Odden Borg Avis. Generalforsamlingen 1. maj begyndte med koncert i Flygelstuen



Relaterede dokumenter
Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra generalforsamlingen for Distriktsforeningen af menighedsråd for Viborg Østre Provsti 6. februar 2013

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

INDBYDELSE TIL GENERALFORSAMLING MED FRIESER-HESTEN MIDTJYLLAND

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Nyhedsbrev Uge

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Referat af generalforsamling på Borups Højskole, København, den 7. november 1998.

Generalforsamling i VBK

September Årgang Nr. 3

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

FAKTOR 29. Sommeravis 2013 HUSK HUSK HUSK. Du kan finde vores husavis på adressen:

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat. Seniorklub Rambøll Danmark Øst. Emne Referat fra Generalforsamlingen Dato og sted , Virum, Bredevej. Tidspunkt 16:30-18:30

Tekst: Chr. Richardt, 1868 Melodi: Carl Nielsen, 1920

Sendt elektronisk den 29/ og omdelt i postkasser, hvor disse findes i sommerhusområdet.

Eurasier Klub Danmark

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Båring Ege Grundejerforening. Referat af ordinær generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Fredag den 3. juli 2009

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

L E J R E K U N S T F O R E N I N G

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Årsberetning 2015 for Club Danois

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis Avis nr. 13

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Referat fra Repræsentantskabsmøde den 31. marts 2016

Sønderjyland/Sydslesvig

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Afdelingsmøde afd. 6 Bøgeparken, den 25. april 2016

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

Referat af generalforsamling den 7. maj 2015 i Grønnegadecentret

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Afdelingsmøde i afdeling 7 Tirsdag den På Motel La Tour

Formandens beretning 2012

Mødereferat. Generalforsamling

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

Vedtægter. for. foreningen. Solbjerg Gruppen Naboforening til påtænkt Kæmpevindmølle

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Referat af generalforsamling den 30. marts 2012 i Andelsboligforeningen Hestehaven.

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015

Storstrømmen. Nr. 1 Januar 2016 NYHEDSBREV FOR PARKINSONFORENINGEN STORSTRØMMENS KREDS. Godt Nytår

VEDTÆGTER FOR HERRINGLØSE LANDSBYRÅD

Transkript:

Odden Borg Avis September 2010 nr. 2/15. årgang Generalforsamlingen 1. maj begyndte med koncert i Flygelstuen

Formanden fortæller: Det var en fornøjelse at se mange fæstebønder til generalforsamlingen 1. maj. Dejligt at opleve spørgelysten, de mange tilkendegivelser og gode ideer. Generalforsamlingen ville ikke have været så vellykket uden hjælp fra fæstebønderne. En stor tak til alle. Sommeren er ved at være forbi, og jeg håber, at der har været mange fæstebønder forbi Odden med f.eks. feriegæster. Måske har I kunnet overbevise andre om at blive fæstebonde og derved bakke op om vores unikke kulturtilbud i Vendsyssel. Fæstebønderne yder både økonomisk og praktisk støtte. Ved generalforsamlingen eller besøg på Odden, har I kunnet se de flotte fæstebondeforklæder, som kan købes til en meget rimelig pris. Forklædet er designet og delvist sponsoreret af fæstebønder. Indtægterne doneres til Victor Petersens Willumsen-samling. Agnes Pilgaard Udgiver af Odden Borg Avis: Fæstebonde under Herregården Odden Redaktion: Gerda Rump Christensen Tlf. 39 62 04 17 / 20 65 04 17 e-post gerdarump@mail.dk Indhold: Arrangementer... 3 Willumsen live, Troels Andersen... 4 Nyt fra hovedbestyrelsen, Estrid Mark... 6 Generalforsamlingen, Jette Nedergaard... 7 Hørup i Kongens Have, Gerda Rump... 11 Herregården Odden, Oddenvej 31 Åben daglig 10-17. Tlf. 98 97 52 02 e-post museum@jfwillumsenodden.dk www.jfwillumsenodden.dk Tryk: Vestergaards Bogtrykkeri Bestyrelsen 2010/11 Agnes Pilgaard, formand Kobbersholtvej 227, Astrup 9800 Hjørring 98 97 86 75 / 22 85 38 47 agnes.pilgaard@mail.dk Jan Balling, kasserer/webmaster Mørkhøjvej 334 F 1 2730 Herlev 32 17 04 90 / 30 13 12 80 jba@faestebonde.dk Jette Nedergaard, sekretær Kobbersholtvej 4, Mygdal 9800 Hjørring 98 97 14 50 jo.nedergaard@mail.dk Gerda Rump Christensen, redaktør A.N. Hansens Allé 12 2900 Hellerup 39 62 04 17 / 20 65 04 17 gerdarump@mail.dk Jens Holt Andersen Danmarksgade 9, 9870 Sindal 98 93 53 61 / 40 62 53 61 jens.holt.andersen@skolekom.dk Suppleant Ruth Lønskov Ved Volden 11 5.th. 1425 København K 32 57 00 15 ruth.loenskov@mail.dk Sekretariat Fæstebonde under Herregården Odden Mørkhøjvej 334 F 1 2730 Herlev 32 17 04 90 / 30 13 12 80 info@faestebonde.dk 2

