Præsentation BEHOVSUNDERSØGELSE. På Rehabiliteringscenter IBØ og Aktivitetscenter Østerbro. Ved IS IT A BIRD 12 maj 2014 Line Groes line@isitabird.

Præsentation BEHOVSUNDERSØGELSE På Rehabiliteringscenter IBØ og Aktivitetscenter Østerbro Ved IS IT A BIRD 12 maj 2014 Line Groes line@isitabird.dk

Living Lab Rehab Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune skal i 2014 etablere Living Lab Rehab på Rehabiliteringscenter IBØ og Aktivitetscenter Østerbro. Living Lab Rehab skal være et velfærdsteknologisk fyrtårn i Københavns Kommune. Her skal borgere og medarbejdere involveres i udviklingen og afprøvningen af en ny velfærdsteknologi, som understøtter borgerens hverdagsliv med fokus på selvstændighed og værdighed. Living Lab Rehab skal også give virksomheder adgang til at få sparring fra medarbejdere og borgere i udviklingen og tilpasningen af nye løsninger. I den forbindelse er der gennemført en behovsundersøgelse, som har skabt indsigt i borgernes ønsker og behov i forbindelse med brug af velfærdsteknologier i deres hverdagsliv. Undersøgelsen har tre overordnede mål: Øget livskvalitet, effektivisering og vækst. Projektets primære interessentgrupper er borgere, medarbejdere, kommune og virksomheder. Behovsundersøgelsen er gennemført og finansieret i samarbejde med projektet OPALL, som er finansieret af EU s Socialfond og Vækstforum Hovedstaden.

4 leverancer 1 2 3 4 Generelle guidelines til velfærdsteknologier Anbefalinger der bør tænkes ind i alle dele af arbejdet med velfærdsteknologier Brugerundersøgelse med mapping og prioritering af behov Estimeret og vurderet i forhold til volumen Minimum 3 anbefalinger til afprøvning og indkøb Velfærdsteknologier der kan købes eller afprøves nu og her Beskrivelse af rammer for fremtidig efterspørgsel og løsningsudvikling Med henblik på udviklingssamarbejde ift. virksomheder

Indhold Research metode Generelle guidelines til velfærdsteknologier Borgernes behov Anbefalinger til afprøvninger og indkøb Beskrivelse af rammer for fremtidig efterspørgsel og løsningsudvikling

Research omfang

Research metoder Deltagerobservation Etnografisk interview Friendship pairs Øvelse: Day in a life Deltagerobservation har udgjort kernen i feltarbejdet netop fordi, der er tale om fysiske adfærdsmønstre. Brugssituationer kan være vanskelige at tale om, og skal derfor opleves mens de sker. Vi har observeret borgerne og personalet i hverdagssituationer, hvor velfærdsteknologier anvendes. Vores interviews med borgerne har afdækket de udfordringer og barrierer de oplever i forbindelse med deres fald i funktionsevne. Interviewene har givet os indsigt i borgernes vigtigste behov. Herunder hvordan de bedst hjælpes til at få den hverdag de ønsker sig - med fokus på størst mulig selvstændighed og værdighed. Friendship pairs er en variation af det etnografiske interview, hvor vi har interviewet ægtefæller sammen. Respondenterne har indgående kendskab til hinanden, hvilket bidrager til mere valid viden og til at personlige tanker og detaljer deles, samtidig med at respondenterne føler sig mere trygge. Metoden er samtidig hensigtsmæssig, når borgeren selv har svært ved at tale. Vi har i fællesskab med borgeren lavet en tidslinje over en typisk dag, og har haft fokus på de situationer, hvor velfærdsteknologier er en del af hverdagen. Dét at tegne et tidsforløb hjælper respondenten til at huske ting, og reflektere over rutiner og vaner, som ellers tages for givet.

Research omfang 16 interviews og 4 dages observation 7 interviews med borgere 5 friendship pairs med borgere og pårørende 4 interviews med medarbejdere samt en række mini-interviews med medarbejdere 2 opfølgende interviews med medarbejdere 3 stuegang (deltagerobservation) 2 morgenkonferencer (deltagerobservation) Ad hoc deltagerobservation over flere dage bl.a. ved morgenmad, morgensang, stolegymnastik etc.

Observation Rehabiliteringscenter Aktivitetscenter

Overordnet projektlogik Generelle guidelines til velfærdsteknologier KØB/ AFPRØVNING RAMMER FOR FREMTIDIG LØSNINGSUDVIKLING KØB/ AFPRØVNING Borger behov RAMMER FOR FREMTIDIG LØSNINGSUDVIKLING KØB/ AFPRØVNING RAMMER FOR FREMTIDIG LØSNINGSUDVIKLING Research Behov og borgernes syn på velfærdsteknologier Behov estimeret og vurderet i forhold til volumen Anbefalinger til indkøb og afprøvning af nye velfærdsteknologier Trend og samfundstendenser Anbefalinger til indkøb og afprøvning af nye velfærdsteknologier

Generelle guidelines til velfærdsteknologier

Guidelines på tværs af borgere, grad af funktionsnedsættelse og boligsituation I alle dele af arbejdet med velfærdsteknologier bør man have de generelle guidelines i baghovedet De generelle guidelines er mønstre identificeret på tværs af viden dvs. at de er udtryk for både borgere, pårørende og medarbejderes behov, ønsker og erfaring, suppleret med observation på Rehabiliteringscenter IBØ, Aktivitetscenteret Østerbro og hjemme hos borgerne. Den viden der ligger bag de generelle guidelines, er ikke afhængig af boligtype eller graden af funktionsnedsættelse. Borgerne giver udtryk for de samme behov og aspirationer, selvom nogle er sengeliggende og afhængige af hjælp, mens andre er uafhængige og aktive.

