Studieordning for laborantuddannelsen 2010

Studieordning for laborantuddannelsen 2010 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2010 INSTITUTIONSDEL Side 1 a 60

Indhold Del 1: FÆLLES DEL... 3 Del 2: INSTITUTIONSDEL... 3 8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol... 4 8.1 Moduloversigt / normalstudieplan... 4 8.2 Studieenheder... 5 8.3 Tests og obligatoriske eksamener.... 6 8.4 Valg af studieenheder og emneområde til 3.semester prøve på 5. og 6. modul... 16 8.5 Studieaktivitet/mødepligt... 17 8.6 Godkendelse af studieenheder.... 17 8.7 Fremmedsprog i uddannelsen.... 17 8.8 Taksonomier... 18 8.9 Pædagogiske linje... 19 8.10 Oversigt over fordeling af ECTS points... 20 8.11 Beskrivelse af studieenheder og prøvegrundlag for 3. semesterprøve... 20 9. Regler for praktikkens gennemførelse... 55 9.1. Krav til de involverede parter... 55 9.2. Uddannelsesdokumenter:... 56 9.3 Dialog med uddannelsesinstitutionen:... 57 10. Adgangskrav og prioritering blandt ansøgere... 58 11. Dispensation... 58 12. Merit... 59 13. Praktik i udlandet... 59 14. Aftaler med udenlandske institutioner... 59 15. Overgangsordninger... 59 16. Klageadgang... 60 17. Sygdom ved tests og prøver... 60 18. Åben uddannelse... 60 Side 2 a 60

Del 1: FÆLLES DEL Denne del af studieordningen er beskrevet i et selvstændigt dokument. Del 2: INSTITUTIONSDEL September 2010 Institutionsdelen af studieordningen for laborantuddannelsen er Professionshøjskolen Metropol's overordnede beskrivelse af, hvordan laborantstudiet på Professionshøjskolen Metrpol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, undervisningsministeriet og aftagere. Grundlaget for studieordningen er. 1) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr.636 af 29. juni 2009. 2) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet nr.976 af 19. oktober 2009. 3) Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009. 5) Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser nr. 106 af 9. februar 2009. 6) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007. 7) Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne nr. 635 af 30. juni 2000. Love og bekendtgørelser findes på www.uvm.dk eller www.phmetropol.dk/uddannelser/laborant Studieordningen gælder for studerende, der optages 30/8-2010. Side 3 a 60

8. Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet. 8.1 Moduloversigt / normalstudieplan Hvert semester inddeles i 2 moduler á 10 uger (48-50 undervisningsdage pr. modul). Modulerne er tilrettelagt som følgende: SE = Studieenhed (se afsnit 8.2). 1. modul (obligatorisk): Intro (SE1) Grundlæggende laboratorieteknik (SE2) Test 1 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig 2. modul (obligatorisk): Analyse - og synteseteknik (SE3) Test 2 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Skriftlig NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 3. modul (obligatorisk): Mikrobiologi og fermentering (SE4) Test 3 1 uge 8 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Praktisk NB! 2. og 3. modul kan byttes om. 4. modul (obligatorisk): Fordybelse (SE11) Lægemidler(SE5) Proteiner (SE6) 1. årsprøve 1 uger 4 uger 4 uger 1 uge Teori Teori + øvelser Teori + øvelser Skriftlig NB! SE5 og SE6 kan byttes om. 5. modul (obligatorisk og valgfag): Fordybelse (SE7) Bioteknologi (SE8) Kemiteknologi (SE10) 2 uger 4 uger 4 uge Teori Teori + øvelser Projekt NB! SE8 og SE10 kan byttes om. 6. modul (valgfag): Fordybelse (SE9) Laboratoriekursus (SE12) 3. semesterprøve 2 uger 2 uger 6 uger Teori Øvelser Projekt og mundtlig prøve Undervisningen afholdes mandage, tirsdage og torsdage i tidsrummet 8-16, onsdage i tidsrummet 8-14 og fredage i tidsrummet 8-12. Der må forventes selvstudie derudover. Side 4 a 60

8.2 Studieenheder Uddannelsen på skolen er sammensat af 12 studieenheder (se afsnit 8.10 og 8.11), 3 tests og 4 eksamener (se afsnit 8.3). Der skelnes mellem forskellige typer af studieenheder: 1) SE1: Introduktionsuge 2) SE2-SE4+SE11: Grundlæggende obligatoriske studieenheder 3) SE5+SE6+SE8: Videregående obligatoriske studieenheder 4) SE7 og SE9: Teoretiske valgfag til fordybelse i udvalgte fagområder 5) SE10: Videregående obligatoriske studieenhed - træning i projektarbejde 6) SE12: Valgfag laboratoriearbejde (kvalitetssikring og vurdering af resultater) Ad1) Studiet starter med en uges introduktion til studiet og til skolen. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet, IT og bibliotek. Ad 2) Det er her laborantfagets basale færdigheder indlæres og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Der arbejdes både med almene, kemiske og biologiske problemstillinger. Arbejdet på laboratoriet kan dels bestå af obligatoriske øvelser og dels casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / apparatur. Laboratoriearbejdet suppleres med teoriundervisning. I løbet at studieenhederne skal der opnås en række praktiske laboratoriefærdigheder, som dokumenteres ved at tage en række laboratoriekørekort. Ad 3) I disse studieenheder arbejdes der med mere komplekse fagområder på basis af færdigheder opnået i SE2-SE4 og SE11. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem laboratoriearbejde og teoriundervisning. Ad 4) Disse studieenheder skal ved teoretisk fordybelse udbygge eller supplere den studerendes viden og kompetence indenfor et snævert emneområde efter eget valg. Ad 5) I denne studieenhed øves projektarbejdsformen, med bl.a. krav om problemformulering og skrivning af teknisk projektrapport. Arbejdsformen øves idet 3. semesterprøve og den Afsluttende projekteksamen senere i studiet gennemføres som projektarbejde. Ad 6) I denne studieenhed øves i planlægning og udførelse af et sammenhængende laboratoriearbejde. Der vil speciel være fokus på kvalitetssikring af data og vurdering af opnåede resultater. Side 5 a 60

