Elevaktiviteter Den perfekte middag Sig det som det er! om vold i familien
PRODUCTIONS APS PRODUCTIONS APS PRODUCTIONS APS PRODUCTIONS APS Den perfekte middag Sig det som det er! om vold i familien 2 Sig det som det er! om vold i familien Peter Bejder, Peter Have, Red Barnet, Mica Aps & Globus ApS 2013 Redaktion: Jakob Øllgård Hansen Fagkonsulenter: Gitte Jakobsen og Kuno Sørensen Grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet Foto side 12: Michael Daugaard Idé til film og kampagne Sig det som det er!: Carsten Holst og Lars K. Mikkelsen, Mica ApS Stills fra filmen: Thomas Gerhardt Indhold Til eleverne 3 Det står i loven 3 Børn skal beskyttes mod mishandling 3 Den lille ordbog 3 Filmens handling 4 Fakta om filmen 4 Aktiviteter 5 Indledende aktiviteter 5 Filmens titel 6 Personkarakteristik 7 Vold i familien 7 Kønsroller 8 Kommunikation 9 Rollespil 9 Miljøbeskrivelse 10 Kontrol 10 Undskyld 10 Revselsesretten 11 Statistik og arv/miljø 11 Indstillinger/scener/sekvenser 11 Afsluttende opgaver 12 Interview med instruktøren 13 Om film og teknik 14 Det er din ret at få hjælp 15 Hvorfor slår forældre? 16 Links & bøger 16 Lyst til at lave din egen film? 16 Samarbejdspartnere:
3 Til eleverne Velkommen til arbejdet med filmen Den perfekte middag, hvor en række gode danske skuespillere medvirker. Filmen er en barsk historie om vold i familien, så det er vigtigt, at jeres lærer er til stede under alt jeres arbejde med emnet og filmen. Her på MEGAFONEN er der mange og meget forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De har alle udgangspunkt i filmen og tematikken vold. I skal ikke nødvendigvis lave alle aktiviteter, og du og dine kammerater kan sagtens arbejde med forskellige emner fra filmen. Aftal med jeres lærer, hvilke aktiviteter I skal lave! Når I er færdige med at arbejde med filmen og emnet, har I forhåbentlig også fået nogle redskaber, så I ved, hvordan I kan hjælpe, hvis I finder ud af, at en ven eller veninde har brug for hjælp. God fornøjelse med arbejdet med Den perfekte middag og emnet vold i familien! Det står i loven 2 Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Uddrag af Forældreansvarsloven Børn skal beskyttes mod mishandling Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling. Det står i Børnekonventionens artikel 19. Find fx Børnekonventionen på www.boerneraadet.dk Den lille ordbog Man taler om fysisk vold og psykisk vold. Det kan være ligeså slemt for et barn eller en ung at blive udsat for psykisk vold som for fysiske overgreb. I begge tilfælde bruger voksne nemlig en form for vold til at opdrage, straffe eller bestemme over børn og unge. Fysisk vold kan være lussing, endefuld, slag, spark, rusken af spædbørn, kvælertag, brænding med cigaretter eller seksuelle overgreb. Psykisk vold kan være, hvis børn eller unge bliver truet med vold og med straffe (fx at få stuearrest) eller hele tiden får at vide, at det ikke du r og ikke er god til noget. Det kan også være, hvis børn og unge overværer vold mellem deres forældre. Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb. Der er ofte også tale om både psykisk og fysisk vold udover de seksuelle overgreb.
4 Filmens handling Filmen begynder med, at Erik sidder i sin bil (en Jaguar), mens den bliver vasket. Tilsyneladende kan han ikke helt blive enig med sig selv om, hvad han vil høre i radioen, så han trykker lidt frem og tilbage på stationerne og finder så noget, han kan lide. Erik kører hjem til sit hus i Valby (en forstad til København), hvor han bor sammen med sin kone, Mille, og deres to børn Lasse og Maria. Allerede da han kommer til indkørslen, begynder det at gå galt, for der holder en cykel parkeret på tværs, så han ikke kan komme ind med bilen. Erik stiger ud og flytter cyklen til side, så bilen kan komme på plads. I køkkenet møder han Mille, der tilbereder frikadeller uden løg, som Erik godt kan lide dem. Da Mille har nævnt frikadellerne, fortæller hun, at Lasse har besøg, fordi han skal have hjælp til matematik. Erik opsøger Lasse og sender pigen Daniella hjem med den begrundelse, at familien snart skal spise. Undervejs roser han lidt kort for hovedet Maria, der er i færd med at dække bord. Nu er familien samlet om aftenbordet, og Erik fortæller, at Lasse skal spørge Erik om lov til at invitere gæster. Dette påbud medfører efter diskussion, at Erik og Mille mødes i køkkenet, hvor han smækker hende nogle lussinger. Lasse griber ind, og det kommer til håndgemæng, hvor Erik falder ind i en rude og får skåret pulsåren i det ene håndled over. Derefter bliver han indlagt på hospital. Her kommer Eriks mor og far (Birthe og Morten) på besøg, og Morten spørger til, om det var et uheld i køkkenet, sådan som Mille påstår. Mille vil nemlig ikke indrømme, at Erik slår hende. Mens Erik er indlagt, er der på flere måder glæde og