ARRANGEMENTER PÅ ODDEN Tirsdag den 7. september kl. 19.30 KONCERT OG FILM Den 7. september er det 147 år siden, J. F. Willumsen blev født. I den anledning har Fæstebondeforeningen inviteret til en koncertaften på Herregården Odden. Thomas Abildgaard, klaver, og Johanne Andersson, cello, har et varieret program med ældre og nyere musik. Thomas Abildgaard er konservatorieuddannet både som pianist og organist og virker som organist ved Sct. Catharinae Kirke i Hjørring. Johanne Andersson har afsluttet sin konservatorieuddannelse og underviser nu selv. Hun spiller ikke kun et klassisk repertoire, men er også med i Jazz Nord. I tilslutning til koncerten vises to nyfundne filmoptagelser med J.F. Willumsen, hvor han bl.a. selv fortæller om sit billede Kongesønnens Bryllup. Koncerten begynder kl. 19.30. Efter koncerten er der kaffe og lagkage i herregårdens køkken. Entré kr. 50 halv pris for fæstebønder. Onsdage kl. 14.00 OMVISNINGER I august og september er der omvisning onsdag kl. 14 ved Svend Lilleheden. Åbningstider på Odden: Fra 13. februar til 31. oktober 2010 alle dage kl. 10.00 17.00 Priser: Voksne 50 kr. børn under 14 år gratis rundvisninger 400 kr. Medlemmer af Fæstebondeforeningen har gratis adgang og rabat ved leje af gæstelejligheden 3

Af Troels Andersen Willumsen live Ved Fæstebøndernes generalforsamling i år kunne vi vise Jørgen Roos film om J.F. Willumsen fra 1951, takket være Det danske Filmmuseum, som overdrog en kopi til visning på Odden. Eftersøgningen af eventuelt overskydende optagelser til filmen førte til, at to korte filmstumper dukkede op, som blev vist ved samme lejlighed. De stammer begge fra 1947, da Willumsen var i København i forbindelse med de udstillinger, der blev arrangeret forud for vedtagelsen af en særlig lov om oprettelse af Willumsen-museet i Frederikssund. Hans egne billeder, bestemt for det kommende museum, var ophængt i Den Fries bygning, mens hans gamle samling, der blev voldsomt kritiseret af kunsthistorikere og andre, blev vist på Charlottenborg. De to korte afsnit, som fandtes på Filmmuseet, blev optaget på initiativ af dagbladet Politiken, der havde støttet udstillingen på Charlottenborg økonomisk. Man ser i det første glimt Willumsen i samtale med Michelle Bourret i den dagligstue, der var indrettet som et særligt rum i udstillingen af den gamle samling på Charlottenborg, og derpå Willumsen, som arbejder på statuen af Nordal Brun i Kunstakademiets billedhuggeratelier. Willumsen arbejder på statuen af biskop Nordal Brun. Den originale gipsfigur kan i dag ses på Odden, mens det færdige 3,5 m høje monument, støbt i bronze, står ved Marmorkirken i København 4

