Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser April 2008 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsamling... 4 3. Kollegiekapacitet og behov pr. by... 7 3.1. Nuuk... 7 3.2. Qaqortoq... 8 3.3. Aasiaat... 9 3.4. Sisimiut... 10 3.5. Ilulissat... 11 3.6. Maniitsoq... 12 3.7. Paamiut... 13 3.8. Narsaq... 13 3.9. Øvrige byer... 14 4. Praktikpladser... 15 2

1. Indledning Da mangel på kollegiepladser i Grønland kan have en uheldig indflydelse på den fremtidige uddannelsessøgning og på frafaldet på uddannelserne, er det centralt at få vurderet omfanget af problematikken. Styregruppen for den ekstraordinære uddannelsesindsats har derfor besluttet at iværksætte en samlet vurdering af kollegiesituationen i Grønland. Undersøgelsen udarbejdes af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser i samarbejde med Departementet for Finanser. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i landsstyrets sektorplan for kollegier udarbejdet i 2006. Mangel på opdateret data har betydet, at der er blevet indsamlet data fra alle relevante uddannelsessteder. Undersøgelsen omfatter perioden 2007-2010. Til institutioner, kommuner og Piareersarfiit er der forespurgt til deres samlede antal kollegiepladser, herunder hvor meget de eventuelt benytter sig af privat indkvartering. Kapaciteten af kollegiepladser er de fleste steder så begrænset, at der kun kan tilbydes pladser til de personer, som er tilflyttere fra andre byer, og som dermed ikke har mulighed for at bo hos sin egen familie. De fleste kollegieadministrationer kører efter en ordning, hvor udefrakommende elever har første prioritet. Det betyder, at elever fra samme by som uddannelsesstedet kun tilbydes et kollegieværelse, hvis der efterfølgende er plads, og med den risiko at de vil være nødt til at flytte ud, såfremt pladsen skal bruges til udefrakommende. I analysen vurderes derfor, hvor mange der studerer i samme by, som de er opvokset i, og som bliver tilbudt et kollegieværelse. Desuden giver vi i spørgeskemaerne de enkelte institutioner mulighed for selv at vurdere, hvor meget de mener, der er behov for af kollegiepladser på deres områder i de kommende år. Nærværende kapacitetsopgørelse indledes af et opsamlende kapitel. Efterfølgende gennemgås kollegiekapaciteten samt efterspørgslen i hver enkelt by. De byer som ikke indeholder en egentlig uddannelsesinstitution er samlet i et afsnit. Til sidst berøres kort problematikken vedrørende manglende kollegiepladser for lærlinge i praktikperioden. 3

2. Opsamling Der var medio 2007 en samlet kapacitet på 1506 kollegieværelser i de større uddannelsesbyer fordelt på kysten (i nedenstående tabel 1 indgår desuden Narsaq). Der er fra de større uddannelsesbyer meldt om mere eller mindre merbehov på kollegieværelser. Merbehovet skal ses i sammenhæng med antal elever på skoleophold. Såfremt praktikanter skal kunne tilbydes værelser i praktikperioden udenfor hjembyen, skal der regnes med et større merbehov de steder, hvor der er flest praktikpladser. Et andet merbehov kommer af at hjemmeboende elever med den nuværende ordning ikke kan tilbydes kollegieværelse som udefrakommende elever. Hvis der skal åbnes op for denne mulighed skal der også regnes med et større merbehov i uddannelsesbyerne. Tabel 1 Nuværende og politisk godkendt fremtidig kollegiekapacitet i uddannelsesbyerne BY 2007 2008 2009 2010 Nuuk * 580 615 615 629 Qaqortoq 242 254 244 252 Aasiaat 204 201 241 241 Sisimiut 335 335 335 335 Ilulissat 145 145 145 145 Narsaq 69 69 69 69 I alt 1.575 1.619 1.649 1.671 Ifølge KAF, dvs. de enkelte institutioner eller skoler i Nuuk er ikke spurgt På trods af en stor kollegiekapacitet i Nuuk oplever man alligevel mangel på kollegiepladser i spidsbelastningsperioder, mens der er ledige værelser i andre perioder. Ledige værelser udlejes midlertidigt til studerende hjemmehørende i Nuuk. Denne andel er lille og således er der rigtig mange