hygge i hjemmet, hvor forholdet mellem Daniella og Lasse udvikler sig til et kæresteforhold. Daniella spiser hos dem, Mille prøver at køre sin mands Jaguar, og de aftaler at spise sammen med Birthe og Morten en lørdag aften, hvor Erik imidlertid dukker op uanmeldt. For mens hyggen har stået på i hjemmet, har Erik ikke haft besøg af sine nærmeste (Morten har dog spillet skak med ham, og her fremgik det under spillet, at Erik ikke ville snakke om volden i hjemmet), og de har heller ikke skrevet sms er eller lignende. Inden Erik kommer hjem, har Daniella en aften sat ord på volden i familien over for Lasse. Hun har simpelthen gættet, at Erik slår Lasse. Først vil Lasse ikke erkende det, men efter et fortvivlet raseriudbrud falder han til ro og har nu en at dele sine sorger med. Lørdagsmiddagen ender med det helt store opgør, hvor det afsløres, at Erik blev slået som barn af Morten. Da Erik erklærer, at det er hans hus, og at han gør, som han vil, forlader hele familien ham på Birthes foranledning. Erik står alene tilbage, da filmen slutter, i øvrigt præcis som da filmen startede. Fakta om filmen Instruktør: Lars K. Mikkelsen Manuskript: Lars C. Detlefsen Producer & Projektchef: Carsten Holst Line producer & projektkoordinator: Jesper Jarl Becker Fotograf: Thomas Gerhardt Klipper: Bodil Kjærhauge Komponist: Kristian Eidnes Andersen Medvirkende Lasse: Samuel Heller Daniella: Kira Lyngaa Hansen Erik: Morten Kirkskov Mille: Anne Louise Hassing Maria: Alberte Blichfeldt Morten: Lars Knutzon Birthe: Ulla Henningsen Sygeplejersken: Camilla Vinther Jeppesen
5 Aktiviteter Her er en lang række aktiviteter, som I kan lave efter aftale med jeres lærer. Nogle af opgaverne har fokus på filmens hovedtema vold mens andre koncentrerer sig mere om filmen og dens virkemidler. Indledende aktiviteter Ud for alle streger skriver du de ting og associationer, du kan komme i tanke om, når du tænker på, hvad en hyggelig og perfekt middag er. Den perfekte middag Se filmen. Hvem er hovedpersonen? Drøft det i klassen. I skal begrunde, hvorfor I synes, at netop han eller hun er filmens hovedperson.
6 Filmens titel I forlængelse af arbejdet med tankekortet: Hvordan forstår du titlen? Del klassen i grupper med 4-5 i hver gruppe. I skal på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen. Der er flere forskellige måder at forstå den på. Herefter har grupperne forskellige opgaver En gruppe arbejder med lydsiden og finder frem til, hvordan musik og lyd i det hele taget er brugt i filmen. Husk også den larmende tavshed. I skal både lytte til reallyden (filmens naturlige lyd) og underlægningsmusikken (den lyd, kun tilskuerne kan høre). Hvilken stemning skaber lyden i hvilke situationer? Hvordan passer billeder og lyd sammen? Find eksempler på lydens forskellige funktioner i filmen. En gruppe arbejder med måden, filmen er fortalt på. Her skal I især være opmærksomme på klippene. Hvordan kommer filmen fra et sted til et andet? Er der brugt usynlig klipning (se under Om film og teknik )? Er klippenes funktion at bringe filmen frem i tid (nogle gange kort tid, nogle gange lang tid)? Eller er der tale om krydsklip, hvor handlingens samtidighed vises ved hjælp af disse? Find steder i filmen, der viser, hvordan klippene har forskellige formål. En gruppe skal arbejde med filmens fortællestruktur med udgangspunkt i berettermodellen (se evt. under Om film og teknik ). Det skal fastlægges, hvor I finder de forskellige elementer, der indgår i modellen (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning). Vær så præcise som muligt, når I forklarer, hvordan filmens scener følger modellen. I kan også lede efter vendepunkter i filmen. Vendepunkter er typisk scener, der fungerer som motor, når konflikten optrappes. Der er to vigtige vendepunkter i filmen, hvor det første starter konflikten, mens det næste optrapper konflikten. En gruppe skal se på filmens personer. I skal finde frem til, hvordan personerne hører sammen, og hvad der er fælles for dem. Hvis I er opmærksomme, vil I måske komme frem til overraskende resultater. Birthe og Maria har fx det til fælles, at de begge er de bedste på hver deres felt. Birthe er den bedste med flue i fiskeklubben, og Maria er den bedste til ludo i Valby. Er Erik den bedste til skak? Find frem til personernes fælles berøringsflader. De fleste er i familie med hinanden, men der er mere i det end det! Gå på jagt i filmen! En gruppe skal arbejde med filmens billedside, hvor der skal udvælges en scene, som gruppen skal fordybe sig i. I skal bringe de filmiske virkemidler i anvendelse og redegøre for, hvordan de er brugt i den valgte scene. Fx er det en god idé at veksle mellem beskæringerne (total, halvtotal osv. se under Om film og teknik ) for at gøre billedsiden mere levende. Hvordan med nærbillederne? Er der mange af dem?