Nu er der dukket yderligere to længere optagelser op, som vi ligeledes har fået kopi af, takket være stor velvilje fra Jørgen Roos søn Peter Roos og Det danske Filmmuseum. Det drejer sig om en længere optagelse, hvor Willumsen fortæller foran sit maleri Kongesønnens Bryllup om billedets historie og de ændringer, han er i færd med at foretage på det. Den er fra juli 1948, hvor Willumsen atter var kommet til Danmark. Han lånte denne gang et af malerateliererne på Charlottenborg, hvor optagelsen fandt sted. Den er særlig værdifuld, fordi den har et godt bevaret lydspor, så man hører Willumsens stemme og hans beskrivelse af de forandringer af billedet, han havde besluttet. Det andet afsnit er filmet i og ved Willumsens bolig i 1949, da Jørgen Roos tog til Frankrig. Materialet består dels af nogle lidt turistprægede optagelser af gadeliv, dels af optagelser fra Willumsens bolig, og en længere sekvens med Michelle Bourret og Willumsen i samtale i haven foran et bassin. Desværre er denne filmrulle uden lyd. De fleste optagelser fra hjemmet og en del af sekvensen fra haven indgik i den færdige film. I Oddens arkiv ligger originalmanuskriptet til en levende artikel om filmens tilblivelse, skrevet af Ib Koch- Olsen, lederen af Dansk Kulturfilm, der stod som producent af den færdige film. Det fremgår heraf, at Jørgen Roos oprindelig havde haft en interviewfilm i tankerne, et egentligt personportræt, men at han i sidste ende valgte at parre optagelserne af Willumsen med gengivelser af hans værker. Derved blev det nu fundne optagne materiale til overs. Fra det første afsnit fra maleratelieret på Charlottenborg benyttede Jørgen Roos kun ganske få sekvenser, mens en større del af optagelserne i Frankrig indgår i den færdige film. Sammen med denne giver de nyfundne optagelser et enestående portræt af den gamle kunstner, der stadig virker i fuld vigør. På Willumsens fødselsdag, den 7. september, som markeres ved en koncert på Odden, vises de nyfundne afsnit i tilslutning til koncerten. Willumsen i samtale med Michelle Bourret i deres have i Frankrig, optaget af Jørgen Roos i 1949 5

Af Estrid Mark Nyt fra Fondsbestyrelsen På Odden har vi gennem en årrække været optaget af restaurering og byggeri. Heller ikke jeg har forsømt en lejlighed til næsten at plage læserne af bladet med dette i øvrigt dejlige emne. Vi har alle været en del af ligeså dejlige jubilæer, og vi glemmer ikke, at vores personale er med til at binde det hele sammen. Jeg kan nu på Oddens vegne byde velkommen til Ingrid Thomsen, som vi takket være velvilligt samarbejde med Hjørring Kommune har kunnet ansætte som kustode på deltid fra den 10. maj. Vi er glade for samarbejdet, og vi ved allerede nu, at Odden har gavn af Ingrids erfaring med bl.a. cafévirksomhed. Heller ikke blandt Fondsbestyrelsens medlemmer bliver alt ved med at være som det var. Vi bliver alle lidt ældre og selvom årenes hærgen ikke ses særlig meget på museumsinspektør Aase Bak har hun valgt at forlade bestyrelsen efter 21 år ud fra en samlet arbejdsmæssig vurdering. Som kunsthistoriker har hun kunnet bidrage med meget nyttigt i en tid med nyetablering og opbygning. Hun har således ajourført samlingens registrant og bare det at være i bestyrelse med Victor Petersen betød oplyst enevælde. Men Aase forstod at markere sig med saglige argumenter og dertil loyalitet man kunne regne med overfor Fonden. Der er al mulig grund til at sige Aase en velfortjent tak for de mange år og ønske hende alt det bedste. Aase vil fortsætte med at være fæstebonde. 6 Til at efterfølge Aase træder Søren Risager ind i bestyrelsen. Søren Risager kendte Victor Petersen og Samlingen fra dens start. Han har været interesseret i og hjulpet Odden ud over det sædvanlige. Han var en tid i fæstebondebestyrelsen. Victor satte stor pris på at kunne spørge ren til råds og som borgmester, dengang Sø- i Sindal Kommune, og politiker var og er Søren godt kendt med livet heroppe. Bestyrelsen består nu af: formand Estrid Mark, direktør Morten V. Petersen, advokat Tage Kragbak, kunsthistoriker Troels Andersen, byrådsmedlem Niss Ribergaard og fhv. borgmester Søren Risager. Også blandt Fæstebondeforeningens bestyrelse har en af de gamle kæmper valgt at give arbejdet videre. Eivy Balling har efter 15 års bestyrelsesarbejde, langt de fleste som formand, valgt at videregive formandsposten til Agnes Pilgaard. Også for Eivy er der tale om en arbejdsmæssig vurdering i forhold til, at Eivy har været med som formand fra foreningens start i 1995. Gennem årene var det Eivy s tålmodighed og store interesse for Willumsen-samlingen, der førte til et rigtig godt samarbejde med Victor. Det blev til masser af arbejde i den dengang nye forening, hvor planlægning, ideer, fæstebønder og Borgavis skulle krydses med Victor, men det klarede Eivy med godt humør. Fondsbestyrelsen kan med vore bedste ønsker sige Eivy tak for hendes engagement og til bladets læsere tilføje, at hun forbliver som medlem i foreningen.