Borgerne efterspørger ikke nye produkter Der findes ingen hjælpemidler til Alzheimers Det er vigtigt for borgerne ikke at virke svage og ubehjælpelige, hvilket er en stor barriere, når man undersøger behov for hjælp. Flere af borgerne forklarer, at deres sygdom er uhelbredelig, og at der derfor ikke er noget, der kan hjælpe dem. Borgerne har generelt svært ved at forestille sig hjælpemidler, der kan hjælpe dem i hverdagen, udover de helt gængse som rollator og stok. Der er jo ikke nogen hjælpemidler til det her... Jo, det hjælper faktisk mig, at han er henne på centret 3 dage om ugen, så får jeg et pusterum Agnete 69 år - pårørende

I borgernes behov for selvstændighed er der potentiale for velfærdsteknologier Jeg vil selv, kan selv og gør selv Borgerne har en stort ønske om at være selvstændige og om at bestemme selv. I mange tilfælde stemmer borgerens selvbillede ikke overens med den situation de er i. Nogle fortæller således, at de gør alt selv, selvom de får hjælp i badet, eller er bundet til sengen. Mange har travlt med at vise, at de kan hjælpe til og være noget for andre. Selvstændighedstrangen kan blive en barriere for, at borgeren får den hjælp eller teknologi, der kan gøre dem selvhjulpne, men det er samtidig også her at det helt store potentiale ligger. Selvstændighed! Hold da helt op det er meget vigtigt. Det er naturligt at man vil klare sig selv - Miriam 83 år - rehabilitering

Borgerne vil ikke tildeles velfærdsteknologier, men vælge selv Hjælp forbindes med hjemmehjælp, og et helt system man bare skal passe ind i Borgerne associerer hjælp med en person og ikke velfærdsteknologier. Problemet med den hjælp der tildeles er, at fremmede mennesker render ud og ind af ens hjem, uden at man selv er herre over det. Enkelte føler, at de er blevet pillet ned. Derfor fortrækker nogle selv at købe sig til rengøring, eller finde løsninger der gør, at de kan forblive uafhængige så længe som muligt. Jeg vil meget nødigt bo på Fredericia banegård. Så vil jeg hellere selv. Så længe jeg kan, så gør jeg det -Helle 76, pårørende

Borgerne vii ikke i butikker til seniorer for at købe velfærdsteknologier, men handle samme steder som alle andre + Integreret og personliggjort Velfærdteknologier der let kan integreres i hjemmet og dagligdagen omtales ikke af borgerne som tildelte hjælpemidler. De velintegrerede velfærdsteknologier er alt fra håndtag, der også bruges som knager, til rollatorer der personliggøres med pynt, så det passer til den enkelte borgers stil. + Noget der gør ALLES liv smartere Når borgerne fortæller om teknologier, der hjælper dem i hverdagen, nævnes produkter som microovn, el-tandbørsten, lydbøger og bordopvaskemaskinen. Det er teknologier som ikke er stigmatiserede, og som er tilstede i mange danskeres hjem. Samtidigt er det teknologier, der gør en særlig forskel for borgeren. - Nedværdigende og babyagtig De teknologier som borgernes helst vil undgå er dem, der får dem til at føle sig ubehjælpsomme, babyagtige eller nedværdigede. De bryder sig typisk ikke om produkter der signalerer, at man har behov for hjælp. Her nævnes bleen af flere og cyklen til spastikere.

Medarbejderinstruktion er afgørende for en velfærdsteknologis succes Medarbejderne benytter de teknologier, de kender Medarbejderne på Rehabiliteringscenter IBØ og Aktivitetscenter Østerbro er hver dag i kontakt med mange forskellige velfærdsteknologier, som letter deres daglige arbejde. De fortæller, at det til tider er et problem, at de ikke bliver instrueret i alle de teknologier de har til rådighed, og derfor er tilbøjelige til at bruge dem de kender i forvejen. Medarbejderne er borgerens adgang til velfærdsteknologier De fleste af de velfærdsteknologier som borgerne bruger, har de fået tildelt af kommunen, eksempelvis i forbindelse med endt rehabiliteringsforløb. Da borgerne har svært ved at forestille sig hvilke teknologier der findes derude, og ikke vil handle i butikker til seniorer, er det gennem medarbejderne, at borgerne opnår både kendskab til velfærdsteknologier, men også viden om brug og funktioner.

SO WHAT Velfærdsteknologier skal kunne integreres i hjemmet, personliggøres og tilpasses til den enkelte. De skal i designet (ikke kun størrelse) henvende sig til et voksent menneske. Design Velfærdsteknologier skal præsenteres som produkter, der gør alles liv lidt smartere. Der skal gøres op med begrebet hjælpemiddel/velfærdsteknologi, og i stedet skal borgerne anskaffe sig produkter til badeværelset, køkkenet og det aktive liv. Kommunikation Borgerne skal kunne se hvad der er tilgængeligt, da de ikke selv kan forestilles sig hvad, de har brug for. Samtidig er der et potentiale i at nytænke salgskanalerne, så borgerne kan anskaffe sig produkter udenom kommunen og derigennem undgå en tildeling. Salg/anskaffelse Medarbejderne er typisk borgerens adgang til velfærdsteknologier og ibrugtagen. Medarbejderne skal derfor være godt instruerede i nye teknologier, der kan integreres i borgerens daglige rutiner. Ibrugtagen

Borgernes behov

Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1 BEHOV 2 BEHOV 3 BEHOV 4 BEHOV 5 Jeg har behov for at være velsoigneret Jeg har behov for kontrol og overblik over min dag Jeg har behov for at færdes udenfor Jeg har behov for at mit hjem er præsentabelt Jeg har behov for at blive motiveret til at træne Udfordring Udfordring Udfordring Udfordring Udfordring A: Borgere, der har haft en blodprop, har problemer med at komme i bad B: Borgere der husker dårligt, glemmer ind i mellem den personlige hygiejne C: Det kan være svært at tage tøj på, hvis man har en funktionsnedsættelse A: Det er en udfordring at holde styr på hverdagen for borgere der husker dårligt B: De borgere der husker dårligt, har ikke overblik over dagen og deres forløb på centret A: Gangbesværede borgere er utrygge ved at benytte offentlige transportmidler B: Det er besværligt at færdes udenfor, når man er gangbesværet, og har brug for flere forskellige hjælpemidler C: Pårørende er bange for ikke at kunne lokalisere borgere med demenslignende symptomer A: Gangbesværede borgere har svært ved at holde deres hjem rent A: Borgerne har ikke overblik over egne træningsresultater B: Borgerne har svært ved selv at betjene maskinerne i træningscentret

Nogle dage er det hele lidt trist. Hvis man så tager sig et bad og vasker hår og ordner sig, så kan man lidt igen. Så kan man klare hele verden, hvis man sørger for at holde sig ren og pæn - Annie, 71 år, aktivitetscenter 01 BEHOV Jeg har behov for at være velsoigneret Borgerne udtrykker behov for at kunne holde sig pæne og velsoignerede. Fordi de daglige plejerutiner er blevet svære at klare, bruges der mere tid på at pleje sig. Derfor fylder plejerutinerne mere i hverdagen, end de har gjort tidligere. Det er vigtigt for borgerne at føle, at de kan tage vare for sig selv, også selvom de er blevet ældre. Behovet for at se velsoigneret ud, bliver til et behov for at vise omverdenen, at man stadig kan.