7 Personkarakteristik Når vi kigger på personer, ser vi på, hvem der gør hvad, hvem der siger hvad, og hvordan han/hun ser ud i de konkrete situationer. Og hvilken betydning drager vi af disse observationer? Se filmen med forskellige briller. Klassen inddeles i seks grupper, hvor to af grupperne holder øje med/noterer ned om bedsteforældrene, to med forældrene og de sidste to med børnene/de unge. Personerne skal beskrives på både det indre og det ydre. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? Lav til sidst en fælles karakteristik. Hvad hedder personerne? Hvilke overvejelser kan der ligge bag valget af navne på personerne i filmen? Find ud af, hvilken betydning navnene har. Skriv betydningen ned for hvert navn. Overvej, hvordan personernes navne passer med jeres karakteristikker. Vold i familien Lav en liste over argumenter for, at psykisk vold er skadeligt. Lav en liste over argumenter for, at det ikke skader. Diskutér begge lister i klassen. Maria bliver ikke slået. Diskutér, hvordan volden i familien påvirker hende. Volden i familien bliver holdt hemmelig. Man siger, at vold er tabu. Diskutér, hvorfor det er svært for hvert af familiemedlemmerne at fortælle, at der sker vold i familien. Lasse beskytter sin lillesøster ved at få hende til at høre musik, da det går op for ham, at hans far skal til at være voldelig over for moren. Lav en afstemning i klassen. Er det en god eller dårlig idé, at Lasse på denne måde beskytter sin lillesøster? Hvor mange siger ja, og hvor mange nej? Drøft Lasses handling og resultatet af afstemningen i klassen. Gå i grupper med ca. fem i hver gruppe I skal tage et familiebillede (den femte er fotograf), hvoraf det fremgår, hvem der er familiens voldelige medlem. Inden I tager fotoet, skal I nøje drøfte, hvordan det skal fremgå, hvem den voldelige er. Vis fx billederne til hinanden på en interaktiv tavle, og diskutér resultaterne Ordet vold forbindes oftest med noget fysisk, men i Den perfekte middag fylder skildringen af den fysiske vold meget lidt i forhold til den psykiske vold. I grupperne skal I drøfte (10 min. jeres lærer passer tiden), hvordan de voldsramte i en familie bliver påvirket af volden i deres dagligdag, både når de er hjemme, og når de er væk fra familien. I skal nu skifte pladser/grupper. En bliver siddendegruppen, mens resten fordeler sig ved andre borde. Brug fem minutter på at referere fra de tidligere grupper. I skal skrive to postkort (A5): et til en voldsramt og et til en voldsudøver med gode råd til begge (15 minutter til begge). Hæng postkortene op i klassen, så alle kan læse dem. Tid til at skifte plads igen. En bliver siddende. Nu har I 15 minutter til at finde frem til syv regler/punkter for, hvad det kræver, at en families medlemmer alle har det godt. Skriv alle syv punkter i prioriteret rækkefølge på en planche. Hæng den op i klassen. I skal på skift præsentere gruppens planche og uddybe jeres valg og prioriteringer. Skift for sidste gang. Forbered en kampagne (ti minutter) på papir eller karton, hvor I skriver statements, der begynder med Alle har ret til (find selv på fortsættelsen) og det samme antal med Sig det, som det er! Afslut opgaven med at hænge jeres statements op parvis rundt omkring på skolen.
8 Kønsroller De mandlige roller, Lasse, Erik og Morten, er repræsentanterne for de tre generationer. Ligeledes med kvinderne, hvor det er Maria, Mille og Birthe. Og så er der Daniella! De første aktiviteter handler om roller. Du skal ikke nødvendigvis lave opgaverne for alle personer. Vælg 1-2 personer, som du helst vil arbejde med. Hvilken rolle er Maria på vej ind i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Hvilken rolle er Mille i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Hvilken rolle er Birthe i, og har hun hele tiden været i den rolle? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Hvilken rolle er Lasse på vej ind i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Hvilken rolle er Erik i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Hvilken rolle er Morten i, og har han hele tiden været i den rolle? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Find steder i filmen, der viser Daniella som pigen, der redder Lasse og resten af familien. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk. Vi taler ofte om begrebet det stærke køn. Du skal vælge, om du synes, det er hankønnet eller hunkønnet, der er det stærke køn i filmen. Begrund dit valg. Et hint kunne være, at du skal være særlig opmærksom på filmens slutning. Sammenhold jeres svar på spørgsmålene og diskutér i grupper, om den måde, personerne i filmen udfylder deres roller, svarer til jeres egne forventninger til den rolle, I selv er på vej ind i. Hvilke tegn skal du være opmærksom på for at undgå at komme i en rolle, der kunne minde om personerne i filmen? Den psykiske vold fylder mest i filmen, men vi lægger måske mere mærke til den fysiske vold, der optræder i to af filmens middagsscener. Find frem til en statistik, der viser den fysiske volds udbredelse i Danmark. Din lærer kan eventuelt hjælpe dig med relevant materiale. Hvem er mest udsat for vold i hjemmet? Mænd, kvinder eller børn? Hvorfor er det mon sådan, tror du? Begrund dine svar!
