Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme = én guds religioner), men at denne Gud har tre skikkelser eller fremtrædelsesformer: Faderen, Sønnen og Helligånden. Herved mener man, at Gud åbenbarede sig eller trådte frem for menneskene på Jorden igennem Jesus. Efter Jesus' død mener man, at Gud derimod har trådt frem for menneskene i form af Helligånden, som i kirken gør Jesus' ord levende og giver dem deres overbevisningskraft. På billedet ses Faderen (Gud) holdende Sønnen (Jesus Kristus), mens Helligånden svæver over dem, symboliseret ved en due. KRISTENDOM Omkring år 0 blev Jesus af Nazaret født i Betlehem i Israel. Israel var/er jødernes "Hellige Land", og derfor var den almindeligt udbredte religion jødedom. Jesus og hans disciple tilhørte også jødedommen, men Jesus brød gennem sin forkyndelse med jødedommen. Han stillede strengere krav til mennesket end den jødiske tradition: Det var ikke kun ens opførsel, som betød noget, men også ens tanker. Mennesket kunne desuden ikke frelse sig selv ved blot at overholde Loven. Det var faktisk slet ikke muligt at overholde loven, som Jesus fortolkede den. Menneskets frelse var derimod forbundet med Jesus' martyrdød, hvor Jesus påtog sig menneskets synder. Det vigtigste budskab Jesus prædikede var dog næstekærligheden. Det var først efter Jesus' død, at kristendommen blev grundlagt som en selvstændig religion med egen Lære og indhold. Læren om og troen på Jesus' død og opstandelse blev kristendommens vigtigste læresætning, og er det stadig i dag. Kristendommen blev udbredt via Israel til Rom og herfra videre til resten af verden. For Danmarks vedkommende siges det, at Landet blev kristnet i 960'erne af Harald Blåtand. I Danmark er den såkaldte evangelisk-lutherske (protestantiske) fortolkning af kristendommen den mest almindelige. I denne retning er Skriften (Bibelen) og troen vigtigst. SKABELSESBERETNING Kristendommen har samme skabelsesberetning som jødedommen og islam. Den findes i Det Gamle Testamentes første Mosebog 1,1-2,25. I skabelsesberetningen forklares det, hvordan Jorden, dyrene og mennesket skabes. Der er tale om en guddommelig skabelse, hvor Gud på seks dage skabte naturen, dyrene og Adam, som var det første menneske. Ud fra Adams ribben, blev kvinden Eva skabt. Efter skabelsen hvilede Gud på den syvende dag. Side 1 af 8
CENTRALE TROSFORESTILLINGER Død og opstandelse Hele den kristne kirkes troslære er tæt knyttet til Jesus, hans fødsel, person, liv, død og opstandelse. Det er dog især Jesus' død og opstandelse, der er den kristne tros kerne. Jesus' død bliver af kristne fortolket som et nødvendigt og frelsende offer. Det vil sige, at man mener, at Jesus døde for at befri menneskene for alle deres synder. Jesus' opstandelse anses som det afgørende bevis på, at Jesus var den længe ventede Messias eller Kristus. Derudover er der i forlængelse af læren om Jesus' opstandelse fremvokset en tro på, at alle mennesker ved tidernes ende skal genopstå sammen med Jesus. Den døde ligger således i graven indtil dommedag, hvor alle døde genopstår - nogle til evigt Liv andre til fortabelse. Med Jesus' overvindelse af døden på korset, indgik han en pagt mellem Gud og mennesket. Derfor vil alle kristne, som tror på Jesus, også overvinde døden (Det Dobbelte Kærlighedsbud: Mattæus 5,43ff; 22,36-40). Næstekærlighed Ifølge evangelierne satte Jesus Moselovens bud om kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste sammen (hhv. 5. Mosebog 6,5 og 3. Mosebog 19,18). Det, som adskiller Jesus fra Moselovens krav om kærlighed til næsten, er, at Jesus mente, at man skulle elske alle, også ens værste fjender. Moselovens næstekærlighedsbud omfatter kun ens nærmeste familie og venner. Med næstekærlighed forstås, at man sætter sig i sin næstes sted, så man behandler andre, som