01 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT VÆRE VELSOIGNERET UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR A AT : MIT Borgere HJEM ER PRÆSENTABELT der har haft en blodprop, har problemer med at komme i bad De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Modtager personligpleje fra hjemmehjælp eller personale på Rehab Benytter velfærdsteknologier Får hjælp af ægtefællen hjemme Går ikke i bad Kommunal visitering Visitering til hjemmehjælp Tildeler velfærdsteknologi IBØ og Aktivitetscenter Ø Personalet hjælper med bad Træner med borgere Personlig hjælp kan være nødvendig, men lige præcis den personlige hygiejne vil de fleste borgere helst klare selv Greb i brusekabinen hjælper til at holde balancen, men gør, at man kun har en hånd til at vaske sig med Badeskamlen fravælges af nogle enten fordi den ikke passer ind i brusekabinen eller fordi de vil stå op Badet bliver er stort projekt, som der bruges meget tid på De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Mangel på plads i badet gør det fysisk hårdt at hjælpe borgerene Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 7.510 borgere i Københavns Kommune modtog i 2013 hjælp til personlig pleje. I 2012 kostede personlig pleje og rengøring (indenfor frit valg) kommunen: 13.852 kr. pr borger +65 år. 29 borgere der i 1. kvartal af 2014 har været i Rehabiliteringsforløb på Rehab IBØ, er registreret som modtagere af hjemmepleje, og kommunen vurderer, at de ikke helt selv kan klare badet.

01 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT VÆRE VELSOIGNERET UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR B AT : MIT Borgere HJEM ER PRÆSENTABELT der husker dårligt, glemmer ind i mellem den personlige hygiejne De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Modtager personligpleje fra hjemmehjælp eller personale på Rehab Påmindes af ægtefællen hjemme Lader være med at børste tænder, rede håret, skifte tøj osv. Kommunal visitering Visitering til hjemmehjælp IBØ og Aktivitetscenter Ø Personalet påminder og rækker borgerne de nødvendige hjælpemidler Træner kognition med borgerne Det kan være frustrerende, at der kommer personale, hvis man egentlig godt kan selv Hvis den pårørende eller personalet ikke er der, glemmer borgeren den personlige hygiejne De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Der følger en række fysiske udfordringer i form af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, når personale skal hjælpe borgerne med personlige hygiejne Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens 7.510 borgere i Københavns Kommune modtog i 2013 hjælp til personlig pleje. I 2012 kostede personlig pleje og rengøring (indenfor frit valg) kommunen: 13.852 kr. pr borger +65 år 35 borgere der i 1. kvartal af 2014 har været i Rehabiliteringsforløb på Rehab IBØ, er registreret som modtagere af hjemmepleje, og vurderer selv, at de ikke kan håndtere den personlig hygiejne alene

01 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT VÆRE VELSOIGNERET UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR C AT : MIT Det HJEM kan ER være PRÆSENTABELT svært at tage tøj på, når man har en funktionsnedsættelse De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Modtager personligpleje fra hjemmehjælp eller personale på Rehab Undgår at tage tøj på, og går eksempelvis i slåbrok Kommunal visitering Visitering til hjemmehjælp IBØ og Aktivitetscenter Ø Personalet rækker borgerne de nødvendige hjælpemidler Bruger fx spilerdug til at klæde borgerne på Træner kognition med borgerne Det kan være frustrerende at modtage hjælp til at tildække ens nøgne krop Nogle borgere bruger en tang, når de skal have bukser på Skjorteknapper er en stor udfordring Bruger rigtig meget tid på påklædning Skal i meget god tid vide, om man eksempelvis skal ud af døren De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Manglende instruktion i at bruge redskaber, forhindre personale i at benytte sig af dem Oplever at nogle borgere bliver utrygge over mange forskellige hjælpemidler Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 7.510 borgere i Københavns Kommune modtog i 2013 hjælp til personlig pleje. I 2012 kostede personlig pleje og rengøring (indenfor frit valg) kommunen: 13.852 kr. pr borger +65 år. 39 borgere der i 1. kvartal af 2014 har været i Rehabiliteringsforløb på Rehab IBØ, er registreret som modtagere af hjemmepleje, og kommunen vurderer, at de ikke helt selv kan klare påklædning.

Hukommelseskurven er til de ting man skal bruge i det daglige pung, cremen og nøglerne. Så ved både Palle og jeg, hvor vi skal finde de ting. - Inger, 75, pårørende 02 BEHOV Jeg har behov for kontrol og overblik over min dag Borgerne fortæller, at det er frustrerende, når de ikke selv kan huske, hvor deres ting er, hvad de skal og hvor ægtefællen er henne. Mange glemmer dagligdagsrutiner, og får eksempelvis ikke noget at spise og drikke, hvis ikke andre minder dem om det. Hukommelsessvigtene gør borgerne både pinligt berørte og bange. Den manglende evne til at huske selv opleves som et stort tab af kontrol og har en lammende effekt på borgerens aktivitetsniveau.