9 Kommunikation I filmen kan vi ikke altid stole på, hvad personerne siger! Erik er nok en af de mest pålidelige eller måske snarere mindst upålidelige i den forstand, at han stort set siger, hvad han mener. Når citationstegnene er valgt, er det, fordi Erik ikke nødvendigvis lyver, men siger han på den anden side set sandheden!? Ved flere lejligheder siger Erik noget for at dække over noget andet. Erik siger i begyndelsen af filmen til Lasse og Daniella, at Daniella skal gå hjem, fordi familien skal spise. Men hvad er den egentlige årsag til, at Daniella skal gå hjem? Find lignende eksempler (som ovenfor med Erik, Lasse og Daniella) i filmen på, når personerne er pålidelige. Sammenhold eksemplerne med, hvordan filmen viser de enkelte situationer. To af filmens tre spisesituationer udvikler sig voldeligt: den første og den sidste. I skal nu undersøge filmens dialog for faresignalerne i disse to sammenhænge. I begge situationer udøver Erik vold. I den første mod Mille i den anden også mod Lasse. Find situationerne i filmen, og lyt til dialogen! Beskriv, hvad der fremprovokerer Eriks aggression. Hvor i dialogen skulle Mille (i den første situation) være stoppet for at forsøge at undgå den senere voldelige afstraffelse? Hvad tænker du om det faktum, at man hele tiden skal være påpasselig med, hvad man siger og mener om noget, der er ganske dagligdags? Fx vil Mille jo kun det bedste for Lasse, men alligevel ender hun med at blive afstraffet fysisk af Erik. Hvordan ville det påvirke dig, hvis du levede i en sådan familie? Diskutér i klassen. I har adgang til filmens oprindelige manuskript. I skal være opmærksomme på, at manuskriptet og den færdige films dialoger kan være ret forskellige, idet filmens skuespillere måske vælger ord, der ligger bedre til dem i situationen i de enkelte scener. I skal benytte dialogen i den første middagsscene til at finde advarselssignaler i forhold til, hvordan Mille skal undgå at bringe sig i en situation, hvor hun bliver afstraffet rent fysisk af Erik. Hvornår skulle hun have holdt mund? Det er også spændende at gå på jagt i manuskriptet for Find fem fejl. Hvornår er der uoverensstemmelser mellem manuskript og film? Fx står der i manuskriptets begyndelse, at Erik sidder i en sort BMW 525. Det er jo ikke i overensstemmelse med bilen i filmen! Der er også den første middagsscene, hvor der står i manuskriptet, at Erik trækker Mille ud i køkkenet, hvilket i filmen er ændret til, at Mille rejser sig og går ud i køkkenet efter salt, hvor Erik så kort efter følger hende. Overvej, hvordan forskellene ændrer filmen. God jagt! Rollespil I skal igennem to øvelser. I den første skal I i klassen blive enige om, hvilke af filmens voksne personer I helst vil interviewe og/eller afhøre. I får mulighed for at vælge to personer fra filmen, og I har 10 minutter pr. person til at stille spørgsmål, der fx kan gå på den enkelte persons motiv til forskellige handlinger. Dette interview kræver imidlertid et forarbejde, så I skal i grupper på 4-5 udarbejde spørgsmål til de personer, I har valgt til interview, og alle grupper skal stille spørgsmål, mens der er mulighed for det. I kan ikke stille tillægsspørgsmål senere! Når I har afsluttet jeres interviews, skal I udarbejde en konklusion, hvori I karakteriserer personerne, I har mødt. I den anden øvelse skal I inddele klassen i fire grupper. En gruppe skal vælge en, der spiller Lasse. En anden vælger en, der spiller Daniella. Grupperne skal forberede Lasse og Daniella til at blive interviewet af de to sidste grupper. De to sidste grupper forbereder spørgsmål, der går på henholdsvis Lasses og Daniellas tanker om, hvad der sker i filmens familie. Efter interviewene skal alle fire grupper formulere gode råd til Lasse og Daniella. Et til hver af dem. Til sidst skal I i klassen diskutere med baggrund i både film og interviews hvordan fremtiden tegner sig for filmens personer. Husk at korte hv-spørgsmål er gode til at afklare faktuelle forhold og de længere til at afklare baggrunde.