hjemmeboende elever i Nuuk som ønsker et kollegieværelse. KAF oplyser, at det er særligt presserende med 10 treværelseslejligheder til studerende med børn og GU samt Piareersarfiit oplyser ligeledes om et merbehov på henholdsvis 10 og 7 pladser. Der er således ikke umiddelbart et stort merbehov, hvis ikke det var fordi en anden problematik er rejst. Det drejer sig om de mange uudnyttede praktikpladser i Nuuk, som formodentlig vil kunne aktiveres ved, at der tilbydes kollegieværelser til udefra kommende praktikanter. I Nuuk er der i dag 701 godkendte praktikpladser, hvoraf kun 344 var benyttede i oktober/november 2007, jf. kapitel 4. Uddannelsesstederne i Qaqortoq står med et akut problem i 2008 pga. den dobbelte folkeskoleårgang. Det har været planen at leje sig ind i Sulisartut Højskoliat til 40 kollegieværelser, men da disse nu skal benyttes af efterskoleeleverne mangler skolerne 40 kollegieværelser. Mht. det akutte problem arbejder Hjemmestyret med en løsning, hvor der opsættes midlertidige container boliger, og som forventes efterfølgende at kunne anvendes andre steder, f.eks. i forbindelse med renovering af eksisterende kollegier eller i råstofsektoren. Den eksisterende kapacitet i Qaqortoq har ikke kunnet dække behovet for kollegieværelser, som det fremgår af afsnit 3.2, hvor NI har en del lejemål for at dække deres kollegiebehov. NI har således 4

oplyst at de har et akut merbehov på mellem 50-120 værelser. 120 værelser ekstra for at dække behovet for den dobbelte folkeskoleårgang og samtidigt komme ud af de dyre lejemål I Aasiaat har GU et merbehov på 16 værelser for at komme ud af situationen med lejede værelser, som samtidig ikke fungerer hensigtsmæssigt socialt. På Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut har skoleledelsen vurderet, at der fremover er et merbehov for 90 værelser, da de forventer at skolens aktiviteter skal øges væsentligt fremover. Så længe at kollegiekapaciteten ikke udvides forhindres muligheden for en stigende aktivitet, og der er således udtrykt kraftigt mangel på værelser fremover. Desuden har den lokale Piareersarfiit i dag 60 værelser og har udtrykt et merbehov på 40 værelser. I Ilulissat blev der ved den seneste optag på seminariet desværre afvist lige så mange kvalificerede ansøgere, som man havde kapacitet til at optage med de eksisterende rammer på skolen. Seminariet har i dag en kollegiekapacitet på 105 kollegielejligheder/værelser. Seminariet oplyser, at der er et særligt merbehov på kollegielejligheder, da en stor del af deres elever har børn og ikke har muligheder for at tage dem med, med mindre skolen kan tilbyde dem passende bolig. INUILI i Narsaq har 75 kollegieværelser som benyttes af både elever og kursister. INUILI dækker deres merbehov på kollegieværelser ved at leje sig ind i hotelværelser og flytte elever sammen, så de bor 2 på værelser ved behov. Merbehovet er meget svingende over året fra 2-21 værelser afhængig af antallet af kursister og studerende på skoleophold. Maniitsoq og Paamiut har en kollegiekapacitet på henholdsvis 63 og 68 værelser, og samtidig oplyser begge byer om en tilstrækkelig kapacitet. Samlet merbehov I nedenstående tabel 2 beskrives kollegiesituationen i udvalgte byer udfra institutionernes meldinger om merbehov i 2008. Derudover er medtaget antal elever uden kollegieplads samt uudnyttede praktikpladser. Tabel 2 Oversigt merbehov i august 2008 BY Nuværende Nuværende merbehov merbehov ekskl. piareersarfiit værelser lejligheder værelser lejligheder Optagne elever Uudnyttede uden kollegieplads praktikpladser Antal studerende på uddannelsesstøtte I procent af den samlede kapacitet Nuuk 17 10 10 10 763 132% 357 Qaqortoq 120 110 252 104% 45 Aasiaat 28 16 18 9% 16 Sisimiut 90 50 56 17% 106 Ilulissat 0 25 0 10 46 32% 75 Narsaq 21 21 51* 74% 14 *Skyldes først og fremmest forskudte skoleophold 5