8.3 Tests og obligatoriske eksamener. Forud for de 4 obligatoriske eksamener afholdes 3 tests. Alle 3 tests bedømmes med en karakter af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol efter 7- trinsskalaen. 3 af de 4 obligatoriske eksamener (1. årsprøve, 3. semester prøve og den afsluttende projekteksamen) bedømmes af en eksaminator (undervisere fra laborantuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Den sidste eksamen (praktikprøve) bedømmes af en underviser fra laborantuddannelsen Metropol som bestået / ikke bestået. Tests: Test 1 er en 3 timer skriftlig prøve placeret umiddelbart efter SE2, og dækker det faglige indhold i denne studieenhed. Opgaverne er træning i opgavetyper der forekommer til 1. årsprøve. Test 2 er en 3 timer skriftlig prøve placeret umiddelbart efter SE3, og dækker det faglige indhold i denne studieenhed. Opgaverne er træning i opgavetyper der forekommer til 1. årsprøve. Test 3 er placeret umiddelbart efter SE4, og er en praktisk prøve, hvor den studerende skal udføre et lille praktisk laboratoriearbejde under opsyn af en underviser. Alle tests er, sammen med 6 afleveringsopgaver inden for bioteknologi, en del af indstillingsgrundlaget til 1. årsprøve. Se afsnit 8.3.1. for nærmere beskrivelse af de 3 tests. Obligatoriske eksamener: 1. årsprøve er en 4 timer skriftlig prøve. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder fra 1. studieår. 3. semester prøve udgør afslutningen på skoledelen af uddannelsen. Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtlig som skriftlig. Det er en praktisk prøve, hvor der arbejdes projektorganiseret med et selvvalgt emne. Der skal udformes en projektrapport, der skal forsvares til en mundtlig eksamen. Praktikprøven er en skriftlig rapport, hvor der bredt redegøres for hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Den afsluttende projekteksamen er som udgangspunkt placeret i slutningen af 5. semester (under virksomhedsdelen). Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en komplekse og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og skolen har udarbejdet en problemformulering til og gennemført. Projektrapporten skal forsvares til en mundtlig eksamen. Se afsnit 8.3.2. for nærmere beskrivelse af de obligatoriske eksamener. Side 6 a 60

8.3.1 Beskrivelse af tests Hver af modulerne 1 3 afsluttes med en test. Formålet med disse tests (sammen med afleveringsopgaverne efter SE4) er at bedømme i hvilken grad den studerendes har opnået kvalifikationer i overensstemmelse med de mål og krav, der er opstillet for 1.-3. modul. Test 1 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om uorganiske syrer og baser, klassificering, mærkning og risikovurdering af kemiske stoffer og produkter, almen laboratorieteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde. Testen afholdes umiddelbart efter SE2 i slutningen af 1. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk indstillet til test 1. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til testen Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE2. Testgrundlaget er SE2. Skriftlig 3 timers test. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede tests. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / 1. omtest vil normalt ligge 4-6 uger efter testen. 2. omtest vil normalt ligge samme uge som test 2. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE2 er automatisk tilmeldt test 1. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 7 a 60

Test 2 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes grundlæggende viden om ligevægte, opløselighed, komplekser, redoxkemi, organisk kemi, AAS, GC, HPLC og synteseteknik, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af grundlæggende laboratoriearbejde inden for analyse og synteseteknik. Testen afholdes umiddelbart efter SE3 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk indstillet til test 2. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder af SE3. Testgrundlaget er SE2 og SE3. Skriftlig 3 timers test. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / 1. omtest vil normalt ligge 4-6 uger efter prøven ( for studerende med studiestart i september), eller i august (for studerende med studiestart i februar). 2. omtest vil normalt ligge samme dag som næste holds test 1. Se moduloversigten i Fronter. Studerende der er tilmeldt SE3 er automatisk tilmeldt test 2. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 8 a 60

Test 3 Formål Placering Testen skal dokumentere den studerendes evne til at udføre et grundlæggende stykke praktisk laboratoriearbejde. Testen afholdes umiddelbart efter SE4 i slutningen af 2. modul eller 3. modul. Se moduloversigten i Fronter. Indstillingskrav Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk indstillet til test 3. Testgrundlag Testform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af testresultat Genindstilling til test Sygeprøve / Omtest Tilmelding til test Framelding Testen tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for grundlæggende praktisk laboratoriearbejde. Prøvegrundlaget er SE2 og SE4. Praktisk test på max. 4 lektioner fordelt over 1-2 dage. Testen er underlagt laborantuddannelsens prøvereglement, der kan hentes i Fronter. Den studerende medbringer håndbog for laboratoriefolk, lommeregner og journalbog. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå testen skal karakteren 02 som minimum opnås. Senest tre hverdage efter testens afholdelse. Resultaterne findes i Fronter. Der kan genindstilles til en test to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omtest vil normalt ligge næste gang skolen afholder test 3. Studerende der er tilmeldt SE4 er automatisk tilmeldt test 3. Ved sygeprøve / omtest skal den studerende selv tilmelde sig ved henvendelse til studieadministrationen senest 14 dage før testdatoen. Framelding skal ske senest 7 dage før testdatoen til studieadministrationen Senere framelding betragtes som en gennemført test. Side 9 a 60