10 Miljøbeskrivelse De er rige! I stedet for bare at bruge denne almindelige betegnelse for økonomisk bedrestillede skal I gå på jagt i filmen og finde ud af, hvilke indstillinger/scener, der viser familiens økonomiske status. Princippet er Show it, don t tell it. Filmen benytter denne metode, og I skal nu finde de steder i filmen, der viser, hvilken samfundsklasse familien tilhører. Fortæl om dem. Dele af informationen får du direkte gennem billederne, andre dele må I fortolke jer frem til. Fx at moderen er hjemmegående det siger også noget om familiens økonomi. Isoleret set kan det betyde, at hun er arbejdsløs, men sammenholdt med filmens øvrige informationer om miljøet virker det rimeligt at antage, at hun er hjemmegående. Find statistisk materiale om kvinder i Danmark i arbejde ude og hjemme. Diskutér fordele og ulemper. Fx om det er udtryk for statussymbol for manden, at han har råd til, at konen er hjemmegående? Eller er det bare praktisk og udtryk for omtanke, at konen er i hjemmet, mens børnene er små? Find frem til de steder, hvor vi lærer noget om filmens miljø. Notér, hvordan det er vist i filmen, både med hensyn til dialoger og scener. Kontrol Blanke overflader er normalt noget, man kan spejle sig i. I filmen arbejdes der både med ydre og indre blanke overflader. Find eksempler i filmen på alt det ydre blanke og skinnende. Forklar for hinanden ved hjælp af filmens billeder. Hvilken form for kontrol ligger der i, at det ydre er skinnende og blankt? Du skal også finde eksempler på indre kontrol. Indre kontrol handler om at have styr på situationen (ikke mindst sig selv), når man er sammen med andre. Hvordan udøver filmens personer typisk indre kontrol? Kontrol handler også om at kontrollere andre. Erik udøver en form for kontrol, der påvirker familien på en direkte negativ måde. Hvad tror du, Erik vil opnå ved at straffe familien voldeligt? Hvad er hans motiv? Vil han opnå noget bestemt? Set i filmens bakspejl ved vi, at Erik selv blev slået som barn. Bringer han blot sin egen opdragelse videre? Undskyld Der siges undskyld en del gange og af flere af personerne i løbet af filmen. Hurtigskriv i syv minutter om situationer, hvor du siger undskyld. Hør på skift hinandens noter. Fortsæt, til alle vinkler er lagt frem. Spørgsmålet er, hvor meget undskyld menes, når det siges? Et er at sige undskyld, men kan den, der siger det, også føle skyld? Mille siger fx ved flere lejligheder, at det er hendes skyld, men kan man føle skyld, når man vil noget godt? Fx: Mille vil vel noget godt, da hun giver Daniella lov til at besøge Lasse, så hun kan hjælpe ham med matematikken. Da familien i begyndelsen af filmen sidder og spiser de frikadeller, Erik godt kan lide, er de placeret på følgende måde: Maria og Erik sidder på samme side og Lasse og Mille overfor. I skal nu i grupper diskutere, hvorfor de er placeret sådan. Overvej evt. også navnene, idet Maria og Erik er domineret af den skarpe konsonant r, mens Mille og Lasse er domineret af mere bløde vokaler. Fremlæg resultaterne af jeres diskussioner. Der er fem personer, der siger undskyld i filmen, og tre, der ikke gør! Mona (sygeplejerske), Mille, Lasse, Daniella og Morten siger undskyld, og Erik, Maria og Birthe gør det ikke. Med udgangspunkt i placeringerne under middagen skal I i de samme grupper diskutere, hvorfor personerne (5+3) er i netop de grupper, de er i. Begynd med at konstatere, at de tre, der ikke siger undskyld, er fra hver sin generation. En af personerne benytter en anderledes måde, når det handler om kontrol. Find eksempler i filmen på indre kontrol.