02 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR KONTROL OG OVERBLIK OVER MIN DAG UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR A AT : MIT Det HJEM er ER en PRÆSENTABELT udfordring at holde styr på hverdagen for borgere der husker dårligt De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Benytter simple hjælpemidler, som en huskekurv Har huskeregler fx altid læg nøglerne i samme lomme Afhængige af pårørendes påmindelser Glemmer og undgår at lave aftaler Kommunal visitering Visitering til hjemmehjælp IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner kognition med borgerne Sender bus, der henter borgere til Aktivitetscentret Huskekurven er god til genstande, men fungerer ikke til aktiviteter Pårørende kan ikke forlade hjemmet, da borgerne glemmer, hvor de er Det kan være frustrerende at skulle påmindes om ting, man selv kan udføre De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Borgere der selv kan gå, hentes af bus, da de ellers glemmer, at de skal på centret Mange af de borgere der kommer i rehabilitering er faldet pga. dehydrering og manglende mad, fordi de glemmer det Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens

02 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR KONTROL OG OVERBLIK OVER MIN DAG UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR B AT : MIT De HJEM borgere ER PRÆSENTABELT der husker dårligt, har ikke overblik over dagen og deres forløb på centret De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Utilpashed ved ikke at kunne huske Bliver afhængige af personalet Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: Borger Venter på at personalet giver besked om næste aktivitet Glemmer at gå til aktiviteter Kommunal visitering IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner kognition med borgerne Uddeler dagsskemaer til borgere i rehabilitering Har infoskærme i Aktivitetscentret Har whiteboards på (rehab) borgernes egne stuer De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Personalet bruger meget tid på at sørge for, at borgeren er de rigtige steder på de rigtige tidspunkter Det lader ikke til, at borgerne ser infoskærmene, eller kan huske hvad der står Whiteboards er svære at se for dårligt seende og er ikke særligt i øjenfaldende 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens

Jeg har været kørelærer i 40 år, og nu kan jeg ikke engang gå over gaden. Jeg kan ikke gå nogle steder - Verner 79 år, Aktivitetscentret 03 BEHOV Jeg har behov for at kunne færdes udenfor Borgerne oplever, at deres verden er blevet meget indskrænket, da de har svært ved at komme udenfor hjemmets fire vægge. På grund af funktionsnedsættelser har mange svært ved at gå en tur på gaden, mens desorientering og demens skræmmer mange fra at bevæge sig ud. Det største afsavn er ture rundt i byen, men de færreste borgere kan og tør tage bussen, og de fortæller, at deres livskvalitet derfor er gevaldig forringet.

03 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT KUNNE FÆRDES UDENFOR UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR A AT : MIT Gangbesværede HJEM ER PRÆSENTABELT borgere er utrygge ved at benytte offentlige transportmidler De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Bruger Flextransport Får familie og venner til at køre Bestiller en taxa Tager ikke offentlig transport Bliver hjemme Kommunal visitering Tildeler flextransport IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner med borgere Koordinering af kørsel til aktivitetscenteret Flextransport kan kun benyttes til fornøjelser og ikke til daglige pligter Har svært ved at holde balancen i busser og er bange for at falde Det er besværligt at komme ind i en bus eller tog med rollator Kommer ikke ud og føler sig isoleret fra omverdenen De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Der bruges tid på koordineringen af kørsel af borgerne til og fra aktivitetscenteret Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: Københavns Kommune stiller en række mobilitetshjælpemidler til rådighed for borgere +65år eksempelvis rollatorer og elkørestole. I 2013 udlånte Københavns Kommune 2.558 rollatorer til en samlet værdi af 1.818.072 kr. I 2013 udlånte Københavns Kommune 118 elkørestole til en samlet værdi af 2.099.105 kr.

03 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT KUNNE FÆRDES UDENFOR UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR B AT : MIT Det HJEM er ER besværligt PRÆSENTABELT at færdes udenfor, når man er gangbesværet, og har brug for flere forskellige hjælpemidler De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Bruger rollator, gangstativ og/eller stok Har stationer med forskellige hjælpemidler indenfor hjemmet Bruger ægtefællen som gangstativ Bliver hjemme Kommunal visitering Tildeler velfærdsteknologier Tildeler flextransport IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner med borgerne Cykler med borgerne Hjælper borgerne udenfor i haven Der er ikke ét hjælpemiddel, der opfylder borgernes behov Ikke muligt at have mange hjælpemidler med sig udenfor hjemmet Flextransport bringer kun til destinationen, men man kommer ikke selv ud Borgerne kommer ikke ud og føler sig isoleret fra omverdenen De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Mangel på overblik over, hvem og hvor længe en borger har været udenfor i haven Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: Københavns Kommune stiller en række mobilitetshjælpemidler til rådighed for borgere +65år eksempelvis rollatorer og elkørestole. I 2013 udlånte Københavns Kommune 2.558 rollatorer til en samlet værdi af 1.818.072 kr. I 2013 udlånte Københavns Kommune 118 elkørestole til en samlet værdi af 2.099.105 kr.

03 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT KUNNE FÆRDES UDENFOR UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR C AT : MIT Pårørende HJEM ER PRÆSENTABELT er bange for ikke at kunne lokalisere borgere med demenslignende symptomer De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Kommer kun ud i selskab med pårørende Tager Flextransport Bliver hjemme Pårørende holder øje med borgerne Borgerne føler sig begrænset af pårørende (pårørende føler sig låste fordi de skal holde øje med borgerne) Borgerne kan ikke lave noget udenfor hjemmet uden følgeskab Tager flextransport selvom borgeren er mobil og gerne vil gå Borgerne kommer ikke ud og føler sig isoleret fra omverdenen Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens Kommunal visitering Tildeler flextransport IBØ og Aktivitetscenter Ø Henter borgere der skal på aktivitetscenteret De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Borgerne, som kommer ud, kan nogle gange bevæge sig steder hen, hvor de kommer i fare for sig selv, uden at personalet kan holde øje med dem

Værdighed at jo at kunne holde sig ajour. At kunne holde ens hjem rent og pænt, det synes jeg er vigtigt. Så man kan vise, at man ikke forfalder. - Annie 71 år, aktivitetscenter 04 BEHOV Jeg har behov for, at mit hjem er præsentabelt Det er vigtig for borgerne, at deres hjem er rent og præsentabelt, da det er her livet leves. På grund af funktionsnedsættelser kommer mange borgere ikke så ofte ud og hjemmet er derfor rammen for store dele af deres sociale liv. Hjemmet er der, hvor de kan præstere og iscenesætte sig selv. Det er derfor af stor betydning, at det bliver bedømt som rent og pænt af omverdenen, da det er et udtryk for, at de ikke forfalder.