8.3.2 Beskrivelse af obligatoriske eksamener I uddannelsen gennemføres 4 obligatoriske eksamener. I skoleforløbet gennemføres 2 prøver (1. årsprøve og 3. semesterprøve) og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver (Praktikprøve og Afsluttende projekteksamen). Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. 1.årsprøve Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøveform Hjælpemidler Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven skal dokumentere den studerendes viden om grundlæggende laboratorieteknik, grundlæggende kemiteknologi, grundlæggende bioteknologi, klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter, samt evne til at udføre beregninger som grundlag for planlægning og resultatbehandling af laboratoriearbejde. Prøven afholdes i slutningen af 4. modul. (Slutningen af 1. studieår). For at blive indstillet til 1. årsprøve skal alle 3 tests efter modul 1-3 være bestået og afleveringsopgaver inden for bioteknologi skal være godkendt. Desuden skal SE1, SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE 6 være gennemført og godkendt. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Prøvegrundlaget er SE2, SE3, SE4, SE11, SE5 og SE6. Skriftlig 4 timers prøve. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Normalt senest 10 arbejdsdage efter prøvens afholdelse. Resultaterne hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve vil normalt ligge i august eller februar. Se moduloversigten i Fronter. Tidsfrist for tilmelding oplyses af studieadministrationen via Fronter. Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 10 a 60

3.semesterprøve Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Rapportaflevering Prøveform Prøven skal dokumentere den studerendes evne til at kombinere viden og færdigheder indenfor uddannelsens emneområder, fremskaffe pålidelige resultater og vurdere dem, tilegne sig ny viden samt indgå i diskussion om faglige emner såvel mundtligt som skriftligt. Prøven er placeret i slutningen af 6. modul (slutningen af 3. semester). For at blive indstillet til 3. semesterprøve skal 1. årsprøve være bestået og alle 12 studieenheder skal være gennemført og godkendt. Prøven skal dokumenterer 3. semester. Prøvegrundlaget er beskrevet under afsnit 8.11 Prøveperioden har et omfang på 200 arbejdstimer, hvoraf 52 timer bruges på laboratoriet til at udføre det praktiske arbejde. Den resterende tid bruges på forberedelse af laboratoriearbejdet, beregninger, resultatvurdering, rapportskrivning, forberedelse til mundtlig prøve og mundtlig prøve. Laboratoriearbejdet planlægges, udføres og resultatbehandles i grupper af 2 studerende. Rapporten udarbejdes individuelt, og må være på max. 20 sider eksklusiv bilag. Rapporten afleveres normalt 6 arbejdsdage før den mundtlige prøve afholdelse. Skriftlig rapport og mundtlig prøve. Der eksamineres enkeltvis. Den mundtlige prøve foregår med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Den studerende fremlægger sit arbejde, der kan dokumenteres med laboratoriejournaler og anden dokumentation. Prøven varer 30 min. inkl. votering. Prøvereglement kan hentes i Fronter. Side 11 a 60

Bedømmelse Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Der vil blive lagt vægt på, at planlægningen og udførelsen af projektet har været fornuftigt, realistisk og velbegrundet samt at der i passende omfang er inddraget sikkerhed og kvalitetssikring. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Rapporten vil blive bedømt på kommunikationsværdien samt det faglige indhold. Der vil blive lagt vægt på, at dokumentationen er i orden, at resultaterne formidles, vurderes og diskuteres fornuftigt, samt konklusionen er fornuftig og velbegrundet. Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: I den mundtlige eksamination vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan redegøre for det udførte arbejde, kan forklare den teoretiske baggrund for arbejdet og kan vurdere og formidle de opnåede resultater. Karaktergivning: Ved bedømmelsen gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50% - det vil sige, at bedømmelsen er en helhedsvurdering, som omfatter bedømmelse af rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamen. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en omprøve / sygeprøve vil normalt ligge i august eller februar. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Der gennemføres en ny mundtlig prøve, d.v.s. den praktiske del tages normalt ikke om. Tidsfrist for tilmelding oplyses af studieadministrationen via Fronter. Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 12 a 60

Praktikprøve Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Formålet med praktikken er, at den studerende uddyber sin viden og praktiske kompetence indenfor kvalitetssikring, dokumentation, arbejdsmiljø, indkøbsprocedurer, informationsteknologi og laboratoriemetoder. Desuden er det formålet, at den studerende opnår kendskab til arbejdspladsens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Prøven er som udgangspunkt placeret som afslutningen af praktikperioden. For at blive indstillet til praktikprøven skal praktikken være påbegyndt. Alle praktikkens mål for læringsudbyttet. Prøvegrundlaget er en rapport, hvor der bredt redegøres for, hvorledes læringsmålene for praktikperioden er opnået. Rapportaflevering Prøveform Bedømmelse Rapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Skriftlig rapport. Der gives en karakter efter skalaen: bestået / ikke bestået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve Framelding Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Normalt 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Resultatet hentes i Fronter. Der kan genindstilles til en prøve to gange. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve skal den studerende aflevere rapporten til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning. Studerende der har fået godkendt uddannelsesplanen er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 13 a 60