11 Revselsesretten Det er forbudt at slå børn i Danmark. I 1997 ophævede man revselsesretten, dvs. forældres ret til at slå deres børn (at revse er at opdrage eller disciplinere). Det havde man gjort tidligere i Sverige (1979), Finland (1983) og Norge (1987). I Danmark besluttede Folketinget loven med én stemmes flertal. Find ud af, hvilke partier der stemte for at ophæve revselsesretten, og hvilke partier der var imod. Lav en liste over argumenter for, at forældre må slå deres børn og over argumenter imod. Diskutér derefter i klassen. En undersøgelse fra 2013 (Børns Vilkår & Gallup) fokuserer på, hvordan danskerne reagerer, hvis de ser et barn blive slået af deres forældre. Spørgsmålet lyder: Hvis du så et barn få en lussing af sin far eller mor, ville du: a) henvende dig til forældrene (det ville 42 %), b) ikke gøre noget (30 %), c) ved ikke (14 %), d) kontakte kommunen (7 %), e) kontakte politiet (2 %), f) gøre noget andet (5 %). Lav en tilsvarende undersøgelse i jeres klasse. Hvordan ser resultaterne ud? Jeres lærere må selvfølgelig ikke slå jer. Find ud af, hvornår det blev besluttet, at lærerne ikke længere måtte slå eleverne. Brug også internettet og bøger til at finde ud, hvornår det blev bestemt, at en mand ikke længere måtte slå sin hustru. Hvordan ser det ud i andre lande? Må lærerne slå eleverne? Gå i grupper. Hver gruppe vælger fem lande og finder ud af lovene. Statistik og arv/miljø Find statistik. Brug internettet, dit skolebibliotek og dit folkebibliotek til at finde oplysninger om vold i familier. Hvor mange børn (alderen 0-18 år) udsættes for vold? Hvor mange børn oplever vold i familien? I slutningen af filmen kommer det frem, at Eriks far selv slog sin søn, selv om han indirekte har kritiseret Erik for vold. Man kalder det social arv, når et menneske overtager viden og handlinger fra sine forældre. Social arv kan være både positiv og negativ. Drøft først, om I kender til andre eksempler på social arv end dem, I ser i filmen. Diskutér efterfølgende, hvad man skal gøre for at bryde et mønster som vold i familien. Indstillinger/scener/sekvenser Inddel klassen i seks grupper, der skal optage en film. En af jer skal filmes, men aftal først, hvordan der skal filmes, og hvordan der skal ageres/spilles. I skal optage en indstilling (16 sekunder), hvor man udelukkende ser personen i nærbillede. Der skal ikke ske noget i øvrigt. Optag den samme person med flere forskellige indstillinger, vinkler og beskæringer (i alt 16 sekunder). Når de to første optagelser er færdige, skal I gentage dem, men nu med musik til. Afspil noget vildt, mens I optager. Vis hinanden jeres optagelser, og diskutér de forskellige bud på optagelserne, der også kan optages med smartphones eller tablets. Hvilken forskel giver de to måder at optage/filme på (én indstilling eller flere/ skiftende indstillinger)?
12 Afsluttende opgaver Filmen har det, der hedder en åben slutning. Overvej, hvorfor filmen slutter lige der, og skriv efterfølgende 15 linjer om, hvad der sker efter filmens slutscene. Fremhæv den scene, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar. Sæt dig i instruktør Lars K. Mikkelsens sted. Læs interviewet med ham. Er der noget, du ville have gjort anderledes i filmen? Handling, fokus, scener, personers væremåde/udstråling osv. Nævn tre ting fra filmen, som du tror, du kan huske om et halvt år.
13 Interview med instruktøren Instruktør: Lars K. Mikkelsen Alder: 46 år Familie: gift og to børn på hhv. 13 og 16 år Tidligere arbejde: reklamefotograf og pressefotograf Film: Lars har instrueret kortfilmen Træneren, der handler om en pædofil håndboldtræner. Han skal også instruere de to andre film om psykiske sygdomme og alkohol i Red Barnets Sig det som det er! -kampagne. Hvilket budskab har filmen? For mig handler det om, at vi har glemt noget medmenneskeligt. Nemlig at vi skal tage hånd om de svageste i vort samfund. Dem, der er udsatte og har problemer. Jeg plejer at give det billede, at når der i Irland er syge får, så står de raske får i en ring rundt om de syge. De beskytter dem. Sådan bør vi også gøre med udsatte børn. Min holdning er, at man skal forsøge at gøre en forskel, hvis man har overskud til det. Hvis man har overskud, har man også pligt til at hjælpe. Hvis et barn eller en ung fx har det dårligt, kan hele klassen hjælpe ved at være ordentlige. Så får barnet/den unge et fristed i klassen. Hvad er filmens vigtigste temaer? Det altoverskyggende tema er naturligvis den psykiske vold, der forpester livet for hele familien. Den slags kender vi i øvrigt også fra skoler og arbejdspladser. Alle i familien skal hele tiden leve op til Eriks krav, og det gør livet uudholdeligt. Se blot på, hvordan børnene og moren liver op, da faren kommer på hospitalet. Moren begynder at opføre sig, som da hun var ung, og hun har så meget overskud og føler sig så fri, at hun kører i sin mands bil: Jaguaren. Hvem betragter du som filmens hovedperson? Lasse er hovedpersonen. Men der er mange centrale figurer. Tag fx Daniella, der med det samme lugter, at der er problemer, men alligevel vil have Lasse, ligesom hun vil hjælpe ham. Men man kan også argumentere for, at bedstemoren er meget mere central, end antallet af scener peger på. Hun har holdt sin kæft og ikke turdet tage konfrontationen med sin mand, og måske er denne tavshed med til, at volden er gået i arv til deres søn. Så spørgsmålet er selvfølgelig, om Lasse også på sigt overtager denne måde at være på. Hvilken scene er filmens mest centrale? Det er den scene, hvor Daniella konfronterer Lasse og meget konkret spørger ham, hvad der sker i familien. Baggrunden er uhyggelig, men alligevel er Daniellas holdning: Ham elsker jeg. Det her kan jeg klare. Så selv om Lasse ender med at bede Daniella om at gå, er det hende, der giver ham mod til at gå op imod faren. Men faren har jo også en voldshistorie med i bagagen hjemmefra, og det gør, at man får lidt mere forståelse for ham end det had, man egentlig først får som seer. Det understreger dog blot, at det handler om at sikre barnets tarv. Dvs. at børns behov altid kommer i første række, og at alle beslutninger skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Hvad er det bedste ved at være instruktør? Jeg kan godt lide at fortælle historier og at have det ansvar, der følger med jobbet. Når jeg er ude at tage fotos i Afghanistan eller afrikanske lande, er det også vildt spændende, men som instruktør er det mig, der i sidste ende bestemmer. Heldigvis har jeg et vildt godt samarbejde med hele teamet fotograf, klipper, lydmand osv. der alle brænder for deres arbejde. At være en del af et team er det bedste. Hvad er det værste ved at være instruktør? Jeg ærgrer mig over, at jeg først sent begyndte at instruere film, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved nu. Af og til misunder jeg dog folk med et mere almindeligt arbejde fx et postbud der går på arbejde og har fri, når han eller hun kommer hjem. Det sker nemlig tit, at jeg sidder og tænker på film under middagen, hvor jeg egentlig burde koncentrere mig om at være sammen med mine børn og min kone.