Referent Jette Nedergaard GENERALFORSAMLING lørdag den 1. maj 2010 Mange fæstebønder havde været i sving i dagene op til årets generalforsamling planlægning, indkøb, anemoneplukning, borddækning (borde og stole blev slæbt op ad trappen til sommerstuen og vasket af), pyntning med blomster og servietter, og ikke mindst fremstilling af skipperlabskovs af de fineste råvarer dette hverv tog Lisbet og Steen Jensen sig kyndigt af. På selve dagen mødte endnu flere hjælpere op til at klare servering, afrydning, opvask, kaffebrygning, lagkager og igen en masse opvask. I dagens anledning kunne de nye fæstebondeforklæder med Oddens logo tages i brug. Ca. 50 fæstebønder fra nær og fjern mødte op. De almindelige museumsbesøgende fik en rigtig fornemmelse af forberedelser og feststemning. Efter formand Agnes Pilgaards velkomst var der musikalsk underholdning med Thomas Abildgaard ved flyglet og Johanne Andersson på cello. De spillede Lieder ohne Worte af Felix Mendelssohn, to satser med tangomusik af Astor Piazolla samt Svanen fra Dyrenes Karneval af Saint Saëns en smuk optakt til dagen. Så gik forsamlingen op til de dækkede borde i sommerstuen, hvor den lækre skipperlabskovs blev serveret. 7 Generalforsamlingen blev afholdt med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formanden aflægger bestyrelsens beretning 3. Kassereren fremlægger årsrapport 2009 4. Vedtagelse af fæstebondebidrag for det kommende år 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen 6. Valg af revisor 7. Behandling af indkomne forslag 8. Afsløring af foreningens donationer i regnskabsåret 9. Eventuelt. Ad 1. Ulrik Jes Hansen blev valgt til dirigent og Jette Nedergaard til referent Ad 2. Formanden Agnes Pilgaard aflagde følgende beretning: 2009 blev et spændende år på Odden og i Fæstebondeforeningen. Det blev året hvor flere års hårdt arbejde med renovering af bygningerne udvendig og indvendig blev afsluttet. I dag fremtræder Odden utrolig flot og præsenterer Willumsen samlingen på fornemste vis, samtidig med at middelalderborgens præg er blevet forstærket. Den ændrede ophængning af Willumsens værker har i den grad styrket det samlede indtryk.