Afsluttende projekteksamen Formål Prøven skal dokumentere den studerendes evne til på et metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave indenfor uddannelsens formål. Placering Indstillingskrav Prøven er som udgangspunkt placeret i slutning af 5. semester. For at blive indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være påbegyndt. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Prøvegrundlag Rapportaflevering Prøveform Alle uddannelsens emner. Prøvegrundlaget er et projekt den studerende i samråd med virksomheden og skolen har udarbejde en problemformulering til og gennemført f.eks. En opgave på laboratoriet, som belyses grundigt Indkøring af nyt apparatur/metode Indførelse af ny procedure/gennemførelse af procedure Problemformuleringen skal være godkendt af skolen senest 8 uger før afslutningen af virksomhedsuddannelsen. Opgaven skal have et omfang svarende til 35 arbejdsdage. Indhold og prøvegrundlag er detaljeret beskrevet i Retningslinier for virksomhedsuddannelsen med tilhørende dokumenter, der kan findes på: http://www.phmetropol.dk/uddannelser/laborant/praktik/uddannelsesdokum enter Projektrapporten afleveres til skolen på en af skolen fastlagt dato. Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Den studerende bliver indkaldt af skolen til mundtligt forsvar af afslutningsprojekt. Den mundtlige prøve foregår som en dialog med udgangspunkt i et oplæg fra den studerende. Prøven varer 30 min inkl. votering. Bedømmelse Bedømmelsesgrundlag: Rapporten og den mundtlige eksamination tæller hver 50%. Hovedvægten lægges på den faglige indsigt samt overblik. Bedømmelsesgrundlag for rapporten: Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Arbejdsmiljø og sikkerhed Kvalitetssikring, herunder dokumentation Resultater: Bearbejdning, vurdering, diskussion samt evt. statistik Formidling Side 14 a 60

Bedømmelsesgrundlag for mundtlig eksamination: Teoretisk forståelse af principper bag, og af arbejde med, apparater og metoder Planlægning Problemløsning Vurdering og diskussion af resultater Perspektivering Formidling Karaktergivning Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamination vægtes lige. Karakteren udtrykker i hvilken grad målet for uddannelsen er nået. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Sygeprøve / Omprøve Tilmelding til prøve For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve aftales individuelt. Ved omprøve har den studerende efter individuel afgørelse mulighed for at aflevere den skriftlige del til fornyet bedømmelse med tillæg eller efter omskrivning, Der gennemføres en ny mundtlig prøve, dvs. den praktiske del tages normalt ikke om. Der gennemføres mundtlig prøve i forbindelse af afsluttende projekt 4 gange årligt. Uge 3-4 Uge 16-17 Uge 25-26 Uge 43-44 Tilmelding til mundtlig prøve skal ske senest 6 uger før udmeldt prøvedato og forudsætter godkendt projektformulering. Hvis den studerende ønsker at ændre prøvedatoen til en senere termin, skal det meddeles skolen senest 3 uger inden prøven. Framelding Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Side 15 a 60

8.4 Valg af studieenheder og emneområde til 3.semester prøve på 5. og 6. modul På 5. og 6. modul skal den studerende vælge hvilke emneområder de vil arbejde med i studieenhederne SE7, SE9, SE12 og 3. semester prøve. Hver studerende får ved studiestart tildelt en kontaktlærer. Kontaktlærerens opgave er bl.a. at vejlede den studerende om valg og sammensætning af studieenheder og prøve. Hvis den studerende har væsentlige afvigelser fra normal studieplan eller har væsentlige studiemæssige problemer, henvises der til skolens studievejleder. I midten af 4. modul vil den studerende få udleveret en oversigt over hvilke studieenheder, der udbydes på 5. og 6. modul. Antallet af studieenheder, der udbydes, afhænger af antallet af studerende. Der optages som regel ikke mere end 28 studerende på studieenheder indeholdende laboratoriearbejde. På nogle teoretiske studieenheder er der ingen deltagerbegrænsninger, mens der på andre vil være deltagerbegrænsninger. Ved begrænset deltagerantal foretager skolen lodtrækning blandt de studerende der har valgt studieenheden. Studieenheder med færre end 15 tilmeldte oprettes normalt ikke. Der vil altid være frit valg af emneområde (bioteknologi eller kemiteknologi) til 3. semesterprøven. Fordelinger af de enkelte studieenheder meddeles i slutningen af 4. modul. Studerende, der ikke har fået deres ønsker opfyldt, kan vælge ind på ledige studieenhedspladser. Det er studieadministrationen der koordinerer/varetager valg af studieenheder. Ved valg af studieenheder og valg af emneområde til 3. semesterprøve, skal den studerende være opmærksom på, at sammensætningen skal opfylder bekendtgørelsens bestemmelser om bredde i uddannelsen, som sikres via pointfordelingen på emneområder. Til beregning af pointfordelingen benyttes ECTS pointberegningsskemaet, som findes i Fronter. Det er den studerendes ansvar at sikre en korrekt pointfordeling, ligesom det er den studerendes ansvar at skolen er bekendt med hvilken studieplan, der følges. Inden afslutningen af modul 4 kan den enkelte studerende hente sin studieplan i Fronter. Side 16 a 60

