Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer, netværk, nyhedsbrev Udviklingsprojekter om lys Ungt Lys www.centerforlys.dk
LYS og BELYSNING Astrid Espenhain www.centerforlys.dk
Hvad er lys? Lyskildetyper Lovstof og lyskvalitet - hvad skal man vælge? Energibestemmelser og dagslys
Spektralfordeling Dagslys Glødelampe Lavtryksnatriumlampe Lysstofrør
Lysfarve - farvetemperatur Ca. 2.000 K Ca. 10.000 K
Farvegengivelse Ra-indeks 0-100 Ra 90-100 Ra 80-90 Ra < 80 Rigtigt god God Dårlig
Temperaturstrålere Strøm sendes gennem en glødetråd, tråden opvarmes og udsender lys Kontinuert spektrum Optimale farveegenskaber
Luminescensstrålere - udladningslamper Lyset fremkommer via en udladningsproces i lyskilden Linjespektrum
Lysdioder - LED Elektronisk komponent (halvleder), som udsender lys, når der sendes en strøm igennem den LED-spektrum Mange kvaliteter på markedet
Effektivitet Lysmængde Energiforbrug = Lumen Watt
Glødepærer 8-12 Lumen/Watt Halogenglødepærer 10-25 Lumen/Watt Lysstofrør og sparepærer 40-100 Lumen/Watt Damplamper (til spots) 35-100 Lumen/Watt Lysdiodepærer 30-50 Lumen/Watt
Nogle lyskilder kræver forkobling eller transformer Forkoblinger Transformere Konventionel (Ikke elektronisk) Konventionel (ikke elektronisk) HF/elektronisk - ingen flimmer - mindre tab Elektronisk - større interval - mindre tab
Kilde: Elsparefonden
Udskiftningsmuligheder Besparelser: Halogenglødelamper 30-50% Sparepærer 75-80% LED?
Vælg så energieffektive løsninger som muligt i forhold til øvrige krav, herunder krav til farveegenskaber!
BR08 Afsn. 6.5.3 Elektrisk belysning Arbejdsrum og fælles adgangsveje skal have en kunstig belysning i fornødent omfang Belysningen udføres i henhold til standarderne i DS700-serien
DS700: - Kvaliteter for god belysning - Krav til belysningsstyrker - Krav til blænding - Krav til farvegengivelse for de anvendte lyskilder
Den gode belysning God belysning - Tilstrækkeligt lys på arbejdsemner og i rum - God fordeling af lyse og mørke flader - Ingen generende blænding - God farvegengivelse og passende lysfarve - Ingen generende støj og flimmer - Ingen generende varme fra belysningen - Lyset afstemt til lokalet - Lavt effektbehov og energiforbrug
Kontrast Lysets retning kan være afgørende for kontrastdannelse i arbejdsemner. Hvis alt lyset kommer fra den spejlende retning, vil kontrasterne kunne reduceres helt til 0 (nederst)
Skyggedannelse En blanding af rettet og diffust lys er ofte det bedste
Rettet eller diffust lys
Farvegengivelse Reference Test
Hvilken belysningsløsning skal man vælge? Hvad skal lyset lyse på og hvordan skal det virke? Belysningsformer Farveegenskaber Energihensyn Andre hensyn, f.eks. varme, pladsforhold, pris og tænding
Øjet indstiller sig efter lysmængden Øjet søger lyset Et højt lysniveau er ikke altid den bedste løsning!
Lyset er et fantastisk visuelt element Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Kunstakademiets Arkitektskole 22. januar 2010
Lyset er en nødvendighed Udfordringen er at minimere energiforbruget - udnyt dagslyset
Dagslyset er gratis næsten
Kunstlyset bruger energi hele året
Løsningen er en passende kombination af kunstlys og dagslys
EU Energikrav EU Energikrav Minimumskrav til energieffektivitet for nye bygninger Minimumskrav til energieffektivitet for større bygninger ved renovering Energimærkning af bygninger ved opførelse, salg og udlejning Implementeret i dansk byggelovgivning 2006
BR08 Energi BR08 Kap. 7 Energiforbrug
BR08 Energi 7.2.2 Energibehov uden belysning: Boliger, kollegier, hoteller mv. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal må højst være 70 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
BR08 Energi 7.2.3 Energibehov med belysning: Kontorer, skoler, institutioner og andre, der ikke er omfattet af 7.2.2 Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal må højst være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.