Den første kolonne Nuværende merbehov for værelser er en opgørelse over det behov, som institutionerne m.m. selv har opgjort som deres umiddelbare merbehov - udfra de aktiviteter og politisk godkendte mer-aktiviteter som skolerne har planlagt. Opgørelsen er foretaget med og uden Piareersarfiit s merbehov. Den næste gruppe er Optagne elever uden kollegiepladser, det vil sige, den andel af studerende som fremkommer ved at fratrække den samlede kollegiekapacitet fra det samlede antal studerende - andelen er desuden opgjort i procent. Bemærk, at det samlede antal ikke udgør behovet, da mange elever, herunder eksempelvis unge hjemmeboende gymnasieelever, ikke nødvendigvis bør være berettiget til et kollegieværelse. Det vil således være mere nærliggende, at definere en andel af gruppen bør være berettiget. I yderste kolonne til højre i tabel 2 indgår antallet af uudnyttede praktikpladser vurderet ifølge HS Analyse, Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser (2008). Dette er medtaget, da en væsentlig årsag til uudnyttede pladser er manglen på boliger til praktikelever i de byer, hvor pladserne findes. Bygger man kollegieværelser til praktikanter skal man være opmærksom på, at der også skal investeres i udvidelse af skoleaktiviteter og skolernes kollegiemasse som eksempelvis bygge- og anlægsskolen. Definerer man et merbehov, hvor både hjemmehørende og praktikanter har mulighed for at få et kollegieværelse, skal man tydeligt kunne fastslå, hvorledes man prioritere pladserne mellem de forskellige grupper. En løsning kunne eksempelvis være, at man tilbyder et fast antal pladser til praktikanter som første prioritet, og et fast antal til de hjemmehørende studerende der ligeledes prioriteres først. Det forudsættes selvfølgelig, at det ikke tilbydes fra den nuværende kapacitet. I tabel 3 nedenfor ses kollegiekapaciteten i de øvrige byer, hvor den samlede kapacitet på 242 værelser medio 2007 er tilstrækkeligt i forhold til den nuværende efterspørgsel. Tabel 3 Nuværende kollegiekapacitet samt politisk godkendt fremtidig kapacitet i byer med tilstrækkelig kapacitet BY 2007 2008 2009 2010 Maniitsoq 63 63 79 79 Paamiut 68 68 68 68 Nanortalik 30 30 30 30 Qeqertarsuaq 0 0 0 0 Tasiilaq 31 44 57 57 Uummannaq 32 32 32 32 Upernavik 18 18 30 30 Qaanaaq 0 8 8 8 I alt 242 263 304 304 * Samlet opstilling af kollegiekapaciteten uden folkeskolens elevhjem 6

3. Kollegiekapacitet og behov pr. by 3.1. Nuuk Nuuk har som den største uddannelsesby i Grønland den største kollegiekapacitet, og således havde byen en samlet kapacitet på 580 værelser i 2007. Kapaciteten udvides til 615 værelser fra 2008 og 629 fra 2010, hvilket skyldes købet af Hotel Nuuk, som fremover skal fungere som kollegium. Da en del af bygningen anvendes som patienthotel udvides kollegievolumen i takt med at Departementet for Sundhed fraflytter deres værelser over en årrække fra 2008-2012. Tabel 4 Kollegiekapacitet i Nuuk Nuuk 2007 2008 2009 2010 KAF (inkl. Piareersarfiit) 465 500 500 500 GU 64 64 64 64 GU - lejede pladser 23 23 23 23 Kommune 28 28 28 42 I alt 580 615 615 629 På trods af en stor kollegiekapacitet i Nuuk oplever man alligevel mangel på kollegiepladser i spidsbelastningsperioder, mens der er ledige værelser i andre perioder. Spidsbelastningsperioderne er skolestartsperioderne. Værelserne forbliver ikke ledige, da den ledige kapacitet tilbydes studerende hjemhørende i Nuuk så længe der ikke er udefra kommende studerende der efterspørger værelserne. Tabel 5 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Nuuk Nuuk Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 1355 Uden bys m. kollegieplads 533 hjembys m. kollegieplads 59 Elever uden kollegieplads 763 Som det kan læses i Tabel 5 var der 1.355 studerende på uddannelsesstøtte i efteråret 2007, hvoraf 763 studerende ikke benytter sig af et kollegieværelse. Det må antages at hovedparten er studerende, som i forvejen var bosiddende i Nuuk og derfor ikke umiddelbart er berettiget