8.5 Studieaktivitet/mødepligt Skolen forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Kravet til studieaktivitet er at Modulerne gennemføres på normeret tid Modulerne kan godkendes på basis af at kravene til godkendelse er opfyldt rettidigt. Kravene fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11) Derudover forventer skolen, at den studerende er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Der er mødepligt til visse obligatoriske forløb. Omfanget fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11). Hvis den studerende er syg mere end nogle få dage i en studieenhed, skal den studerende kontakte underviseren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at studieenheden ikke kan godkendes. Hvis skolen vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv vil vedkommende skriftlig blive indkaldt til samtale med studievejlederen. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende skriftlig få besked om, at han/hun er udmeldt fra uddannelsen. 8.6 Godkendelse af studieenheder. Alle studieenheder godkendes individuelt. Det fremgår af studieenhedsbeskrivelserne (se afsnit 8.11), hvilke kriterier der ligger til grund for godkendelse. Bedømmelse foretages af underviserne og den studerende i fællesskab. Den studerende er således medansvarlig for, at have opnået målene, i de studieenheder der godkendes. En godkendt studieenhed kan ikke tages om. Hvis en studieenhed ikke godkendes, skal den normalt tages om. 8.7 Fremmedsprog i uddannelsen. Som udgangspunkt gennemføres hele uddannelsen (undervisningen og eksamenerne) på dansk. Der vil dog i flere af studieenhederne, forekomme materiale på engelsk i form af f.eks. øvelsesvejledninger, apparatvejledninger, artikler o.a. Det forventes at studerende, der starter på uddannelsen, som minimum har engelsk svarende til niveauet på en gymnasial uddannelse (minimum niveau B). Det er muligt, efter aftale med skolen, at skrive rapporterne, i forbindelse med de 2 eksamener i praktikken på engelsk. Side 17 a 60

8.8 Taksonomier Taksonomier er et veldefineret ordvalg der bruges ved målbeskrivelser. I nedenstående skema er defineret de ord, der forekommer i målbeskrivelser ved laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol. Henad findes de tre felter, indenfor hvilke den studerende skal udvikle sig gennem studiet. Nedad findes den udvikling, der kan/skal finde sted indenfor hvert felt. Venstre kolonne indeholder en fællesnævner for det samme niveau i de tre felter. Teori Den kognitive taksonomi Holdninger Den affektive taksonomi At forstå betyder: At kunne genkende og gengive holdninger uden selv at have taget stilling til dem. Håndværk Den motoriske taksonomi Have praktisk kendskab betyder: At kunne arbejde efter regler og principper uden at have erfaring. Reglerne følges blindt. Nybegynder At kende betyder: At kunne genkende og gengive facts. At kunne sætte facts ind i kendte, ukomplicerede sammenhænge. Avanceret begynder At kunne betyder: At kunne sætte sin viden ind i nye, enkle sammenhænge. For eksempel omsætte teori til praksis og gå fra det specielle til det generelle. At diskutere betyder: At kunne anskue holdninger fra flere vinkler og sætte disse i relation til hinanden ud fra en begyndende personlig stillingtagen. Kunne anvende i praksis betyder: At kunne demonstrere acceptabel, selvstændig udførelse af simple arbejdsopgaver. Genkender principper i konkrete situationer og trækker på erfaringer. Den kompetente At analysere betyder: At kunne udskille delelementerne af en helhed og beskrive forholdet imellem dem. Udfra denne analyse at kunne kombinere viden og sætte den nye viden ind i nye sammenhænge. At erkende betyder: At holdninger er indarbejdet i personligheden og kommer til udtryk gennem adfærden. Kunne løse problemer i praksis betyder: At man kan sit håndværk og kan sætte mål og planlægge udfra tidligere erfaringer. Problemer angribes systematisk udfra viden og erfaringer. Ved læsning af målbeskrivelser kan man ved hjælp af ovenstående skema oversætte ordvalget til hvilket niveau man skal nå indenfor et givent emne. Side 18 a 60

8.9 Pædagogiske linje Arbejdsformer: Generelt gælder at undervisningen inddrager eksempler på erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder. Følgende studieformer anvendes: Deltagerstyret gruppearbejde Praktisk arbejde Selvstudium Computer Based Training Dette støttes af studieformerne: Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Udgangspunkt og styring: Den pædagogiske linje tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og udviklingsmuligheder med skyldig hensyntagen til uddannelsens mål. Mål: Undervisningen skal give den studerende viden og færdigheder, der kan anvendes i en selvstændig læringsproces. Den studerende skal gives forståelse for, hvad læring er og tage ansvar for egen læring. Læreprocesser er et fælles anliggende. Undervisere og studerende har et fælles ansvar for processen og for at nå de givne mål. Undervisningsprincip: Undervisningsformer og metoder skal rettes mod den studerendes behov og give hende/ham mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden og færdigheder. Der skal være plads til aktivt, selvstændigt og ansvarsbevidst at gennemføre uddannelsen og opfylde de krav, der opstilles. Læringen skal finde sted på måder, der er attraktive for den studerende. Den studerende skal have indflydelse på tid, sted, rækkefølge, studieform, anvendelse af IT, praktik med mere. Roller: Læringsprocessen skal fremmes gennem den studerendes motivation og ansvar for egen læring og underviserens professionelle kunnen og vejledning. Underviseren skal være rammesætter, konsulent og hjælper for de studerendes læreprocesser og sætte focus på læreprocessen ved evalueringsteknikker, der er procesorienterede. De studerende skal have et reelt ansvar for deres studium. Der skal opbygges et studie- og læringsmiljø, hvor underviseren har det faglige og pædagogiske ansvar, og de studerende har et læringsansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere egne læreprocesser. Side 19 a 60

