. Indsigere føler sig hårdt ramt i forvejen, idet området allerede har højspændingsmaster, telefonmaster, telefonantennemast, en grusgrav i drift. Støv fra grusgraven genener indsigeres produktion af juletræer. Indsigeres ejendom er kendetegnet ved en høj grad af biodiversitet. Vindmøllerne vil forstyrre idyllen på ejendommen. Frygt for forringelse af herligheds- og ejendomsværdi. Forstår ikke hvorfor en minimumsafstand på 800 meter mellem vindmøller og bebyggelse er blevet skrottet. Indsigere udtrykker bekymring for problemer med støvgener i forhold til juletræsproduktionen mens opstilling af vindmøller står på. Udtrykker bekymring for støj og skyggegener i forbindelse med arbejdet med juletræer. Indsigere mener, at der er flagermus i området, noget som VVM-redegørelsen ikke konstaterer. Der udtrykkes utilfredshed med at, der ikke er en visualisering fra Kærbyvej. Kopi af to avisartikler, Naboer til vindmøller føler sig snydt og Energiaftale der ikke betyder bedre klima. I forhold til ejendomsværdi, støj og risiko for sygdom, dyreliv og minimumsafstanden på 800 meter, se de generelle bemærkninger. I forhold til støv i anlægsfasen, vil adgangsvejen ved hovedforslaget ikke gå forbi juletræsplantagen. Derudover er det muligt i meget tørre perioder hvor det kan støve meget at vande kørevejene. I forhold til juletræsplantagen, vurderes det at vindmøllerne ikke vil påvirke den fortsatte drift. I forhold til visualiseringer, så kan antallet og placeringen af visualiseringer altid diskuteres. Randers Kommune har i samråd med VVM konsulenten fastlagt antallet og placeringen af visualiseringerne til denne VVM redegørelse. Det er Randers Kommunes vurdering, at de giver et fyldestgørende billede af hvordan vindmøllerne tager sig ud i området. 03 Standardindsigelser type 2, 8 stk. Indsigere udtrykker bekymring for helbredet som følge af støjgenerne såfremt vindmøllerne opstilles. Området indeholder en høj grad af biodiversitet samt kulturarv som frygtes påvirket. Endvidere fremføres 6 synspunkter: Jeg bor i nærzonen og ønsker hverken støj, jordvibrationer eller skyggekast Jeg ønsker fyldestgørende undersøgelser af støjkonsekvensen for disse kæmpevindmøller Jeg er bange for de konsekvenser lavfrekvenslydene kan have på helbred, børn og dyr 7

Min ejendom mister stor værdi og kan ikke sælges og bliver derved stavnsbunden til min bolig Lyd og rystelser fra kæmpevindmøllerne går ud over dyre- og fuglelivet i nærzonen De 5-6 kæmpevindmøller vil køre døgnet rundt i 25-30 år og jeg har ingen fortrydelsesret Jeg mener kæmpevindmøller hører til på havet og ikke på land. I forhold til støj og helbred, dyreliv, kulturarv, vibrationer, ejendomsværdi og møller på havet, se de generelle bemærkninger. I forhold til skyggekast fra vindmøllerne, er det belyst i VVM rapporten. Der er foretaget en beregning af antallet af skyggetimer på nærliggende beboelser. Ifølge Vejledning nr. 39 af 07/03/2001 (Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) anbefales det, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Dette har forvaltningen sat som krav i planlægningen. 04 Standardindsigelser type 1, 14 stk. Indsigere finder det uretfærdigt at støjgrænsen er lavere for beboere i det åbne land i forhold til samlede bebyggelser. Kæmpevindmøller hører til på vand, ikke land. Udtryk for bekymring i forhold til helbred, især i forhold til støjgener. Indsigere udtrykker bekymring for den strengt beskyttende Løgfrøs og Vandsalamanders levebetingelser såfremt vindmøllerne opstilles. Generel udtrykt bekymring for påvirkning af biodiversitet i området. Udtrykt bekymring for påvirkninger af kulturarv, især mindesmærket Mustard Point, som var Hvidstensgruppens nedkastningssted, som trækker mange turister til hver måned. Desuden er der i området flere fund og fortidsminder, såsom gravhøje samt beskyttede diger. Indsigere frygter, at ejendomsværdien på deres ejendomme vil falde, med 10-50 %, som følge af opsætningen af vindmøller. Derudover, er det videnskabeligt bevist, at ældre huse med lav sokkel kan revne alene pga. rystelserne fra kæmpe vindmøllehuse. Minkene på en minkfarm i området kan blive stresset som følge af vindmøllerne. Puk studiets indspilninger kan blive påvirket af støjen fra vindmøllerne. I forhold til møller på havet, støj og helbred, dyreliv, kulturarv, fortidsminder, ejendomsværdi og vibrationer, se de generelle bemærkninger. I forhold til driften af PUK studierne, se dokument 23. 05 Else og Kristian Peter Pedersen Ruhøjvej 9, Moestrup 8983 Gjerlev J Bekymring for at dyrelivet og kulturarverne vil blive påvirket. Mange fugle har haft en uheldig omgang med højspændingsmasterne, frygt for at vindmøllerne vil udgøre en endnu større fare. Frygt for søvnløshed og uro i kroppen som følge af den støj som vindmøllerne forårsager. Indsigere giver udtryk for, at beboerne på landet følger sig mindre værdsat, og får mindre grad af service af kommunen, bl.a. snerydning og manglende kollektiv trafik. I forhold til dyreliv, kulturarv, støj og helbred, se de generelle bemærkninger. 8