04 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR, AT MIT HJEM ER PRÆSENTABELT UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR A AT : MIT Gangbesværede HJEM ER PRÆSENTABELT borgere har svært ved at holde deres hjem rent De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Køber selv rengøring Takker ja til hjemmehjælp Benytter velfærdsteknologier Undgår at invitere gæster Kommunal visitering Visitering til hjemmehjælp Visitering til plejebolig Tildeler velfærdsteknologi IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner med borgere Køb af rengøring dækker ikke daglige behov, og er dyrt Tildeling kræver, at man passer ind i et system Den almindelige støvsuger er for tung og svær at betjene En håndstøvsuger er smart, men har begrænset anvendelse En robotstøvsuger er tung at tømme, da den ikke har en pose De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Mangel på målrettet træning skaber uvished om, hvordan træning kan være behjælpelig i rengøringssituationer Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 8.304 borgere modtog pr. 31. oktober 2013 hjælp til rengøring fra Københavns Kommune. I 2012 kostede personlig pleje og rengøring (indenfor frit valg) kommunen: 13.852 kr. pr borger +65 år 25 borgere der i 1. kvartal af 2014 har været i Rehabiliteringsforløb på Rehab IBØ, er registreret som modtagere af hjemmepleje, og kommunen vurderer, at de ikke kan holde hjemmet rent helt selv.

Jeg Jeg har har været en motionscykel kørelærer i 40 hjemme, år, og nu men kan jeg den ikke kommer engang jeg gå ikke over så gaden. meget Jeg op på, kan som ikke jeg gå gør her nogle sammen steder med de andre - Verner 79 år, Aktivitetscentret - Lis 73 år, aktivitetscenter 05 BEHOV Jeg har behov for at blive motiveret til at træne Borgerne fortæller, at motivation er vigtig for at træne. Motivationen kan have forskellig karakter, og kan indebære alt fra det at træne med andre i aktivitetscenteret til at kunne se og mærke fremskridt i eget træningsforløb. At kalde træning vedligeholdende virker demotiverende, da muligheden for fremskridt fjernes fra borgeren. Nogle udtrykker, at de ikke har overblik over, hvad træningen præcis går ud på og derfor ikke ved om, den gavner eller ej. Andre har deres egne træningsmaskiner hjemme, men bruger dem kun, hvis de bliver sat til det af ægtefællen eller af fysioterapeuten.

05 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT BLIVE MOTIVERET TIL AT TRÆNE UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR A AT : MIT Borgerne HJEM ER PRÆSENTABELT har ikke overblik over egne træningsresultater De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Bliver sat i gang af fysioterapeuter og andet personale Har ikke overblik over eget træningsforløb Kommunal visitering Tildeler plads på aktivitetscenter IBØ og Aktivitetscenter Ø Træner med borgere Holder styr på borgernes træningsforløb Besvær med selv at gå i gang med træningen Uvished omkring, hvad man skal træne og lader derfor helt være, hvis ikke man sættes i gang De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Der bruges tid fra selve træningen til at holde overblik over borgernes forløb Besvær med at holde styr på, om borgerne laver det korrekte antal øvelser Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 680 aktivitetscenterpladser er der i Københavns Kommune i 2014. Der er 505 forebyggende pladser, og hver plads kostede i 2014 kommunen: 66.178 kr. Der er 175 vedligeholdende pladser, og hver plads kostede i 2014 kommunen: 96.621 kr.

05 BEHOV : JEG HAR BEHOV FOR AT BLIVE MOTIVERET TIL AT TRÆNE UDFORDRING 01 JEG HAR BEHOV FOR B AT : MIT Borgerne HJEM ER PRÆSENTABELT har svært ved selv at betjene maskinerne i træningscentret De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger: Nuværende løsninger på udfordringen: Borger Venter på at personalet indstiller maskinerne Bruger maskinerne efter anvisning af personale Kommunal visitering Tildeler plads på aktivitetscenter IBØ og Aktivitetscenter Ø Indstiller maskinerne for borgerne Træner med borgere Bruger kun maskinerne når de kan blive hjulpet Maskinerne kan kun bruges, når der er nogen til hjælpe med betjeningen Ved ikke, hvad de skal træne og lader derfor helt være Kan ikke se, hvordan træningen hjælper i hverdagen De problemer IBØ og Aktivitetscenter Ø oplever ved de nuværende løsninger: Der bruges tid fra selve træningen på at indstille maskinerne efter hver borger Antallet af borgere der har behov for nye løsninger: 680 aktivitetscenterpladser er der i Københavns Kommune i 2014. Der er 505 forebyggende pladser, og hver plads kostede i 2014 kommunen: 66.178 kr. Der er 175 vedligeholdende pladser, og hver plads kostede i 2014 kommunen: 96.621 kr.

Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1 BEHOV 2 BEHOV 3 BEHOV 4 BEHOV 5 Jeg har behov for at være velsoigneret Jeg har behov for kontrol og overblik over min dag Jeg har behov for at færdes udenfor Jeg har behov for at mit hjem er præsentabelt Jeg har behov for at blive motiveret til at træne Udfordring Udfordring Udfordring Udfordring Udfordring A: Borgere, der har haft en blodprop, har problemer med at komme i bad B: Borgere der husker dårligt, glemmer ind i mellem den personlige hygiejne C: Det kan være svært at tage tøj på, hvis man har en funktionsnedsættelse A: Det er en udfordring at holde styr på hverdagen for borgere der husker dårligt B: De borgere der husker dårligt, har ikke overblik over dagen og deres forløb på centret A: Gangbesværede borgere er utrygge ved at benytte offentlige transportmidler B: Det er besværligt at færdes udenfor, når man er gangbesværet, og har brug for flere forskellige hjælpemidler C: Pårørende er bange for ikke at kunne lokalisere borgere med demenslignende symptomer A: Gangbesværede borgere har svært ved at holde deres hjem rent A: Borgerne har ikke overblik over egne træningsresultater B: Borgerne har svært ved selv at betjene maskinerne i træningscentret

