Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 165 pct. siden 2005, og de bidrager positivt til udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Kandidater giver den største gevinst, da de er hurtigst i job og får den højeste løn, mens internationale studerende fra erhvervsakademi- og bacheloruddannelser i mindre grad finder job i Danmark. Men udviklingen går i retning af, at andelen af internationale kandidatstuderende falder, mens den stiger på de øvrige uddannelser. Over 12.000 internationale studerende blev optaget på en videregående uddannelse i 2014 1. Det er en stigning på 165 pct. siden 2005, og internationale studerende udgjorde i 2014 11 pct. af optaget på videregående uddannelser. Næsten halvdelen af de indskrevne internationale studerende er universitetskandidater, men deres andel er faldende. Erhvervsakademiuddannelserne har haft den største vækst i internationale studerende. Fra 2005 til 2014 har der været en vækst på over 400 pct. 2 Antallet af internationale dimittender, der afslutter en videregående uddannelse i Danmark, vil være over 8.500 i 2018, hvis de nuværende internationale studerende har samme tendens til at færdiggøre uddannelserne som tidligere årgange 3. Med uændret hjemrejsemønster vil lidt over halvdelen blive i Danmark efter endt uddannelse. Det betyder, at der i Kraftig stigning i optaget af internationale studerende Væksten vil fortsætte 1 Internationale studerende i Danmark 2014, Danmarks Statistik oktober 2015. Der er endnu ikke officielle samlede tal for sommeroptaget 2015, hvor kandidatuddannelserne også er med. 2 Internationale studerende på en hel uddannelse i Danmark 2014, 2015. 3 Her er der kun medtaget den første hele afsluttede uddannelse i Danmark. Hvis de efterfølgende tager flere uddannelser i Danmark, er dette ikke med.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 2 2018 i forhold til 2011 vil være omkring dobbelt så mange internationale studerende, som kan søge arbejde i Danmark. Internationale studerende, der bliver og arbejder i Danmark, øger udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i landet, og de udgør dermed et betydeligt potentiale for Danmark og det danske arbejdsmarked. Det rette match giver størst gevinst For at indløse potentialet er det dog nødvendigt, at de internationale studerende uddannes inden for områder, som det danske arbejdsmarked efterspørger, og som de finder job i. Hvis der sker et vellykket match, øger det muligheden for, at det danske samfund får flere indtægter fra de internationale studerende end udgifter ved at uddanne dem 4. Denne analyse ser på: Hvor mange af de internationale studerende, der bliver i Danmark, efter de har afsluttet deres uddannelse Hvor mange af dem, der bliver, som kommer i job Hvor hurtigt de kommer i job og til hvilken løn Om de internationale studerende matcher arbejdsmarkedets behov. FLERE BLIVER EFTER ENDT UDDANNELSE Over 2.000 af de færdiguddannede internationale studerende fra årgang 2011 5 var fortsat i Danmark et år efter, at uddannelsen var afsluttet. Det svarer til 56 pct. af færdiguddannede udenlandske studerende, hvilket er 5 procentpoint flere end i 2005. 2.000 dimittender blev i Danmark i 2011 4 Der er gennemført flere undersøgelser af, hvordan internationale studerende påvirker statens finanser. De konkluderer, at internationale kandidatstuderende er en overskudsforretning for Danmark, da en del af dem bliver og arbejder efterfølgende. Bl.a. Analyse af samfundsøkonomisk gevinst ved tiltrækning og fastholdelse af internationale studerende, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2013. Den afgørende faktor i beregningen er især, hvor stor en andel der kommer i arbejde. 5 2011 er det sidste år i statistikken, hvor der kan følges, om dimittenderne kommer i arbejde i de følgende år. Der er brugt registreringen fra november måned året efter afslutningsåret. For en del af de studerende vil det derfor reelt være længere end et år efter.