06 Inge og Jørgen Kaarsgaard Skovvej 27 9550 Mariager Indsigers børnebørn (og deres forældre) bor i området. Indsigere udtrykker bekymring på vegne af familiens helbred, såsom forstyrret nattesøvn (med alvorlige dødelige sygdomme til følge). Nedsat indlæring, summen for ørerne og uro i kroppen. Bekymring for usælgelig ejendom. Frygt for tinnitus hos børnebørnene, da de begge har haft infektioner i ørerne. I forhold til støj og helbred og ejendomsværdi, se de generelle bemærkninger. 07 Bendt Secher Ruhøjvej 30 8983 Gjerlev J. Frygt for at vindmøllerne vil forværre indsigers tinnitus lidelser. Vedhæftning af standardindsigelse type 2 se dokument 03. I forhold til støj og helbred, se de generelle bemærkninger. 08 Søren Peter Pedersen Ruhøjvej 11, Moestrup 8983 Gjerlev J. Frygt for at vindmøllerne vil ødelægge en del forhistoriske mindesmærker, såsom fredede diger, fredede gravhøje samt Hvidstengruppens mindesmærke pga. af de vibrationer og vindmøllerne skaber. Udtrykker bekymring for støjgener. Vibrationer kan trække vandet ud af jorden, hvilket kan betyde at områdets beboere bliver nød til at hente drikkevand udenfor området, hvilket også vil ramme beboerne i Spentrup, Gassum, Hald, Dyrby, Kærby og måske Gjerlev og Mariager da disse får deres drikkevand fra området. Indsiger udtrykker bekymring i forhold til dyrelivet. Indsiger påpeger at området er rigt på biodiversitet, herunder flere fredede arter, såsom Løgfrøen. Dette vil blive påvirket såfremt vindmøllerne opstilles. Indsiger spørger, om kommunen ønsker et område, hvor kun Låsby-Svendsen kunne tænkes at opkøbe ejendomme. Indsiger frygter at ejendommene vil miste 20-30 % i værdi, eller ligefrem blive usælgelige. Indsiger udtrykker bekymring for arbejderne i juletræsplantagen, og for dyrene på minkfarmen, samt for påvirkningen af PUK studierne. Indsiger påpeger at bl.a. Skanderborg og Århus kommune har stoppet al aktivitet vedr. landbaserede vindmøller. I forhold til diger, fortidsminder, kulturarv, støj, vibrationer, dyreliv og ejendomsværdi, se de generelle bemærkninger. I forhold til lokale erhverv som juletræsplantagen, minkfarme og PUK studierne, vurderes det at vindmøllerne ikke vil påvirke den fortsatte drift, se desuden dokument 23. 9