til et kollegieværelse. KAF har meldt ud, at der gennemsnitligt er omkring 30 studerende fra Nuuk på venteliste til tildeling af kollegieværelse, men mange studerende i Nuuk henvender sig ikke da det kun er midlertidigt. Derudover er det KAFs opfattelse, at det største behov på nuværende tidspunkt er 10 stk. 3-rums lejligheder, til de mange (hovedsageligt enlige) studerende med børn. Blev dette opfyldt vil KAF kunne tilbyde alle berettigede, dvs. udenbys studerende, et kollegieværelse med det nuværende antal studiepladser og nuværende gældende regler. I dag bliver KAF nødsaget til at leje sig ind hos INI for at opnå tilstrækkeligt med boliger til børnefamilier. Kommunen har desuden planer om at etablere 14 nye pladser, som kan tages i brug i 2010, hvilket ikke kun er til bygdeelever. Der er et skjult behov for kollegiepladser for de aktive studerende uden kollegieplads. Der er i dag ingen tal på, udover mangelfulde ventelister, hvor mange elever der egentligt godt kunne bruge en kollegieplads, imens de studerer. 7

Det andet område er Piareersarfiit i Nuuk, som oplyser om et behov for egne kollegiepladser, så bygdeelever kan tilbydes uddannelse med kollegium. Den lokale Piareersarfiit har vurderet et minimumsbehov på 7 værelser. Piareersarfiit eleverne i Nuuk tildeles kollegieværelser gennem KAF, og må gennem den almindelige venteliste. Derudover har GU flere lejede værelser, og oplyser at der er et merbehov på 10 værelser. Praktikpladsproblematikken Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut mener, at deres skole godt kan optage op til 100 flere elever om året såfremt der er praktikpladser. Samtidig siger skolen, at en stor del af dette flaskehalsproblem kunne løses ved at aktivere de mange uudnyttede praktikpladser i Nuuk, hvor der i forvejen er størst aktivitet på anlægssektoren i forhold til andre byer på kysten. Skolen er dog godt opmærksom på, at der ikke er så stor en efterspørgsel fra de unge i Nuuk lige netop på anlægsområdet. En måde at aktivere de uudnyttede praktikpladser på, vil så kunne være at tilbyde uddannelsessøgende fra kysten en praktikplads i Nuuk ved at tilbyde dem et kollegieværelse under deres praktikophold. I Nuuk er der i dag 701 godkendte praktikpladser, hvoraf kun 344 var benyttede i oktober/november 2007. At der er en så stor uudnyttet kapacitet af praktikpladser kan have forskellige årsager såsom, at der ikke er flere egnede lærlinge lokalt eller at eventuelle lærlinge ikke har trygge boligmæssige og sociale rammer m.v. En vigtig faktor er, at lærlinge fra andre byer i dag ikke har mulighed for at tage en praktikplads i Nuuk med mindre de selv kan anskaffe en bolig, jf. i øvrigt kapitel 4. 3.2. Qaqortoq Qaqortoq kommune er en uddannelsby med GU, NI (Handelsskolen), Piareersarfiit samt Sulisartut Højskoliat. Sulisartut Højskoliat er en selvejende institution og fremgår derfor ikke i nærværende kapacitetsopgørelse. De øvrige institutioner forvalter hver især de kollegier som er tilknyttet undervisningsinstitutionen, og som samlet udgør 242 værelser i 2007. Den samlede kapacitet varierer fra år til år, afhængig af hvilke muligheder der er for at leje ekstra kapacitet. Stigningen i antallet af værelser tilknyttet GU i 2008 skyldes nybyggeri af 26 værelser, men samtidig betyder renovering af nuværende kapacitet en reduktion af antallet af pladser i 2009. Sulisartut Højskoliat har 40 kollegieværelser, som vil blive anvendt af den midlertidige efterskole i 2008 og 2009 og som dobbeltværelser skabes der plads til 80 kollegiepladser. Derudover har Sulisartut Højskoliat 51 boliger til dem, der er på kursus eller højskoleophold. Tabel 6 Kollegiekapacitet i Qaqortoq Qaqortoq 2007 2008 2009 2010 Piareersarfiit 24 24 24 32 GU 67 93 83 83 NI 100 100 100 100 NI lejemål 51 37 37 37 I alt 242 254 244 252 Uddannelsesstederne i Qaqortoq står med et akut problem i 2008 pga. den dobbelte folkeskoleårgang. Det har været planen at leje sig ind i Sulisartut Højskoliat med 40 kollegieværelser, men da disse nu skal benyttes af efterskoleeleverne mangler skolerne 40 kollegieværelser. Mht. det akutte problem arbejder Hjemmestyret med en løsning, hvor der opsættes 8