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 3 Internationale dimittender, der bliver i Danmark et år efter, at de har afsluttet uddannelsen gang 2005 2011 Antal 2.500 2.000 Pct. 57 55 Antal dimittender, der bliver i Danmark efter et år (venstre akse) Andel dimittender i pct., der bliver i Danmark efter et år (højre akse) 1.500 1.000 53 51 Note: Figuren viser, hvordan det går en årgang minimum et år efter afsluttet uddannelse (se faktaboks side 11). 500 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 49 47 2011 gang. EN LAVERE ANDEL KOMMER DIREKTE I JOB Siden 2007-årgangen er en faldende andel af de internationale studerende, der bliver i Danmark, kommet direkte i job. Af 2007-årgangen var det 46 pct., der var i arbejde i løbet af det første år, efter at uddannelsen var afsluttet. Af 2011-årgangen var andelen faldet til 33 pct. 45 pct. af de internationale dimittender har valgt at starte på en ny uddannelse, og de sidste 22 pct. er arbejdsløse, uden for arbejdsmarkedet eller lignende. 13 procentpoint færre direkte i beskæftigelse af 2011-årgangen 45 pct. starter ny uddannelse Andel af internationale dimittender, der bliver i Danmark, der er i job Alle videregående uddannelser, pct. Antal år efter endt uddannelse 2005 2006 2007 2008* 2009* 2010* 2011* 1 år 36 43 46 43 33 32 33 2 år 45 49 51 47 41 42-3 år 52 55 60 56 52 - - 4 år 60 64 68 64 - - - Note*: Der er endnu ikke tal for de resterende år.. 5 år 70 70 73 - - - -
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 4 Andelen af de internationale studerende, der bliver og er i job, stiger dog i årene, efter at de er dimitteret. Efter to år er omkring halvdelen i arbejde. Efter fem år er det over 70 pct. af de internationale dimittender, der er tilbage i Danmark, som er i beskæftigelse 6. I alt var 18 pct. af de udenlandske dimittender i arbejde første år, efter at uddannelsen var afsluttet svarende til 700 udenlandske studerende af dimittendårgang 2011. Beskæftigelsen stiger i de følgende år UNIVERSITETSKANDIDATER KOMMER HURTIGST I ARBEJDE Universitetskandidaterne udgør klart den største andel, som går direkte i job af dem, der bliver i Danmark. Af 2011-årgangen kom 56 pct. direkte ud på arbejdsmarkedet, mens det kun var 3 pct. af universitetsbachelorerne og 18 pct. af de studerende fra erhvervsakademiuddannelserne. I alt kom 449 universitetskandidater, 11 universitetsbachelorer, 107 fra en erhvervsakademi og 115 fra en professionsbacheloruddannelse direkte i job. Flest universitetskandidater i job Andel af de internationale dimittender i job Status for dem, der bliver i Danmark efter et år Pct. 80 70 60 50 40 30 LVU MVU BACH KVU 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 gang 6 Da en lidt større andel af de internationale studerende er udvandret efter fem år end efter første år, er antallet af dimittender i arbejde i Danmark omtrent det samme som efter første år.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 5 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I DANMARK Erhvervsakademiuddannelser (kvu): Kort videregående uddannelse ofte på 2 år, f.eks. markedsføringsøkonom, procesteknolog og Academy Profession Degree of E-designer. Professionsbacheloruddannelser (mvu): Mellemlang videregående uddannelse ofte på 3½ år, f.eks. lærer, diplomingeniør, Top-up degree of Communication and Media Strategy. Universitetsbacheloruddannelser (bach): Mellemlang videregående uddannelse på 3 år f.eks. bachelor på ingeniørområdet og HA, f.eks. Bachelor of Economics and Business Administration Universitetskandidatuddannelser (lvu): Lang videregående uddannelse på 2 år (bygger oven på en bacheloruddannelse) f.eks. civilingeniør Master of Science in Engineering og kandidater fra handelshøjskolerne. STUDERENDE PÅ UNIVERSITETSBACHELOR- OG ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSERNE KOMMER IKKE DIREKTE I JOB Tre år efter, at uddannelsen er afsluttet, er det kun omkring 30 pct. af dimittenderne fra erhvervsakademi- og