14 Om film og teknik Der er filmtekniske begreber og virkemidler, der er gode at kende, når I ser og analyserer film. Her er nogle af de vigtigste. Synsvinkel Normalperspektiv: Når seere af filmen er på samme niveau som personerne/skuespillerne i filmen. Man er i øjenhøjde. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bruges i mange scener. Fugleperspektiv: Som når en fugl ser ned på jorden, dvs. når der filmes fra et højt niveau. Det bruges ofte til at give overblik fx over byer eller kørende biler. Frøperspektiv: Når man filmer nedefra, sådan som en frø ser på mennesker og verden. Det kan bruges til at fremstille en person som magtfuld, uhyggelig og truende. Fortæller Alvidende: En, der kan overskue handling, personer, tid og sted og således kan overskue det hele. Registrerende: Forsøger at være neutral og realistisk. Og der bruges ikke mange tekniske virkemidler. Personal: Seerne oplever filmens handling ud fra få personers verden. Og seerne får ikke mere at vide, end personen/skuespilleren ved i forvejen. Fortæller: Se voiceover under Lyd. Billedbeskæring Heltotal: Giver oversigt over personer, sted og miljø. Total: Mindre overbliksagtigt end heltotalbilledet, men giver stadig overblik. Bruges ofte som indgang til en scene. Halvtotal: Går tættere på og viser kun de mest aktive dele af personerne. Halvnær: Viser kun personerne fra taljen og opefter. Kaldes også brystbillede. Det er meget brugt ved dialoger. Nær: Når kun ansigtet ses, og reaktioner og mimik er meget tydelige. Ultranær (closeup): Der gås vildt tæt på, og seerne ser kun detaljer: øjne, læber, hænder eller lignende. Bevægelse Panorering: Kameraet bevæger sig vandret om sin egen akse. Det bruges til at følge ting eller mennesker, der bevæger sig, eller til at præsentere filmens miljø. Zoom: Man kan zoome ind eller ud og fx fokusere på en detalje. Tilt: Når kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad. Håndholdt kamera: Kameraet holdes i hånden og ikke på stativ. Har været anvendt i mange danske film siden. 1995.
15 Lyd Reallyd: Den lyd, der var, da man optog filmen. Lydeffekter: Den lyd, man lægger på, efter at optagelserne er afsluttede. Synkron: Når læbernes bevægelser følger lyden. Voiceover: Indtaling af kommentar eller lignende, hvor man ikke ser den person, der taler. Underlægningsmusik: Bruges til at skabe stemninger. Klipning, indstilling og scener Hvis man sammenligner film med bøger, kan man sige, at en indstilling er en sætning, en scene er et afsnit, og en sekvens er et kapitel. Indstilling: De enkelte optagelser af filmen, og man taler om lange og korte indstillinger. Hvis der er tale om mange korte, er det for at skabe spænding. Ved lange indstillinger dvæler man ved stemning, indhold og personer. Scene: Ofte en afsluttet del, der foregår et bestemt sted. Det er flere indstillinger/billeder, der foregår på samme sted og på samme tid. Sekvens: Flere scener, der tilsammen udgør et hele. Synlig og usynlig klipning: Synlig klipning skaber nye betydninger og føjer nyt til handlingen gennem klipningen. Derimod er det ikke meningen, at seeren skal bemærke usynlig klipning.2) Vær opmærksom på, at der ofte er meget symbolik i film. Personer, ting og farver kan betyde mere end det, de blot er eller forestiller. Modeller Man kan bruge forskellige modeller, når man skal analysere noveller, romaner og film. En af dem forklares her. Berettermodellen: En model for, hvordan man kan analysere en bog, et teaterstykke eller en film. Der er følgende dele: anslag (interessen skabes), præsentation, uddybning, point of no return (den foreløbige kulmination, så man simpelthen må se/læse resten), konfliktoptrapning, klimaks (højdepunkt) og udtoning. Man bruger ofte modellen til strukturanalyse eller kompositionsanalyse. Hvordan er filmen fortalt? Hvad kommer i hvilken rækkefølge? Det er din ret at få hjælp Sig det som det er! Tøv ikke, hvis du er udsat for vold eller har en ven, der er udsat for vold! Det er din/jeres ret at få hjælp. Du kan få hjælp på flere måder. Hvis du vælger at fortælle, hvem du er, og hvor