Anbefalinger til afprøvning og indkøb

Mulige indkøb fra et borgerperspektiv Intelligent træningsmaskine Interaktiv træningsskærm Intelligent påmindelsessystem HUR træningsmaskine Touch and Play Abilia Eksempelvis HUR træningsmaskine, Proterapi. SmartCard-systemet overfører repetitioner og modstand til træningsmaskinen, og en touch skærm viser øvelserne. Hermed opdateres trænings-programmerne automatisk til den enkelte borgers progression og målsætning. Eksempelvis Touch and Play fra Applikator. Det er en stor interaktiv berøringsflade, der aktiverer ældre borgere og demente. Det er træning af både kognition og fysik ved spil, lyd, video og billeder. Berøringsfladen er blot en hvid væg, og derfor billigere end touch skærme. En skærm ved rehabiliterings-ophold eller hjemme hjælper brugeren til at huske aftaler og strukturere sin tid. Ved aktiviteter lyder en alarm, vibration eller en personlig indtalt besked. Der er også mulighed for billeder og beskrivende tekst. Værdi for borgeren: Borgerne er mindre afhængige af medarbejdernes hjælp til indstilling af maskiner, og kan se udvikling og succeser. Vi anbefaler, at I afprøver teknologien og måler værdi/effekt mhp. indkøb: Løsningen er dyr. Vikærgården i Århus Kommune benytter HUR træningsmaskiner og kan med fordel kontaktes for gode råd. Værdi for borgeren: Borgerne kan benytte teknologien uden hjælp fra personale, og træne kognition samt fysik på en sjov og nem måde. Vi anbefaler, at I afprøver teknologien og måler værdi/effekt mhp. indkøb: Teknologien kan videreudvikles, så der er flere spil og funktioner, men er et billigt alternativ til Wii. Værdi for borgeren: Borgeren kan blive mere selvstændig, ved påmindelser om gøremål og overblik over dagens aktiviteter. Vi anbefaler, at I afventer og følger teknologiens udvikling: Skærmens interface kan virke uoverskuelig, måske særligt for hukommelsessvækkede.

Mulige indkøb fra et borgerperspektiv Robotstøvsuger Seniorvenlig computer GPS løsning Neato DukaPC Vega, Familjelarm Eksempelvis robotstøvsuger fra Neato med laserguided navigation, således at den kommer omkring. Den firkantede form gør, at støvsugeren kan komme i hjørnerne og helt op til væggen. Stor affaldsspand, så den ikke skal tømmes så ofte. Værdi for borgeren: Borgerne kan få støvsuget hjemmet, når de føler behovet og ikke kun når der tildeles hjemmehjælp. Vi anbefaler, at I afventer og følger teknologiens udvikling: Robotstøvsugeren er fortsat tung at løfte, når den skal tømmes. Eksempelvis DukaPC som er en brugervenlig computer til ældre borgere. Computeren navigeres intuitivt, og opsættes på forhånd med de ønskede programmer, der hjælper borgerens hverdag. Værdi for borgeren: Borgerne kan blive selvhjulpne ved at ordne praktiske ting som indkøb og betalinger på internettet. Borgerne kan følge med udviklingen og få større kontakt til familie. Vi anbefaler, at I afprøver teknologien og måler værdi/effekt mhp. indkøb: Kræver introduktion til programmer samt et kendskab til internettets mange funktioner og mulighed. Eksempelvis Vega alarm, der indstilles og bæres som et normalt ur. Med GPS og tryghedszonefunktion gives der besked, hvis eks. hjemmet forlades. Medarbejdere og pårørende kan altid lokalisere alarmen med en mobil app. Værdi for borgeren: Borgerne og pårørende kan opnå større frihed, da pårørende og medarbejdere altid kan lokalisere borgeren. Vi anbefaler, at I afventer og følger teknologiens udvikling: Uret er stort og klodset og kunne med fordel ligne et almindeligt ur. Uret har en tilhørende app, der gør det mere attraktivt end andre på markedet.

Mulige indkøb fra et borgerperspektiv Engangstrusse/bokseshorts Producent: fx TENA Smart toilets Producent: fx Geberit 8000 AP+ En sikker og diskret éngangstrusse med stor sugeevne til inkontinens. En éngangstrusse, der både ligner og føles som almindelige trusser eller bokseshorts. Fås også i et maskulint design der ligner almindelige herreunderbukser. Værdi for borgeren: Borgerne undgår de nedværdigende baby-bleer og bleen kan for nogle være lettere at tage på end en traditionel ble. Vi anbefaler, at I køber og implementerer: Prisen på engangstrusserne er ca. 10 stk. kr. 170. Løsningen er dyr, men har værdi i form af mindre nedværdigelse og større selvstændighed. Toilet med vaske- og tørrefunktion, som fremmer toilet hygiejne. Toilettet vil typisk være velegnet til borgere med god kognition, men nedsat bevægelighed, balance eller smerter. Værdi for borgeren: Borgeren kan blive helt eller delvist selvhjulpen i forbindelse med toiletbesøg. Det understøtter oplevelse af værdighed. Vi anbefaler, et I afventer og følger teknologiens udvikling: Toiletterne kan udvikles så tørrefunktionen bliver mere effektiv, vaskestrålen bedre til at ramme det rigtige sted og funktionerne lettere at betjene for borgerne.

Beskrivelse af rammer for fremtidig efterspørgsel og løsningsudvikling

Beskrivelse rammer som grundlag for udvikling af fremtidige løsninger Vi definerer rammer i krydsfeltet mellem forståelse af borgerbehov, de generelle guidelines til velfærdteknologier, en overordnet forståelse af trends og samfundstendenser samt estimering af volumen. Rammerne identificerer hermed en klar retning for et nye produkter, services og markedsføring. Rammerne skal ses som et handlingsanvisende mulighedsrum, og bruges aktivt som afsæt for den videre innovationsproces og til udvikling fremtidige løsninger med et klart markedspotentiale. Borger behov Estimering af volumen Generelle guidelines til velfærdsteknologier Trends og samfundstendenser

01 Ramme for fremtidig løsningsudvikling Giv støtte til den selvstændige badsituation Der er behov for nye løsninger, der kan hjælpe funktionshæmmede borgere med at komme i bad, da mange føler at hjælp til personlig hygiejne er uværdigt. Flere af de borgere der i dag selv klarer badet, er usikre ved situationen bl.a. pga. dårlig balance eller besvær ved at nå. Der ses et stort potentiale for nye integrerede løsninger, der kan styrke den selvstændige badsituation og let kan implementeres i private hjem. Der er ligeledes et potentiale for løsninger, der kan fremme følelsen af værdighed i badsituationer, hvor personale hjælper til.