09 Karen M. Frederiksen Færgevej 12 8970 Udbyhøj 10 Birgit Jørgensen Dyrbyvej 43 8981 Spentrup 11 Randi Christensen Kærby Møllevej 67 Dyrby 12 Line og Jon Kaarsgaard Ruhøjvej 3 8983 Gjerlev. Personligt brev til Borgmester Henning Jensen Nyhus. Vedlagt kopi; 9.oktober 2012: Høring om vindmøllers påvirkning af lokalsamfund m.m.. Vedlagt avisartikel Grøn Energi- med omtanke. Indsigere påpeger at de forsøger at leve så miljøvenligt som muligt, ved køb af brændstofsøkonomisk bil og miljømærket tøj og rengøringsmidler. Indsiger går ind for genbrug og sorterer deres affald. Indsiger ryger ikke indendørs. Der benyttes halmog pillefyr. Der spares på vandet og benyttes sparerpærer. Vindmøller hører til på vandet, ikke landet. Udtrykker bekymring i forbindelse med støj og rystelser. Indsigeres børn er ørebørn, og frygter at vindmøllerne vil forårsage dødelige sygdomme. De 20 db(a) som er grænsen for lavfrekvent støj kan ikke overholdes med en afstand på 4* vindmøllehøjde. Det reelle støjniveau er derfor 30 db(a), 10 db(a) mere lavfrekvent støj svarer til, at møllerne må udsende 10 gange så meget støj og det vil opfattes som omtrent 4 gange så højt. Fejl i VVM-rapporten. Indsigeres beboelse er orienteret mod syd i modsat retning af mølleområdet, hvilket er en fejl. Indsigeres beboelse er derimod orienteret imod nord. Frygt for jordrystelser. Frygt for at områdets rige biodiversitet vil blive påvirket. Indsigere har kontaktet flere ejendomsmæglere, som tilbagemelder at fremtidige købere til ejendommen vil have mindst 500.000 kr. i nedslag pga. vindmøllerne. Frygt for at ejendommen vil falde med 10-50 %, og derfor vil indsigere havne i en økonomisk uholdbar situation. Området rummer mange fortidslevn, i form af gravhøje og beskyttede diger, ligesom mindesmærket Mustard Point frygtes påvirket. Området er udlagt til vandressourceområde. Arter som indgår i EU s habitatdirektiv findes i området. I forhold til møller på havet, støj, vibrationer, dyreliv, ejendomsværdi og kulturarv, se de generelle bemærkninger. Der er ikke fejl i VVM rapporten. I forhold til beskrivelse af orientering af bolig, vurderes denne ud fra hvor haven og terrassen er anlagt i forhold til boligen. I dette tilfælde er det anlagt syd for boligen. I forhold til vandressourcer, er forureningsrisiko beskrevet i VVM rapporten. 10

13 Søren Peter Pedersen Ruhøjvej 11 8983 Gjerlev Vedlagt pressemeddelelse fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, udsendt d. 4.12.2012, 29 % af vindmøllenaboerne får ødelagt deres nattesøvn. Vedlagt billede, hvor landskabet på billedet skal indeholde 5-6 vindmøller i fremtiden. Bekymring for at det smukke landskab vil blive påvirket. Påpeger at Skanderborg og Gribskov kommune ikke ønsker landvindmøller. Foreslår at vindmøllerne opstillet på Overgårds kunstigt inddæmmede jorde. Kineserne overtager nok på et tidspunkt vindmøllerne, hvorfor danskerne så vil stille vindmøller op for at nedbringe CO 2, produceret af verdens mest forurenerende land. I forhold til støj og helbred og landskabet, se de generelle bemærkninger. I forhold til placering af vindmøller ved Overgaard, så er områderne nord og øst for vindmøllerne ved Overgaard udpeget som Natura-2000 område, hvori det ikke er tilladt at opsætte vindmøller. En mulig udvidelse mod vest, er allerede indarbejdet i Randers Kommunes temaplan, og betragtes ikke som et alternativ, men som et supplement. 14 Lykke Ditlev-Pedersen Ruhøjvej 10 8983 Gjerlev Indsiger spørger om hvorfor man er gået væk fra minimumsafstanden på 800 meter. Opfordre at trække forslaget om vindmøller af bordet af hensyn til naturen, dyrelivet arkæologien, historiske minder og borgerne. I forhold til minimumsafstanden på 800 meter, dyreliv og kulturarv, se de generelle bemærkninger. 15 Karen og Aage Thisted Tulipanvænget 3 8830 Tjele Indsigere er bekymret på deres børnebørns vegne. Indsigere påpeger de store risici i form af forstyrret nattesøvn, (med alvorlige dødelige sygdomme til følge), nedsat indlæring, summen for ørerne (tinnitus) samt uro i kroppen. Udtrykker frygt for økonomiske konsekvenser såsom værdiforringelse på ejendommen hvor børnebørnene bor. I forhold til støj og helbred og ejendomsværdi, se de generelle bemærkninger. 16 Merry og Leo Andersen Guldgaden 2, Kærby 8983 Gjerlev 11