universitetsbacheloruddannelserne, der er i job, og andelen er faldende. Universitetsbacheloruddannelserne er modsat erhvervsakademiuddannelserne ikke indrettet til direkte overgang til arbejdsmarkedet, så tendensen er ikke overraskende for denne gruppe. Færre når arbejdsmarkedet hurtigt Men for studerende på erhvervsakademiuddannelserne kan der over årene ses et tydeligt fald i andelen, der er i job efter første år. Af 2006-årgangen var det over 40 pct. Af 2011-årgangen var tallet faldet til blot 18 pct. 7, der var i job efter ét år. Når en så lille andel studerende fra erhvervsakademiuddannelserne er i job, skyldes det blandt andet, at de vælger at læse videre i Danmark. Stigningen i andelen, der læser videre efter en erhvervsakademiuddannelse, skyldes de nye muligheder via såkaldte top-up -uddannelser samt flere engelsksprogede uddannelser 8. Flere uddannelser på engelsk Efter fem år er hovedparten af dem, der stadig er i landet, i job. Men der er fortsat en lavere andel af dimittender fra erhvervsakademierne, som er i job i forhold til de øvrige uddannelser. 7 Blandt danske studerende er der også en faldende andel, der går direkte i job, mens en stigende andel læser direkte videre på en overbygningsuddannelse men niveauet er betydeligt højere end for de internationale studerende. 8 En top-up-uddannelse bygger oven på en erhvervsakademiuddannelse og giver en professionsbachelorgrad. Det er f.eks. top-up degree of Communication and Media Strategy, Top-up degree of Design and Business, top-up degree of Design Fashion, top-up degree of Digital Concept Development, top-up degree of Entrepreneurship.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 6 Andel internationale dimmittender i job Status efter tre år for dem, der bliver i Danmark Pct. 80 70 60 50 40 30 LVU MVU BACH KVU 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 gang DER ER FORSKELLE BLANDT UNIVERSITETSKANDIDATERNE Et nærmere kig på uddannelsesområder blandt de internationale kandidater afslører, at særligt sundhedsvidenskabelige kandidater som læger og tekniske kandidater som ingeniører er i job et år efter endt uddannelse. Det er også to af de grupper, der i dag særligt er mangel på på det danske arbejdsmarked. Læger og ingeniører kommer hurtigt i job Udenlandske universitetskandidater, som bliver i Danmark og er i job efter et år gang 2011, pct. Beskæftigelse og ph.d. af dem, der bliver Humaniora Teknisk videnskab 61 56 60 94 68 Udenlandske universitetskandidater, der bliver i Danmark efter et år gang 2011, pct. Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Bliver i Danmark 44 52 53 29 62
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 7 Der er dog samtidig store forskelle på, hvilke internationale kandidatstuderende der bliver i Danmark efter endt uddannelse. 62 pct. af de tekniske kandidater bliver, mens det samme kun er tilfældet for 29 pct. af de sundhedsvidenskabelige kandidater. Ingeniører bliver, mens læger rejser INTERNATIONALE UNIVERSITETSKANDIDATER TJENER MERE Samfundets værdi af internationale dimittender kan blandt andet aflæses ud fra deres løn på arbejdsmarkedet. Gennemsnitlig årsløn for internationale dimmittender Årgang 2005 2011 et år efter, at de har afsluttet uddannelsen, 2016-priser Humaniora KVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora MVU Sund-, tek- og naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Naturvidenskab LVU Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab 0 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 Gennemsnit Gennemsnit for alle uddannelser Note: De studerende er registreret ud fra den uddannelse, de først afsluttede i Danmark. Universitetsbachelorerne er ikke med i figuren, da en så lille del går direkte i job i Danmark De beskæftigede internationale dimittender 9 tjente i gennemsnit 350.000 kr. ét år efter dimission. Universitetskandidaterne tjener mest med en gennemsnitlig årsløn på 380.000 kr. 10 Studerende fra erhvervsakademiuddannelserne