midlertidige container boliger, og som efterfølgende forventes at kunne anvendes andre steder f.eks. i råstofsektoren eller som ekstra kapacitet ved renovering/sanering af eksisterende kollegier. Indsatsen mod frafald betyder desværre at 40 kollegiepladser ikke er tilstrækkeligt, og forventningen om yderligere ca. 25 værelser løses ved ekstra lejemål i samarbejde med kommunen og INI A/S. Den eksisterende kapacitet i Qaqortoq har ikke kunne dække behovet for kollegieværelser som er blevet forværret af mindre frafald. Dette selvom NI har en del lejemål for at dække deres kollegiebehov, som det fremgår af tabel 6. NI har således oplyst, at de har et akut merbehov inkl. GUs pladser på mellem 50-120 værelser. Det er imellem 50-120 alt efter om det både skal dække den dobbelte folkeskoleårgang og afhjælpe situationen med de dyre lejemål. NI Qaqortoq regner med 220 elever i efteråret 2008, hvoraf ca. 90 % er kollegieelever. Skolens kollegiekapacitet er 137 enheder inklusiv de lejede. Derudover har Piareersarfiit ligeledes udmeldt et merbehov på 5-10 værelser. Tabel 7 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Qaqortoq Qaqortoq Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 367 Uden bys m. kollegieplads 105 hjembys m. kollegieplads 10 Elever uden kollegieplads 252 Som det kan læses i Tabel 7 var der 367 studerende i efteråret 2007, hvoraf 105 udenbys studerende benytter sig af et kollegieværelse. Den eksisterende kapacitet i Qaqortoq dækker normalt ikke behovet for kollegieværelser, hvor NI eksempelvis har en del lejemål for at dække behovet. Derudover gælder samme problematik som i Nuuk, med et skjult behov for yderligere kollegiepladser, da en del af de aktive studerende uden kollegieplads står på venteliste på kollegieværelser. Der er i dag ingen umiddelbare tal, der oplyser, hvor mange elever der har behov for et kollegieværelse imens de studerer udover et hint fra institutionernes ventelister. 3.3. Aasiaat I Aasiaat fylder GU meget, da gymnasieelever fra et stort opland flytter til byen for at gå på gymnasiet. Den samlede kollegiekapacitet tilknyttet skolen er i dag 156 kollegieværelser og derudover lejer skolen yderligere 19 værelser. Der er planer om nybygning af 40 ekstra værelser, som skal stå klar i 2008, hvorefter den samlede kapacitet vil være udvidet til 196 kollegieværelser. Der forventes stadig et yderligere behov for 16 lejede værelser. Piareersarfiit har 29 kollegieværelser i Aasiaat og har selv vurderet et merbehov på 12 værelser. 9

Tabel 8 Kollegiekapacitet i Aasiaat Aasiaat 2007 2008 2009 2010 Piareersarfiit 29 29 29 29 GU 156 196 196 196 GU - lejemål 19 16 16 16 I alt 204 241 241 241 I nedenstående tabel 9 ses, hvorledes en meget stor andel af gymnasieleverne kommer fra andre byer for at gå i gymnasiet i Aasiaat. Tabel 9 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Aasiaat Aasiaat Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 222 Uden bys m. kollegieplads 195 hjembys m. kollegieplads 9 Elever uden kollegieplads 18 Ved skolestart i Aasiaat er samtlige værelser optaget, men der kan forekomme uudnyttet kapacitet i løbet af året afhængig af frafald på uddannelsesstedet. GU har et merbehov på 16 værelser for at komme ud af situationen med lejede værelser. Aasiaats merbehov skyldes, at der bruges mange midler på alternativ indkvartering. Samtidig er lejede lejligheder socialt set ikke at foretrække, da mange elever føler sig uden for mht. lektielæsning, spisning med mere, dvs. de aktiviteter som foregår på de store kollegier. 