man gerne selv vil behandles. Den kristne næstekærlighed opstår, fordi Gud elsker mennesket - derfor kan mennesket elske andre mennesker. TIDSLINJE Ca. O Jesus fødes Ca. 30 Jesus korsfæstes 64-ca. 300 Periodevis forekomst af kristendoms- forfølgelser Ca. 70-100 Evangelierne nedskrives 313 Religionsfrihed for kristne i Romerriget indføres 391 Kristendommen bliver statsreligion i Romerriget og samtidig forbydes al anden religionsdyrkelse 960'erne Kristendommen antages i Danmark 1054 Det store skisma (det vil sige kirkelig splittelse) hvor kirken blev delt i en vestlig romersk-katolsk og en østlig ortodoks kirke 1517 Martin Luther slog sine teser om bl.a. afladshandel op. Reformationens begyndelse. Nyt skisma, hvor den vestlige romersk-katolske kirke blev splittet i en protestantisk og en katolsk retning 1536 Reformationen i Danmark 1660 Enevælde i Danmark. Statskirke 1849 Grundloven blev indført og gjorde bl.a. statskirken til folkekirke. Demokrati og religionsfrihed blev indført 1947 Lov om kvinders adgang til at søge præsteembede. Første kvindelige præst i Danmark Side 2 af 8
LEVEREGLER OG LOVE I modsætning til jødedommen har kristendommen ikke en Lang række for- og påbud. Ét bud, Jesus dog Lægger stor vægt på, er Det Dobbelte Kærlighedsbud, nemlig kærlighed til Gud og kærlighed til sin næste (se boksen "Centrale trosforestillinger"). Endvidere nævner Jesus visse steder i Det Nye Testamente nogle af De Ti Bud fra Det Gamle Testamente. Disse har da også traditionelt haft en central placering i kristendommen. RETNINGER Der findes tre hovedretninger inden for kristendommen: Katolicisme: ordet kommer fra græsk og betyder "almindelig". Katolicismen er især udbredt i Sydeuropa. Protestantisme: ordet kommer fra latin og betyder "at træde i vidneskranken for en sag". Protestantismen er især udbredt i Nordeuropa, herunder også Danmark. Den ortodokse kirke: Ordet ortodoks kommer fra græsk og betyder "ret lovprisning" eller "ret tilbedelse". De ortodokse kirker findes særlig i det østlige og sydøstlige Europa og i Nærorienten. Oprindeligt blev kristendommen grundlagt i den katolske form, men i 1054 blev kirken delt i en romersk-katolsk og en østlig ortodoks retning. Ved reformationen i 1500-tallet skete der igen en splittelse i den katolske kirke, og ud af den splittelse voksede protestantismen. En af forskellene på protestantismen og katolicismen er synet på autoriteten i kirken. I den katolske kirke er autoriteten knyttet til præsteembedet, og de indviede præster og biskopper menes at have modtaget en særlig nådegave, som sætter dem i stand til at administrere og formidle frelsen til menneskene. Øverst i det katolske hierarki er paven, som er Kristus' stedfortræder på Jorden. Den protestantiske kirke er ikke på samme måde 'topstyret'. I protestantismen er der ikke et mellemled mellem Gud og mennesket. Her menes autoriteten at ligge i Guds ord, som det enkelte menneske selv må forholde sig I dag findes der utallige retninger inden for protestantismen; fx en reformert, en luthersk og en anglikansk kirke, samt en række frikirkesamfund som bl.a. Indre Mission, Pinsebevægelsen, Brødremenigheden, Baptistkirken og mange flere. LIGNELSE En lignelse er en sammenlignings- eller billedfortælling, hvor fx religiøse og etiske problemstillinger belyses gennem en anskuelig historie. Jesus brugte ofte lignelser i Det Nye Testamente, når han skulle forklare noget. På billedet vises lignelsen om den fortabte søn, der efter at have brugt sin del af sin faders arv, på en fornøjelsesrejse, tager tilbage til faderen og bliver tilgivet at have ødslet sin arv væk. Side 3 af 8
Der er mange andre lignelser der er gode at arbejde med. Her kan I finde flere. VIGTIGSTE TEKSTER Bibelen Kristendommens vigtigste bog er Bibelen, som er kirkens hellige skriftsamling. Bibelen består af to dele; Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Jøderne betragter kun Det Gamle Testamente som deres bibel eller helligskrift, mens de kristne betragter hele Bibelen, det vil sige både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Det Nye Testamente består bl.a. af fire evangelier og breve skrevet af Paulus. Særligt kendte tekster i Det Nye Testamente er: Luk. 2,1-21 (Juleevangeliet) Luk. 10,25-37 (Den Barmhjertige Samaritaner) Matt. 5-7 (Bjergprædiken) Matt. 26,17-29 (Nadverindstiftelsen) Matt. 27,45-50 (Korsord) Her kan I finde bibelen online. Trosbekendelsen I den kristne trosbekendelse sammenfattes troens grundlæggende træk. Eksempelvis formuleres troen på den treenige Gud, troen på at Jesus er genopstået fra døden og skal dømme ved dommedag, og at den kristne skal tilgives sine synder og selv skal genopstå efter døden. Altså er trosbekendelsen en sammenfatning af, hvad den kristne egentligt tror på, og man bekender sig til denne rette kristne tro. Der findes flere forskellige trosbekendelser i kristendommen, men den mest kendte og brugte er den apostolske trosbekendelse, hvori man forsager (undsiger sig) Side 4 af 8
djævlen, og man bekender sig til Gud, Jesus og Helligånden. Den apostolske trosbekendelse bruges blandt andet ved dåb og konfirmation. FRA VUGGE TIL GRAV Dåb For de mange mennesker i Danmark, som er medlemmer af folkekirken, begynder deres tilhørsforhold til kirken med barnedåben. Forestillingen bag dåben er, at barnets sjæl bliver renset for moralsk snavs, og at barnet derefter bliver syndfrit og får del i det kristne fællesskab. Konfirmation Ordet konfirmation betyder at "bekræfte" eller "befæste". Det, som bekræftes, er barnedåben. Ved denne lejlighed får det unge menneske selv mulighed for at tage stilling til, om det fortsat vil være en del af det kristne fællesskab, som det blev døbt ind i som spædbarn. Vielse Ægteskabet er et juridisk anerkendt forhold mellem en mand og en kvinde. For at ægteskabet skal være gyldigt, må der være to vidner tilstede under vielsen. Efter vielsen får brudeparret en vielsesattest, som er et bevis på, at de er blevet gift. Almindeligvis bliver brudeparret gift af en præst i en kirke. I de protestantiske lande kan brudeparret imidlertid også blive viet på rådhuset eller hos andre borgerlige myndigheder. Dette er ikke muligt i den katolske kirke, fordi de anser vielsen for et sakramente, det vil sige hellig handling. Dette er også grunden til, at den katolske kirke forbyder katolikker at blive skilt. Et sådant forbud imod skilsmisse findes derimod ikke i den protestantiske kirke. Begravelse Begravelsen er en kirkelig ceremoni, hvor den døde bliver lagt i indviet jord. Formålet med begravelsen er dels at adskille de døde fra de levende og dels at sikre den døde fortsat liv. Graven bliver nemlig opfattet som en midlertidig hvileplads, hvor den døde ligger, indtil Jesus kommer igen, og den døde da skal genopstå sammen med Jesus. Nadver Nadveren er et kirkeligt sakramente. Ifølge Det Nye Testamente blev nadveren indstiftet af Jesus aftenen før sin død, hvor han spiste med sine disciple. Forestillingen bag nadverhandlinger er, at den kristne ved at spise brødet (Jesus' legeme) og vinen (Jesus blod) opnår skæbnefællesskab med Jesus Kristus, både i hans lidelse, død og overvindelse af døden. Derudover opfattes nadveren som et 'vedligeholdelses- ritual'. Det vil sige, at det enkelte kristne menneske ved at deltage i nadveren opretholder Side 5 af 8
SYMBOLER Kors Oprindeligt en opretstående pæl med tværbjælke, som i Romerriget blev anvendt som henrettelsesred- skab ved korsfæstelse. I Det Nye Testamente henviser korset til den måde, hvorpå Jesus blev henrettet. Samtidig bruges korset som et billede på det at følge Jesus. Lam Symbol for Kristus. Lammet bruges i gammeltestamentlig kult som et offerdyr, og det er den måde, det også bruges i Det Nye Testamente, hvor det betegner Jesus som Guds lam, der døde som et offer for andres synder. Due I kristendommen kædes duen sammen med Helligånden fx i skildringen om Jesus' dåb (Lukas 3,22). Også i billedkunst ses Helligånden afbilledet som en due, fx ved Marias bebudelse. Fisk Da de kristne blev forfulgt i Romerriget, skulle de bruge et hemmeligt symbol, fordi det var ulovligt at være kristen. Bogstaverne i ordet fisk på græsk (IKTYS - 'Iesous, Kristos, Theos, Yios, Soter') kan danne ordene: 'Jesus Kristus Guds Søn Frelse' og blev derfor brugt som et symbol på Kristus. BØN Bøn er inden for kristendommen et personligt anliggende. Der findes nemlig ingen regler for hvornår eller hvor tit, man skal bede. Den mest almindelige bøn er Fadervor, som blev indstiftet af Jesus i Mattæus-evangeliet 6, 9-13. ÅRETS RITUALER Kirkeåret er fast bygget op omkring den såkaldte festcyklus; jul, påske og pinse, hvor hver kirkefest har sin før- og efterfejringstid. Det begynder 1. søndag i advent, det vil sige den fjerde søndag før jul. Juledag, som er den 25. december og fejres som Jesus' fødselsdag. Kirkeårets næste store højtid er påsken, hvor man mindes Jesus' død og opstandelse. Påsken indledes søndagen før påske med palmesøndag. Den efterfølgende torsdag, Skærtorsdag, fejres til Side 6 af 8
minde om indstiftelsen af nadveren. Dagen efter Skærtorsdag kaldes for Langfredag, og dagen fejres til minde om Jesus' korsfæstelse og død. Dernæst følger Påskesøndag, hvor det er Jesus' opstandelse fra de døde, der mindes. Forud for påsken går desuden en fastetid på 40 dage til minde om Jesus' 40 dages faste i ørkenen, og 40 dage efter påske fejres Kristi Himmelfartsdag. Ti dage senere, det vil sige 50 dage efter påske fejres pinsen til minde om Helligånden. Da Helligånden kom til Jesus disciple dannedes den kristne kirke. Pinse kaldes derfor også for kirkens fødselsdag. SÆRLIGE STEDER Kirken Oprindeligt betegnelsen for samfundet af døbte. Betegner nu også bygningen, hvor kristne mødes for at holde gudstjenester og andre religiøse handlinger. Kirkegården Jordareal til begravelse, hvor Jorden er indviet. Ikke-kristne personer har også ret til at blive begravet på kirkegården i de sogne, hvor de bor, hvis der ikke findes en kommunal kirkegård. Folkekirken Man bliver medlem af den danske folkekirke gennem dåben. Udmeldelse af folkekirken kan ske ved en skriftlig udtrædelsesattest. Folkekirken har Folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopper som øverste myndighed i spørgsmål om tro og gudstjenester. I grundloven af 1849 står der, at ét religionssamfund i Danmark, den evangelisk-lutherske kirke, har særstatus. I Danmark er der derfor religionsfrihed, men ikke religionslighed. Regenten i Danmark skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Jerusalem er en hellig by for de kristne. Jesus blev korsfæstet i Jerusalem. Flere kristne drager især i påsken til Jerusalem. Her følger de Jesus fodspor af Via Dolorosa (Smertens Vej), som fører til Golgata, der er bakken, hvor Jesus blev korsfæstet (se billedet). Den største helligdom i Jerusalem for kristne er Jesus gravkirke. RELIGIØSE FAGFOLK Præsten: i folkekirken har ikke en særlig status. Præsten er blot den person, som formidler Guds ord i gudstjenesten. Præsten er tilknyttet en bestemt kirke. Under gudstjenesten bærer præsten en sort præstekjole med en hvid pibekrave. Provsten er også uddannet præst, men hjælper derudover biskoppen med tilsynsarbejdet inden for mindre områder. Side 7 af 8
Biskoppen: Den danske folkekirke har tolv biskopper. De fungerer som administrative ledere af deres stift. Biskoppen er ikke tilknyttet en bestemt kirke men et stift. Side 8 af 8