8.10 Oversigt over fordeling af ECTS points I rubrikken ECTS henviser bogstaverne A,B og K til de emneområder kurserne giver ECTS point i (A=laboratorieteknik og -forståelse, B=bioteknologi, K=kemiteknologi). Studieenheder: Nummer Titel ECTS Forudsætninger A B K SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 Ingen SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 SE1 SE3 Analyse- og synteseteknik 3,5 10 SE2 SE4 Mikrobiologi og fermentering 3,5 10 SE2 SE11 Risikovurdering 1,5 SE3, SE4 SE5 Lægemidler 2 4 SE3, SE4 SE6 Proteiner 2 4 SE3, SE4 SE7/SE9 Valgfag Teoretisk: A Fagrettet engelsk 1,5 1,5 Ingen B Syntesekemi 2 3 SE3 C Analyseteknik 2 3 SE3 D Genteknologi II (kun som SE9) 3 SE8 E Forsøgsdyr 3 Ingen F Kost og ernæring 3 SE6 G Virus, gær- og skimmelsvampe 3 SE4 H Lægemiddellære 3 Ingen I Videregående statistik 1,5 1,5 SE5,SE6,Excell J Isotopteknik 3 Ingen SE8 Bioteknologi: 6 SE4 Genteknologi og celledyrkning SE10 Kemiteknologi: 6 SE5 Kemisk analyse af fødevarer SE12 Valgfag - Sammenhængende laboratoriearbejde A Inden for kemiteknologi 3 SE10 B Inden for bioteknologi 3 SE8 Test og prøver: Nummer ECTS A B K Test 1 1,5 Test 2 0,5 1 Test 3 0,5 0,5 1. årsprøve 0,5 0,5 0,5 3. semesterprøve 9 B eller 9 K Andet: Afleveringsopgaver inden for bioteknologi: 0,5 B 8.11 Beskrivelse af studieenheder og prøvegrundlag for 3. semesterprøve På de efterfølgende sider findes beskrivelser af de enkelte studieenheder, samt beskrivelse af det arbejde der ligger til grund for bedømmelse af 3. semesterprøven. Side 20 a 60

Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE1 Introduktion til skolen og studiet 1,5 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk Ingen Formålet med studieenheden er at introducere den studerende til skolen og uddannelsen Målet er at den studerende Har kendskab til: Skolens organisation Uddannelsens indhold og organisering Skolens pædagogik og undervisningsformer Studieteknik Skolens taxonomier Skolens indretning Brug af sikkerhedsudstyr i laboratoriet Evakuerings- og alarmregler Anvendelse af IT på skolen Skolens bibliotek Skolen studievejledning, studieadministration og studiecoach Kan anvende: Fronter Studieordningen Forstår: Kravene til egen studieaktivitet Nytten af en studiegruppe Har praktisk kendskab til: Indretning af laboratoriet Brandslukning Indhold: Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden omfatter: introduktion til skolen og studiet, herunder krav til den studerende og pædagogiske metoder introduktion til brug af skolens IT og Fronter Introduktion til indretning laboratoriet, herunder sikkerhedsudstyr og brandslukning introduktion til skolens bibliotek ved bibliotekaren fastsættelse af studiegrupper i slutningen af ugen Undervisningen gennemføres som forelæsninger, cases, opgaveløsning i grupper og fremlæggelse. Udleverede opgaver. Studieenheden godkendes for studerende der har deltaget aktivt. Side 21 a 60

Studieenhedsnr. og titel: Omfang: Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: SE2 Grundlæggende laboratorieteknik 12 ECTS-point fra det almene emneområde Obligatorisk SE1 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i et laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Beregning af ph i stærke og svage syrer og baser Beregninger til buffer fremstilling Klassificering og mærkning af farlige stoffer og produkter med flere indholdsstoffer herunder listen over farlige stoffer, Ozzone, beregnings- og aflæsnings-systemer samt regler for klassificering og mærkning. Måling af ph Kan: Anvende formelsprog og navngivningsregler for molekyler og salte Redegøre for Brøndsteds syre/baseteori herunder syre- og basekonstanter Opskrive og afstemme reaktionsligninger for syre-base reaktioner Optegne og aflæse titrerkurver Afgøre om et salt reagerer surt, basisk eller neutralt i vand Udvælge en passende indikator ved en titrering Anvende enhederne mol, molær, g/l, w/w%, w/v%, v/v% og ppm samt omregning mellem enhederne Beregne resultater af simple syre-base titreringer, tilbagetitreringer og redoxtitreringer herunder opskrivning af molforhold Beregne fortyndingsfaktorer Beregne stofmængder til fremstilling af simple standardrækker og fortyndingsrækker Beregne stofmængder til reagensfremstilling, herunder stamopløsninger med ét eller flere indholdsstoffer Beregne resultater på apparattekniske analyser (spektrofotometri og potentiometrisk titrering) Udføre interpolation Tegne og anvende kalibreringskurver (Manuel + Excel) Redegøre for titrering inkl. potentiometriske målemetoder Redegøre for teorien bag spektrofotometriske målemetoder Redegøre for opbygning og anvendelse af UV/VIS- spektrofotometer (enkelt- og dobbeltstråle) Beregne middelværdi, spredning, CV%, lineær regression og konfidensintervaller og bruge værdierne til vurdering af eget arbejde Anvende betydende cifre Side 22 a 60