3.4. Sisimiut Bygge og Anlægsskolen er placeret i Sisimiut, og skolen har i dag en kollegiekapacitet på 275 værelser, og der er ikke umiddelbart planer om udvidelse af kapaciteten. De 275 pladser er en tilstrækkelig kapacitet med skolens nuværende aktivitetsniveau. Desuden har den lokale Piareersarfiit i dag 60 værelser, men har dog udtrykt ønske om 40 flere værelser til elever fra Sisimiut. Tabel 10 Kollegiekapacitet i Sisimiut Sisimiut 2007 2008 2009 2010 Piareersarfiit 60 60 60 60 Bygge/anlægsskolen 275 275 275 275 I alt 335 335 335 335 Med de nuværende aktiviteter har Bygge og Anlægsskolen en merkapacitet ved skolestart, det skal dog også siges, at Bygge og Anlægsskolen har skoleopholdsperioder, der ligger anderledes i forhold til f.eks. GU. 10

Tabel 11 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Sisimiut Sisimiut Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 391 Uden bys m. kollegieplads 275 Hjembys m. kollegieplads 60 Elever uden kollegieplads 56 Det er ikke præcist opgjort, hvor mange der er uden bys/hjembys I Sisimiut ligger desuden Sprogcentret, som udbyder sprogkurser og uddanner tolke. De studerende, som under opholdet behøver kollegieplads, bliver tilbudt værelser gennem Bygge- og Anlægsskolen. Skolen oplyser desuden at de p.t. huser uddannelsessøgende fra andre fag end bygge- og anlægsfag, der afholder deres praktik i Sisimiut. De store fremtidige forventninger til råstofudvinding samt massive fremtidige investeringer i anlægsprojekter betyder, at der er planer om en kraftig aktivitetsstigning på skolen. Skoleledelsen vurderer, at der fremover er et merbehov for 90 værelser, hvis alle planlagte aktiviteter skal iværksættes. I 2008 starter etableringen af Entreprenør- og Bjergværksskolen som forventes færdig i 2009. Samtidig forventer Bygge- og Anlægsskolen stigende aktiviteter de kommende år, og eksempelvis er der indregnet et ekstra HTX-hold fra skoleåret 2008/09. Yderligere skal tilføjes en øget samlet indsats indenfor entreprenør- og mineindustriområdet som forventes at ekspandere til 4-5 hold ad gangen (på skolen). Skolen vurderer, at der er en mangel på 90 værelser med de forventede planlagte fremtidige aktiviteter i byen, og såfremt der skal igangsættes flere hold på Gymnasiale Uddannelser vil det kræve yderligere udvidelse m.h.t. kollegieværelser og undervisningslokaler. Skolen oplyser, at byggeteknikeruddannelsen er taget ud af programmet. Såfremt uddannelsen skal genoptages vil det kræve yderligere plads kollegium såvel som undervisningslokaler. Så længe at kollegiekapaciteten ikke udvides forhindres muligheden for en stigende aktivitet, og der er således udtrykt kraftigt mangel på værelser fremover. Ifølge Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser af HS Analyse er der 106 ekstra uudnyttede praktikpladser i Sisimiut, men det er ikke sikkert, at den planlagte øgede aktivitet betyder, at det er tilstrækkeligt at etablere kollegieværelser i Sisimiut. Det kan være, det også er nødvendigt at etablere kollegieboliger i andre byer med høj anlægsaktivitet, og hvor det er muligt at fremskaffe praktikpladser til eleverne, jf. afsnittet om Nuuk. 3.5. Ilulissat Den største uddannelsesinstitution i byen er Perorsaanermik Ilinniarfik, PI (Socialpædagogiske Seminarium, SPS) som i dag har 105 kollegieværelser. Den lokale erhvervsskole Sillit har 40 værelser. 11

Tabel 12 Kollegiekapacitet i Ilulissat Ilulissat 2007 2008 2009 2010 Piareersarfiit Sillit 38 38 38 38 Piareersarfiit - lejemål 2 2 2 2 PI/SPS 105 105 105 105 I alt 145 145 145 145 Vi har ikke til udarbejdelsen af dette notat fået oplyst hvor mange udenbys og hjembys elever der har kollegieplads. Men der var 191 optagne studerende pr. 30. september 2007. Ved det seneste optag af førsteårsstuderende på Seminariet afviste man desværre lige så mange kvalificerede ansøgere, som man havde kapacitet til at optage med de eksisterende rammer på skolen. SPS har i dag en kollegiekapacitet der udgør 37 kollegielejligheder, hvoraf de 36 er toværelses lejligheder og en