01 Giv støtte til den selvstændige badsituation Trends og samfundstenderser der viser, at ældre vil klare badsituationen < Estimering af volumen De kommende års ældre forventer at bevare så megen kontrol som muligt, så længe som muligt Der er sket en udvikling, hvor de ældre lever længere, og er i bedre fysisk form længere Andelen af ældre i Danmark stiger stødt, og de er generelt købestærke 7.510 borgere i Københavns Kommune modtog i 2013 hjælp til personlig pleje I 2012 kostede personlig pleje og rengøring kommunen 13.852 kr. pr borger over 65 år Mindst 29 af de borgere der i 1. kvartal af 2014 var indlagt på Rehab IBØ, vurderes ikke at kunne klare badet helt selv og modtager hjemmepleje De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger Personlig hjælp kan være nødvendig, men lige præcis den personlige hygiejne vil de fleste borgere helst klare selv Greb i brusekabinen, hjælper til at holde balancen, men gør, at man kun har en hånd til at vaske sig med Badeskamlen fravælges af nogle enten fordi den ikke passer ind i brusekabinen eller fordi den signalerer plejehjem Badet bliver er stort projekt, som der bruges meget tid på Medarbejderne kommer ud i nogle uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Generelle guidelines for velfærdsteknologier Bør italesættes som et kvalitets produkt til et moderne og velistandsat hjem og badeværelse Produktet skal designes så det passer ind i et hjem, ikke en institution, og skal kunne integreres Borgerne skal kunne se hvad der er tilgængeligt, da de ikke altid selv kan sætte ord på deres behov Borgerne skal selv have mulighed for at vælge, fremfor ren tildeling

01 Giv støtte til den selvstændige badsituation Krav til løsninger: Den nye løsning skal gøre borgere med funktionsnedsættelse i stand til selv at bade Den skal tage højde for, at borgere ikke kan løfte hænderne op til håret Løsningen skal igen gøre det til en nydelse at gå i bad Løsningen skal kunne integreres i eksisterende badeværelser Løsningen skal indgå som en naturlig del af et badeværelses interiør Søg inspiration hos: Wellness og Saunaer Arjohuntleigh s baderumsløsninger Brusesystemer med vand fra flere steder og vinkler Brusehoveder med vaskefunktion IKEA eller andre almindelige producenter af badeværelses interiør Simple klapstole og stole der kan rotere Hvad nu hvis: /// Istandsættelse til et ældre-venligt bad blev set som en opgradering /// Hårvask kunne klares uden at hænderne skal op og massere /// Det var ligeså accepteret at sidde ned i badet, som i saunaer og spa

02 Ramme for fremtidig løsningsudvikling Lav systemer til kontrol og styring af eget liv Der er behov for nye teknologiske løsninger til ældre med nedsat hukommelse, der kan hjælpe dem med at huske rutiner og aftaler. Der findes i dag en række teknologier til borgere med nedsat hukommelse, men de er typisk begrænsede til udvalgte dele af borgerens liv, og kræver at borgeren kan lære et nyt system. Der ses et stort potentiale for nye systemer til kontrol og styring af eget liv, da stadigt flere danskere får problemer med hukommelsen. Samtidigt bliver elektroniske kalendre og beskeder en stadigt mere integreret del af mange ældres hverdagsliv.

02 Lav systemer til kontrol og styring af eget liv Trends og samfundstenderser < Estimering af volumen De kommende års ældre forventer at bevare så megen kontrol som muligt, så længe som muligt Stadigt flere ældre får mobiltelefon, og blandt de 60-70årige har 50% smartphones. 33% af danskerne i dag har tablets. Nogle ældre har fortsat begrænset erfaring med bl.a. teknologier, engelsk og interface ikoner Gennemsnitsalderen i Danmark er stigende, og antallet af ældre med hukommelsesproblemer er stigende Andelen af ældre i Danmark stiger stødt, og de er generelt købestærke 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens Det er en svær diagnose at stille, men mange borgere oplever med alderen hukommelse problemer og mere forvirringen i dagligdagen. Derfor anses potentialet for at være større end det antal der er blevet diagnosticeret. De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger Borgerne har ikke erfaring med nuværende teknologier til påmindelse Mange borgere glemmer mad, drikke og den personlige hygiejne Huskekurven er god til genstande, men fungerer ikke til aktiviteter Pårørende kan ikke forlade hjemmet, da borgerne glemmer, hvor de er Det kan være frustrerende at skulle påmindes om ting, man selv kan udføre Generelle guidelines for velfærdsteknologier Bør italesættes som en gadget eller en kalender, ikke et hjælpemiddel Produktet skal skal kunne integreres i hjemmet Borgerne skal kunne se hvad der er tilgængeligt, da de ikke altid selv kan sætte ord på deres behov, og måske ikke her erfaring med nye teknologier Borgerne skal selv have mulighed for at vælge, fremfor ren tildeling

02 Lav systemer til kontrol og styring af eget liv Krav til løsninger: Den skal have et intuitivt interface, evt. fra en teknologi borgeren allerede benytter Det skal ikke være krævende at få op at køre og trække på data der allerede findes om borgeren Det skal minde om genstande såvel som aktiviteter Det skal kunne tale sammen med øvrige teknologier i huset, eks. telefon, køleskab Det skal være mobilt, således borgeren kan tage systemet med ud af hjemmet. Søg inspiration hos: Eksisterende smartphones og tablet, App s som Mobilize Me og lignende Selvmonitoreringstendensen Rehabiliteringscentre der har afprøvet eksisterende systemer Amazones forretningsstrategi og brug af big data. Google s brug af big data til at målrette egne services og reklamer Hvad nu hvis: /// Monitorerende teknologier i hjemmet kunne minde borgeren om sine rutiner. Fx. Hvis borgeren ikke har spist. /// Systemet lagrer og genkender borgerens adfærd og derved kan støtte op om dagligdagen uden at borgeren selv skal indtaste informationer. /// Løsningen var en integreret del af de teknologier borgeren allerede bruger.

03 Ramme for fremtidig løsningsudvikling Styrk opretholdelsen af et aktivt (ude-) liv Der er behov for nye teknologiske løsninger, der kan hjælpe gangbesværede borgere ud, så de kan opretholde det aktive seniorliv de drømmer om. Mange borgere er bange for, at de ikke har kræfter nok til en tur på gaden, at de mister balancen, eller at de ikke kan have de nødvendige hjælpemidler med, da der typisk er brug for mere end ét hjælpemiddel på en tur ud af hjemmet. Der ses et stort potentiale for nye fleksible løsninger, der i højere grad tilpasser sig borgernes funktionsnedsættelse, forskellige kontekster og som ikke opleves som nedværdigende.