EU Energikrav Krav til kwh/m 2 pr. år 1 kwh = 1.000 watt timer 60 watt * 1.000 timer = 60.000 watt timer = 60 kwh Benyttelsestid = 1.000 timer pr. år Areal = 10 m 2 60 kwh pr. år 10 m 2 = 6 kwh/m 2 pr. år
BR08 Energi 7.2.4 Lavenergibygninger kontorer mv. Lavenergibygninger klasse 1: 50 kwh/m² pr. år + 1100 kwh pr. år divideret med etagearealet Lavenergibygninger klasse 2: 70 kwh/m² pr. år + 1600 kwh pr. år divideret med etagearealet
Energimærkning af nye bygninger Nye bygninger skal energimærkes! Energimærkning af gamle bygninger: Ved salg, udlejning eller hvert 5. år (offentligt byggeri eller > 1000 m 2 ) Offentlige myndigheder og kommuner er forpligtede til at offentliggøre energimærkningen og efterfølgende gennemføre rentable energibesparelser
SBi-anvisning 213 Indhold påcd: SBi anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 Beregningseksempler for: Administrationsbygning Etagehus Parcelhus
Be06-eksempel: Administrationsbygning Samlet behov max. 95 kwh/m² pr. år + 2.200 kwh pr. år/650,2 m² = 98,4 kwh/m² pr. år
Be06-eksempel: Administrationsbygning Elforbrug til belysning ganges med 2,5 Bygningen overholder BR08: 98,1 kwh/m² pr. år
Zoneindeling Den elektriske belysning beslaglægger mindst 25% af bygningens energibehov Opdel bygningen i zoner med ensartede belysnings og dagslysforhold Anvend dagslysstyring
BR08 dagslys BR08 Afsn. 6.5.2 Dagslys
BR08 dagslys Stk. 1 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås. Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når glasarealet ved sidelys svarer til mindst 10 % af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 % af gulvarealet (ved en glastransmittans på 0,75), eller når der er en dagslysfaktor på 2 % ved arbejdspladserne.
BR08 dagslys Stk. 2 Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 3 Kravet om dagslysadgang kan fraviges, når opfyldelsen vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys.
Dagslysfaktor Dagslysfaktoren DF DF = E inde /E ude (fra dagslyset alene) Forudsætning: Jævnt overskyet himmel uden sol Dagslysfaktoren afhænger bl.a. af: vinduernes udformning glasareal og type rumgeometri og rumfarve permanente skygger
Faba Light Faba Light Beregning af både kunstlys og dagslys Demo kan downloades fra www.faba.dk
Faba Light
Faba Light
Faba Light
Varighedskurver DF = 2%: besparelse 60% (8-16) Varighed i % Belysningsstyrke på vandret i det fri (lux)
Be06-eksempel: Administrationsbygning U: Uden dagslysstyring, lyset tændt uanset mængden af dagslys M: Manuel betjening afhængig af dagslyset i zonen A: Automatisk on/off regulering efter dagslyset i zonen K: Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen
Be06-eksempel: Administrationsbygning Max. Energibehov: 98,4 kwh/m² pr. år Med dagslysstyring (DF 3% og 0,5%): Uden dagslysstyring: 98,1 kwh/m² pr. år 114,2 kwh/m² pr. år Alm. Dobbelt energiglas (DF 3% og 0,5%): 98,1 kwh/m² pr. år Svagt solafskærmende glas (DF 2% og 0,3%): 103,6 kwh/m² pr. år Kraftigt solafskærmende glas (DF 1,1% og 0,1%): 115,3 kwh/m² pr. år
Et godt dagslysindfald har stor betydning for det samlede energiforbrug Facadernes udformning og valg af vinduesglas er vigtig, hvis energirammen skal holdes Overvejelser omkring dagslysforhold skal indgå allerede ved skitsering af byggeriet