17 Kirsten Boje Madsen Ruhøjvej 12 8983 Gjerlev 18 Jørn Haderslev Brombærvej 30 Randers NV 19 Britta og Lars Christiansen Kærby Møllevej 85, Dyrby 8983 Gjerlev 20 Jens Martin Kristensen Ruhøjvej 41, Gassum 8981 Spentrup 21 Ninna Jensen Kærby Møllevej 80, Dyrby 8983 Gjerlev 22 Anna Grethe Graff Kærby Møllevej 92, Dyrby 8983 Gjerlev J 23 Peter Klokker Fink Iversen Puk Recording Studios Gør indsigelse mod det alternative forslag. Vurderer at hovedforslaget kan gennemføres uden at det får støjmæssige konsekvenser for den fortsatte drift af studierne. Nævner at to møller er støjdæmpet i det alternative forslag, og udtrykker bekymring for, om møllerne kan overholde støjgrænserne. Forvaltningen indstiller, at hovedforslaget vedtages og alternativet forkastes. Dermed er indsigelsen imødekommet. 12

5. Alternativer Dette afsnit redegør for hvorfor de vedtagne planforslag er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 2. Et valg af 0-alternativet vil medføre at vindmølleområdet ikke bidrager til opfyldelsen af Randers Kommunes strategiske klimaplan. Derudover opnås der ikke de fordele der er ved reduktioner af CO2 og luftforurenende stoffer ved opstilling af nye vindmøller. Et valg af de 6 møller, frem for alternativet med 5 møller, vil have en lidt mindre produktion. Til gengæld vil det i forhold til omgivelserne, virke som et mere harmonisk anlæg, grundet den mindre indbyrdes afstand mellem møllerne. Samlet set, vurderes hovedforslaget at give anledning til færrest gener for de omkringliggende nabobeboelser. Med det planforslag der er fremlagt til vedtagelse, med mulighed for i alt 6 møller på linje, tilgodeses såvel en stor udnyttelse af området til produktion af vedvarende vindenergi som de landskabelige hensyn, herunder bl.a. hensynet til nærområdet og naboer. 6. Overvågning Dette afsnit redegør for hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen, jf. miljøvurderingslovens 9, stk. 2, punkt 3. Efter 1. januar 2007 er det kommunerne som har miljøtilsynet, der skal sikre, at kravene til vindmøller fastsat i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller og VVMtilladelsen overholdes. Støj Klage fra naboer kan medføre, at kommunen kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling en gang årligt, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. I forbindelse med igangsætning af vindmøllerne vil Randers Kommune kræve en støjmåling. Denne skal foretages senest efter at møllerne har været i drift i 3 måneder. Herved kan det fastlægges at vindmøllerne kan overholde de lovbestemte støjgrænser. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene ikke er overholdt. Evt. overvågning af støj i anlægsfasen kan fastsættes af kommunalbestyrelsen i forbindelse med anmeldelse af anlægsarbejderne. 13

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i bekendtgørelse om støj fra vindmøller kræve at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger. Støjmålinger kan kræves når: 1. en anmeldt mølle sættes i drift 2. i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst en gang årligt eller 3. i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for nødvendigt. Ifølge Miljøstyrelsen har undersøgelser vedr. lavfrekvent støj vist, at vindmøller, der overholder grænseværdierne iht. vindmøllebekendtgørelsen, ligeledes overholder deres anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj. Hvis der skulle komme ny viden på området, der ændrer på reglerne for vindmøller, vil Randers Kommune på det tidspunkt vurdere hvordan og i hvilket omfang dette får konsekvenser for eksisterende møller. Skyggekast I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse til vindmøllernes skyggekast. Hvis antallet af skyggetimer på ejendommene efter en opmåling overskrides, kan der være behov for afværgeforanstaltninger. Der installeres et program i de vindmøller, som giver generne et såkaldt miljøstop, som sikrer at ejendommene ikke påvirkes af skyggekast i de problematiske tidsintervaller, målt i sammenhængende perioder. Derved sikres det at ingen ejendom har mere end 10 timers skyggetid pr. år. Stop af vindmøllerne af hensyn til skyggekast vil givet et lille produktionstab. Med et glanstal på under 20 er møllevingerne overflade behandlet, så refleksioner begrænses mest muligt. Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Sikkerhed Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren, for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl, og om fornødent stopper møllen. Forandringer i vindmøllers støjniveau, udseende eller andre miljøpåvirkninger vil stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i møllen. I forhold til isafkast, kan vindmøllerne hvis der konstateres et problem, udstyres med sikkerhedsfunktioner mod dette. Natur Der skønnes ikke, at være behov for systematisk overvågning. Evt. døde flagermus og fugle kan dog registreres i forbindelse med servicering af møllerne. Såfremt evt. påvirkninger påvises, kan afværgeforanstaltninger i form af ledende beplantning etableres. En sådan kan føre evt. flagermus væk fra de roterende vinger for at undgå kollisioner. Disse beplantninger skal dog afstemmes med landskabshensyn m.v. i området. 14