enkel treværelses lejlighed. Derudover er der 68 kollegieværelser, det vil sige i alt 105 kollegielejligheder/værelser. Tabel 13 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Ilulissat Ilulissat Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 191 Uden bys m. kollegieplads 105* hjembys m. kollegieplads 40 Elever uden kollegieplads 46 * Det er ikke præcist opgjort, hvor meget der er udenbys/hjembys Uden en udvidelse af uddannelsesaktiviteten eksisterer der stadig et merbehov for kollegielejligheder. Sillit (Piareersarfiit) melder ud med et merbehov på 15 kollegielejligheder, og mener at forøgelsen af kollegielejligheder vil gøre det muligt at øge antallet af studerende. Perorsaanermik Ilinniarfik har fremsendt en ansøgning til KIIN om forøgelse af hele skolen heriblandt kollegiekapaciteten. Afhængig af aktivitetsudvidelsen vil der være brug for op til 32 ekstra kollegieværelser og 33 ekstra kollegielejligheder. I dette er praktikperioderne ikke medregnet, hvor man vil kunne forvente, at der bliver brug for yderligere ca. 8 lejligheder og 8 værelser. Det er vigtigt at have fokus på, at flere af de nuværende studerende har flere børn, hvorfor man også er nødsaget til at kunne tilbyde tre-rums og fire-rums lejligheder. 3.6. Maniitsoq ATI skolen ligger i Maniitsoq og har i dag en kollegiekapacitet på 47 værelser, hvoraf tre af værelserne er lejede. Piareersarfiit har i dag 16 kollegieværelser og kommer til at forøge antallet til 32 fra 2009. 12

Tabel 14 Kollegiekapacitet i Maniitsoq Maniitsoq 2007 2008 2009 2010 Piareersarfiit 16 19 32 32 ATI 44 44 44 44 ATI - lejede pladser 3 3 3 3 I alt 63 66 79 79 Ved skolestart i 2007 havde skolen uudnyttede kollegieværelser, det skal dog siges, at der ved andre årgange godt kan være fuld udnyttelse af kapaciteten. De lejede pladser er formentlig til studerende med børn. Tabel 15 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Maniitsoq Maniitsoq Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 50 Uden bys m. kollegieplads 44 hjembys m. kollegieplads 4 Elever uden kollegieplads 2 Der var i alt 68 aktive elever uden kollegieplads ved skolestart i 2007. Begge skoler har udtrykt, at der ikke er merbehov med de nuværende aktiviteter. 3.7. Paamiut Søfartsskolen er placeret i Paamiut, og skolen har i dag en kollegiekapacitet på 68 værelser, hvoraf ni er lejede fra INI. Tabel 16 Kollegiekapacitet i Paamiut Paamiut 2007 2008 2009 2010 Søfartsskolen 59 59 59 59 Søfartsskolen - lejede pladser 9 9 9 9 I alt 68 68 68 68 Skolen har 54 optagne elever ved skolestart i 2007, og dette ligger under den samlede kollegiekapacitet. Tabel 17 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Paamiut Paamiut Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 34 Uden bys m. kollegieplads 20 hjembys m. kollegieplads 2 Elever uden kollegieplads 12 Søfartsskolen har udtrykt, at der med de nuværende aktiviteter ikke er merbehov for flere kollegieværelser. 3.8. Narsaq INUILI er placeret i Narsaq og vedrører uddannelse indenfor levnedsmiddelområdet. 13

Tabel 18 Kollegiekapacitet i Narsaq Narsaq 2007 2008 2009 2010 Inuili 75 75 75 75 I alt 75 75 75 75 Der er 123 studerende på uddannelsesstøtte hvoraf de fleste er kollegieelever. Med en kollegiekapacitet på 75 enheder kører INUILI med forskudte skoleophold, således kapaciteten udnyttes optimalt. Udover skoleaktiviteten udbyder INUILI en del kurser hvert år, som også indkvarteres på kollegium, såfremt det er muligt. INUILI dækker deres merbehov, dels ved leje af hotelværelser, og dels ved at flytte elever sammen så de bor 2 og 2 på værelser, hvilket i flere tilfælde er brugt som begrundelse for frafald. Merbehovet er meget svingende over året fra 2-21 værelser afhængig af antallet af kursister og studerende på skoleophold. Tabel 19 Antal optagne studerende og kollegiekapaciteten i Narsaq Narsaq Pr 1.8 2007 Antal studerende på uddannelsesstøtte 123 Uden bys m. kollegieplads 70 Hjembys m. kollegieplads 2 Elever uden kollegieplads* 51 * hvis alle elever var på skole samtidig. Det meget store antal elever uden kollegieplads pr. 1.8. 