2009 var også jubilæumsår. Den 29. og 30. august fejredes 40 års jubilæum for starten af samlingen i Ribe samtidig med 20 års jubilæum for samlingen på Odden. Det var to meget festlige dage. Den 29. var sponsorer, håndværkere og arkitekt inviteret sammen med Fondsbestyrelsen og Fæstebondebestyrelsen. Den 30. gjaldt festlighederne fæstebønderne, politikere og andre gæster. Her havde mange fæstebønder bidraget med hjemmebagte kager, og resultatet blev et overdådigt kagebord, og en festlig dag med musik og taler på gårdspladsen. I forbindelse med jubilæerne blev der udarbejdet et jubilæumsskrift. Er der fæstebønder der ikke har fået et sådant, kan de få et udleveret. Ud over jubilæumsarrangementet har fæstebønder været involveret i et arrangement i efterårsferien. Det var her Dorthe og Ole Lyager i anledning af Halloween havde opstillet uhyggelige kulisser på loftet med raslende skeletter, kæmpeedderkopper og andre uhyggelige ting og sager. I køkkenet blev der serveret Draculablod og edderkoppekager. Der var masser af skrig og hvin blandt børn og voksne. Borg Avisen er i 2009 udkommet 3 gange, nemlig i april, august og december. Via Borg Avisen og hjemmesiden forsøger vi at fortælle om de ting der er sket og vil ske på Odden. De seneste gange har der ligeledes været indlæg omkring forstudier, der 8 findes på Odden, til kunstværker, der kan ses udenfor Odden. I august 2009 havde vi i Fæstebondebestyrelsen formandsskifte. Efter sidste generalforsamling påtog Eivy Balling sig formandsposten. Efter jeg vendte hjem fra udlandet, ønskede Eivy pga. stort arbejdspres at udtræde af bestyrelsen. Det accepterede vi selvfølgelig, og jeg overtog fra august 2009 igen formandsposten. Der skal lyde mange tak til Eivy for mange års flot arbejde i Fæstebondebestyrelsen. Vi har i fæstebondeforeningen prøvet at lave medlemskort til alle Fæstebønder. Vi har tænkt at kortet kunne være med til at minde fæstebønderne om at de via medlemskabet af foreningen gratis kan komme og se samlingen sammen med f.eks. venner og bekendte. Vi vil gerne høre jeres mening herom under evt. Vi har fået lavet fæstebondeforklæder. Ulrik Jes Hansen har tegnet logoet op, og Jens Holt Andersen har sat trykningen i værk. Jens Holt Andersen og Niels Helledie har sponsoreret en del af trykningen. Mange tak for det. Ud over, at fæstebønderne nu kan bære de flotte forklæder, når der gives en hjælpende hånd på Odden, vil der også blive mulighed for at købe forklæderne. Der er sikkert mænd her i forsamlingen, der vil synes det er godt at kunne signalere, at de er fæstebønder, når de arbejder hjemme i køkkenet. Formålet med fæstebondeforeningen er at støtte Fonden for Willum-

sen-samlingen med økonomiske bidrag til såvel selve bygningerne og disses vedligeholdelse som til selve kunstsamlingen. Herudover bidrager mange fæstebønder med praktisk hjælp i forbindelse med diverse arrangementer på Odden. Eksempel herpå er de, som giver en hånd ved denne generalforsamling. Hoveri er mange ting i vores forening. Når I betaler jeres kontingent, giver det bestyrelsen mulighed for at donere ny kunst til samlingen. Det har rigtig stor værdi, og er der herudover kræfter og tid til at yde praktisk hjælp, er det også utrolig dejligt. Dags dato er vi 361 fæstebønder. Det er færre end sidste år. Grunden hertil er uvis, men hvert år er der fæstebønder der melder sig ud, men heldigvis er der også mange der melder sig ind. Fæstebønderne er fordelt over hele landet. I 2009 har Fæstebondeforeningen doneret følgende til Fonden. Som jubilæumsgave donerede vi restaurering af gipsskulpturen af Biskop Nordal Brun. Skulpturen lå adskilt nede i kælderen i mange år. Restaureringen beløb sig til 10.619 kr. Herudover bidrog vi til jubilæet ved at betale udgiften til musikken Violonbanden, som beløb sig til 14.500 kr. Fæstebondeforeningen har endvidere betalt annoncering i Lysets Land. Dette beløber sig til ca. 10.000 kr. Afslutningsvis vil jeg på Fæstebondebestyrelsens vegne takke alle I fæstebønder for det bidrag I yder såvel praktisk som økonomisk via det årlige kontingent. 9 Tak til Vestergaards Trykkeri for god behandling og flot arbejde ved trykning af Borg Avisen. Vi vil også gerne takke Hirtshals Mejeri / Arla Foods for bidrag til denne generalforsamling. Mange tak til Fondsbestyrelsen for den positive opmærksomhed I viser Fæstebondeforeningen. Jeg vil også gerne sige en stor tak til den øvrige Fæstebondebestyrelse for godt samarbejde. Til slut en kæmpe tak til Kirsten Petersen for hendes gæstfrihed og gode hjælp, når vi har behov for det. Ad 3. Kasserer Jan Balling fremlagde regnskabet, der efter enkelte opklarende spørgsmål blev godkendt Ad 4. Fæstebondebidraget er uændret 225 kr. for det kommende år Ad 5. På valg til bestyrelsen var: Gerda Rump Christensen, Hellerup, og Agnes Pilgaard, Mygdal begge genvalgtes med applaus. Som suppleant genvalgtes Ruth Lønskov, København, og nyvalgt blev Peter Smidstrup, Hjørring. Ad 6. Revisor Jens Broen genvalgtes. Ad 7. Ingen indkomne forslag. Ad 8. Foreningens donationer var denne gang to gamle kister, der indtil nu har været i privat eje. Den ene er en Chr. IV-kiste, der står i køkkenet, og den anden en gotisk kiste fra omkring 1500, der står på første sal.