Føre en laboratoriejournal Har praktisk kendskab til: Anvendelse af titrigrafer og ph-meter Laboratoriemappen Reagensfremstilling herunder mærkning og opbevaring af reagenser Affaldshåndtering God arbejdsdisciplin Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre, anlægsnumre og apparatmapper I praksis kan: Anvende analyse- og tekniske vægte Anvende simpelt glasudstyr Anvende spektrofotomerer Arbejde med små rumfang Titrere præcist og nøjagtigt Fremstille standardrækker og flerfoldfortyndinger præcist og nøjagtigt Begå sig i et laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Uorganiske syrer og baser Grundlæggende laboratorieberegning og resultatvurdering Klassificering og mærkning af farlige stoffer og produkter Grundlæggende laboratoriearbejde Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 8 Laboratoriekørekort. Følgende laboratorieøvelser kan udføres: 1.01 Titrering af natriumhydroxidkontroller med kendt saltsyre 1.02 Fremstilling og indstilling af saltsyre (0,1M) 1.04 Titreringer af natriumhydroxidprøve med egen saltsyre 1.05 Fremstilling og indstilling af natriumhydroxid 0,1 M 1.06 Titreringer af natriumhydroxidkontroller med egen saltsyre 1.07 Afvejning af standardstof og check af molariteten af saltsyre 9.01 Potentiometrisk titrering. Manuel optegning af kurver 9.02 Potentiometrisk titrering. Automatisk optegning af titrerkurver og End point titrering 9.03 Automatisk titrering af egen saltsyre med natriumhydroxidkontroller 10.01 Brug af fuldpipette Side 23 a 60

10.02 Udvejning af fuldpipette 10.03 Brug og undersøgelse af burette 10.04 Brug af mikropipette 10.05 Udvejning af mikropipette 10.06 Anvendelse af mikropipette ved farvebestemmelse 10.08 Brug af vægte 10.09 Måling af ph 15.03 Indledende spektrofotometriøvelse 15.04 Spektrofotometriøvelse II 17.01 Viscosity by Rotation Viscometer 53.05 Protein bestemmelse ved Biuret-metoden SOP 5.02.01 Fremstilling af arbejdsseddel og etiket ved reagensfremstilling. Følgende Laboratoriekørekort skal tages: Brug af fuldpipette Brug af mikropipette Brug af analysevægt Reagensfremstilling Brug af spektrofotometer Brug af apparatmappe Titreringer Journalføring Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres som en kombination af laboratorieøvelser og teori. Laboratoriearbejdet planlægges og gennemføres i studiegrupper. Hver 14. dag skal der tages 2 laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og selvstudium. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Knud Ottosen: Laboratoriesikkerhed Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 8 kørekort deltaget i rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport se desuden studieenhedsplanen Side 24 a 60

Studieenhedsnr. og titel: SE3 Analyse og synteseteknik Omfang: 13½ ECTS-point. 3½ ECTS point fra det almene emneområde og 10 ECTS point fra det kemiteknologiske område Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det kemiske laboratorium. Målet er at den studerende Har kendskab til: Regler for systematisk navngivning af organiske forbindelser Reference- og måleelektroder samt anvendelse af disse Nernst s ligning Kan: Redegøre for principper ved uorganisk og organisk syntese, herunder beregninger Redegøre for princip ved og opbygning af AAS, GC og HPLC apparatur Beregne og gøre rede for chromatografiske parametre herunder retentionstid, dødtid, kapacitet, selektivitet, resolution, teoretiske bunde samt ændringer af parametre Udføre beregninger til kvalitativ analyser herunder sammenligning af retentionstider, additionsmetoden og spiking Udføre beregninger til kvantitative analyser herunder arealprocent, extern og intern standardmetode samt kalibreringskurve Opstille statistiske hypoteser Anvende t-test (1- og 2- stikprøver) og simpel F-test Anvende viden om beregning af parametre til apparatkontrol/metodeoptimering til vurdering af om apparatur lever op til specificerede krav Redegøre for organiske og uorganiske stoffers opløselighed herunder polaritet Opskrive og afstemme fældningsreaktioner Redegøre for Le Chateliers princip ved indgreb på homogene og heterogene ligevægte. Opskrive formler og redegøre for opbygningen af organiske forbindelser (alkaner, alkener, alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer) Redegøre for reaktionstyper og funktionelle grupper (organiske stoffer) herunder kemiske og fysiske forhold Tegne strukturisomere formler ud fra bruttoformler (organiske stoffer) Anvende spændingsrækken Afstemme redoxligninger Side 25 a 60

Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det kemiske/analytiske laboratorium Sikkerhedsmæssige vurderinger, herunder håndtering af kemiske stoffer og reagenser samt kemisk affald Laboratoriemappen Reagensfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af reagenser Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper I praksis kan: Betjene AAS, GC og HPLC Foretage kvalitativ og kvantitativ analyse Foretage apparatkontrol og apparatoptimering Udføre uorganisk og organisk syntese Anvende kemiske enhedsoperationer Udføre stofidentifikation og karakterisering i forbindelse med syntese Beregne udbytteprocent Begå sig i et kemisk laboratorium Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling og journalbog. At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Ligevægte, opløselighed, kemiske komplekser, redox- og elektrokemi Organisk kemi Synteseteknik Statistiske test Principper, laboratorieberegning og resultatvurdering i forbindelse med AAS, GC, HPLC og syntes Studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at består 4 Laboratoriekørekort. Følgende obligatoriske øvelser skal gennemføres: AAS: 14.11 Bestemmelse af Ca på AAS 14.07 AAS apparatparametre GC: 13.02 Indledende gaschromatografi 13.03 GC-temperaturprogrammering HPLC: 12.01 Mobil fase til HPLC 12.03 Bestemmelse af coffein ved HPLC Side 26 a 60