2007 er misvisende, da skoleperioden er forskelligt fra elev til elev, og dermed er ikke alle studerende på skolen samtidig. De fleste af de 51 uden kollegieplads pr. 1.8. 2007 vil formentlig have kollegieplads ved sit skoleophold. Pga. mangel på praktikpladser til de studerende, tilbyder skolen en mulighed for praktikplads på skolen. Praktikanterne får så lov til at bo på kollegiet både under skoleophold og praktikophold. 3.9. Øvrige byer Tabel 20 Kollegiekapacitet i øvrige byer 2007 2008 2009 2010 Bemærkninger Nanortalik Piareersarfiit 30 30 30 30 Inkl. 12 værelser færdige aug. 08 Qeqertarsuaq Piareersarfiit 0 0 0 0 Tasiilaq Piareersarfiit 31 44 57 57 Udvidelse i 08 og igen 09 Uummannaq Piareersarfiit 32 32 32 32 Upernavik Piareersarfiit 18 18 30 30 10 lejede pladser i 2007-08 Qaanaaq Piareersarfiit 0 8 8 8 Forventes færdigt april 08 I alt 111 132 157 157 De øvrige byer har ikke større uddannelsesinstitutioner og har dermed ikke et større behov for kollegieværelser. Her skal det nævnes, at alle disse byer har uudnyttede godkendte praktikpladser, se nedenstående tabel. 14

4. Praktikpladser Der er stor efterspørgsel efter kollegiepladser til lærlinge med praktikplads, og som ikke i dag er berettiget til en kollegieplads, jf. HS Analyse, Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser. Det vil sige, vi har en stor efterspørgsel som ikke berøres i denne analyse, og hvor manglende boliger er årsagen til en stor andel faglærte ikke uddannes. Tabel 21 Godkendte og uudnyttede praktikpladser i efteråret 2007 ifølge HS Analyse, Praktikpladser ved de erhvervsfaglige grunduddannelser BA JM TNI SPS Godkendte Udnyttede INUILI pladser pladser I alt Nanortalik 8 10 33 0 2 53 24 Qaqortoq 27 30 61 8 32 158 85 Narsaq 4 28 21 4 29 86 36 Ivittuut 2 2 Paamiut 14 11 27 0 7 59 20 Nuuk 128 179 230 48 116 701 344 Maniitsoq 14 20 49 14 25 122 60 Sisimiut 69 62 94 11 66 302 196 Kangaatsiaq 0 1 9 2 1 13 9 Aasiaat 10 29 24 4 24 91 45 Qasigiannguit 6 5 13 4 9 37 20 Ilulissat 30 46 54 22 68 220 105 Qeqertarsuaq 4 2 9 2 0 17 9 Uummannaq 4 6 16 7 12 45 29 Upernavik 2 6 15 1 11 35 15 Qaanaaq 2 3 6 0 1 12 4 Ammassalik 12 22 41 8 18 101 35 Illoqqortoormiut 2 3 7 0 0 12 8 Pituffik 2 15 2 0 9 28 12 Pladser i alt 338 480 711 135 430 2094 1056 Af ovenstående tabel fremgå det at uddannelsesbyerne også har mange uudnyttede praktikpladser som eventuelt ville kunne aktiveres ved hjælp af udefra kommende elever. Dette vil kræve fuld udnyttelse af de eksisterende kollegiekapaciteter og en udvidelse af kapaciteten de fleste steder. 15

Disse uudnyttede praktikpladser ville eventuelt kunne aktiveres ved hjælp af udefra kommende elever. Dette vil kræve fuld udnyttelse af de eksisterende kollegiekapaciteter og en udvidelse af kapaciteten de fleste steder. Især i de mindre byer og i bygderne er det svært at finde praktikplads, dels fordi der ikke er så mange virksomheder, institutioner og kontorer, dels fordi disse har relativt få uddannede medarbejdere og, for BA og JMs vedkommende, kan have svært ved at tilbyde en lærling alsidig og kontinuerlig oplæring. Samtidig er der i de store byer mange praktikpladser der kunne aktiveres, hvis der var kvalificerede ansøgere. Det ville give et stort løft til fremskaffelsen af praktikpladser, såfremt det var muligt at øge de unges mobilitet ved at kunne tilbyde lærlinge fra andre byer kollegieplads i de større byer. For generelt at forbedre lærlinges muligheder for at klare sig igennem en uddannelse, ville det også være en klar gevinst såfremt man kunne tilbyde kollegiepladser til lærlinge i egen by. Sociale og pladsmæssige problemer i hjemmet kan betyde, at manglende lektielæsning og søvn kan forringe den unges mulighed for at klare sig igennem hele uddannelsen. 16