Der findes en tilsvarende kiste på Herregården Tirsbæk ved Vejle, der jo også har været i Lunge-slægtens eje. Derudover blev der doneret forstudier til Neger spiller for en dame fra 1884, købt af Willumsens barnebarn Mads Rosenstand. Troels Andersen forklarede om dette værk, der blev lavet af en 21-årig J.F. Willumsen. Overrækkelsen af forstudier til Neger spiller for en dame fra 1884. På billedet ses Agnes Pilgaard, formand for Fæstebondeforeningens bestyrelse, Ulrik Jes Hansen, dirigent, og Estrid Mark, formand for Fondsbestyrelsen 10 Ad 9. Under eventuelt blev der udvekslet meninger om det nye medlemskort, som er blevet godt modtaget. Bestyrelsen fik forsamlingens tilslutning til at videreudvikle ideen. Trykket på det nuværende er ikke stærkt nok til at holde til længere tids brug i en tegnebog. Der vil også blive arbejdet med ideen om at kortet kan bruges til at give rabat på f.eks. Willumsen Museet i Frederikssund og evt. andre steder. Formand for Fondsbestyrelsen Estrid Mark fik ordet og fortalte om fremtidsønskerne og takkede for samarbejdet med fæstebondeforeningen. Blandt ønskerne er renovering af brolægningen på gårdspladsen og i indkørslen samt en oprydning i kælderen. I Fondsbestyrelsen er Aase Bak, der har været medlem af bestyrelsen siden dens begyndelse, blevet afløst af Søren Riisager. Efter at dirigent Ulrik Jes Hansen havde takket forsamlingen for god ro og orden, gik man over til kaffe og lagkage, og snakken gik igen højlydt og muntert. Som en ekstra gevinst var der bagefter mulighed for at se Troels Andersens forevisning af to gamle filmoptagelser om Willumsen fra henholdsvis 1951 og 1947. Det var en dejlig dag på Odden med god og optimistisk stemning.

Af Gerda Rump Christensen Hørup i Kongens Have Viggo Hørup (1841-1902) er i dag mest husket som skribent, politisk debattør og stifter af dagbladet Politiken, sammen med Edvard Brandes. Hørup agiterede for et politisk systemskifte. Han var imod den dengang herskende nationalliberale politik og forsvarsbevægelse. Hørups kommentar var: hvad kan det nytte?. Hørup blev valgt ind i Folketinget i 1876 og var med til at stifte folketingspartiet Venstre. Viggo Hørup var i en kortere periode trafikminister i den første regering efter systemskiftet 1901. Som minister var han ansvarlig for de kongelige haver og fik gennemført en åbning af Kongeporten i Kongens Have (Rosenborg Slotshave) ved hjørnet af Kronprinsessegade og Gothersgade. I august 1901gennemførtes åbningen, og siden har den almindelige borger haft adgang til Kongens Have, som siden er blevet et yndet udflugts- og opholdssted især for københavnerne. Men også mange turister finder vej til den smukke og velholdte have. Hørup døde kort tid efter i 1902. På initiativ af bl.a. Edvard Brandes blev der gennemført en konkurrence i 1906 om et monument. J.F. Willumsen vandt konkurrencen, og i 1908 blev monumentet sat op i Kongens Have ved Kongeporten. Som ved alle andre opgaver arbejdede Willumsen intenst med den 11 store skulptur, på det tidspunkt i sit atelier på Strandagervej i Hellerup. I Sommerstuen på Odden står et af forarbejderne, en bronzeskulptur på en sokkel. Hørups monument blev under Danmarks besættelse udsat for en sprængning. Monumentet blev restaureret og genopsat i 1947. Det oprindelige bronzehoved befinder sig på Willumsen Museet i Frederikssund, hvor også Willumsens originale gipsfigur af Hørup et opstillet. Willumsens bronzeskulptur og forarbejde til monumentet over Viggo Hørup i Kongens Have. Bronzeskulpturen tilhører Victor Petersens Willumsen-samling og kan ses på 1. sal i Sommerstuen på Odden

Willumsens monument over Viggo Hørup som folketaler i Kongens Have 12