03 Styrk opretholdelsen af det aktive (ude-)liv Trends og samfundstenderser der viser, at ældre vil opretholde et aktivt (ude-)liv < Estimering af volumen Ældre danskere har i stigende grad aspirationer om et aktivt liv med rejser, familien og fritidsinteresser De kommende års ældre forventer at bevare så megen kontrol som muligt, så længe som muligt Andelen af ældre i Danmark stiger stødt, og de er generelt købestærke Københavns Kommune stiller en række mobilitetshjælpemidler til rådighed for borgere +65år eksempelvis rollatorer og elkørestole. I 2013 udlånte Københavns Kommune 2.558 rollatorer til en samlet værdi af 1.818.072 kr. I 2013 udlånte Københavns Kommune 118 elkørestole til en samlet værdi af 2.099.105 kr. De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger Flextransport kan kun benyttes til fornøjelser og ikke til daglige pligter Flextransport bringer borgeren frem til den ønskede destination, men borgeren får ikke rørt sig Det er svært at holde balancen i busser og der er frygt for at falde Det er besværligt at komme ind i en bus eller tog med rollator Taxa er dyrt Ikke muligt at have mange hjælpemidler med sig udenfor hjemmet Der er ikke ét hjælpemiddel, der opfylder borgernes behov Kommer ikke ud og føler sig isoleret fra omverdenen Generelle guidelines for velfærdsteknologier Bør italesættes som et produkt til det aktive liv, der afspejler selvstændighed, ikke som en velfærdsteknologi Produktet skal designes til en voksen, og skal kunne integreres i dagligdagen, eksempelvis ved personliggørelse Borgerne skal kunne se hvad der er tilgængeligt, da de ikke altid selv kan sætte ord på deres behov Borgerne skal selv have mulighed for at vælge, fremfor ren tildeling

03 Styrk opretholdelsen af det aktive (ude-)liv Krav til løsninger: Den skal hjælpe gangbesværede borgere Skal kunne benyttes af borgere med dårlig balance Skal både fungere på gaden, i butikker, op af trappen og i hjemmet Løsningen skal kunne medbringes i, eller erstatte, offentlig transport Borgeren skal kunne betjene løsningen selv Søg inspiration hos: Seegway Rejsecykler, der kan klappes sammen Løbehjul med både motor og sæde Gentlemans stokke Ladcykler, der både hjælper med balance og kan transportere ting El-cykler Transportmidler med et mindre stigmatiserende udtryk Intelligente transportmidler, der guider brugeren. Fx parkeringssystemer fra biler Hvad nu hvis: /// Et og samme produkt kunne transformeres alt efter borgernes færden udenfor /// Borgerne kunne tilpasse hjælpemidlet, så det passer præcis til deres funktionsnedsættelse /// Borgerne kunne vælge et produkt der afspejlede deres stil, ligesom den gang de købte cykel eller bil

04 Ramme for fremtidig løsningsudvikling Skab lokalisering der fremmer frihed Der er behov for nye løsninger til lokalisering af borgere, da pårørende og medarbejdere i dag bruger meget tid på at holde øje med ældre borgere der husker dårligt. Det er både en belastning for de pårørende og medarbejdere, samt den ældre borger, som typisk kommer mindre ud. Der findes i dag en række teknologier til lokalisering af borgere, men det er typisk nogle der begrænser sig til hjemmet eller til en genstand borgeren skal huske at have med. Der ses et stort potentiale for nye løsninger der er lettere at anvende og som også giver værdi for borgeren.

04 Skab lokalisering der fremmer frihed Trends og samfundstenderser der viser, at der er mulighed for lokalisering De kommende års ældre forventer at bevare så megen kontrol som muligt, så længe som muligt Der er sket en udvikling, hvor de ældre lever længere, og er i bedre fysisk form længere Blandt de 60-70årige har 50% smartphones Nogle ældre har fortsat begrænset erfaring med bl.a. teknologier, engelsk og interface ikoner Gennemsnitsalderen i Danmark er stigende, og antallet af ældre med hukommelsesproblemer er stigende Andelen af ældre i Danmark stiger stødt, og de er generelt købestærke < Estimering af volumen 6.000 borgere i Københavns Kommune vurderedes i 2013 at have demens Det er en svær diagnose at stille, men mange borgere oplever med alderen hukommelse problemer og mere forvirringen i dagligdagen. Derfor anses potentialet for at være større end det antal der er blevet diagnosticeret. De problemer borgerne oplever ved de nuværende løsninger Borgerne kender eller benytter ikke de nuværende GPS løsninger Borgerne føler sig begrænsede af pårørende (pårørende føler sig låste fordi de skal holde øje med borgerne) Borgerne kan ikke lave noget udenfor hjemmet uden følgeskab Borgerne tager flextransport selvom de er mobil og gerne vil gå Borgerne kommer ikke ud, og føler sig isolerede fra omverdenen Medarbejderne oplever, at borgerne indimellem kommer i farlige situationer Generelle guidelines for velfærdsteknologier Kan italesættes som et produkt der fremmer selvstændighed, ikke som en velfærdsteknologi Bør italesættes som en gadget ikke et hjælpemiddel Produktet skal designes til et voksent menneske og ikke stikke ud, men eksempelvis være en del af de produkter ældre ellers benytter Borgerne skal kunne se hvad der er tilgængeligt, da de ikke altid selv kan sætte ord på deres behov Borgerne skal selv have mulighed for at vælge, fremfor ren tildeling

04 Skab lokalisering der fremmer frihed Krav til løsninger: Den nye løsning skal være let tilgængelig og en del af borgerens hverdag Den skal have et intuitivt interface, evt. fra en teknologi borgeren allerede benytter Der skal være nem adgang til lokalisering for pårørende og medarbejdere også når de ikke sidder ved en computer Det skal være mobilt, således borgeren kan tage systemet med ud af hjemmet eller centret Søg inspiration hos: Safecalls nødkaldsur, Limmex Google maps på smartphones Smart watches Smartphones, tablets og apps App en Glympse Falck privat alarm, der sender sms når huset låses og åbnes NikePlus, der tracker bevægelse Hvad nu hvis: /// Løsningen var en integreret del af de teknologier borgeren allerede bruger. Fx høreapparat. /// Løsningen både kan tracke borgerens færden og simultant guide, hvis borgeren har behov for det. /// Løsningen blev oplevet som en gadget på lige fod med Google brillen.

Line Groes +45 42683868 line@isitabird.dk www.isitabird.dk