tjente mindst i gennemsnit 246.000 kr. Blandt universitetskandidaterne var det de sundhedsvidenskabelige og tekniske kandidater, der tjente mest. Der er samme tendens efter tre år. Det er derfor de kandidater, som ud fra lønningerne har den største værdi på arbejdsmarkedet. Sammenlignes med danske studerendes løn ses det, at de udenlandske studerende tjener mindst efter både et og tre år. Sammenhængen er statistisk signifikant 11. Det indikerer, at de udenlandske studerende, som 100.000 kr. mere til universitetsend erhvervsakademidimittend Danskere tjener mest 9 Alle i årgangene fra 2005 til 2011 omregnet til 2016-niveau. Da der er langt fleste universitetskandidater, trækker de niveauet op. 10 Ud fra variablen ERHVERVSINDK, som måler erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed. Ved negativ indkomst er denne defineret til 0. 11 Undtagen for kvu-humaniora og sundhedsvidenskab-lvu.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 8 afslutter en uddannelse i Danmark, har lidt sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet end de danske studerende. DET RETTE MATCH ER NØDVENDIGT Hvis Danmark skal indløse det fulde potentiale ved, at stadigt flere internationale studerende læser i Danmark, og stadigt flere bliver her efter endt uddannelse, er det nødvendigt, at de studerendes valg af uddannelse passer til det, erhvervslivet efterspørger. Tilpasses efterspørgslen Internationale universitetskandidater giver den største værdi, fordi de er hurtigst ude på jobmarkedet efter endt uddannelse og får den højeste løn. Desværre er andelen af universitetskandidater faldende, mens andelen af studerende på de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne er stigende. Faldende andel universitetskandidater Alle internationale dimitender i 2005 og 2013 LVU MVU BACH KVU 2005 2013 gang På universitetsområdet giver de tekniske kandidater størst værdi, fordi de både bliver i landet efter endt uddannelse, kommer hurtigst i job og tjener mest. Andelen af tekniske kandidater falder imidlertid, mens andelen af samfundsvidenskabelige kandidater vokser. Relativt færre ingeniører
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 9 Flere på samfundsvidenskab Fagområde for udenlandske dimittender på kandidatuddannelsen, fordelt på dimittendårgange Antal dimittender 1.000 800 2005-årgang 2008-årgang 2011-årgang 2013-årgang 600 400 200 0 Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab På erhvervsakademiuddannelserne er der kun en fjerdedel af de færdiguddannede fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er størst behov for på arbejdsmarkedet. 12 Kun 1/4 på erhvervsakademiuddannelserne fra tekniske og naturvidenskabelige uddannelser INGEN REKRUTTERINGSSTRATEGI Ser man på geografien, stammer hovedparten af de internationale studerende i Danmark i dag fra Norden, øvrige EU og resten af Europa. Omvendt er andelen af studerende fra resten af verden blandt andet Kina faldet betydeligt. Flest fra Norden, øvrige EU og Europa Denne tendens er ikke god set ud fra en arbejdsmarkedsvinkel. De nordiske studerende forlader i stort omfang Danmark efter, at uddannelsen er afsluttet (kun 33 pct. bliver her efter tre år). Internationale studerende fra EU (ekskl. nordiske lande) har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de øvrige udenlandske dimittender. Tal fra dimittendårgang-2009 viser, at efter tre år er 66 pct. af EU-dimittenderne i job mod 74 pct. af alle dimittenderne. Færre studerende fra ikke-eu-lande betyder dermed, at færre studerende går direkte i beskæftigelse. Når andelen af internationale studerende fra Norden, EU og resten af Europa i dag udgør 85 pct. af alle internationale studerende, skyldes det bl.a., at studerende fra disse lande har særligt gunstige forhold i Danmark. Uddannelserne er gratis for nordiske studerende, EU- og EØSborgere, og siden 2013 er det blevet nemmere for studerende fra andre EU-studerende har gunstige vilkår 12 Automatisering i industrien, IDA 2014.