du bor (ikkeanonym), kan du kontakte din kommune og bede om at tale med en sagsbehandler, som kan hjælpe dig. Find din kommune her: www.kommune.dk. Du kan få gratis og anonym rådgivning i kommunen. I nogle kommuner sker henvendelse til en sagsbehandler i børn- og ungeforvaltningen. I andre kommuner kan man ringe til kommunens ungerådgivning. Tjek kommunens hjemmeside eller ring til kommunens borgerservice og spørg, hvem du kan få hjælp hos. Måske er første skridt at tale med en af dine venner. Når først du har fået talt med en, du stoler på, er det lettere at gå videre og få hjælp og støtte fra en sagsbehandler eller en anden voksen. Hvis du har tillid til en voksen, kan du få hjælp til at gå til kommunen og de rette personer for at få hjælp. Du kan finde organisationer, telefonrådgivning m.m. nedenfor. Her kan du få hjælp, og du kan være anonym, hvis du foretrækker det i første omgang. Børn og Unge i Voldsramte Familier www.familievold.dk Foreningen har blandt andet en brevkasse, som du kan skrive til, hvis du er udsat for vold eller har kendskab til vold mod børn og unge. Børnerådet www.brd.dk eller www.boerneinfo.dk Børnerådet er et statsligt råd, der arbejder for børns rettigheder. Børns Vilkår www.boernsvilkaar.dk Børns Vilkår hjælper, når børn udsættes for sorg, skilsmisser, alkohol i familien, mobning og vold i familien. Det er også Børns Vilkår, der står bag BørneTelefonen, Børne- Chatten, BørneBrevkassen og Bisidderordningen. Bisidderordning Organisationen Børns Vilkår giver dig mulighed for en såkaldt bisidder, dvs. en voksen, der kan hjælpe: http://www.bornetelefonen.dk/raadgivning/ Bisidder.aspx
16 BørneBrevkassen http://www.bornsvilkar.dk/bornetelefonen/raadgivning/ BorneBrevkassen/Vold.aspx Børns Vilkår har denne brevkasse, hvor et af temaerne er vold. Du kan regne med svar efter ca. 14 dage. BørneChatten http: www.bornetelefonen.dk/raadgivning/ Basechat.aspx Her kan du skrive sammen med en voksen. BørneTelefonen www.bornetelefonen.dk Her kan du få hjælp, hvis du oplever vold i din familie eller nærmeste omgangskreds. Du kan ringe på tlf.: 116 111. Dit opkald er anonymt. Dialog mod Vold www.dialogmodvold.dk Gratis behandling for udøvere af vold. Blandt andre 14-18-årige. Tilbuddet hedder Voldsom kærlighed ring på tlf.: 40 10 10 55. Klik også ind på www.ditforhold.dk (og videre under Få hjælp ). SISO, Videnscentret for Sociale Indsatser mod Vold og Seksuelle Overgreb mod børn http://www.socialstyrelsen.dk/siso/om-siso/konsulentbistand/telefonradgivning-til-born-og-unge SISO tilbyder telefonrådgivning til børn og unge. Du kan ringe på tlf.: 20 77 11 20. Links & bøger Danmarks Radio www.dr.dk/vold Danmarks Radio har lavet en god hjemmeside, hvor der er fakta, links og klip. Danner www.danner.dk Danner arbejder mod vold mod kvinder og børn. På deres site kan du blandt andet se to korte film: http://www.danner.dk/2011/08/26/danner-og-andersmorgenthaler-bag-oplysingskampagne-om-vold-modborn/ Faktalink htttp://www.faktalink.dk/titelliste/unge-og-vold/helefaktalinket-om-unge-og-vold Faktalink har en god artikel om vold. Red Barnet www.redbarnet.dk Klik ind på disse sites, hvis du vil vide mere om Red Barnet, der står bag Sig det som det er! -materialet. Red Barnet Ungdom www.redbarnetungdom.dk Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for børns rettigheder. Bøger om film Lise Marie Henderson: Mere om medier. Dansklærerforeningen 2012. Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: Film i øjet. Dansklærerforeningen 2005. Hvorfor slår forældre? Nogle forældre er selv blevet slået som børn og ved ikke, hvordan de skal opdrage uden at slå Nogle forældre synes, at vold er en acceptabel måde at opdrage på Nogle forældre føler sig magtesløse i en særlig presset situation Nogle forældre mangler overskud pga. psykiske problemer, alkoholmisbrug m.m. Lyst til at lave din egen film? Så kan du få gode råd på disse sites, hvad enten du vil bruge kamera, mobiltelefon eller smartphone: http://www.dr.dk/skole/ Dansk/Lav+dub+egen+film/ Filmgenrer/20100514155607.htm og www.lommefilm.dk