Syntese: 6.02 Syntese af jernsulfat 2.06 Renhedsbestemmelse af jernsulfat 7.01 Syntese af isoamylacetat 7.02 Karakterisering og renhedsbestemmelse af isoamylacetat Følgende cases kan gennemføres: AAS: Jern i blod GC: Undersøgelse af cellulosefortynder HPLC: Bestemmelse af Saccharin Syntese: Syntes af acetylsalicylsyre Følgende Laboratoriekørekort skal tages: AAS: Opstart og lampecheck GC: Injektionsteknik/repeterbarhed HPLC: Kolonnetest og vurdering. Skift af eluent Syntese: Udrystning, adskillelse og reflux Tilrettelæggelse: Undervisningsmateriale: Evaluering/godkendelse: Studieenheden gennemføres med 1 uges teori, 6 uger med kombineret obligatoriske laboratorieøvelser/teori og casearbejde i laboratoriet/teori med indlagte laboratoriekørekort. Teorien kan gennemføres som forelæsninger, lærerstyret undervisning med dialog, gruppearbejde, foredrag og besøg. Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Almen, uorganisk og organisk kemi Preben Hartmann-Petersen og Søren Stig Nielsen: Opgavebog Flemming Simonsen: Analyseteknik Preben Hartmann-Petersen: Kemiske enhedsoperationer i laboratoriet. Pia Johansen: Laboratorieberegninger Flemming Simonsen: Håndbog for laboratoriefolk Gerd Askaa: Statistik på Laboratoriet Øvelsesvejledninger, analyseforskrifter og manualer Selvstudieopgaver (Findes i Fronter) Studieenheden godkendes for studerende der har: taget alle 4 kørekort deltaget i reagens- og rengøringsdagen afleveret og fået godkendt en øvelsesrapport. se desuden studieenhedsplanen Side 27 a 60

Studieenhedsnr. og titel: SE4 Mikrobiologi og fermentering Omfang: 13½ ECTS-point. 3½ ECTS point fra det almene emneområde og 10 ECTS point fra det bioteknologiske område Status: Forudsætninger: Formål: Kompetencemål: Obligatorisk SE2 Formålet med studieenheden er at kvalificere den studerende til at arbejde i det mikrobiologiske og bioteknologiske laboratorium. Den studerende skal desuden opnå praktisk og teoretisk kendskab til mikrobiologiske undersøgelser af fødevarer efter standardforskrifter Målet er at den studerende Har kendskab til: Dyre- og plantecellers opbygning Cellernes organeller og deres funktion Aminosyrer, proteiner, kulhydrater og fedt Bakterie systematik og identifikation De mest almindelige sygdomsfremkaldende bakterier Antibiotikas virkning på bakterier Mikrobiel kontaminering Anvendelse af mikroorganismer til produktion Kan: Redegøre for den prokaryote og eukaryote celles opbygning Redegøre for bakterievækst, herunder vækstkurven, vækstfaser og ydre påvirkninger Redegøre for forskellige metoder til måling af kimtal Redegøre for mikroorganismers forhold til salt, vandaktivitet, ph, temperatur og ilt Redegøre for sammensætning af dyrkningsmedier til bakterier og skimmelsvampe Redegøre for principperne ved en fermenteringsproces Optegne vækstkurve og bestemme generationstid Har praktisk kendskab til: Sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium Aseptisk arbejde Substratfremstilling, herunder mærkning og opbevaring af substrater på korrekt vis Kvalitetsstyringsredskaber som batchnumre og apparatmapper Forskellige metoder til kimtalsbestemmelse herunder statistiske tests OD-måling Fremstilling af fortyndingsrækker Bakteriers morfologi Produktion ved hjælp af mikrorganismer Agardiffusions assay Side 28 a 60

Skabe overblik over en længerevarende laboratorieopgave, herunder medtænke sikkerhed og kvalitetssikring I praksis kan: Fremstille, mærke og kontrollere substrater og reagenser Håndtere biologiske agenser forsvarligt Håndtere mikrobiologisk affald forsvarligt Anvende forskellige metoder til sterilisation og desinfektion Arbejde aseptisk i en sterilbænk Anvende forskellige udpodningsteknikker Indstille og anvende et lysfelt- og fasekontrast-mikroskop Fremstille og mikroskopere præparater Udføre en kvalitativ og kvantitativ mikrobiologisk kvalitetskontrol Foretage kimtalsbestemmelse efter NMKL-standarder Foretage bakterieidentifikation og verifikation efter NMKLstandarder Vurdere opnået analyseresultater Kan forstå: Betydningen af dokumentation og kvalitetssikring af laboratoriearbejde herunder batch nr., apparatmapper, arbejdssedler til reagensfremstilling/substratfremstilling og journalbog At stoffers klassificering og mærkning har betydning for, hvordan man arbejder med dem i laboratoriet Indhold: Studieenheden omfatter grundlæggende teori inden for: Mikrobiologi Bioproduktion En introduktion til mikrobiel kontaminering af fødevarer herunder forekomst af patogene bakterier og indikatorbakterier. studieenheden omfatter desuden forberedelse, gennemførelse, resultatbehandling og rapportering af laboratoriearbejde, der kan give den studerende kompetencer til at bestå 2 Laboratoriekørekort. Der gennemføres følgende øvelser: 41.00 Mikrobiologisk arbejde 41.03 Mikroskopi 41.05 Introduktion til mikroskopi i det mikrobiologiske laboratorium 41.06 Anvendelse af måleokular og størrelsesbestemmelse 41.08 Affaldshåndtering 41.09 Fremstilling af mikrobiologiske substrater 41.11 Makroskopisk og mikroskopisk undersøgelse af bakterier 43.02 Virkning af desinfektionsmidler på håndvask 45.05 Kimtælling og opbevaring af bakterier 46.01 Rendyrkning af blandingskultur 46.02 Identifikation af bakterier 47.01 produktion af bacitracin og enzymer vha. Bacillus licheniformis 43.09 Fødevareundersøgelse 46.04 Undersøgelse af skimmelsvampe Side 29 a 60