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 10 EU-lande at få adgang til at modtage dansk SU-stipendium 13. Omvendt har studerende fra resten af verden siden 2006 selv skullet betale alle omkostningerne ved deres uddannelse i Danmark 14. Deres andel er derefter faldet meget. Stadig flere dimittender fra EU-lande Dimittender fordelt på afsenderområde (fordelt på dimittendårgange) Antal dimittender 6.000 5.000 4.000 3.000 Asien, Oceanien mm. Syd- og Mellemamerika Nordamerika Afrika Resten af Europa EU Norden 2.000 1.000 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 gang Kilde Danmarks Statistiks forskerdatabaser, Den store vækst i antallet af studerende fra andre EU-lande hænger også sammen med, at antallet af engelsksprogede uddannelser er steget markant, samt at andelen af udenlandske studerende er steget meget på de engelsksprogede uddannelser. Især på erhvervsakademierne er der en meget høj andel udenlandske studerende på de engelsksprogede uddannelser, f.eks. var 84 pct. ikke-danskere ved optaget i 2015 15. En strategi for rekruttering af internationale studerende vil bidrage til, at Danmark i højere grad vil kunne matche erhvervslivets behov for de rette kompetencer med de internationale studerendes valg af uddannelse. Det vil også kunne bidrage til, at Danmark i højere grad får afkast af investeringerne i uddannelsen af internationale dimittender. Strategi for rekruttering 13 Det er konsekvensen af en række EU-domme. EU-studerende skal f.eks. kun arbejde ca. 8 timer om ugen ved siden af studiet for at blive berettiget til SU. 14 Med virkning fra sommeren 2006 blev der lavet en lovændring, så studerende fra ikke-eu/-eøs-lande selv skal betale for videregående uddannelse i Danmark. Samtidig blev der afsat midler til et mindre antal stipendier. 15 Det var kun ca. 30 pct. på universitetsbacheloruddannelserne. Notat 13 Udenlandsk optag samt engelsksprogede uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriets KOT 2015.
INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK DI INDSIGT MAJ 2016 SIDE 11 HVORDAN ER UNDERSØGELSEN LAVET? Artiklen omhandler kun studerede, der tager en hel uddannelse i Danmark. Udvekslingsstuderende, der læser et semester eller i kortere tid i Danmark, er ikke medtaget. Undersøgelsen ser på, hvordan det går dem, efter at de har taget deres første uddannelse i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet fra udtræk fra Danmarks Statistiks forskningsservice. Det er totalpopulationen af internationale dimittender i Danmark fra 2005 til 2013, der undersøges. Der er forskellige definitioner på internationale studerende. Her er der benyttet en restriktiv metode. En international studerende i denne undersøgelse er defineret ud fra følgende kriterier: Den studerende er ikke-dansk statsborger ved start på uddannelsesforløb. Den studerende er kommet til Danmark med henblik på at studere. Dvs., er kommet til Danmark maksimalt et år før start på uddannelsesforløb. Den studerende har ikke en dansk adgangsgivende gymnasial eksamen. Den studerende har taget en dansk videregående uddannelse. Desuden antages det, at en international dimittend er registreret i befolkningsregistret de år, hvor pågældende afslutter sin uddannelse. Når vi undersøger, hvorvidt de studerende bliver i Danmark efter en årrække, benytter vi to faktorer: Den studerende skal være registreret i det danske befolkningsregister det pågældende år. Den studerende indgår i Arbejdsstyrkedatasættet (RAS) fra Danmarks Statistik i november i det pågældende år. Herved sikres, at den studerende som minimum har et år til at finde beskæftigelse. Samtidig vil en studerende, som ved udgang af året er registreret som igangværende på en uddannelse, aldrig fremgå som værende i beskæftigelse. For de studerende, der fortsat er i Danmark efter dimissionen, undersøger vi, hvad de er beskæftiget med samt deres årsløn.
> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk